Lyng Teglværk

ERRITSØ GÅRDE OG HUSE
LYNGSODDE TEGLVÆRK
(Lyngsodde Teglværker)
Matr. Nr. 23 b m. fl. af Erritsø.
© Erik F. Rønnebech

Teglværket blev i 1892 slået sammen med Lyng teglværk der var ejet af Rasmus Pedersen Schau. Da han døde i dec. 1892 blev teglværket overtaget af Lyngsodde Teglværk og skiftede navn til Lyngs Oddes Teglværker. Sønnen R. Schau, der bestyrede det for sin far, har ikke villet overtage det og blev i stedet forpagter af Hannerup Teglværk der ejedes af C. W. Loehr i Fredericia. Areal:
31½ tønder land, deraf ager 26, have, mergelgrave, teglværksplads og gårdsplads m. m. 5 ½.

Ejere:
Hr. Frederik Albert Poulsen, købte ejendommen 1890 for 35.000 Kr. Hr. F. A. Poulsen er født på Snoghøj 13/6 1850 og gift med Bolette Marie Blach, født i Løgten, Skødstrup sogn v. Århus 6/1 1858. Ejere af teglværket: Anlagt af Hans F. Riegels født 1829 på Fægtenborg ved Nordborg, og skibsreder Lars Poulsen på Snoghøj født i Drigstrup, Odense amt. sogn 1817.
En murermester Mikkelsen fra Middelfart nævnes også som medstifter.
Som bestyrer ansattes Heinrich Hans August Grotrian, født i Broager 1832 og gift med Ingeborg Petersen, født i Adsbøl sogn, Åbenrå amt 1828. Grotrian købte teglværket i 1867 og drev det frem til 1890, da det blev solgt til Frederik Albert Poulsen, født på snoghøj 1850 som søn af Lars Poulsen, der var en af grundlæggerne og havde teglværksgården i fæste fra Snoghøj.
Frederik Albert Poulsen giftede sig som 50-årig i Skødstrup kirke 10/10 1900 med en datter af kromand Mogens Blach i Løgten og Maren Jensen, Bolette Marie Blach, født 6/1 1858.
Der er i tidens løb tilkøbt en del parceller til teglværket, herunder Lyngsoddegården. Det nævnes i 1906 i Danske Gårde, at F.A. Poulsen tilkøbte for ca. 15.000 Kr.
Omkring 1900 bestod værket af Maskinhus, ovnhus, kedelbygning, flere tørre- og klampelader, Lyngsoddegården, to arbejderboliger.
Værket havde dampmaskine, 8 hk. lokomobil, 40 trillebøre, 5 tipvogne og 700 alen spor. Desuden havde man udskibningsbro.
Frederik Albert Poulsen ejede værket til 1922, da det blev solgt til Thomas Sørensen på tvangsauktion.

Jyllands-Posten 12., 13. og 14.01.1922.
Tvangsauktion over teglværk og avlsgård.
Efter begæring af en udlægshaver afholdes der mandag den 23. ds., eftermiddag kl. 3½, tvangsauktion over Lyngsodde Teglværk, Erritsø pr. Fredericia.
Til ejendommen, hvis hartkorn er godt 2 td., hører teglværk, tørvelader, bygninger til avlsgård, bestyrerbolig mm.
Ejendommen ligger ud til Lillebælt og har anløbsbro. Dokumenter vedrørende salget ligger til eftersyn her på kontoret. Dommerkontoret i Fredericia, den 11. januar 1922.
G. Valentiner-Branth. Besætning 1906
8 køer, 4 stk. ungkvæg og kalve samt 3 heste. Sidste år solgtes 9 fedesvin. Kvægbesætningen vedligeholdes ved eget tillæg og er af rød dansk race.

Beskrivelse af ejendommen omkring 1906.
Lyngsodde teglværks hovedbygningen er opført af grundmur med fremspringende frontespice og 3-fags kvist. Til havesiden findes en smuk veranda, og under bygningen er der høj kælder med økonomilejlighed, medens en tilbygget vinkelbygning ud mod vest rummer køkkenet. Den herskabelige lejlighed består af 12 værelser. Foruden hovedbygningen findes der 6 længer. I den nordlige sidelænge, der er opført af grundmur med paptag, findes kostald og lade, medens en halvtagsbygning til kostaldens nordlige side, ligeledes er opført af grundmur med paptag, rummer svinestalden. I 27 alen afstand, over for hestestalden, ligger en ladebygning, bygget af egebindingsværk med stråtag. Hestestalden ligger over for hovedbygningen, opført af grundmur med tegltag, og i Flugt med hestestalden og sammenbygget med den mod syd findes en længe, ligeledes opført af grundmur med tegltag. Den benyttes til Beboelse. Hovedbygningen ligger frit, ved et Stakit adskilt fra den øvrige Gård. gårdspladsens Længde er 69 alen, Bredden 38 alen.
Haven ligger øst for hovedbygningen. Den er 100 alen lang og 90 alen bred. Gården har en overordentlig smuk beliggenhed ca. 500 alen fra Lillebælt. Til ejendommen hører 2 Arbejderboliger 3-400 alen S. vest for gården. Den ene er opført af egebindingsværk, den anden af grundmur, begge med stråtag. Teglværket, hvis omsætning årlig er ca. 2 mill. sten og rør, ligger ca. 400 alen fra gården, umiddelbart ved bæltet, ved hvilket der findes 2 udskibningsbroer. Værket har ringovn. Vest for denne ligger en maskinlade med 2 tørrelader på begge sider. Teglmesterens bolig, der er omgivet af have, er opført af grundmur med tegltag. vest for maskinladen ligger et materialhus, opført af brædder med tegltag.

forpagter af Hannerup Teglværk, der på det tidspunkt ejes af konsul C. W. Loehr i Fredericia.

24/4 1957.
Teglværksejer Børge Sørensen, Erritsø, tidligere Skærup teglværk, har af interressentskabet Seest Teglværk, købt det gamle telværk, der ligger langs banelinjen, medens interessantskabet fortsat driver det nye teglværk. Børge Sørensen er søn af den ene af interessentskabets indehavere, fabrikant Thomas Sørensen, Lyngsodde teglværk. Samtidig har Th. Sørensen købt en gård som ligger mellem de to teglværker. Købesummen for det gamle teglværk var 140.000 kr, og for gården 132.500 kr.
Lyngsodde Teglværk havde ca. 750 m tipvognsspor og en udskibningsbro. Det blev 1964 solgt af ejeren Børge Sørensen til Dansk Nitrogen Import, der rev det ned for at kunne opføre et havne- og tankanlæg for ammoniak på grunden.
10/1 1864 fik ammoniakselskabet Erritsø sogneråds tilladelse til at købe teglværksgrunden.
I februar 1964 startedes på nedbrydningen af teglværket. Tørreladerne, der indeholdt store mængder træ, skal nedbrydes og genopføres ved Seest teglværk i Kolding. Træet er forskallingsbrædder anvendt ved opførelsen af den gamle lillebæltsbro.
13. marts 1964 faldt teglværkets store skorsten til jorden trukket ned af med en bulldozer med en stålwire, efter først at være blevet undermineret i jordhøjde. Den første af de 2 store ammoniaktanke kommer til at ligge, hvor teglværksovnen før lå.
Der skal anlægges en ny adgangsvej til Ammoniakdepotet.

TEGLVÆRKETS SKORSTEN VÆLTES 13/3 1964
Teglværket havde telefon Erritsø 3.

LYNG TEGLVÆRKS STUEHUS OMKR. 1908

LYNG TEGLVÆRK OMKR. 1930

LYNG TEGLVÆRK OMKR. 1950