FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech ©


6. JULIFESTEN 2000


Byens kommandant oberst Ib Bager nedlægger hærens krans ved Krigergraven

Nye tider, nye skikke ?
Årets 6. julifest forløb vel stort set som den skulle. Efter et par dage med sommervejr, var vejret 5 juli aften var lummert med tordenbyger, som dog vist kun gik ud over den lokale 6. julifest ved Ryeshøj, hvor Olaf Ryes tipoldebarn i år var deltager.
Alligevel var der noget, der ikke var som det plejede.
I år gjorde byens borgmester alvor af at nedlægge en krans fra byens råd på insurgentgraven. En begivenhed, der totalt ignoreredes af byens borgere, hvilket jeg fuldt ud forstår.
Det had den danske befolkning i 1849 havde til landsforræddere, der svigtede deres troskabsed til den danske konge eksisterer ikke mere, men skal man derfor begynde at hædre dem med bånd og kranse?
Den følelse den danske befolkning den gang havde over for de slesvig-holstenske oprørere, kan vel nærmest sammenlignes med de følelser man nærede over for de landsforræddere, der blev likviderede af frihedskæmperne under besættelsen, og jeg kan dårligt tro, at man begynder at hædre dem med kranse om 100 år.
Det er jo langt fra alle danske soldater, faldne for fædrelandet, man giver den opmærksomhed der bliver heltene fra udfaldet til del. Man har vel nærmest glemt dem, der faldt i 1964, medens soldaterne fra 1849 er kommet til at står som symboler på frihed, ægte dansk fædrelandskærlighed og nationalitetsfølelse. Det samme man f.eks. fester for i USA 4. juli og Norge 17. maj. Forstår man ikke det, har man, efter min opfattelse, ikke forstået ånden bag 6. julifesterne.
Jeg er bange for at byens borgmester ikke har fornemmet denne form for symbolik og i stedet tror det hele blot drejer sig om, at være tolerant og slå en streg over fortiden.
Føler vor borgmester, at der bør lægge en krans på insurgentgraven, er det da i orden for mig, men det bør ikke gøres til en 6. juli- eller mediebegivenhed. Det smager i mine øjne for meget af personlig profilering og forsøg på at påtvinge andre egne holdninger. Heldigvis står der "fra Fredericia byråd" på båndet og ikke "fra Fredericia by". Havde det sidste været tilfældet ville jeg virkelig have haft en dårlig smag i munden.
Jeg foreslår derfor, at dette års kransenedlægning på insurgentgraven betragtes som en happening der symboliserer, at vi ikke længere føler had mod oprørerne, og dropper tanken om at gøre det til en årlig provokation.


Talere og æresgæster

5. juli:

  1. Ryeshøj: Olt. Ole Dyrn
  2. Bülows plads: æresgæst kontraadmiral Jørn Olesen.
6: juli
  1. Krigergraven: pastor Kirsten H. Nielsen.
  2. Landsoldaten:folketingets formand Ivar Hansen.
  3. Bülows plads:garnisonskommandant S.E.Plum og stiftamtmand Erik Toftegaard.


Folkefesten

Hvorfor skal den folkefest der afslutter 6. juli foregå så langt uden for byen som i Hannerup. Den hører hjemme inden for voldene, og her er Kastellet det eneste rigtige sted hvortil folk oven i købet kan komme pr. gå-ben. Lad os derfor få folkefesten tilbage til Kastellet.


Messingsuppen

Som fhv. messingblæser i FDF og JTGR's musikkorps, nyder jeg at høre velspillet marchmusik som f.eks. SFMK kan levere den. En skuffelse er det dog, at man på en tur med dem rundt i byen skal høre det samme nummer 3-4 gange. At sejrsreveillen spilles et par gange er nærmest obligatorisk, men der findes så mange gode danske marcher, at det ikke skulle være nødvendigt med alle de gentagelser.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286