FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech ©

DE FREDERICIA BRUUNER

Ved sammenlægningen af Vejlby og Fredericia kommuner er Egeskov kirke kommet direkte under Trinitatis sogn, og den på kirkegården beliggende særprægede Bruunske begravelsesplads er dermed blevet knyttet til den by, i hvilken den Bruunske familie i næsten 200 år lige fra byens grundlæggelse har haft deres virke, og hvor de indenfor handel, industri og skibsfart samt som aktive medlemmer af byens styrelse har været med til at sætte deres præg på byens udvikling.
Man træffer flere steder i byen synlige minder om denne slægt, og da den endnu i dag har efterkommere her i byen, kan det måske have interesse at høre lidt nærmere om slægten, som Hugo Matthiessen i sin bog »Fæstning og Fristed« betegner som »De Fredericia Bruuner«.


Slægtens ældste var Iver Hansen, sandsynligvis født i Tiufkjær. Han var borger og handelsmand i Fredericia, og i tingbøgerne fra 1662 nævnes han ofte som tingmand og forligsmægler. I 1666 var han i nogen tid konstitueret som byfoged, og han var overformynder indtil 1681. Han blev gift i 1657 med Gye Hansdatter Bruun fra Kolding, og han døde i 1687.
I ægteskabet var der 1 datter og 7 sønner, der efter faderens død alle tog moderens efternavn.
Med undtagelse af en søn, som blev sognepræst i Herslev, var alle sønnerne købmænd i Fredericia.
Det blev dog kun den næstyngste søn Johannes Iversen Bruun, f. 15. juli 1671, der, gennem sit ægteskab med Kirstine Jensdatter, videreførte slægten. En broder Mads giftede sig med Inger Bøgvad, der fra et tidligere ægteskab medbragte 5 børn, der fik navnet Bruun, men sammen fik de ingen børn, og de andre brødre døde barnløse.
I ægteskabet kom der 10 børn, 5 døtre og 5 sønner, og da Anna Kirstine også var født i Fredericia, blev det ægte »Fæstningsbørn«.

Johannes Iversen Bruun blev ligesom sin fader købmand og overformynder, og han blev i 1727 valgt til rådmand, hvad der dengang betød ikke så lidt. Han døde 1731 og blev begravet på Michaelis kirkegård.
Der var kun 2 af de 10 børn, der blev gift. Det ene var en datter, der blev gift med sognepræst Storm i Højen, de døde barnløse, og det andet var den yngste søn Bertel Johansen Bruun, f. 12. 2. 1708.
Han drev også købmandshandel navnlig med tømmer og grove varer, og i 1740 blev han, ligesom faderen, valgt til rådmand.
I 1733 blev han gift med Gyde Maria Madsdatter Bruun, og da hun i 1739 døde barnløs, giftede han sig anden gang med Kirstine Nielsdatter Gudme, med hvem han fik 10 sønner og 2 døtre.
Han døde i 1761, og i Sct. Michaelis kirkes kor er opsat en sandstenstavle over ham og hans to hustruer. Da der på tavlen bl. a. står »når disse jordiske levninger som her forvares«, må man gå ud fra, at de er blevet begravet inde i kirken, hvilket var almindeligt for fortjenstfulde personer, indtil det i 1805 blev forbudt.
Kun 2 af sønnerne blev i Fredericia. Den ene var den ældste søn, Johannes Iver Bruun, f. 17. 9. 1743, og så en yngre broder Hans, f. 1757 der var købmand og kæmner og døde ugift år 1800.


JOHANNES IVAR BRUUN OG HUSTRU

Det blev således Johannes Ivar Bruun, og senere hans søn Bertel, der gennem deres virke både indenfor byens administration og dens handel kom til at betyde meget for byens udvikling i årene omkring 1800-tallet.
Gennem fornuftige dispositioner forøgede Johannes Bruun sin formue år for år. Han videreførte købmandshandlen i slægtsgården på det sydvestlige hjørne af Danmarksgade og Vendersgade, hvor han tillige i 1779 etablerede en tobaksfabrik.
I 1780 købte han naboejendommen i Danmarksgade, der gik omkring hjørnet af Kirkestræde. Han nedrev den gamle bindingsværksbygning og byggede i stedet for den grundmurede bygning, som står i dag uberørt mod Kirkestræde.
Bruun førte et meget nøje regnskab, og enkelte poster heri har en vis interesse, idet de viser datidens mide at anbringe sine penge på. Han opkøbte bl. a. kirker. I 1778 købte han Harte kirke for 1700 rdl., I 1779 købtes Taulov kirke for 7000 rdl. og i 1781 købte han så Vejlby kirke med jordene ved Kirstineberg for 7100 rdl. I kirketiende gav disse tre kirker i 1785 ialt 480 rdl. Han lejede også kakkelovne ud. Man kommer herved til at tænke på, at man ved kommunens rådhus i Prinsessegade i 1691 måtte leje en kakkelovn, da man ikke havde råd til at købe en. Han drev også rederivirksomhed, idet han ejede eller havde part i 3 jagter.
I 1771 opførte han ejendommen Vendersgade 21, som han lejede ud til »Asylenter«. Desuden ejede han andre ejendomme i byen samt udstrakte jorder udenfor denne.
Indenfor byens administration lagde man også mere og mere beslag på den dygtige og foretagsomme industrimand. I 1765 blev han beskikket til vice-rådmand. I 1776 blev han beskikket til agent med kammerrådsrang, og året efter blev han virkelig rådmand. I 1781 blev han viceborgmester, for derefter år 1800 at blive udnævnt til virkelig borgmester. I 1802 blev han justitsråd og endelig opnåede han kort før sin død i 1804 at blive udnævnt til Stadshauptmand med kaptains rang, og hermed havde han opnået alt, hvad en dygtig og fremstående borger kunne opnå i Fredericia.
Hans hjem i slægtsgården blev midtpunktet for byens selskabelighed, og med sine 14 tjenestefolk og handelsbetjente kunne livet udfolde sig der, i en grad der svarede til hans velstand og position i byen.
Bruun var gift 2 gange. Første gang blev han gift i 1765 med Maren Pagh, der ligeledes var født i Fredericia, og hvis moder var en datter af tidligere omtalte Inger Bødvad, og anden gang blev han i 1797 gift med en datter af rektor Hans Hansen i Fredericia. I det sidste ægteskab var der ingen børn, medens der i første ægteskab var 3 sønner og 2 døtre. Den ene søn døde som spæd, den anden Mads Pagh Bruun var født 1781 og døde allerede 1806. Han var købmand i Fredericia og løjtnant i kronprinsens korps.


BERTEL BRUUN OG HUSTRU


Den ældste søn Bertel Bruun, f. 4. juli 1767, fik handelsuddannelse dels andre steder i provinsen og dels i Hamborg, således at han var vel udrustet til at overtage faderens mange virksomheder ved dennes død, men han havde dog allerede i 1791 etableret sig som selvstændig købmand i Fredericia.
Efter en henvendelse fra det kgl. Dug-Manufaktur i København startede han i 1803 en klædefabrik, hvor Lunds klædefabrik nu ligger, idet han købte og nedrev 5 huse i Vendersgades nordøstlige side. I 1813 var denne fabrik den største af de 4 klædefabriker, der var i byen. I 1810 påbegyndte Bertel Bruun en frugtvinsfabrikation, som optog ham meget, ligesom han oprettede en sæbefabrik. Han drev et stort landbrug, og sammen med postmester Fibiger havde han et kalkværk ved Snoghøj. Ydermere drev Bruun en omfattende rederivirksomhed, idet han havde skibe sejlende både på Middelhavet, Holland, Norge og særlig Hamborg.
Trods de mange virksomheder, tog Bertel Bruun levende del i byens anliggender. Allerede i 1793 var han blevet rådmand, og han varetog de mange pligter, som dette hverv førte med sig med stor samvittighedsfuldhed. Han gjorde et stort arbejde for, at Fredericia skulle få en havn. I 1802, da byen gæstedes af kronprinsen (senere Fr. VI), benyttede Bruun lejligheden til i underdanighed at ansøge om at få en havn til byen. Det kgl. General-Toldkammer nærede dog betænkeligheder ved forslaget, idet de mente, at omkostningerne ved en havn på dette sted ville overstige fordelene herved.
Men Bruun var overbevist om den store betydning, det ville have for byen at få en havn, hvorfor han i 1805 fik overtalt oberst Krag ved Ingeniørkorpset til at udarbejde et forslag, som blev tilstillet kronprinsen, der var i Kiel.
Denne henvendelse resulterede i, at admiral de Løvenørn i 1807 fik besked på i forening med den nedsatte havnekommission at udarbejde et projekt til en havn. Arbejdet med bygning af havnen blev påbegyndt juli 1808, og allerede i 1811 kunne de første skibe losse ved de nybyggede havnemoler.
Bruun blev korresponderende medlem af selskabet for Indenlandsk Kunstflid i København, og i den anledning indsendte han i 1814 en meget detailleret redegørelse for industriens, handelens og landbrugets tilstand i Fredericia. Denne beskrivelse, som er et vigtigt bidrag til vor bys lokalhistorie, findes nu på Fredericia Museum, idet den som maskinskrevet eksemplar var med i major Cleve Olsens store boggave til museet i 1965.
Man skulle efter alt dette tro, at Bruun havde nok at gøre, men hans utrættelige energi og virkelyst fik ham alligevel til at tage endnu flere virksomheder op, men denne gang blev det udenbys.
I 1809 havde Bruun købt den ved Viborg beliggende hovedgård Asmildkloster med Søndermølle, Færgehuset og Aalemølle, idet han var klar over, at man her med større fordel kunne anlægge en klædefabrikation i stor stil på grund af den betydelige vandkraft, der var ved de to møller, og dette blev derfor år senere familiens største virkefelt.
Bertel Bruun var i 1792 blevet gift med Magdalene Barbara Brøchner, og i Ægteskabet med hende kom der 13 børn i tiden 1793 til 1809. Af disse var 8 sønner og 5 døtre, men selv om flere af sønnerne var handelsuddannede i faderens virksomheder i Fredericia, var ingen af dem, der kom til at videreføre nogen af faderens mange foretagender i Fredericia, således at slægtens store indflydelse på byens trivsel ophørte med Bertel Bruuns død i 1827. Dog vedblev slægten at have forbindelse med byen og interesse for den helt op til nutiden.
Med Bertel Bruuns hustru kommer familien Brøchner ind i billedet. En nevø af hende, Thøger Brøchner kom i 1806 til at bestyre Bruuns købmandshandel, som han overtog ved familieskiftet i 1830. Han flyttede det store bindingsværks pakhus *), som Bruun havde ladet opføre ved Møllebugten, hen til havnen, hvor man endnu i dag kan glæde sig over den særprægede bindingsværks gavl, som konsul Jørgensen så pietetsfuld vedligeholder. Et barnebarn af Thøger Brøchner blev gift med skibsmægler Julius Mortensen, hvis efterkommere kom til at føre navnet Brøchner-Mortensen.
En datter af Bertel Bruun, Mette Marie, f. 1798, blev i 1823 gift med oberstløjtnant Niels Christian Købke, og de beboede den »Bruunske gaard«, som Bertel havde ladet opføre i 1817 på hjørnet af Riddergade og Danmarksgade. Den blev nedrevet i 1904, da Riddersborg skulle opføres.
Med Købkerne kommer min familie ind, idet oberstløjtnanten er min kones oldefader. Således er der altså stadig skud på den Bruunske stamme, der har deres livsgerning her i byen.
Bertel Bruun anlagde familiebegravelsespladsen på Egeskov kirkegård, idet han samtidig foranledigede, at der blev rejst et meget smukt marmormonument til minde om hans forældre.

MINDESMÆRKE FOR JOHANNES IVAR BRUUN OG HANS HUSTRU MAREN
rejst 1804 på den Bruunske familiegravplads på Egeskov kirkegård.
Foto: Erik F. Rønnebech


Søjlen bærer følgende indskrifter:
På østsiden:

Johannes Iver Bruun Den værdige Borger
Den kjærlige Ægtemand Den ømmeste Fader


På sydsiden:

Maren Bruun f. Pagh Den ædle Dannekvinde
Den elskede Hustru Den sjældne Moder

På vestsiden:
Sattes dette Minde af
erkiendtlige Børn 1804.


Midt for pladsen i stengærdet ud mod Rands Fjord lod han opføre en pavillon i klassisk stil med fløjdøre både ud mod kirkegården og ud mod Rands fjord, idet der udenfor dørene mod fjorden var en træbalkon.
Min svigermoder har mange gange fortalt, om hvordan familien drog fra Fredericia med hestevogn ud for at se til gravstederne. Når der så var puslet om disse, lukkede man dørene til kirkegården, og lukkede dem op ud mod fjorden, hvorefter man nød den medbragte eftermiddagste og den dejlige udsigt, inden man begav sig tilbage til byen.
I 1806 foretages den første begravelse på familiegravstedet. Det var den tidligere nævnte Mads Pagh Bruun, og fra den tid og indtil 1953 er der ialt blevet jordet 19 medlemmer af slægten. Det er navnlig den gren af familien, hvortil min kone hører, der ligger derude, nemlig Købkerne, hvorfor det også er meningen, at vi engang skal begraves der, men så hører begravelserne der antagelig op, indtil der måske engang i fremtiden kommer en af familien Bruun til Fredericia.
Når det specielt er denne gren af familien, som ligger på Egeskov kirkegård, er det, fordi en anden gren ligger på et familiegravsted ved Asmildkloster, som Bruun jo som nævnt købte i 1809.
Ved siden af mindesmærket for Johannes Iver Bruun står en anden søjle, som er sat over Bertel Bruuns svigersøn justitsråd, toldkasserer Niels Staal, der døde i 1819.
Foruden Bertel Bruun og hans hustru er 4 af deres børn begravet på Egeskov.
Som nævnt købte Johannes Bruun Vejlby kirke i 1781. I 1817 solgte Niels Staal sin arvehalvdel til 4 gårdmænd i Trelde, men i 1841 tilbagekøbte major Købke denne del, og kirken blev derefter i familiens eje, indtil den i 1911 gik over til at blive selvejende på vilkår fastsat ved en i 1907 afholdt kommissionsforretning i henhold til Tiendelovens § 25.
Der blev derefter tilkendt ejerne en sum af 39.913 kr. 25 øre, som blev fordelt mellem 10 adkomstberettigede medlemmer af slægten.
I 1929 oprettedes der en overenskomst mellem familien Bruun og Vejlby sogn gående ud på, at sognet fik tilladelse til at benytte pavillonen til henstilling af kister, mod at vedligeholde denne uden at ændre på dens udseende.


Den yngste af Bertel Bruuns sønner Mads Pagh Bruun blev i 1840 gift med sin niece Magdalene Barbara Bruun. Han døde i 1884, og i 1898 oprettede hans enke et testamente, hvori der bl. a. står:
»Til Minde om forlængst afdøde justitsråd, Raadmand Bertel Bruun og Hustru Magdalene Barbara, født Brøchner, skænkes en Kapital af 18.000 Kr. til Opførelse af Fribolig for trængende Enker og ugifte Kvinder i Fredericia, saaledes at den efter Opførelsen resterende Kapital skal tjene som Grundfond for Stiftelsen.«


INDGANGSPARTI FOR "DEN BRUUNSKE STIFTELSE" BJERGEGADE 65.
Over døren det Bruunske våben.

Ved etatsrådinde Magdalene Bruuns død i 1901 virkeliggjordes dette ønske, og der oprettedes en fundats i overensstemmelse hermed. Kommunen skænkede grunden i Bjergegade nr. 65, og her opførtes en ejendom med bolig til 6 kvinder. Den kostede ca. 11.000 kr.
Af renterne af grundfonden skulle forlods afholdes de årlige udgifter til vedligeholdelse af familiegravstedet på Egeskov kirkegård. Bestyrelsen skulle bestå af politimesteren, den sognepræst, der i Fredericia havde været længst i embedet samt det medlem af byrådet, der uden afbrydelse havde haft sæde længst i byrådet. I øjeblikket er det således politimester Ellegaard, provst Danvad og borgmester Martin Hansen, der udgør bestyrelsen. Desværre har pengene jo ikke så stor værdi i dag. hvorfor kommunen velvilligst dækker det årlige underskud.
Der er altså stadig synlige minder om de »Fredericia Bruuner« her i Fredericia, og den særprægede familiebegravelse på Egeskov kirkegård, som jo nu ligger indenfor Fredericia kommunegrænse, vil til sene tider stå som et minde om den slægt, der gennem århundreder havde sin livsgerning i den gamle fæstningsby.
J. Hedemann Baagøe.


Artikel i Fredericiaminder 1966.


PS.
1) Brøchners Pakhus som står nævnt som beliggende ved havnen er i dag flyttet til Fredericia Museum. Det Bruunske Pakhus i Kirkestræde er i dag kulturhus og spillested.
Civiling. Johan Hedemann Baagøe (1891-1972) og hustru Agnete Baagøe født Dahl (1893-1976) ligger nu begravet på begravelsespladsen i Egeskov.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286