DANSKE MONARKER

Valdemar IV Atterdag
(ca. 1320-75)

Konge i Danmark fra 1340.

Yngre søn af Christoffer II. Han overtog tronkravet, da broderen Otto gav op. Indsattes efter aftale med de holstenske panthavere, som det lykkedes Valdemar at befri Danmark for inden 1360 ved ægteskab med Helvig, skatteopkrævninger, væbnede indgreb og salg af Estland 1346. Han erobrede 1361 Hansestædernes handelscentrum Visby på Gotland, men den påfølgende krig mellem Hansaen og Danmark endte med dansk nederlag 1370. Valdemar øvede stordåd ved at gensamle og genrejse det splittede og ødelagte rige. Han var ikke sart i sine metoder og blev kaldt Valdemar den Onde. Først eftertiden så ham som Atterdag.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,
Dokumentet er sidst opdateret den: 25-10-2017 21:46:15