FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech ©

6. JULIFESTERNE I FREDERICIA

Bortset fra nogle enkelte undtagelser i årene 1863-1864 og under besættelsen i 1940-44, har byen hvert år siden 1850 fejret begivenheden for det sejrrige udfald fra fæstningen 6. juli 1849, der vendte krigslykken til danskernes fordel. Under besættelsen 1940-45, blev det forbudt at fejre 6. julifesten på normal vis. Den danske regering ved justitsministeriet, gav dog fra 1940 byen speciel tilladelse til at holde den traditionelle højtidelighed ved krigergraven 5. juli aften. Processisionen 6. juli måtte dog ikke gennemføres under hele besættelsestiden. Højtideligheden blev til en national manifestation, idet der mødte 10.000 mennesker op, og aldrig er der set så mange blomster ved mindesmærkerne. Det vakte dog stor forargelse, da tyskerne nedlagde kranse ved Landsoldaten og Ryes monument den 6. juli. Det var heller ikke velset, at man i stedet for soldater i gamle uniformer havde sat knippelbevæbnede CB'ere til at stå vagt ved Landsoldaten. I 1941 samledes 7-8000 til aftenhøjtideligheden ved krigergraven. Musikdirektør Bertelsens orkester spillede og de forsamlede sang bl.a. Chr. Manniches "Du stolte sten" og sluttede højtideligheden med at synge "Kongernes konge", og gik efter afslutningen til Landsoldaten, hvor orkesteret gav koncert. 1942 forløb stort set som året før. I 1943 blev der under koncerten ved landsoldaten, lagt en buket i Royal Airforce´s farver, hvilket afstedkom et optrin, hvor tyskerne skiftevis fik buketten fjernet, og en ny senere dukkede op.
1944 blev en stille fest, hvor tyskerne satte vagter ved mindesmærkerne, som dog, efter henstilling til tyskerne, blev fjernet kl. 19.30.

Tidligere blev dagen ikke kun betragtet som en lokal festdag, men rangerede på linie med Amerikas uafhængighedsdag 4. juli, og var altså en national festdag. Denne sammenligning drages i hvert fald i et brev fra en emigreret fredericianer, der i 1922, i et brev hjem til familien skrev følgende:" I går fejrede vi Amerikas frihedsdag, og i morgen fejrer i Danmarks. Det er en stor dag for begge lande".
De faste traditioner i festen var fra starten en mindegudstjeneste, en militær højtidelighed ved krigergraven tidligere kaldet kæmpegraven, et festmåltid og en folkefest med forlystelser.
Folkefesten afholdtes indtil 1912 i Fuglsang skov. Herefter flyttedes den til Carolinelund og i 1915 til Østervold. Fra 1919 blev Kastellet festplads. Herefter har festen været afholdt ved Fredericiahallerne og i Hannerup på den fhv. campingplads. Ridebanen ved vestervold har også fungeret som tivoliplads.
Fra 1852 begyndte 6. julidagen med salut og reveille gennem gaderne og fra 1858 blev hovedbegivenheden den store procession (sørgemarch) gennem gaderne med militærorkestre spillende sørgemarcher, soldaterafdelinger der bærer gevær i arm, d.v.s. går med geværet i korslagte arme og med bøjet hoved, borgervæbningen, byrådet og byens embedsmænd og repræsentanter fra byens foreninger samt håndværkerlavene med deres faner. De første år gjorde processionen holdt ved krigergraven og landsoldaten og fra 1874 også ved Bülows monument og alle tre steder holdtes taler.
Festerne er fra 1865 blevet ledet af "De danske Våbenbrødre" og fra 1880 kom "De danske Forsvarsbrødre" med. Sidstnævnte overtog i 1918 helt ledelsen og har styret begivenhederne siden og festen er år for år afviklet efter stort set samme program.

Den første store 6. julifest var i 1874. På halvtredsårsdagen for udfaldet i 1899, havde byen arrangeret en stor fest for de veteraner der deltog i udfaldet. Hele byen var udsmykket i anledning af festen. Veteranerne, der deltog mellem 3 og 4000, blev bespist i et stort telt i Carolinelund og ved indgangen til festpladsen i anlægget var opstillet en flot æresport. Festtalen holdtes af borgmester Scharling.

Følgende digt stammer fra 50-års festen i 1899:

6. JULI 1849-1899.

Idet vi række Takkens Krands
-Til dem, som gav os Sejrens Glands
For femti Somre siden,
Vi bede: Gud, bevar vort Land!
Bevar vor Drot, en Fredens Mand,
Der støtted os i Striden!.
Bevar vort Sprog, at det som Tolk
For alt det Bedste i vort Folk
Kan tone gennem Tiden!
CHR. LANGGAARD.

Sidst i 1920 érne ebbede det ud i veteranerne. 1924 deltog ca. 50 og 1929 var der kun 2 veteraner tilbage. De sidste fra 1849 der deltog var så dårligt gående, at de blev kørt i charabanc foran processionen. Krigsveteranerne fra 1864, deltog dog også ved 6. julifesterne.

Andre store år har været 1853-1858-1924 og 1939, hvor Vesthavnen indviedes på dagen, under deltagelse af kongeparret Christian X og dronning Alexandrine. I 1945 var der også meget stor deltagelse, det var den første fest efter besættelsens ophør og kronprins Frederik deltog, og den store 100 årsfest i 1949, var med deltagelse af hele kongefamilien.
De største antal mennesker der har deltaget i en 6. julifest er omkring 30.000. Så mange kan man dog ikke mønstre mere.


Mange af byens mindesmærker er afsløret den 6. juli
"De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn", har som omtalt, alene stået for arrangementet i forbindelse med festlighederne siden 1918, og sørger for at afvikle festen traditionelt efter samme mønster år efter år, og stadig samles tusinder af mennesker i byens gader. En af de ting der i dag ikke helt følger traditionen er, at man kan opleve at se kvindelige soldater iklædt de historiske uniformer.
Mange "gamle" fredericianere, bosat udenbys, strømmer hvert år i stort tal til byen for at genopleve den helt specielle stemning der kendetegner den traditionsrige fest, og samtidig har de muligheden for at træffe gamle bekendte og få sig en sludder om gamle dage. Mange kvinder, især de ældre, er iklædt rød-hvide farver, og det har gennem mange år været tradition, at forretningerne pyntede vinduerne med flag, billeder og effekter fra krigen. En af de smukkeste traditioner som stadig holdes i hævd er, at børn og voksne 5. juli om aftenen, lægger blomsterbuketter foran stathuen af Landsoldaten og på kanten af krigergraven. Buketterne er ofte sammensat af røde og hvide blomster og egeløv.
Det var tidligere tradition at fredericianerne spiste lammesteg 6. juli. Festlighederne forløber i dag i store træk således:

5. juli:

Begivenhederne starter Kl. 12 når den gamle hovedvagt ved Prinsens Port stilles, med soldater iklædt historiske uniformer og våben. Der står vagter i begge de to typer historiske uniformer, der anvendtes under krigen både ved Landsoldaten og Krigergraven. De to typer er den gamle uniformsmodel 1842, med rød våbenfrakke og chakot, som udgik allerede i 1848, efter kun 6 års brug, og dens afløser model 1848 med sort uniformsfrakke, blå kasket og blå bukser (landsoldatens uniform). Grunden til at model 1842 kom til ære og værdighed igen, var vel, at det kneb med at skaffe tilstrækkelig med nye uniformer til alle de mobiliserede soldater.

Kl. 18 hejses de nordiske flag på Landsoldatpladsen for at minde om de nordiske broderfolk, der som frivillige, hjalp os i nødens stund og der lægges kranse bundet af egeløv ved stathuen, der også selv får en krans hængt om om halsen og en mindre hængt på bajonetten.
Kl. 19 er der kirkekoncert i Trinitatis kirke, og når den er afsluttet kl. 20, koncert og kransenedlægning ved krigergraven med efterfølgende procession til Landsoldaten afsluttet med en koncert.
Kl. 22 afgår retræten (stor tappenstreg) med fakkeltog fra Landsoldaten rundt gennem hele byen, med flere musikkorps i processionen. Der afsluttes på Bülows plads, hvor faklerne kastes i bål. Medens deltagerne står omkring det flammende bål, holder byens æresgæst, der som regel er en kendt person der har en form for tilknytning til byen, båltalen fra balkonen på det gamle rådhus. Der er i nyere tid opstået en tradition, startet af beboere i Ryeshøjkvarteret, med en højtidelighed ved Ryeshøj 5. juli. I 1999 med deltagelse af Slesvigske Musikkorps og en repræsentant fra Ryes gamle regiment i Norge.

6. juli

Dagen starter tidligt med kanonsalut fra volden kl. 6.30. Der skydes ialt 27 skud med 1 minuts interval, svarende til salutten for den regerende monark også kaldet kongesalutten. Kl. 7.00 hejses flagene ved Landsoldaten, hvorpå reveillen, for fuld musik, starter rundturen gennem byen. Kl. 11.00 starter den såkaldte procession, hvor deltagerne går sørgemarch fra Bülows plads til krigergraven. Undervejs går processionen rundt om Ryes buste på Ryes plads. De militærorkestre der deltager i processionen har altid Thilos sørgemarch på programmet. Marchen blev første gang spillet, da general Rye 8. juli, sammen med 22 andre faldne officerer, førtes i procession fra Sct. Michaelis kirke til Trinitatis kirke. Ved krigergraven gøres der holdt medens der holdes tale for de faldne, ofte af en præst eller biskop, og herefter fortsætter processionen, nu for fuld musik, op til Landsoldaten, hvor den modtages med 3 kanonskud fra volden så snart de nordiske flag i processionen ankommer til pladsen. Efter talen på pladsen, hvor taleren ofte er en kendt landspolitiker, fortsætter processionen til Bülows plads og får 3 salutskud fra volden til afsked. Når processionen 4½ minut senere når frem til pladsen, skydes de sidste tre salutskud fra volden. De 3x3 salutskud har følgende symbolske betydning: De tre første er for soldaterne, der deltog i udfaldet. De tre næste er for de sårede og faldne og de tre sidste er for veludført dåd. På Bülows plads holdes tale for hhv. general Bülow og den regerende monark. Hermed er den officielle del af festen afsluttet.
Resten af dagen er afsat til folkefest med tivoli og forskellige arrangementer og festen afsluttes ved midnat med et stort festfyrværkeri på festpladsen.

Året veksler, Tiden går
Alting går af minde,
Men den sjette Juli står,
Glemmes ingensinde.
Danmarks højtidsdag det var,
Danmark ej forgættet har
Hvad hun dagen skylder

Sunget ved kæmpegraven 1856



På Valdemarsdag foretager garnisonen desuden hvert år kransenedlægning ved mindesmærker fra treårskrigen på nogle af omegnsbyernes kirkegårde.


Rasmus AndersenUssing fortæller i sine Minder fra Erritsø følgende om festen

Sjette-juli-festen er nu blevet fejret af beboerne i Fredericia og omegn siden først i halvtredserne. På den dag hejses flagene, og arbejdet hviler. Festen begynder i Fredericia med kanonsalut fra voldene og optog til kæmpegraven, hvor sejersdagen og heltene, der hviler under bøgetræerne, mindes ved sang og tale. Byen og dens mange mindesmærker er smykkede med grønt og blomster og flag.
Lidt hen på eftermiddagen vandrede og kørte man til Fuglsang skov, hvor der blev talt og sunget og holdt fællesspisning. Dermed sluttede den alvorlige del af festen. På resten passer beskrivelsen af et marked.

150 års festen 1999
151 års festen 2000
155 års festen 2004
Om våben- og forsvarsbrødre


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286