DANSKE MONARKER

Frederik II

(1534-1588)

Konge af Danmark-Norge 1559 - 1588.
Valgsprog: Mit tro står til Gud alene. (Deus Refugium et Fiducia Mea)

Søn af kong Christian III og dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg.
Kongen lærte aldrig at stave korrekt dansk. Ganske vist fandtes der ingen dansk retstavning, men Frederik's var alligevel en tak værre en normalt. Man regner med han var stærkt ordblind. Som ung blev han sendt til Malmøhus for at lære at "holde hof".

Anna Hardenberg
Anna Hardenberg
(?-1589)

Her traf han Anna Hardenberg, datter af hofmesteren på slottet, Corfitz Hardenberg til Skjoldmose og Mette Skram. Hun blev hans elskerinde. Kongefamilien forhindrede ægteskab.
Hun blev 1573 gift med Oluf Mouritzen Krognos, men han døde samme år. Hun døde på Bregentved og gravlagdes i Sct. Bendts kirke i Ringsted.

Frederik II lod sig lokke med i en krig mod Ditmarsken af farbroderen Adolph af Gottorp. De vandt, men -- Frederik kastede nu blikket mod Sverige (unionen), hvor Erik XIV af Sverige var sur over, at de tre svenske kroner var anbragt i Frederik's våbenskjold, og så begyndte den nordiske syvårskrig 1563 - 70. Opslidende, dyr og uafgjort.

Dronning Sofia
Dronning Sophia
(1557-1631)

Efter at Anna Hardenberg havde "givet Frederik fri" accepterede han at bryllup blev aftalt med en 17 årig prinsesse fra Pommern. Pigens mor bad svigerinden tage til Danmark med datteren, men fasteren tog også sin egen 14 årige datter, Sophia af Mecklenburg-Schwerin med, og fik Frederik overtalt til at tage kusinen Sophia. Hun var datter af hertug Ulrik af Mecklemburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark. Ægteskabet blev iøvrigt lykkeligt. Hun døde på Nykøbing Falster Slot og gravlagdes i Roskilde domkirke.

Efter syvårskrigen var der gode tider, der blev bygget meget, såvel af kongen, f.eks Kronborg (Øresundstold), som adelen (herregårde). Søfarten blomstrede, flåden udbyggedes. De sidste år var han ret svagelig. I sin ligprædiken sagde Anders Sørensen Vedel ligeud, at "om kongen havde holdt sig lidt mere fra drik, kunne han have levet mangen god dag endnu".

Christian IV efterfølger ham på tronen.


Begivenheder i hans regeringstid:
  • 1560 ca. Danskerne begynder at tage bad.
  • 1560 Der opstilles fyr på Skagen, Anholt og Kullen.
  • 1572 Tych Brahe opdager en ny stjerne i Cassiopeia.
  • 1576 Forbud mod at holde svin i København Overholdes ikke.
  • 1580 Drikkevandledning ind til København
  • 1583 Pest i landet, 9.000 dør.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,
Dokumentet er sidst opdateret den: 02-11-2017 23:53:32