ERRITSØ GÅRDE OG HUSE
MOSEGAARD
© Erik F. Rønnebech

Mosegaard blev opført på Lyng i 1860 som en ejendom på 12 tønder land opdyrket. Mosegård var en lille højtliggende ejendom, der lå på Lyng var opført 1860. Den blev helt ombygget efter en påsat brand i 1943 og er nedrevet omkring 2004.
Jesper Petersen er den første kendte ejer. Han blev født i Gauerslund i 1837 og var gift med Maren Nielsdatter fra Erritsø, født 1830.

Folketællingen i Erritsø sogn, Elbo herred, 1880.
Husstand 217, Lyng Mosegaard, en gård
NavnAlderFødestedCivilstandStilling i familien
Jesper Petersen43 årGauerslund Sogngift husfader, gårdejer
Maren Nielsdatter50 årErritsø Sogngifthusmoder
Rasmine Petersen12 årErritsø Sognugiftderes datter
Maren Kirstine Petersen10 årErritsø Sognugiftderes datter
Niels Hansen82 år Smidstrup Sognenkemandhusmoders far
forsørges af husfader

Jesper Petersen og Maren Nielsdatter, der var enke, blev gift i Erritsø kirke.
Erritsø kirkebog viede 31/8 1866:
Ungkarl Jeppe Pedersen, født i Børkop, Gauerslund sogn 21/8 1836, konfirmeret 10/10 1851, opholdende sig for tiden i Velling, Smidstrup sogn, meldt tilgang til Erritsø, 30 år.
Enken Maren Nielsdatter af Lyng, Erritsø sogn, født 18/1 1830, konfirmeret 29/4 1944 i Erritsø kirke. 36½ år.
Maren blev født 18/1 1830, og døbt i kirken 28/3. Hun var datter af husmand Niels Hansen og hustru Kirsten Madsdatter i Toldbodhus. i Snoghøj.

Jeppe og Marens datter Rasmine Nielsine Petersen blev gift medCarl Christensen, der var født i Hvirring sogn 18. August 1868, som søn af gdr. Laurs Christensen og han overtog gården i 1894.
Folketællingen i Erritsø sogn, Elbo herred, 1925.
Husstand 207, liste (35-1), Mosegård - AOL opslag:125
NavnFødt d. FødestedStilling i fam.
Carl Christensen18.8.1868Hvirring, Skanderborg a.Husfader, Landbrug
Rasmine Christensen16.10.1869ErritsøHusmoder
Laura Christensen10.2.1899Erritsødatter
Carl Ellingsen 29.1.1911 Erritsø Tjenestekarl


Erritsø kirkebog viede 8/4 1927 i Erritsø kirke.
Ungkarl, landmand Rasmus Hansen Elkjær. Født i Taulov sogn 11/4 1902, som søn af gårdejer Laurits Rasmussen Elkjær og hustru Ane født Frederiksen.
Pige Laura Christensen, født i Erritsø 10/2 1899, datter af gårdejer Carl Christensen og hustru Rasmine Nielsine Pedersen af Lyng.
Forlovere: Begge fædre.

Gården er oprindelig opført 1860, men er ombygget efter en brand 1943 og blev overtaget af Carl Christensen 1894.
Der var dengang opdyrket 12 tdr. land som udvidedes til 18 tdr. land. Ejendomsskyld 1944 var kr. 21.000, grundskyld kr. 11.900. Besætningen var ved 1894 på 2 heste, 4 køer, 4 svin og 1 får. I 1844 var der 2 heste, 7 Køer, 5 stk. ungkvæg og 12 svin. Carl Christensen var landbrugsuddannet og havde været paa Vallekilde højskole. Han var kasserer i Erritsø sogneråd.

17/8 1944.
75 år.
Gårdejer Carl Christensen, Erritsø Strand, fylder i morgen 75 år.
Fødselaren, der stammer fra Nim-Verring-egnen ved Horsens, har i en årrække boet ved Erritsø Strand, og han har i denne tid givet bevis for sin dygtighed ved at arbejde gårde meget frem. Beboernes tillid vandt han hurtigt og i den grad, at han blev betroet flere tillidsposter. Således sad han i en periode som sognerådskasserer, i bestyrelsen for Sparekassen m.m.
Hans nu afdøde kone og han var kendte som et ualmindelig gæstfrit ægtepar, og selv karakteriseres han som en meget dygtig og flittig mand, altid hjælpsom over for sine naboer og altid hjælpsom over for sine naboer og altid parat til at række en hjælpende hånd.

16/8 1948
80 år
En i Erritsø kendt og agtet mand, Karl Kristensen fylder onsdag den 18. august, 80 år.
Fødselaren har gennem hele sit liv været et virksomt og dygtigt menneske.
Den lille landejendom, som han og hans dygtige, nu afdøde hustru, beboede, drev han mønsterværdigt og har gennem årene udvidet denne med et øget tilliggende. Gården er nu bortforpagtet til svigersønnen Rasmus Elkjær, og er for nogle år siden delvis ombygget efter en ildebrand.
Karl Kristensen besidder, foruden et virksomt og energisk initiativ, tilmed den egenskab, at være det, som i daglig tale kalder ”at være råd”. Hans interesse for husflid er kendt, og han har således indrettet sig selv både smede- og snedkerværksted og kunne selv forfærdige det meste af det, der kræves i et landbrug, både ude og inde.
Han er, trods sin høje alder, endnu særdeles rask, og det er kun en ganske kort tid siden, at han, sammen med en dattersøn, cyklede fra Silkeborg hjem til Erritsø på én dag.
Skønt han mest er hjemmets menneske, har han ikke undgået offentlige hverv, og var således i en periode sognerådskasserer, en beskæftigelse, som han varetog med interesse og omhu. Han ejer en klar dømmekraft og lidt af det jyske lune, ligesom han altid selv har et klart overblik over tidens og egnens rørelser.

9/4 1952 50 år
På fredag fylder forpagter Rasmus Elkjær, ”Mosegaard”, Lyng, 50 år. Fødselaren, der er kendt som en dygtig landmand, driver ”Mosegaard”, som han overtog i forpagtning efter sine svigerforældre, på en mønsterværdig måde. Elkjær er formand for Erritsø Sogns Sygekasse. Et hverv, som han også røgter med stor samvittigsfuldhed.

12/12 1954
Bekendtgørelser.
Vor kære far, svigerfar og bedstefar,
Fhv. gårdejer
Carl Christensen,
Er i dag stille hensovet.
Erritsø den 12. december 1954,
Laura og Rasmus Elkjær.
Karl.
Begravelsen finder sted fra Erritsø kirke fredag den 17,. ds. kl. 13.30

4/6 1955
Dødsfald
Fru Anna Elkjær, Alderdomshjemmet, er afgået ved døden, ca. 80 år (83) gammel. Afdøde, der stammede fra (Bække) Ødis, kom til egnen som ung og indgik ægteskab med gårdejer Laurits Elkjær, Børup Skov. Den smukt beliggende gård, der var Elkjærs fødegaard, som nu ejes af Bertel Hansen, afhændede de senere og skiftede gennem årene bopæl og ejede forskellige gårde i Taulov og Erritsø. Hun var sin mand en trofast hustru og en fast støtte indenfor Indre Mission, og havde altid hjemmets døre åbne for vennerne i kredsen og for talerne ved møderne. Da hendes mand, inden sin død måtte gennemgå en svær operation, var hun under hans sygdom sjælden tro og opofrende. Efter hans død tog hun bopæl i Fredericia, hvor hun siden opholdt sig. Hun efterlader sig fire sønner og én datter. To af sønnerne bor i Fredericia og en anden søn er gårdejer Rasmus Elkjær, Mosegaarden, Erritsø.

Trinitatis kirkebog afdøde kvindekøn:
Død på Fredericia Alderdomshjem 2/6 1955.
Anna Elkjær født Frederiksen. Begravet på Erritsø kirkegård 7/6.
Enke efter gårdejer Laurits Rasmussen Elkjær, datter af boelsmand Peter Frederiksen og hustru Anne Kirstine Fischer. Er født 18/5 1872 i Ødis sogn, 73 år.
Født på Fløjbjerg i Ødis sogn.
9/2 1979
80 år Fru Laura Elkjær, Mosegaardsvej 50, Erritsø, fylder lørdag den 10. februar 80 år.
Den sidste der drev ejendommen var Rasmus Elkjær gift med Laura. I starten som forpagter for sin svigerfar.

Datteren Laura blev gift med Rasmus Elkjær der overtog gården.
Laura Elkjær fortæller:
På marken bag Mosegaard op mod Lyng skole siges der at ligge en skat fra svenskekrigenes tid begravet. Der er dog kun til nu fundet pilespidser, skrabere og spydspidser.
Bakken hvorpå den nuværende Lyng skole ligger kaldes "Husarbanken". Navnet skulle stamme fra at nogle svenske husarer havde en lejr her under svenskekrigen.

  


Carl Christensen


LUFTFOTO AF MOSEGÅRD.


CARL CHRISTENSEN HARVER PÅ HUSARBANKEN


CARL CHRISTENSEN SÅR 1920


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 25-03-2023 11:21:33