I 1945 var byens indbyggertal på 22.949. Det var året hvor 2. verdenskrig sluttede, og der var mangel på alt. Mange ting var rationerede, d.v.s. hver person kunne kun få tildelt en bestemt portion. Man fik tildelt nogle ark med rationeringsmærker (smørmærker, kaffemærker o.s.v.). Man måtte så aflevere rationeringsmærker til de handlende, svarende til den mængde varer man havde købt.

Byen havde stadig sit gamle præg. Mange af gaderne var brostensbelagte, og gadebelysningen bestod af gaslamper. Mange inde i byen havde stadig gammeldags lokum med spand i gården, som Carl Pedersen ("Skidtcarl"), ude fra Søndermarken, kom og tømte en gang i ugen, og få lejligheder var udstyret med badeværelse. Den daglige vask foregik for de flestes vedkommende, ved køkkenvasken, hvor der, de steder der var indlagt vand, normalt kun var en koldtvandshane. Skulle man have et varmt bad, var der i vinterhalvåret offentlig badning på Sct. Joseph hospital og byens skoler. De lidt finere kunne benytte Romersk Badeanstalt. Om sommeren måtte man bade ved Østerstrand.
Madlavningen i byens huse, foregik oftest på gasapparater, og "bygassen" leveredes fra byens gasværk, der også var leveringsdygtig i kul og koks til kakkelovnene. Jeg har (nogle år senere) slæbt mange sække med 1 hl koks, fra gasværket og ud på Skyttevej i kranken på min mors cykel.
De mindre bemidlede kunne købe et læs slagger fra lokomotiverne på banen. Når man "pillede slagger" kunne der findes ikke så få stykker uforbrændt kul.
Næsten alle tog blev trukket af damplokomotiver. Der eksisterede dog også dieselmotorvogne og så de røde diesellyntog fra 1935.
Koks og træ var stadig det almindeligste brændsel. Nye huse fik dog installeret de moderne centralfyr. I landdistrikterne lavede man stadig mad på brændekomfurer.
Elkomfurerne var dog så småt ved at komme frem. Fjernsyn eksisterede ikke, og radioerne var med lamper, der skulle bruge et par minutter til at varme op, inden der kom lyd i højttaleren. Der sendtes radio på lang-, mellem- eller kortbølge, og det var bestemt ikke hi-fi lyd. Det danske program annonceredes som "Danmarks Radio, København, Kalundborg og kortbølgesenderne", og der var ofte pauser mellem udsendelserne, hvor der kun udsendtes et pausesignal, så man kunne høre, at radioen var indstillet på den rigtige station. Mange af de "uundværlige" elektriske apparater man bruger i dag, eksisterede ikke og det var næsten kun forretningsfolk der havde telefon. Det totale antal abbonenter var omkring 1.500. Skulle man ringe, drejede man på et håndsving på telefonen, så det ringede på centralen. Man bestilte så det nummer man ville ringe til og centraldamen stillede så om. Skulle man ringe "over vand" måtte man først via rigstelefonen, der stillede om mellem de forskellige telefonselskaber. Rigstelefonen havde også en udlandsafdeling. Når man skulle ringe til udlandet, bestilte man først samtalen, og blev så ringet op når forbindelsen til modtageren var etableret. For at man ikke skulle blive overrasket over telefonregningens størrelse, brød telefonistinden ind, når der havde været talt i tre minutter, og sagde "Tre minutter, ønsker de at fortsætte ?". Kaffebønner var så dyre at man spædede dem op med kaffeerstatning som Richs og Danmarks. Supermarkederne var ikke opfundet, og der var et væld af små butikker alle vegne. Når der var gået hul i skosålerne, blev skoene ikke smidt væk, men sendt til skomager til forsåling. Tøjet blev heller ikke smidt væk, hvis der kom et hul. Det blev lappet eller stoppet. Der var ikke vaskemaskiner i private husholdninger. Nogle sendte deres tøj til vask på et dampvaskeri, ellers vaskede man "storvask" ca. engang om måneden. Det der ikke kunne vente så længe, blev vasket i "klatvask". Biler var der ikke mange af. Almindelige arbejdsfolk havde ikke råd til sådan et luksuskøretøj, og man cyklede eller gik når man skulle nogle steder. Man arbejdede 6 dage om ugen. Kun søndag holdt man fri, men så var der gerne en masse hjemme, der skulle ordnes. De fleste måtte nøjes med 1-2 ugers sommerferie.
Om søndagen tog man sit pæne tøj på og spadserede en tur i byen eller på volden. Både mænd og koner gik med hat, og mændene hilste på hinanden ved at løfte på hatten eller kasketten. Konerne nøjedes med at nikke. Ældre kvinder kunne have et sort slør på hatten (et fintmasket tyndt net), så de kunne gemme sig bag sløret, hvis de ikke ønskede at blive set. I kirken, biografen, på restaurant o.l. tog mændene hatten af, medens kvinderne oftest beholdt den på. En stor hattenål, sikrede, at damernes hatte ikke forsvandt i blæsevejr.
Hvis der var lidt til overs fra ugelønnen, kunne man gå en søndagstur til Hannerup eller Hyby-Lund og drikke en kop eftermiddagskaffe.
Der var næsten ingen kvinder på arbejdsmarkedet. De gik hjemme og passede hus og børn, så de fleste familier måtte klare sig med en lønindkomst. Mange bygningshåndværkere gik arbejdsløse et par måneder i vinterhalvåret, og så var der ikke meget at "slå til Søren" med.
Havnen sluttede ved Oldenborgs bastions ravelin med olietankene på toppen, og oliebroen. Ved siden af lå sejlklubbens bro. Selv om "Den gamle Strandvej" var opslugt af Vesthavnen, var der stadig lidt strandvej tilbage med hvidmalede bænke med regelmæsig afstand. En motorbåd "Stribfærgen" pløjede vandet tyndt mellem Gl. Havn og Strib. Den havde dog store økonomiske problemer det år. Mange gymnasieelever fra Strib tog turen frem og tilbage hver dag.
Byens Kirker Trinitatis, Sct. Michaelis, Christianskirken, Reformert kirke og den katoske Sct. Knuds kirke, klarede behovet for dåb, bryllup og begravelse m.m. Byen havde 4 konsulater med tilhørende konsuler, nemlig det finske ved konsul Jørgensen, det franske ved H. Lützen, det norske ved Poul Korck og det svenske ved Ejner Cohr.
Det gamle rådhus i Vendersgade var blevet for lille og kommunens administration foregik fra en bygning på hjørnet af Købmagergade og Prinsensgade, hvor der var kæmnerkontor. Det var før kildeskatens indførelse, så her kom man hver måned med sin skattebillet og betalte sin skat til kæmner Jens Pedersen. Personalet bestod foruden kæmneren af en fuldmægtig, en overassistent, 8 assistenter og to kontorister. Det hele foregik manuelt uden EDB, men man havde 2 telefonlinier. Det flyttede senere ned i Det franske Hospital der lå ved den nuværende rådhusplads.
Her residerede også pantefoged Tobiassen og borgmester Ingv. Arent havde kontor på 1. sal. Socialkontoret derimod, lå på Kastelsvej i den bygning "Syren" senere fik til administration.
Der var heller ingen offenlig sygesikring. Man måtte melde sig ind i en sygekasse. Der var 4 at vælge imellem. Sygekassen Bauta, Sygekassen for murere og tømrere m.fl., Fredericia Sygekasse og sygekassen Trio. Her måtte man også stille en gang om måneden og betale sin kontigent.
Køreprøver sorterede under motorsagkyndig kaptajn M. O. Svendsen, en barsk herre fra Middelfart, der dengang kun var konstitueret i stillingen. Han blev senere en frygtet herre i byen.
Teateret lå i ruiner. Kun biografdelen BIO stod tilbage efter schalburgtagen. Skulle man ud og danse kunne man gå på Knudsborg med baren Papegøjeburet. Her var levende musik, artistoptræden og dans hver aften.
Man kunne også gå på "Nalen", (varieteen National). Ialt var der 31 Cafeere, restauranter og værtshuse man kunne besøge.
Mange bygningshåndværkere afsluttede lønningsdagen med et besøg hos Boesen på hjørnet af Norgesgade og Fynsgade. Stedet var kendt for sin gode suppe, der ofte afsluttede festen, inden man skulle hjem til lillemor med de rester, der var tilbage i lønningsposen.
Mange af byens håndværksmestre holdt til på Håndværkerforeningen, og de var heller ikke altid "appelsinfri" når de afsluttede en "arbejdsdag".
Købestævnets bygning tronede på toppen af prins Christians bastion, og trak hvert år mange tusinde besøgende til byen fra både ind- og udland. i 1945 afholdtes det 31. købestævne i byen af ialt 35. De 4 afholdtes i København.
Der spilledes fodbold i ØB (Østervolds Boldklub), med bane i Kongensgade, og FB (Fredericia Boldklub).
Garnisonen på Østervolds Kaserne bestod af 7. regiments 2.,10., 12. og 27. bataillon (forstærkningsbataillon), 7 regiments stabskompagni og 7. regiments kanonkompagni. Soldaterne kunne vælge mellem soldaterhjemmet "Dannevirke", det ældste oprettet 7. feb. 1883 og KFUM's soldaterhjem. Soldaterne måtte dengang ikke trække i civilt tøj, og de mange værnepligtige i uniform var derfor meget synlige i gadebilledet.
På landet var heste stadig den mest benyttede trækkraft, og også inde i byen sås mange hestevogne. Der var stadig avlsbrugere i byen med både køer og svin på stald samt en rygende mødding midt på gårdspladsen, hvorom fluerne summede lystigt om sommeren. Høsten foregik med selvbinder og i høsttiden kørte de toplæssede høstvogne i rutefart mellem markerne og laden. Det skulle så tærskes i løbet af vinteren.

Nogle af byens daværende firmaer nævnt i flæng:

Lidt statistik om de næringsdrivende:
Byen havde 7 arkitekter, 4 bilforhandlere, 32 bagerier og bageriudsalg, 3 banker/sparekasser, 34 barber- og frisørsaloner, 1 bedemand, 3 billedskærere, 3 biografer, 5 blikkenslagermestre, 4 broderiforretninger, 4 bundtmagere, 1 bæltefabrik, 1 bødker, 1 børstetræsfabrik, 5 cigarfabrikker, 28 cigar- og tobakshandlere, 16 cykelhandlere, 29 damefrisører, 4 danseskoler, 1 drager, 1 drejer, 1 eddikebryggeri, 1 flødefabrik, 6 fotografer, 28 grønthandlere, 1 garveri, 12 hoteller, 5 isenkræmmere, 4 jordemødre, 2 iscremfabrikker, 4 kafferisterier, 2 karetmagere, 1 kiropraktor, 68 købmænd (kolonialhandlere), 2 klodsemagere, 1 konservator, 1 korsetfabrik, 1 kransebåndstrykkeri, 1 kunstdrejer, 9 kunsthandlere, 2 kurvemagere, 1 ladestation (opladning af akkumalatorer til bl.a. radioer), 1 legetøjsfabrik, 13 læger, 25 malermestre, 1 margarinefabrik, 7 marskandisere, 6 massører, 6 materialhandlere, 20 mejeriudsalg, 1 mineralvandsfabrik, 7 modeforretninger, 31 murermestre, 4 musikdirektører, 4 møbelfabrikker, 5 møbelpolstrere, 9 ostehandlere, 4 produkthandlere, 3 røgerier, 8 sagførere, 31 skomagere (skoreparatører), 25 skræddere, 29 slagtere, 4 sygekasser, 8 sølvvarefabrikker, 7 tandlæger, 32 tømrermestre, 8 urmagere, 2 æskefabrikker, 2 ølbryggere og 8 øldepoter.

Fredericia gymnasium:

Købmagergades skole:

Egumvejens skole:

Slesviggades skole:

Søndermarkskolen:

Nørremarkskolen:

Fredericia Private Realskole.

Markholt-Olesens Mellem- og Realskole (Søstrene Andersens skole)

Sct. Knuds skole. (Romersk-katolsk Folkeskole)

Reformert skole.

Fredericia Handelsstandssforenings Handelsskole.

Teknisk Skole.

Fredericia Aftenskole.

Byens gader og stræder.

En spadseretur ad Gothersgade:

Vi starter oppe ved Danmarksgade og går på det venstre fortov ned mod Ryes Plads. Her vender vi, går over på det modsatte fortov og slutter ved Danmarksgade.
På hjørnet i nr. 1 ligger Schous Varehus, så følger Carl Hansens "Varehuset", hvor der kan købes stof i metermål. Næste ejendom er Privatbanken, og i nr. 7 ligger cykelforretningen Torpedo, Sæbemagasinet og en frugt og grøntforretning. Nr. 9 er guldsmed A. Andersen, hvor vi købte vore vielsesringe, så følger N. P. Pedersens boghandel og vi når frem til London Magasinet, ejet af Chr. Jasper. I nr. 15 ligger P. Henriksens skoforretning, La Bella blomster og Polyfoto, hvor man kunne få et stort ark. med en masse små billeder for næsten ingen penge. Så kommer vi til Hatte Salonen, og i nr. 19 ligger legetøjsforretningen 1000 ting. men lige inden vi går over passerer vi Ingrid Salonen, Magasin Special og Johs. Hansens materialhandel. Vi er nu kommet over Jyllandsgade og passerer Herreekviperingsforretningen S. M. Andersen hvor kasseresken sidder i sit bur og indkasserer betalingen for kundernes køb. Igen en damefrisør, nemlig salon Helle og derefter Ellen Wesenbergs modeforretning. I nr. 29 ligger Schous sæbeforretning og viktualieforretningen Favoritten. Så passerer vi cigarhandler Schumacher, hvor farfar købte sine cigarer og Føges foto. I Centrum Kiosken, hvor alle bladene hang på snore i vinduerne, kunne man liste sig til at lure på Variete og Cocktail med billeder af letpåklædte damer, eller det lidt vovede vittighedsblad Hudibras. Så følger blomsterforretningen Iris, og så er vi fremme ved Fredericia Dagblad, hvor dagens nyheder kunne studeres i vinduerne, og hvorfra jeg en tid daglig hentede 104 aviser hos typograf Åge Antonsen ved den store trykkemaskine, som derefter uddeltes i Vendersgade g Fyensgade for den sølle betaling af 30 kr. i måneden. Så passerer vi søstrene Petersens Tricotageforretning, en chokoladeforretning, Isbaren og Cigarhandler Chr. Jensen, med den evig brændende flamme og den smarte cigarklipper, på hjørnet ved Ryes Plads. Vi skæver lige over til Leos Isbar på det modsatte "runde" hjørne som oldefar Ferdinand har muret, og på det modsatte hjørne ser vi Hallundbæks Radioforretning og cigarhandler Hilmar Bendixen. Vi går over på det modsatte fortov og påbegynder tilbageturen. Først ligger i nr. 24 som ejes af ark. Billund, Helga Bangs konfekturer og Magasin Fredericia, så kommer Schollerts City Sko og Resturant Centrum, der senere skiftede navn til Den Gamle Kro. Så måder vi det lange brune plankeværk der går helt op til Kommandørgården på hjørnet af Jyllandsgade. Vi krydser gaden og kommer til Den Danske Landmandsbank, hvor direktør Johs. Lundov residerer. Så følger bundtmager Henry Madsen og i nr.14 Fredericia Mejeri og Harry Jensens konfektureforretning. I nr. 12, Od Fellow logen, ligger varehuset Weica ejet af købmand Carl Weimar, så følger Svend Åge Plougs boghandel, Lady Magasinet og damefrisør Sonja Lorenzen. Vi når til nr. 4, hvor "Importøren" handler med køkkenudstyr og isenkram. I 2b ligger Modemagasinet, Dixes kaffe og Smørrebrød og Tøjhuset , nu er vi ved vejs ende ved urmager Spetzlers forretning.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 7594 3232