FREDERICIA 1807

Fredericia stabelstad er beliggende i Ribe stift, Vejle amt, Elbo herred på en odde af Nørrejylland, således at havet omgiver byen på tre sider, og den følgelig kun har land på den fjerde. Byen er derfor temmelig lille, både med hensyn til sine produkters og handelsvarers afsætning, og tilførsel fra landsiden. De nærmeste købstæder er Vejle og Kolding. Den første i 3½ og den sidste i 3 mils afstand.
Middelfart ligger på den anden side af det lille bælt på kysten af Fyn, skrås over for Fredericia.

Befolkningstal. Byens folkemængde var, efter optællingen 1801 af civile og militære, 3.474 personer.
Antallet af ekstra-skatteydere er 1.304. De egentlige borgeres antal er 389.

Borgervæbningen.
Borgervæbningen består af:
Første afdelings to kompagnier, hvoraf det ene omfatter danske eller Trinitatis sogn.
Det andet omfatter tyske eller Michaelis sogn. Det første er 90 mand stærk, og det sidste 67.
Et jægerkorps, oprettet af den reformerte koloni, er 80 mand stærk.
Et ridende korps, som kaldes kronprinsens korps er på 20 mand, og et brandkompagni der består af 80 mand.
Søfolkenes antal er 57.
Byens egentlige militære garnison består af det fynske infanteriregiment, hvis styrke er omtrent 1.600 mand.

Fattigvæsen.
Fattigvæsenet her i byens har ingen faste ejendomme, men kun nogle få legater, hvis årlige rente udgør :

I alt:	139 Rdl.	3 Mk.	12 Sk.
Ekstra skat	120	5 Mk.	14
Tavlepenge m.m.	150
Ekstraligning	1.000
Tilsammen	1.410 Rdl.	3 Mk.	10 Sk.

Heraf underholdes omtrent 80 fattige, som ugentlig får 1 Mk. eller 1½ Mk. efter deres trang, og 20 børn som opfødes på fattighusets regning. De koster hver 2 Mark 8 Skilling ugentlig.
De fattige får ingen fødevarer, men får deres ugentlige almisse i rede penge. Til arbejde og fortjeneste er her temmelig god lejlighed for de der kan arbejde, da her drives to klædefabrikker, en tobaksfabrik og et lædergarveri. De fattige, både unge og gamle kan hele tiden finde beskæftigelse.
Disse fabrikker drives af:
Den ene klædefabrik af Poul Swartz og enke, under den kongelige Blågårds manufaktur-direktion. Den har 8 vævestole.
Den anden klædefabrik er anlagt af rådmand Bruun, som har 14 vævestole, og daglig beskæftiger 80 mand.
Tobaksfabrikken er for 27 år siden anlagt af afdøde justitsråd og. borgermester Bruun. Den drives nu af sønnen rådmand Bruun. Ved denne fabrik har 20 børn og 20 voksne mennesker arbejde.
Lædergarveriet ejes og drives af jøden Abraham Wu1f.
Fattigvæsens-kommissionen har for længe siden foreslået at oprette et arbejdshus. Den har prøvet at få værelser i hospitalet.

Sognene.
Byens er inddelt i to sogne. Det ene Trinitatis eller danske sogn. Det andet Michaelis eller tyske sogn.

Offentlige bygninger, gårde og huse.
Byen består af 524 gårde og huse, som er forsikrede i Købstædernes almindelige brandkasse for ialt 363.050 Rd.
Af offentlige bygninger findes her i byen:
Rådhuset.
2 lutherske kirker.
1 reformert kirke.
1 katholsk kapel.
1 jødisk synagoge.
1 latinsk - eller lærd skole.
2 danske skoler.
1 kongelig magasingård.
1 kongeligt pulver-(krudt)tårn.
1 Byens magasin.
3 vagthuse.
1 sprøjtehuse.

Erhverv.
Indbyggernes vigtigste næringsvej er avlsbrug, hvorunder især tobaksavl, hvede- og kartoffelavl. Der findes også fabriksarbejde på de tre nævnte fabrikker og håndværk og værtshushold. Det står kun småt til med håndværket. Det er en utilstrækkelig næringsvej. Antallet er for stort i forhold til byen, og mestrene gifter sig for tidligt på et arbejde, de endnu ikke rigtig har lært.

Skibsfart. Byens indbyggere ejer kun 10 skibe:
1 skonnert, der sejler på den franske bugt eller Middelhavet.
1 galease, som sejler på Østersøen, Norge og Amsterdam.
1 Schalup-skib, som sejler på Norge.
1 lille jagt, som sejler til Hamborg gennem kanalen.
2 små jagter, som altid sejler til København med stykgods. NB. Disse 6 skibe ejes af købmand og rådmand Bruun.
1 jagt, tilhører skipper Peder Holbæk og sejler med fragtgods til indenlandske steder.
1 jagt tilhører Hans Panck og sejler også indenlandsk.
1 jagt tilhører skipper Ditleff Hansen og sejler indenlandsk.
1 færge til transport over det Lillebælt fra Fredericia til Strib.
Det byen egentlig mangler for at kunne vokse er en havn.
I en lang række år har byens handlende og indbyggere søgt om det, men sagen har mødt mange vanskeligheder.

Havn og havneafgifter.
Endelig er det nu blevet besluttet, at en havn skal anlægges her ved byen. Det fornødne pengelån kan ventes bevilget af Finans Cassen. En havnekommission er nedsat og har fået sin instruks. Ved kongelig reskript af 16.jan. 1807 er havneafgifterne fastsat til:

Varer:	Skilling
Ål, 1 Lpd.	½
Aske af træ, 1 Td.	2
Ansjoser, 1 dunk	½
Byg, 1 Td	2
Boghvede, 1 Td.	2
Bark, stampet til garveri, 1 Td.	2
Blår, hør og hamp, 1 Skpd.	8
Brænde, bøg og eg, pr. Favn	10
Bræder, svenske og Drammen 10 Tylvter	20
Bræder eller andre slags ringe norsk, 10 Tylvter	16
Både, robåde, samt fisker- og Både, som er større.	6,8,10 og 12
Edike, 1 Oxehoved.	8
Ærter, 1 Td.	2
Fisk, tør, 1 Skpd.	6
Flyttegods, 1 Læs	16
Flasker, 1 Pot, l00 stk.	6
Flasker,½ Pot, 100 Stk.	4
Flasker, 1/4 Pot, 100 Stk.	2
Fliser, 100 stk.	40
Gryn, byg, boghvede, havre 1 Td.	2
Glas, alle slags til vinduer pr. kiste eller kurv	16
Glas, øl- og brændevins, samt alle andre slags, loo Stk.	16
Gulerødder, 1 Td	4
Havre, 1 Td	1½
Hvede, 1 Td.	3
Steen, muursteen, 1000 Stk.	16
Steen, tagsteen, 1000 Stk.	24
Salt i sække, 1 Td	3
Salt i fustager, 1 Stk.	2
Sild, 1 Td	10
Sæbe, grøn, 1 Td.	8
Sæbe, hvid, 100 Pd.	8
Skibe for ind- og udgående for hver commercelæst	10
Skibe, Skibe, bolværkspenge	16
Skibe, byens egne, svarer i vinterlagspenge pr.commercelæst	32
Skibe, fremmede	40
Smør, 1 Td.	8
Sirup, 1 Td.	4
Tran, 1 Td.	4
Tjære, 1 Td.	4
Træsko, 100 par	8
Urter, alle slags køkkenurter 1 Td.	8
Vin, alle slags, 1 Oxehoved	16
Tobaksblade, 100 Pd.	2
Samme, fabrikerede	4
De varer, som ikke er nævnt, og som enten kan vejes eller måles, betaler:
Af 100 Pd.	4
Af 1 Td.	2

Så snart der kan fås et forskud på det lån, der er ansøgt og bevilget til en havn, skal arbejdet tage sin begyndelse af alle kræfter.
Her kan ingen handel og søfart blive af stort omfang før den er bygget. Her mangler nemlig ikke alene vinterleje for byens egne skibe, men også sikker ankerplads for de skibe, som skal losse på Rheden.

Kommunekassen.
Byens kæmnerkasse har en lille kapital stående på renter. Den giver 700 Rdl.
Kæmnerkassen får ellers penge ved at leje nogle ubebyggede pladser og engstykker i byen ud. Det sker på en årlig auktion. Den får også græs penge fra nogle ubebyggede grunde, som er udlagt af fællesjorden i byen.
Hvis disse indtægter ikke slår til lignes resten af byens udgifter på grundtaxten, og det kaldes grundskat. Indkvarteringsudgifterne lægges hvert år på indbyggerne, som en skat for sig selv. Halvdelen lægges på grunden, halvdelen på indtægten.
Indbyggerne har ingen udgift til brændsel til vagterne. Tørv til at fyre med tages nemlig fra byens tørvemose. Der er heller ikke udgifter til at skære, stakke og passe tørvene, for der er hvert år et overskud, som kan sælges på auktion. De penge, der kommer ind, kan dække alle udgifter.
Det er en lykke for byen, at den har denne store tørvemose, som indeholder 196.252 kvadratalen. Der er så mange tørv i den, at den kan blive ved at forsyne vagterne med brændsel til alle tider.

Skolevæsen
Her i byen er en lærd skole. Den har en rektor og fire adjunkter, men skolebygningen er et usselt og næsten faldefærdigt bindingsværkshus, som må nedrives. Et nyt må bygges og udvides. Det er også blevet diskuteret.
Derudover er der også i byen to almueskoler, som hver har sin egen over- og underlærer, der lønnes dels af kirken og dels af byens kæmner-kasse. I disse skoler har de fattige indbyggere s børn fri undervisning.

Kirker og kirkegårde.
Her er to lutherske kirker, den ene er Trinitatis, eller såkaldte danske kirke. Den anden er Michaelis, eller såkaldte tyske kirke. Den sidste anses også for en slags garnisonskirke, så der prædikes på visse søndage om året på tysk. Ingen af disse kirker ejer jordegods. Trinitatis kirke har en kapital på 6.000 Rdl., men Michaelis kirke ejer kun omtrent 100 Rdl.. Dens indtægter kan kun med nød og næppe klare den årlige vedligeholdelse, i hvert fald ikke nogen hovedreparation, hvis et uheld skulle ramme den.
Begge kirker har rummelige kirkegårde, især Trinitatis. De er for det meste indhegnet med tjørnehække. Ingen bygninger grænser umiddelbart op til kirkegårdene, så det er unødvendigt at anlægge en kirkegård uden for byen.
Der er udlagt en kirkegård udenfor, men den ligger langt væk og vejen er sumpet. Den danner en skæv og uregelmæssig figur. Den er kun på 34.000 kvadratalen, og dog skulle fire menigheder have deres gravplads her: 2 lutherske, 1 jødisk og 1 katholsk. Inden mange år ville denne plads blive opfyldt med lig.
Den reformerte kirke har fået anvist en kirkegård på et meget bedre og mere bekvemt sted.

Hospital og hospitalslemmer.
Byen har et hospital, som består af en godt vedligeholdt, grundmuret bygning, med en skøn og rummelig have. Hospitalets fond er kun lille, omtrent 16.000 Rdl. Det har ingen tiender eller jordegods. Et hospitalslem får foruden gratis ophold, lys og brændsel også 2 Mk. i penge ugentlig. Lemmernes antal er 12, men nogle af dem opholder sig uden for hospitalet hos deres slægtninge. Et amtssygehus og et amtsforbedrings-arbejdshus skal, efter det kongelige cancellis beslutning, bygges her i byen. Pladserne er anvist, men penge til at bygge for mangler endnu, derfor er man endnu ikke begyndt at bygge disse bygninger.

Arresten.
Byens arrestværelser er i kælderetagen under Rådhuset. Det består af 3 gode luftige arrestkamre for de grovere forbrydere. I anden etage findes et fjerde arrest-værelse, som er bestemt til civil arrest. Disse arrester bruges også for de 3 her underlagte herreder: Elbo, Brusk og Holmanns, imod at amtet betaler 3 Mk. ugentlig til byens kæmnerkasse, så længe det bruges til et herreds arrestanter.

Told og afgifter.
Byens told og afgifter beløb sig:
i året 1803 til 13.316 Rdl
i året 1804 til 14.994 Rdl
i året 1805 til 16.794 Rdl

Byens avl.
På byens mark avles 2.000 læs sæd i strå, 12.000 Tdr. kartofler og 120.000 Pd. tobak.
Byens jorder, som er opgjort i hartkorn til: 215 Td, 1 Skp., 1 Fdk., består af en stor sammenhængende mark, inddelt i 166 såkaldte lodder, som er indkøbte ejendomme. De kan afhændes fra mand til mand. En sådan jordlod består af to meget lange, smalle agre som strækker sig fra byens ene markskel til det andet. Det indeholder dels i engbund, dels i agerjord 12 tønder sædeland altså 1992 Tdr. Disse jordejendomme giver et dårligt agerbrug på grund af agrenes længde og smalhed, hvorved tiden spildes.
Det var derfor meget at ønske, at disse jordlodder blev udskiftet til kvadrat-lodder, så de kunne indhegnes. Jorden kunne så dyrkes skiftevis med kløver og kunstgræs til græsning. Det ville give en god eftergrøde i stedet for det nu skadelige fællesskab.
Det har vi især forstået, fordi byens to store græsmarker i 1801 er blevet udskiftet.
Hvert hus i byen har i forhold til sin grundskat, fået en velformet jordlod. De store grundejere har indhegnet deres jordlodder, og de bruger dem dels til korn dels til kunstgræs. De mindre jordejere, som ikke kan undvære jord til hegn, slår sig sammen om at benytte deres jordlodder uden hegn. De holder gensidig fred.

Fuglsang.
Der er endnu en ejendom på Fredericia byes mark, kaldet Fuglesang. Den består af agerjord, eng og skov. Den indeholder 406.000 kvadratalen. Denne ejendom tilhører magistraten og rettens betjente, men fordi den ligger så langt fra byen, benytter kun skoven og noget af engen til tørveskær.
Det øvrige er overladt en mand til brug. Han bor på stedet og har som skovfoged tilsyn med skoven.
Denne skønne og velholdte skov er den eneste, som findes på byens mark.
Fuglsang er om sommeren et behageligt lyststed, hvor byens indbyggere i stort tal søger hen. De kommer især om søndagen og forlyster sig med at spadsere, spille kegler o.s.v. Skovfogeden beværter dem med kaffe, smørrebrød, vin, brændevin, mælk og deslige. Andre embedsjorder end Fuglsang findes ikke ved byen.

Byens jorder.
Om Fredericia byes jorder kan man i almindelighed sige, at de for størstedelen er gode. Derfor trives tobak og hvede godt.

Byens dyrehold.
Antallet af byens kreaturer er:
324 heste, 450 køer og 100 svin.

Jordemødre.
Byen har to jordemødre. Den ene er eksamineret ved fødselsstiftelsen i København, den anden ved stiftets physikus. De får ingen fast løn, men enhver som bruger dem, betaler som de synes, dog betjenes de fattige gratis.

Ligbærerlauget.
Her er også et kongelig privilegeret ligbærerlaug. Det består af 16 borgere, som får hver 4 mk. for hvert lig fra den formuende klasse som de begraver. De mindre formuende betaler det samme for hver person, men de tager færre ligbærere. De kan selv bestemme efter ligets størrelse og vejens længde. De fattige klasser betaler ingenting. Magistraten bestemmer hvilke lig der hører til den fattige klasse, og derfor begraves gratis. Ved de begravelser, hvor de får betaling, klæder ligbærerne sig i sorte klæder, sorte kapper og sort flor på hatten. Når de begrave fattige gratis, bærer de kulørte klæder.
Byens indbyggere har besluttet, ikke som før at bære sorte klæder ved begravelser, men deres kulørte klæder eller uniformer og et sort bind om venstre arm.

Brandværn.
Sprøjtevæsenet og brandanstalterne er i god stand.
Her haves tre sprøjter: en stor, en middel og en lille, foruden mange håndsprøjter, brandspande, og brandhager, som findes fordelt blandt indbyggerne.
Desuden findes:
1 vandkar, 24 vandtønder, 6 brandstiger, 9 store brandhager, 50 læderbrandspande, 2 reserveslanger, 4 brækstænger, 10 brandlygter, 4 økser m.v.
Det opbevares alt sammen i egen bygning, kaldet sprøjtehuset. Brandkompagniet, som før er nævnt, er inddelt således, at enhver mand ved, hvilken sprøjte han tilhører. Foruden disse har vi 16 unge, raske håndværkere, som kaldes stige- og brandhageførere. De hører ikke til nogen bestemt sprøjte, men udgør deres eget korps, som kommanderes til at bestige og om nødvendigt at nedrive husene.

Møller.
Byen har tre vejrmøller, som står på voldene. De to er forsynet med grubeværk. 3 hestemøller til kornavlen er anlagt i ejernes huse.

Torvedage.
Torvedag er hver torsdag. Bonden skal holde der med sine varer til kl. 12 og må indtil da kun sælge i små portioner til indbyggerne. Først efter kl.12 må bonden sælge til købmænd og høkere i større portioner.
Til at føre tilsyn med torvet er en mand lønnet af kæmnerkassen. Han kaldes torvemester. Han skal være til stede på torvet hver formiddag. Han kaldes torvemester. Han skal være til stede på torvet hver formiddag.

Markeder.
Her holdes fem markeder om året:
Den 22. januar, den 11. maj, den 2. juni, den 12. august og den 4. november. Alle handler med kramvarer. Det sidste også med kvæg.

Jagt og fiskeri.
Byens jagt er bortforpagtet for den kongelige kasses regning. Jagt på voldene og fæstningsværkerne tilhører dog kommandanten. Her findes ikke andet vildt end harer, ræve og fugle.
Fiskeri er derimod en god næringskilde for indbyggerne. Her fanges torsk, ål, sild, hornfisk, makrel, flynder og ørred. Torsk og ål er der mange af i en god kvalitet. De øvrige arter er mere sparsomme. Især ørreder.

Læger og apotek.
Byen har et godt apotek, en stadsphysikus og på grund af indkvarteringen, en regimentsfeltskærer.

Transport.
Her er intet vognmandslaug, for byen ligger for afsides. Postturen går ikke gennem byen og kun få har brug for befordring. Derfor vil ingen oprette laug. Indbyggerne, som holder heste, må derfor transportere de rejsende på omgang.

Brolægning.
Brolægningen her i byen er ikke den bedste. Gaderne er i almindelighed for brede, og så koster det for meget at vedligeholde dem med stenbro. Ved byens anlæggelse er der endvidere begået den fejl, at rendestenen løber midt i gaden. Det forvolder urenlighed og det besvær, at hvert hus må have en rendesten fra sin gård tværs over gaden til hovedrendestenen, Det giver mange stød til de kørende og ødelægger vognene.
Lygter har vi ikke til oplysning af gaderne, undtagen de få, som kan være anbragt i nogle beboeres forstuer eller døre.
Træbroerne som holdes i stand af kæmner-kassen, bliver efterhånden som de går i stykker lavet om til stenbroer af kløvede kampesten. På den måde sparer man efterhånden mange penge, især da træ stiger meget i pris.

Gæstgiverier
Nogen rigtig privilegeret gæstgivergård har vi ikke, men et par huse er indrettet til at modtage og indkvartere rejsende.

Resultatet af denne korte beskrivelse over Fredericia byer:
" At byens nuværende bedste næringsvej er agerdyrkning, men at dens tilkommende flor og velstand vil efter al sandsynelighed blive handel, såsnart den nu besluttede havn bliver anlagt, og lykkelig er fuldført, thi byens leje, tæt ved strandbredden, er så fordelagtig for handelen, at den synes af naturen selv at være bestemt til handelsstad, hvorfor regeringen og til sin tid haver erklæret den for en stabelstad."
Fredericia den 26. maj 1807.
Buhl

Hans Buhl var borgmester i Fredericia fra 1804-1814 efter at have været justitsråd og byfoged. Han var far til søhelten Peder Buhl og borgmestergården lå, hvor Spangs materialhandel i dag ligger.

Almisse:	Penge eller andet, man får givet. Især til fattige.
Arbejdshus:	En slags fængsel, hvor man arbejder.(se forbedringshus)
Ballastede:	Skibene skulle sejle tomme, men de får en last af f.eks. sten, for ikke at være for let.
Blågårds manufaktur-direktion:	Filial af en tøjfabrik i København
Borgervæbning:	Den tids hjemmeværn.
Civil arrest:	Arest for borgerne. Modsat militær arrest.
Feltskærer:	Hærens læge. Han skærer i felten dvs. i kampen.
Forbedringshus:	Strengere fængsel end arbejdshus. Det er nemlig for straffede. Arbejdshus kan også være for arbejdsløse.
Garnison:	Den flok soldater, der bor i byen. Vi er stadig garnisonsby.
Garveri:	En fabrik, der tilbereder skind og huder til læder og pels.
Grubeværk:	Møllerne har kværne til at male (grutte) mel på.
Grundtaxt:	Det er en skat, som betales efter, hvormeget jord (grund).
Græspenge:	De penge byen fik ind ved at leje græsmarker ud.
Gæstgivergård:	En kro i byen kaldes et gæstgiveri.
Herreder:	Inddeling af landet i retsområder, hvor herredsfogeden var både dommer og politimester. Fredericia ligger i Elbo herred.
Hospital:	Her en slags pensionistbolig. Hospitals-lem=pensionist
Infanteri:	Soldater til fods. Rytteriet var til hest.
Jordegods:	De værdier man ejer i marker og skov. f.eks. kirkerne ejede jord rundt om. Godsejere ejede også jord.
Kanalen:	Det er kanalen tværs over Jylland ved Ejderen.
Kongelige cancelli:	Kongens regering. Kongen var enevældig.
Kommandanten:	Byens militære leder. Den civile var borgermesteren.
Kvadratalen:	En firkant, der er en alen på hver led.
Kæmnerkassen:	Byens pengekasse. Kæmneren passede den. Det gør han stadig.
Købstædernes almindelige brandkasse:	Byernes brandforsikring.
Lodder:	Betyder her de jordstykker bønderne ejer.
Magasin:	En bygning, hvor mangemmer ting.f.eks. våben eller korn.
Magistraten:	Et byråd, men det er ikke valgt af borgerne.
Nørrejylland:	Jylland nord for Kongeåen. Modsat Sønderjylland.
Physikus,amtets:	Øverste læge i amtet.
Priveligeret:	Hvis man får privelegier, har man ret til noget, f.eks. til at drive kro.
Rheden:	En plads ud for land, hvor skibe ligger for anker.
Stabelstad:	Fredericia måtte have varer liggende på havnen ( i stabler) uden, at der skulle betales told. Det kaldes nu en frihavn. Københavns frihavn f.eks.
Stads-physikus:	Byens civile læge. Se også feltskærer.
Synagoge:	Jødernes kirke. Den lå i Riddergade til 1914.
Tavlepenge:	Penge, som samledes ind i kirkerne på en firkantet kasse ( en tavle).
Tiender:	Befolkningen havde i mange århundereder betalt skat til kirkerne. De betalte en tiendedel af alt, hvad de havde høstet f.eks. korn.
Værtshusholder:	Den der ejede et værtshus, d.v.s. en kro eller et gæstgiveri.

Mål og vægt.

Længdemål:

• 1 mil = 12 000 alen = 7,532 km 1 favn = 3 alen = 1,883 m
• 1 alen = 2 fod = 0,628 m
• 1 fod '= 12 tommer = 0,314 m
• 1 tomme "= 12 linjer = 2,615 cm
• 1 linje "'= 12 skrupler = 2, 18 mm

Flademål:

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 14-03-2024 13:02:25