mit portræt

Kære læser.
Mit navn er Erik Flemming Rønnebech. Jeg fødtes 13. februar 1942 kl. 00.30, sommertid på Fredericia Sygehus. Under besættelsen var urene en stor del af tiden stillet 1 time frem i forhold til normaltiden, så den svarede til tysk tid. Havde vi haft normaltid, var jeg altså født den 12. februar kl. 11.30.
Selv om min dåbsattest således siger at jeg er født fredag den 13., der af mange opfattes som en ulykkesdag, er det dog ikke korrekt. Historien om fredag den 13. stammer tilbage til 1307, hvor kong Phillip IV af Frankrig og paven, forlangte at alle ledere af tempelridderordenen skulle komme til et møde, hvor han så fredag den 13. oktober fængslede og torturerede dem, hvorefter paven ophævede tempelridderordenen.
Jeg er 4. generations fæstningsdreng i lige linie, idet min far Carl Frederik Rønnebech fødtes Bjergegade 15 den 12. juni 1915, min farfar Ferdinand Frederik Rønnebech i Bjergegade 12 den 7. februar 1886 og min farfars far Andreas Frederik Rønnebech Bjergegade 17 (ikke det nuværende nr. 17) den 12. marts 1859. Min første ane født indenfor byens volde er min tip-tipoldemor Anne Margrethe Jespersdatter, der fødtes her i 1791. Jeg har derudover mange aner der har boet i Trelde, Vejlby og Egum. Selv om det kun er min fars slægt der har tilknytning til byen og egnen, har mange af mine forfædre og -mødre levet hele deres liv her i byen eller på egnen.
Mine 3 børn er alle født i byen og bosat i kommunen og det samme er mine, indtil videre, 5 børnebørn, så det er vel ikke så unaturligt at byens historie, som er enestående i danmarkshistorien, har fanget min interesse, selv om den for en stor del handler om krige og militær, og det er bestemt ikke fordi jeg ynder det militære håndværk jeg har dyrket historien.
Min anerække tæller ikke fremtrædende militærpersoner. Tvært imod. At jeg bærer navnet Rønnebech skyldes dog en vis premierløjtnant og adelsmand ved navn Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck, der i sidste halvdel af 1700 tallet huserede i Slesvig og Ditmarsken. Han hørte, ifølge hans militære konduiteliste, ikke til blandt kongens bedste soldater, men med hjælp af sin adelige familie lykkedes det ham at slå sig igennem.
Hans mors søster var gift med Hans Ernst Grambow til Wildkühlen. og fik med ham 4 børn der kom til Danmark og fik høje positioner nemlig:

  1. Hans Henrich Grambow (1677-1758) Generalmajor og kommandant i Nyborg. Gift med Margrethe Cathrine Hoppe (8/03-1681-8/11-1731), datter af viceadmiral Ivar Boye og Margrethe Elisabeth, enke efter justitsråd Nicolaj de Windtz til Sandagergård.
  2. Adam Didrich til Tøjstrup (1683-5-aug-1766). Oberst, gift 25/4-1732 med Margrethe Christine de Windtz (2/4-1701-18/11-1783), datter af sin svigerinde Margr. Cathr. og justitsråd de Windtz til Sandagergård.
  3. Volrath Levin Grambow (1688-19/6-1761)Generalløjtnant, gift med Barbara Sophie v. der Lühe (1711-3/1-1766), datter af Didrich Otto til Dambech og Charlotte Amalie du Puits født 1683 i Mecklemburg. - Barbara skrev en bønskrivelse for H.M.F. v. Rönnebeck til hans militære chef, der havde nægtet ham orlov til at gå på frierfødder hos oberst Klees datter.
  4. Ernst Friedrich Grambow 1713-30/11-1756. Oberst. Gift med Johanne de Windtz 10/7-1703-30/11-1783, datter af Kancelliråd Nicolaus til Sandagergård og Margrethe Cahrine Hoppe og steddatter af hans bror Hans Henrich. Hun blev prior for det Harboeske kloster.

Premierløjtnanten var også i familie med von Bülowslægten. Hans mor, der var født von Retzdorff, havde et søskendebarn der blev gift med en von Bülow. Da manden døde søgte han om tilladelse til at indgå ægteskab med hende og havde også alt det formelle i orden, men den preussiske konge ville ikke give sit samtykke begrundet af for nært slægtsskab. Så alt i alt ligger de militære forbindelser lidt langt ude i familien. Jeg kan dog takke militæret og indførelsen af værnepligten for, at Rønnebeckerne kom til Fredericia, idet min tipoldefar Ferdinand F. Rønnebech den 8. marts 1857 indfandt sig i fæstningen, for at aftjene sin værnepligt. Han kom fra Tetenbüll på halvøen Ejderstedt, giftede sig med en fredericiansk pige og blev boende i byen, hvor han ernærede sig som murer (Det runde hjørne på huset der ligger på det sydvestlige hjørne af Ryes plads er hans værk).
Min oldefar Andreas F.´s militære forhold kender jeg ikke. Min farfar Ferdinand var ikke soldat. Min far Carl F. aftjente værnepligten i Sønderborg. Jeg selv aftjente mine 16 mdr. i trøjen hos telegraftropperne i Århus. På grund af nogle forviklinger lykkedes det mig at få 5 dages vagtarrest for absentation. Jeg var ganske vist ikke absenteret i ordets egentlige betydning, men årsagen var, at jeg var afgivet til tre ting på samme tid. Jeg skulle smøre madpakker i kostforplejningen, spille i regimentsorkesteret og deltage i håndgranatkast ved regimentets idrætsdag, og regnede ikke med at man kunne finde ud af, hvor jeg skulle være, så da jeg var nyforelsket, tog jeg i stedet lidt tidligere på orlov, men pokker stå i det. Der hvor jeg mindst regnede med at man savnede mig (orkesteret) blev jeg efterlyst. Oven i købet i højttalerne på stadion, så jeg måtte de 5 dage i brummen. Nå, jeg har altid haft svært ved at underkaste mig disciplin og var nok alligevel aldrig blevet en god soldat. Ingen af mine 2 sønner har aftjent værnepligt.
Ja det var lidt om mig selv, mine rødder i den gamle fæstningsby og mine militære relationer. Hvis du er nået så lang i læsningen, vil jeg hermed sige tak for interessen og god fornøjelse med udforskningen af de historiske sider, som egentlig er opstået på grund af mit videbegærlige barnebarn Rasmus L. Rønnebech.

Med venlig hilsen
Erik F. Rønnebech

Havde jeg levet i gamle dage, og havde min tip-4 oldefar levet et anstændigt liv og ikke videreført slægten med en horeunge, ville jeg i dag have været von Rönnebeck-slægtens overhoved. Du kan læse videre, hvis du vil vide mere om min genetiske arv, hvad min tilknytning til Rönnebeck-slægten angår.


NOGET OM MIN GENETISKE ARV FRA RÖNNEBECK SLÆGTEN

Min tip-5 oldefar:

Hvis ellers man kan stole på fadderskabernes troværdighed, er jeg tip-5 oldebarn af Carl Joachim von Rönnebeck på Arendsberg der døde i 1745, og Eminentia Tugendreich von Retzdorff.
Carl Joachim og Eminentia fik to sønner, der begge gik i militærtjeneste og kom til at tjene den danske konge.

Min tip-4 oldefar:

Den ældste søn Heinrich Matthias Friedrich von Rönnebeck, tjente den danske konge som premierløjtnant i hertugdømmerne i midten af 1700 tallet efter at have lært soldaterhåndværket i den Preussiske hær. Han var født i Arendsberg i Brandenburg, men hans fødselsdato kendes ikke. Den yngste søn hed Joachim Christoph Albrecht von Rönnebech og blev indrolleret i hæren som jæger men hvad der siden blev af ham vides ikke.
Da Carl Joachim døde i 1745 skulle man tro at Heinrich skulle hjem for at overtage hans besiddelser, men det skete af uforklarlige årsager ikke. Det er derfor nærliggende at tro, at der ikke har været noget af arve. De to brødre betegnes da også som de sidste af uradelsslægten von Rönnebech. Heinrich Matthias Friedrich har derimod har efterladt sig bunker af sagsakter både i forsvarets arkiver og på arkiver i de gamle hertugdømmer. Han var næsten altid i kronisk pengemangel og giftede sig et par gange med gamle formuende enker der gerne ville have en adelstitel i bytte for deres formue. Det kom der jo ingen børn ud af, så her kunne historien godt være endt, hvis ikke Heinrich havde været sine gamle koner utro. Hans utroskab kom der et par børn ud af med forskellige mødre. Da han ikke kunne klare soldaterhåndværket mere, levede han en tid for de penge han havde giftet sig til, men da de var formøblet, måtte han leve af fattighjælp.

Min tip-3 oldefar:

Den første gang det gik galt for min tip-4 oldefar under et sidespring, resulterede i at Matthias Friedrich Rönnebeck (døbt uden von) blev født i Langenhorn den 24. maj 1764. Et andet sidespring senere, da han var flyttet til Lunden sogn, resulterede også i en søn, der døde som spæd. Denne søn betegnedes i kirkebogen som von Rönnebecks horeunge. Hvor meget Heinrich har set til sin første søn kan der kun gættes på, men det er nok meget lidt. Han her ikke selv haft mulighed for at passe ham, og moderen har sikkert heller ikke. I kirkebogen står hun anført som Lischen aus Lüneburg (Lille Lis fra Lüneburg). Måske har han aldrig set ham. I kirkebogen står følgende:
"Matthias Friedrich, der Vater Kop: Ein Wachtmeister unter Capitain Bachs Compagni in Husum, die Mutter Lischen aus Lüneburg, bey Leutnant Rönnebeck ein unehelicher Sohn.
Gevattern: Bahne Hartman, Peter Gerchsens Sohn Johan Friederich, Sönke Jegnersens w. fr. Anke."
Der Vater Kop: betyder sandsynligvis: Faderen kopuliert, altså gift. En vagtmester fra Kaptajn Bachs kompagni i Husum, moderen Lischen fra Lüneburg, en uægte søn ved løjtnant Rönnebeck"
Faddere: Bahne Hartmen, Peter Gerchsens søn Johan Friedrich, Sönke Jegnersens enke fru Anke.

Vi finder Matthias mange år senere på et kloster i Tetenbüll, hvor han er arbejdsmand. Han giftede sig to gange. Med den første kone, der døde, fik han en pige og tre drenge. Med sin anden kone fik han to piger og to drenge. Han betegnes som Käthner ohne Land d.v.s. boelsmand uden jord. Han er fattig og får suppleret sin indtægt som daglejer med almisser fra sognet. Min tip-3 oldemor hed Anna Dorothea Andresen.


Min tip-2 oldefar:

Matthias'es ældste barn og førstefødte søn af første ægteskab Andreas Friedrich Rönnebeck fødtes i Tetenbüll den 11. juli 1788. Han fik kun to børn, en dreng og en pige. Min tip-2 oldefar var daglejer. Min tip-2 oldemor hed Maria Elisabeth Engel.

Min tipoldefar:

Andreas'es førstefødte, sønnen Ferdinand Friedrich Rönnebeck, fødtes i Tetenbüll 27. august 1838. Han kom til Fredericia, for at aftjene sin værnepligt den 8.3.1857 og blev boende i byen, giftede sig med en lokal pige og fik med hende tre børn, en dreng og to piger. Min tipoldefar var murer. Min tipoldemor hed Ane Mette f. Johansen.


Min oldefar:

Ferdinand Friedrichs førstefødte, sønnen Andreas Frederik Rønnebeck fødtes i Fredericia den
12. marts 1859. Andreas fik 9 børn. Oldefar var cigarmager og i fritiden biografkontrollør på Fredericia Teater. Oldefar ændrede stavemåden fra -beck til --bech og nogle af hans børn skriver -bek.
Min oldemor hed Caroline Rasmine f. Mikkelsen.

Min farfar:

Den førstefødte var sønnen Carl, men han fik kun to piger.
Den næstfødte søn Ferdinand Frederik Rønnebech, er min farfar, og fødtes i Fredericia den 7. februar 1886. Min farfar fik 7 børn, 2 drenge og 5 piger. Min farfar var cigarmager. Min farmor hed Nielsine Nicoline f. Hansen.

Min far:

Ferdinands førstfødte søn døde som spæd. Så fulgte to piger, inden min far, Carl Frederik Rønnebech, fødtes i Fredericia den 12. juni 1915. Carl fik 2 børn, mig og min lillesøster. Min far var murer. Min mor hedder Zenia Valborg Nielsine f. Nielsen.

Mig selv:

Jeg er den førstefødte Erik Flemming Rønnebech, født i Fredericia den 13. februar 1942. Jeg skulle egentlig være døbt med Frederik som mellemnavn, men det var frygtelig umoderne på det tidspunkt, så jeg må nøjes med F'et.
Jeg har 3 børn, to sønner og en datter. Min kone hedder Bodil Kirstine f. Henriksen.

Slægtens overhoved:

Med regelen om, at den ældste nulevende førstefødte søn er slægtens overhoved og dermed har retten til at overtage slægtens ejendomme (gård eller slot), er det altså mig der sidder på tronen. Det kunne dog godt være gået anderledes, hvis min farfars storebror Carl havde fået en dreng eller min farfars ældste søn ikke døde som spæd. Jeg har selv sørget for at sikre arvefølgen 2 generationer frem gennem min søn Lars Rønnebech, født i Fredericia 15. januar 1965 og min sønnesøn Rasmus Lorenzen Rønnebech, født i Fredericia den 8. januar 1993.

Rönnebeck slægtens historie går tilbage til 1290, hvor navnet første gang dukker op. I Brandenburg tæt ved Stendal ligger en landsby der bærer navnet og som også fører sin historie tilbage til 1290.
Arandsberg, hvor min tip-5 oldefar boede, er en landsby der ligger lige i nærheden.

Tilbage Forsiden

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232