KONGEREVUEN VED VEJLE

Efter at vi havde besejret de tyske forbundstropper ved Nybøl 25. maj og det prøjsiske hjælpekorps ved Dybbøl 5 juni 1848 blev der 26. august indgået fornyet våbenstilstand med den preussiske konge og Nørrejylland var befriet for den prøjsiske besættelse. Flåden var enerådende både i Østersøen og på vestkysten. Hæren var siden krigens start forøget væsentligt så den nu var oppe på omkr. 20.000 mand under våben. Vi havde stor sympati i Sverige og Norge og et svensk hjælpekorps stod på Fyn. Uroen gærede i Prøjsen og Østrig, der følte dynastierne vakle. På grund af den engelske dronning Victorias tyske prinsegemals indflydelse, var det engelske kongehus blevet slesvig-holstensksindet, men Lord Palmerston frygtede, at Kiel og andre havne kunne tjene til opbygning af en Tysk-Østrisk flåde, der kunne true Englands søherredømme, og den russiske kejser, der annerkendte at den danske konge var den ligitime hersker i hertugdømmerne, ville ikke acceptere tysk støtte til oprørerne. Dette var bl.a. baggrunden for at Kong Frederik VII besluttede at lade sig hylde ved en stor tropperevu på Lerbæk mark ved Vejle den 18. september 1848. Han ville benytte lejligheden til at takke officererne og soldater, inden en del af styrken kunne hjemsendes. Inden da havde kongen holdt en mindre revy over general C.F.Hansens tropper på Als. Han sejlede derfra til Fredericia og videre til Vejle og modtoges på kajen kl. 10.00 af en stor jublende folkemasse. Efter den officielle militære modtagelse, fortsatte kongen og arveprins Christian (IX) gennem den festsmykkede by til revupladsen ved Lerbæk gods. Her var næsten hele byens befolkning, samt mange gæster fra nabobyerne Fredericia Kolding og Horsens samlede. Tropperne stod opmarcherede på linie i regiments og bataljonskolonner og de modtog kongen med svingende huer og chakoter.
Kongen red derefter forbi fronten og ved hans side red overgeneral Krogh og prinsen. Soldaterne satte i med tordnende hurraråb. Efter at kongen var redet forbi tropperne, gjorde han holdt for at lade dem defilere forbi. Herpå opmarcherede tropperne i kolonner og kongen hilste på hver bataljons- og regimentsofficer og uddelte dekorationer til de, der havde udmærket sig. Mange menige blev ligeledes dekoreret og kongen holdt en kort tale til hver afdeling. Først da klokken var 18, nåede kongen alle afdelinger igennem. Herefter blev der holdt hvil, hvorunder kongen med sit følge deltog i et let måltid med alle officererne på et smukt sted i nærheden af grejsdalen. Her blev følgende sang afsunget:

Mel: Der er et land. Vel mødt igen, kong Frederik, ved hæren! Til kamp beredt den venter kun dit bud. Hvor Stævnet blodigst var, vi frelste æren- Lad os da trøstigt fægte striden ud! Giv intet bort, thi vid, før du skal miste en fodsbred jord af dine fædres land, Før vil vi alle kæmpe til det sidste, før vil vi alle falde som én mand. Og hvis dit blik i disse tætte rader, har søgt forgæves mangen kammerat, beklag ham ej! vær stolt af ham som fader og husk, for Dig han døde som soldat. I dødens stund og skilt fra sine kære hans sidste suk gjalt fædrelandets ret, hans sidste tanke var din krones ære - I kamp for den vil ingen blive træt Se her er nok, der vil udfylde pladsen! Se her er nok, der kæmpe vil som han, men ikke én der i hele massen, som vil se delt sit kønne fædreland! "Det skal ej ske!" det løfte har du givet, "Det skal ej ske!" fra folket lød igen! Og kongen tro i døden som i livet, "Det skal ej ske!" vi sværger her som mænd!

Midt under spisningen dalede sangbladende pludselig ned over deltagerne, og samtidig startede musikken til den kendte sang som blev sunget med begejstring af deltagerne. Kongen blev rørt og med tårer i øjnene greb han sit glas og gentog: "Det skal ej ske!, Det lover jeg!". Der foregik stadig fredsforhandlinger og regeringen blev mere og mere stemt for en deling af Slesvig. Med kongens manifestation forstummede en del af tilhængerne for en deling.
Da mørket begyndte at falde på, lød apellen, og i en fart kom alle afdelinger på plads igen. Jublende hurraer fulgte kongen og hans følge, da de forlod pladsen. Kl. 21 vendte kongen tilbage til den festilluminerede Vejle by og tog ind på amtmandsgården, og efter et par timers ophold afsluttet med en let middag, var klokken 23.30 og kongen fulgtes til dampskibet Ægir af et fakkeltog. Ægir sejlede derefter til Helgenæs, hvor kongen den følgende dag inspicerede de påbegyndte befæstningsarbejder sammen med general Krogh (Ryes skanser), og var tilbage i København ved midnatstid. På stedet hvor revuen blev holdt findes en mindesten med indskriften: Hærskuet paa Lerbæk Mark - 1848-18 September-1848 - "!Det skal ei skee" .

TREÅRSKRIGEN - BEGIVENHEDER OG SLAG Hærens opdeling Slaget ved Bov 9. april 1848 Slaget ved Slesvig 23. april 1848 Slaget ved Dybbøl og Nybøl 28. maj 1848 Kongerevuen ved Vejle 18. september 1848 Slaget i Eckernförde 5. april 1849 Træfningerne ved Kolding 20-23 april 1849 Træfningerne ved Gudsø 3. og 7. maj 1849 Fredericias belejring Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 Begravelsen af de faldne fra udfaldet 8. juli 1849 Personlige beretninger fra krigen Slaget ved Isted 24-25. juli 1850 Slaget ved Mysunde 12. sep. 1850 Kampene ved Frederiksstad 29. sep. - 5. okt. 1850

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 14-03-2024 13:02:29