Christian IV går ind i 30-årskrigens 2. fase kaldet Kejserkrigen

Christian IV lider 17. august et sviende nederlag ved Lutter am Barenberg til de tyske kejserlige tropper anført af grev Johann Tserclaes von Tilly.

Den danske hær fordrives fra Tyskland af feltmarskal Albrecht von Wallenstein og Jylland, der ligger helt ubeskyttet, hærges og udplyndres af Wallensteins tropper indtil 1628.

Christian IV slipper billigt fra sin deltagelse i krigen ved fredsslutningen i Lübeck, men belært af erfaringen, har han planer om anlæggelse af en fæstning til værn af Jylland og beskyttelse af overfarten til Fyn. Bl.a. er en placering på Houens Odde i Kolding fjord på tale. Det bliver dog ikke ham selv der kommer til at gennemføre planerne.

Lægedomskilden Sct. Volquarts (Folkvarts) kilde nævnes.

Der ryddedes skov på Lyngs Odde og man begynder at opkaste en forskanset lejr.

Der arbejdes videre på Snoghøj Lejren. En halvcirkelformet ringvold med grav opkastes fra kyst til kyst og der indrettes en hyttelejr til soldaterne. Lejren, kaldes også "Jyllands by". Lejren var dog for svag til at kunne modstå et større angreb.

Torstensson krigen starter, og den svenske hær anført af general Torstensson rykker op i Jylland.

I januar bliver Lyngs Odde lejren løbet over ende efter at svenskerne, anført af general Torstensson, havde beskudt den med kanoner i 3 dage. Rigets marsk Anders Bille, der befandt sig i forskansningen, havde dog nået at redde sig over til Fyn med hovedparten af hæren. Svenskerne opkastede derpå en forskansning længere mod nord, på den øde Bers Odde. Bers Odde skansen blev dog tilbageerobret af Anders Bille i maj måned samme år. Anders Bille fandt stedet velegnet til anlæg af en større fæstning og sætter skansearbejder i gang. Bønder fra Vejle måtte møde med vogne og mandskab og forsyne skansearbejderne med mad og drikkevarer.

Enhver adelsmand i landet skal stille med en karl, der udrustet med hjulbør, spade og skovl skal arbejde på udbygning af Bersodde skansen

9 jyske lensmænd skal levere 50 spader 50 skovle og 50 hjulbører til Bersodde skansen. Ingeniør Jørgen Hoffman skal udarbejde tegningerne til den store planlagte fæstningsby og der arbejdes på at udforme de privilegier, der skal gøre det muligt at få fæstningsbyen befolket.

Givet på vort slot København den 15. december 1650, står der nederst på "Fredericias fødselsattest", dokumentet med byens første privilegier, undertegnet af Fr. III, og denne dato regnes derfor som byens fødselsdag.
Hans begrundelse for at sætte det store værk i gang var, at fæstningen skulle være "vore riger og lande til defension, gavn og bedste", men planerne med byen, der lå i rigets naturlige midtpunkt, var mere vidtgående end det. Han ville skabe en ny hovedstad, bedre beskyttet end København. Derfor omfattede planerne også slotsplads, børsplads og et stort havneanlæg med kanaler.

Fæstningen får navnet Frederiksodde efter dens grundlægger Frederik III.
Der oprettes færgefart til Strib.

Kongen beordrer Ullerup kirke nedbrudt og materialerne ført til fæstningen. Beboerne her, samt beboerne i de to andre, i nærheden liggende landsbyer, Hyby og Hannerup fik ordre på at bryde deres gårde og huse ned og flytte dem ind i fæstningen.
Voldene begynder at rejse sig i en halvbue fra strand til strand, 4.090 m. langs indersiden med en radius på 1337m.

Der oprettes et 8 mands byting.
Elbo herredsting flytter til byen.
Kongen giver tilladelse til at der kan afholdes torvedag hver tirsdag.

Kongen sender i juli besked ud om, at de af Vejles indbyggere der ville drive søhandel, gjorde klogest i at flytte til Frederiksodde.

Strømtolden flyttes til fæstningen.
29. maj nedlægger Frederik III grundstenen til stadens første kirke, Frederiksodde kirke. Kongen knæler på grundstenen, der er forsynet med hans navnetræk, og findes bevaret i den nuværende kirkes sydmur. I juli indkræves halvdelen af Fyns og Langelands kirkers kapital til fordel for kirkebyggeriet.
Fodstykket til trappen på byens første rådhus bliver stjålet og må fornyes. Rådhuset lå på det nordvestlige hjørne af Kongensgade og Oldenborggade, i fæstningens geometriske centrum.
Hans Jørgensen bliver byens første borgmester.

Kongen forsøgte at gøre staden til hovedoplagsplads med toldfri uddførsel af bestemte varer til Middelfart, Assens og Bogense.
Unge mænd, der 10 år havde tjent deres husbond i byen kunne fra dette år få borgerskab og få del i byens privilegier uden først at bygge hus. Den ældste bebyggelse i Frederiksodde lå i den højtliggende østlige ende af byen omkring krydset Oldenborggade-Kongensgade, omkring byens første rådhus. Kronbønderne i de 2 nærmeste herreder blev pålagt at køre sten til Frederiksodde til brolægning af gaderne. Hver helgård 6 læs og hver halvgård 3 læs.
Kolding apotekeren Lorenz Langhorst fik privilegium på at drive apotek i Frederiksodde (Løveapoteket).
Der grundlæges en latinskole (fundats 1664).

Ullerup kirke nedbrydes.
Sverige erklæres krig. Svenskekrigen starter og Fredericia indtages af svenskerne den 24. oktober.

I juli bryder svenskekongen freden. En stor forenet polsk, brandenburgsk og østrisk hær på 30.000 mand rykker Danmark til undsætning anført af kurfyrst Frederik Vilhelm I af Brandenburg. Den svenske modstand i Jylland blev hurtigt nedkæmpet. I december blev Koldinghus stormet og indtaget, og hjælpehæren nærmede sig Frederiksodde.

Fæstningen befries af kurfyrst Frederik Vilhelm I af Brandenburgs hjælpetropper.

Fæstningen begynder atter at rejse sig fra ruinhoben. Bastionerne, der før alle var åbne, fyldes op med jord, bortset fra Slesvigs (Ridebanen) ved Vestervold og Dronningens ved Nørrevold (legepladsen ved Bjergegade).
Samme år indføres enevælden i Danmark.

Kongen gav byen stabelstads rettigheder, hvilket betød tilladelse til ind- og udførsel af alle slags købmandsvarer, alle fremmede købmænd skulle lade deres varer oplægge her mindst 8 dage inden de kunne føres videre. Desuden blev der givet 20 års skattefrihed, hvoraf man de første 10 år helt undgik at betale nogen form for skat og afgift, og de sidste slap med halv accise og told.
Borgere fik frit stillet byggegrund til rådighed mod at opføre et godt købstadshus inden 5 år.
Der blev indført 2 ugentlige torvedage og to årsmarkeder i hhv. februar og juni. Varer kunne stykvis (ikke i større partier) toldfrit udføres til de fynske nabobyer.
Færgen flyttedes fra Middelfart til Frederiksodde-Strib.

Kongen befaler, at forsømte grunde skal tages fra ejerne og gives til mere flittige borgere i byen.

Mere end 2.000 jyske soldater arbejder ved fæstningsværkerne, der bygges endnu mere imponerende op end før.
Bersodde skansen ombygges til et stærkt citadel i stjerneform med volde, grave og bastioner (hvor det nuværende kastel ligger). Fæstningen bestykkes med 62 kanoner.
22. april omdøbes byen fra Frederiksodde til det det latiniserede navn Fredericia. Årsagen kunne være, at byen, efter svenskekrigen, i folkemunde havde fået det lidet flatterende navn "Frederiksøde". Den fik et våben med en kronet, springende løve i et gult felt, der holder en palmegren i venstre klo og et sværd i højre og med den latinske device: Pro pace armatus = væbnet for freden.

I dåbsgave fik byen fritagelse for told af varer som førtes til eller fra andre steders markeder. Skibe slap for at betale lastepenge og fremmede fik lov at flytte deres huse til byen.
To Hamborgere fik tilladelse til at bo og bygge i Fredericia, skærmede af 10 års frihed fra deres kreditorer. Latinskolen fik sin fundats.
Bartskærer Ertman Silleman bliver byens kgl. priviligerede bedemand.

Stadens magistrat får landstings- eller overret, så sager fra bytinget kunne appelleres til højesteret uden om Viborg landsting og overborgmesteren, Christoffer Nielsen, får titel af præsident (1665-1684).
I maj måned forkyndte kongen, at byen skulle deles i 2 sogne. Et dansk og et tysk sogn, hver med sin kirke og præst. Kirkegården til den tyske kirke beordredes indviet, og Emanuel Cirsovius beskikkedes som tysk præst. I december sker opdelingen.
Kongen bevilligede asylret (Jus asyli) til alle, som slog sig ned i fæstningen, hvilket betød, at de ikke kunne forfølges af deres kreditorer i 5 år. Herefter formanedes de til at komme overens med kreditorene.
Kongen undertegnede et bykort, der skulle tjene som rettesnor for stadens bebyggelse. Bortset fra, at de indtegnede kanaler aldrig blev realiserede og andre mindre detaljer, kunne bykortet faktisk stadig bruges, geometrisk planlagt som byen blev ved hjælp af vinkel, passer og lineal.
Johan Gosmand bliver borgmester.

Byen opdeles i østre og vestre sogn. Østre var den danske og vestre den tyske menighed.

Egum og Stoustrup indlemmes i den danske menighed i Fredericia ved rescript af 25. marts.

Den nyopførte Tyske kirke indvies 1. juni af biskop Kragelund.
Det er dog kun en uanseelig bygning i bindingsværk, der først senere bygges i grundmur og 1722 bliver til Sct. Michaelis kirke.

Kaspar Rollufs bliver borgmester.

Christian V kommer på tronen (1670-1699)
Jakob Pedersen bliver borgmester.

Garnisonens soldater med familie, der hidtil havde boet i træbarakker og hos bønder i omegnens landsbyer, skal nu indkvarteres hos byens borgere.

Fredericias indbyggertal er på 1591 personer.

16. august fik rådmand Sten Hansen Overberg kgl. konfirmation på bestallingen som postmester i byen og forpagter stillingen af Poul Klingenberg fra Hamborg, der havde koncession på postomdeling i hele Danmark.

De mange forskellige privilegier, der var blevet byen tildelt, samledes i "Privilegier af 9. september 1674".
Soldater bryder ind i byfogedens kælder og stjæler kongens magasinøl.

Krudttårnet opføres i kastellet på Lollands bastion.
De første jøder ankommer til byen.
Kongen erklærer Sverige krig i håb om at erobre det tabte Skaane tilbage. Skaanske krig starter.

Præsidenten erfarer chokeret efter hjemkomst fra rejse, at borgerne efter egen indskydelse, har skrevet til stiftamtmanden, at de selv ønsker at "ligne og lægge" den pålagte krigsskat.
Medens garnisonen er i felten overtager borgerne bevogtningen af volde og porte.

Tirsdag den 25. november rykkede "Jydske regiment til fods", under klingende spil og vajende faner ind i fæstningen, under kommando af feltmarskal baron Wedel (Wedels regiment), og byens æra som regimentsby tog sin begyndelse. Regimentet blev i byen til 1789.

Gustavus Janssen og Jakob Ross bliver borgmestre

Byens faste grundlov "Fredericias Privilegier af 11 Marts 1682" udkommer og er med sine 25 artikler et sammendrag af alle tidligere givne privilegier.
Asylretten udvides til også at omfatte udenlandske drabsmænd og andre grove forbrydere.

Det tillades de katolske indbyggere opføre et kapel til afholdelse af gudstjeneste.

Byens andet rådhus i Prinsesseindegaden (Prinsessegade), på grunden overfor det nuværende teater, indvies i januar To af borgmestrene kommer ved den lejlighed i slagsmål. Den tidligere kaptain Elberchts gård indrettedes til formålet.
Andreas Winterberg bliver præsident (1684-1703).

Chr. V starter indsamling af midler til en kirke der skal erstatte Frederiksodde kirke.

Christian V påbyder at byens brandvæsen skal bringes i orden, hvilket dog ikke sker før 1719.
Katolikkerne får deres privilegier som tak for betjeningen af de fremmede katolske soldater ved arméen og må opføre en kirke, som bygges i bindingsværk.
Kongens port lukkes med en opbygning af tømmer i lighed med byens 2 øvrige porte.
Søbjergporten erstattes af Strandporten.
Sten Hansen Overberg bliver borgmester.

Chr V. befaler at alle grundejere skal lægge stenbro på fortovene, samt at svin ikke må gå løse i gaderne, da de ruinerer volde og gader.
Ingen huse i byen må, af hensyn til brandfaren, forsynes med stråtag.
Det ordineredes, at landsbyerne skulle blive ved den danske, og garnisonen ved den tyske kirke. Stoustrup og kobbeltienderne skulle dog tilknyttes tyske kirke.
På grund af den store kriminalitet især tyveri, indsættes på kgl. befaling, et borgerkorps på 16 mand, der også skal holde øje med ildebrand, klammeri og anden skade og ulykkelighed.

Byggeriet af Danske kirke påbegyndes lidt nord for den brøstfældige Frederiksodde kirke, der var opført af materialer fra Ullerup kirke, og en del af Ullerup kirkes materialer genanvendes for anden gang.
Den 10. december blev det påbudt at holde mandtal over indbyggerne hvert år.
Jens Chronius bliver borgmester.

Den 22 juli indvies den nyopførte Danske kirke af biskop Lodberg fra Ribe og får navnet Trinitatis .
Fynske Infanteriregiment garnisoneres i byen og bliver her til 1842.

Rådhuset i Prinsessegade får skorsten, så der kan fyres i en kakelovn, der lejes hos en købmand.
Man starter med at køre sand og fyld på Kongens Torv efter at pladsen er blevet indgrøftet.
Torvehandelen flyttes til Korsgaden indtil torvet kan tages i brug.

16 udvalgte (eligerede) bedsteborgere skal fremover, på hele borgerskabets vegne, konferere med magistraten om byens anliggender.
Generalprokurøren inspicerer byen og finder den i en elendig forfatning.

Fredrik Hülsenberg bliver borgmester.

Kongen gav sin tilladelse til at Korsgaden (krydset Danmarksgade / Prinsessegade) måtte anvendes til torvehandel endnu 3 år, da byen, efter mange forsøg, stadig ikke havde fået indrettet et egentligt torv. Denne placering holdt dog næsten op til det 20. årh.

Byens første mølle, stubmøllen, der lå ved siden af krudttårnet, overgår til privat eje. Den var opført til brug for garnisonen og kaldtes også magasinmøllen eller garnisonsmøllen. Den nedrives 1894.

Byen får en badstue, der er forløberen for et sygehus.
Byens latinskole grundlagt 1656, med fundats af 1664, flytter i egen bygning på s/v hjørnet af Kongens- og Danmarksgade.

En januarstorm ødelægger skibbroen og en stormflod bryder igennem volden og oversvømmer de lavtliggende områder i byen.
Magistraten søger kongen om tilladelse til, for egen regning at indrette et sluseværk og en dæmning

Byen havde dette år 20 købmænd, 15 i tyske-, og 5 i danske sogn.
Det forbydes borgerne (borgervæbningen) at afhænde deres geværer, og de, der havde 2 karle, skulle forsyne den ene med et dygtigt skydeværk og den anden med en degen eller pick, idet indbyggerne i byen også skulle kunne hjælpe med forsvaret.

Den 14. sept. befaledes at anlægge en havn ved bagergården, der lå i Gothersgade, det blev dog ikke til noget i denne omgang.
Jacob Gedested bliver præsident (1703-8).

Kommandanten klager over at Kongens Torv ikke er færdiganlagt.

De katolske (papistiske) patere indskærpes forbudet mod at missionere og virke udenfor byen.

Det forbydes enhver at grave ler i Kongensgade eller anden steds i byen, ligesom det var forbudt at grave sand fra tysk kirkes fortov og kirkegårdsbakke. Overtrædelse straffes med 4 Rdr. i bøde.

Peder Iversen Schelde bliver borgmester.

Bartholomæus Hansen bliver præsident (1708-16).

Fæstningsværkerne istandsættes. I 1½ år arbejdede 5000 soldater samt en mængde af omegnens bønder på voldene og med at hugge palisadepæle i skovene.
Den daglige vedligeholdelse af anlægget blev foretaget af slaverne, eller stokhusfangerne, der var dømt til fæstningsarbejde. Slaverne arbejdede lænkede med kæder til trillebører.
Det var isvinter så man både kunne gå og køre over bæltet.
Jøderne opførte et kapel på deres begravelsesplads ved vestervold, hvorfra deres begravelser foregik. Den bygning der eksisterer i dag er opført senere.

Græsning af heste og kvæg på fæstningsarealerne forbydes ved kgl. reskript.
Den Store Nordiske Krig raser og fæstningen sættes i forsvarsstand.

Magistraten sender bønskrift til kongen om at få bevilliget en havn.
Gjertrud Schov, enke efter Peder Schov bliver byens første statsansatte postmester.

Kongen påbyder skarpt magistraten at overholde privilegierne til de katolske jesuitterpatere.

De fortrinvis tyske jødiske tobaksspindere i byen lå inde med 20.650 skålpund tobaksblade, 1814 skålpund spunden tobak, 60 skålpund karved (skrå) og 32 skålpund snus. (1 skålpund=498 g.).
Præsidentembedet søges forgæves afskaffet
Jens Duche bliver præsident til 1721, hvor han fradømmes embedet.

Kongen bevilliger, at byportene fremover kan holdes åbne til kl 10 aften. Tidligere var de blevet lukket kl. 9. Inden portene lukkedes, ringedes med Sct. Michaelis kirkes store klokke og tappenstregen gik rundt i byen. Når portene var lukkede kunne ingen slippe ind før næste morgen. Hvis man ville ind mellem kl 9 og 10 aften, måtte der dog betales en afgift.

Koldinghus Rytterdistrikt oprettes. Der skulle indlægges kavaleri i byen, og rytterne skulle have jord til deres heste, hvorfor kongen befalede at de 125 agre, der kaldtes ny Hannerup mark, magistratens mark samt yderligere 16 agre skulle afståes. Til gengæld slap byen for konsumtion i endnu 20 år, og lodsejere, der skulle afstå jord fik del i 5000 Rdr. som kongen skænkede til formålet.

Jøderne køber en gård i Riddergade, der skal indrettes til synagoge.
Claus Ditmar og Johan Damianus bliver borgmestre.

Store nordiske krig ophører og Trinitatis kirke får sin lille klokke støbt om med følgende inskription:

Forsamler eders tack for herren i hans bolig Ja tacker, thi hand giør at sværdet bliver rolig Sex år og nesten sex mand hørte vaabens lyd, Da jeg blev dannet om, gav freden landet fryd.

Frederik IV indkalder den franske kalvinistmenighed også kaldet de reformerte til byen. Halvdelen af byens 440 havepladser tillægges uden betaling de reformerte. De reformerte overtager tobaksdyrkningen og gør den i løbet af få år til byens hovednæring og sætter desuden gang i kartoffelavlen (potater).
Jøderne tager deres første synagoge i Riddergade i brug, bygningen købtes 1719.

Kongen befaler at den grund der var udset til kongeslottet, ikke må bebygges.
Christoffer Poul Beenfeld bliver præsident (1721-59).

Med dronning Anna Sofie som gudmor får Tyske kirke navnet Sct. Michaelis kirke.
Der oprettes et borgerligt ligbærerlaug bestående af 12 personer.
Den tyske sognepræst hævder at alle i byen, med undtagelse af garnisonen, forstår dansk.

Magistraten vedtager, at alle der graver grus eller ler på byens tomme grunde skal bøde med 1 mark pr. læs til fattigkassen.
Vindebroen ved Prinsens Port fornyes for 2. gang.

En formuende borger donerer penge til en skole i Tyske sogn.

Kongen skænker reformert kirke en grund til kirkegård.
Fruentimmeret Benedict Kirstine dømmes for tyveri til at " ved skarpretteren at stryges ved kagen og hendes hud derved 9 rises, 3 slag af hvert, at miste", og derefter forvises fra staden af natmanden.

222 læs hestemøg fra kavalleriets stalde bruges til opplankning af brystværn på volden.

Kagen anbringes på det nyindrettede Kongens Torv i Jyllandsgade, hvilket udløste protester fra byens kommandant, der brugte pladsen til exersits.

Hans Marcussen bliver borgmester.

Den 22 årige decipel på latinskolen Jens Jørgensen forskriver sig til satan med sit blod for at få penge til at gifte sig med den pige han elsker, og dømmes derfor til levende, at få rykket tungen ud af halsen, derefter hånd og hoved afhugget med økse og sat på stejler, men benådes 1734 af kongen til på livstid, at arbejde i jern på Bremerholm. Han slipper dog ud igen 20 juni 1735 og 1736 blev han gift med sin elskede Margrete Sophia Hendriksdatter.
Poul Schou bliver borgmester.

Byens præsident får tilladelse til at opføre en vindmølle på prins Christians bastion. Møllen, en stubmølle, opførtes dog først omkr. 1750.
Hans Thomsen bliver borgmester.

Grundstenen til Reformert kirke lægges 2. juni af byens kommandant.
Vagtbygningen (hovedvagten) ved Prinsens Port opføres.
Frederik Hansen Amager bliver borgmester.

Reformert kirke indvies 1. april af præsten Bovet. Den var dog endnu ikke helt færdigbygget. Reformert kirke
Løveapoteket bygges i Danmarkgade, hvor det stadig ligger (grundlagt 1656).
Vagtbygning opføres ved Kgs. Port

Danske skole får eget skolehus i Prinsesindegaden.

Kongen nedsætter en inkvisitionskommision der skal undesrøge magistratens embedsmisbrug og korruption.

Vindebroen ved Prinsens Port hovedrepareres

Reformert meninghed pålægges en afgift for havepladserne på 90 rigsdaler. Afgiften nedsattes senere til 62 rdl. for helt at bortfalde i 1797.
Chr VI lader magistraten udleje det aral der var reserveret til kgl. slot.
Hans Lund bliver borgmester.

Der er nu 420 huse i byen.
Vagtbygningen (hovedvagten) ved Prinsens Port udvides med et stokhus, hvor de slaver eller straffefanger der deltog i fæstningsarbejdet kunne overnatte. Stokhuset forsvandt da Danmarks Port skulle bygges.
Henrik Molrath Richter bliver borgmester.

Der føres sag mod 2 katolske patre, der beskyldes for at have lokket en luthersk pige over i katolicismen. Sagsakterne fylder 2270 foliosider. De blev dømt, men da mange af de fremmede i byen gik i forbøn hos kongen, blev de benådet.

Kongens Port ombygges

Grundstenen lægges til Fredericia Hospital i Dronningensgade af borgmester Thomsen efter befaling fra stiftsøvrigheden. Hospitalet var en stiftelse, hvor fattige og syge kunne få frit ophold.
På Trinitatis kirkegård overfor, udlagdes et stykke jord til begravelsesplads for hospitalets "lemmer".

Tingstuen på rådhuset får egen kakkelovn. Siden 1691 havde man klaret sig med en lejet.

Prinsens Port opføres i grundmur af murermester Cornelius Hansen.

Vindebroen ved Prinsens Port fornyes

Doktor Erichsen begynder at anlægge et vitriolværk under bakken nord for byen (Galgebakken ?).

Hans de Hofman bliver præsident (overborgmester) i byen (1759-1773), og bosætter sig i ejendommen Vendersgade 32. Bystyret bestod dengang, foruden præsidenten, af en borgmester og tre rådmænd, alle udnævnt af kongen.

De rerformerte udgør nu omkring 300 personer.
Man starter opførelsen af et nyt rådhus på hjørnet af Vendersgade og Sjællandsgade.
Thomas Thomsen bliver borgmester.

Byens nye og tredie rådhus indvies 31. marts. En imponerende bygning efter datidens forhold med klokke og slagur skænket af byens præsident Hans de Hofmann. Rådhuset kostede 2.500 rigsdaler at opføre.
171 personer har siden 1753 fået borgerskab i byen, heraf har 21 søgt asyl.

Fæstningsværkerne i landet inddeles i 5 klasser efter deres betydning. Fredericia kommer i klasse 4, den næstlaveste.

Fæstningen nedpriorteres ved hærordningen til laveste klasse og vagten fjernes fra volden, kanonlavetter sælges og fæstningsslaverne sendes til København. Hidtil havde Sct. Michaelis store klokke ringet kl. 10 aften som tegn på, at fæstningen lukkedes og al adgang måtte derefter vente til næste morgen. Kl. 10 var også tid for tappenstreg.
Præsten Bone Falck Rønne der stiftede Det danske Missionsselskab fødes 20/12 i Sct. Michaelis præstegård.

Byen køber rytterkoblerne tilbage fra Koldinghus. Officersmarken indlagdes til Sønderbygård i Stoustrup.

58 reformerte plantører kunne leve af tobaksdyrkning og dyrkede årligt omkring 200 tons tobak.
Sct. Knuds kirke opføres i grundmur, dog uden tårnet, der kom til 100 år senere.

Fredericias indbyggertal er vokset til 2528 personer.

Hans de Hofman bliver amtmand over koldinghus amt, og slutter dermed epoken med præsidenter (overborgmestre) i Fredericia, da der ikke genvælges nogen ny efter ham.

Fredericia bliver garnison for et komplet regiment.

Johannes Ivar Bruun bliver borgmester.

Prins Christian af Augustenborg bliver garnisonskommandant i byen (indtil 1803).

Vindebroen ved Prinsens Port erstattes af en jorddæmning

Ifølge kgl. resolution af 13.5, skal byens fælled udskiftes.

Købmand Bertel Bruun får af kongen tilladelse til at opføre et 2-etagers pakhus ved Strandporten. Bygningen flyttedes senere til gl. havn og står nu på bymuseet og kaldes for Brøchners pakhus. Samme år opfører han forretning og pakhus på hjørnet af Danmarksgade og Kirkestræde. Det kaldes i dag Det Bruunske pakhus.