NØDDEBO PRÆSTEGÅRD OG VILLA SØVANG

Hvert år, når vi nærmer os julen, får vi opfrisket historien om Nøddebo Præstegård, den uopslidelige julekomedie, der stadig ind under jul, går for fulde huse på teatre og i biografer.
Sidst har vi her i bladet læst om den teaterhistoriske begivenhed, da den 80-årigeElse-Marie, for åbent tæppe på Folketeateret, fejrede75 års jubilæum for hendes første rolle i forestillingen, da hun i 1909 debuterede som nissepige og nu spiller Sidse Landkone i stykket. Samtidig har folketeateret, der hvert år i næsten 100 år har spillet denne julekomedie, fået foræret en original rekvisit.
Et porcelainspibehoved fra den lange pibe, som student Nicolai babbede på i forestillingen i 1888.

Nicolai blev borgmester i Fredericia
Fredericia har faktisk haft en del af Nøddebo Præstegårds oprindelige personer på meget nært hold, idet vel nok den mest spændende rolle som den lystigste og yngste af de tre studenter, nemlig "Nicolai", er skrevet om den senere borgmester Carl Scharling, der endte sine dage efter en meget lang og lykkelig borgmesterperiode her i byen.
Novellen eller teaterstykket er jo skrevet af broderen Henrik Scharling som en slags nøgleroman over præstefamilien Scharling.
Faderen var teologiprofessor Carl Emil Scharling (1803-77) ved Københavns Universitet, der var kendt for, i Professorgården i Nørregade, at udfolde et selskabeligt liv, og der var et stort sammenhold i familien, der talte flere præsteslægter.
Studenterbrødrene elskede at debattere både kristendom og politik med gæster fra det øvrige land, og sønnerne var derfor også velkomne gæster i mange af landets præstegårde.
Om familien og mennesker omkring Nøddebo Præstegård fortalte i 1961 den da 81-årige datter af forfatteren, præstefruen Margrethe Scharling, gift med pastor Dragsdal, ret udførligt og interessant til Karen Aabye i en artikelserie i Berlinske Tidende.

Historien bag Nøddebo Præstegård.
Nøddebo Præstegård, eller som den oprindelige titel var "Ved Nytårstid i Nøddebo Præstegård" blev skrevet af den senere professor Henrik Scharling, der også senere skrev flere romaner og lærde bøger samt sin livshistorie.
Nu fandtes der ikke nogen Nøddebo Præstegård i virkeligheden, så historien er nok sammensat efter forfatterens erindringer fra de mange præstegårdsbesøg. Bl.a. kom de til en onkel, der var præst på Samsø, hvis husholderske ikke rigtig kunne tage de rapkæftede Scharlingstudenter.
Henrik Scharling skrev bogen lige efter at han havde taget teologisk embedseksamen, og den udkom kort før jul i 1863. Han var da som 27 årig på en længere tids studierejse til Egypten og skrev under opholdet der, i et anfald af hjemve, historien, der handlede om hans familie tilsat en del drømme, og han skrev den hovedsagelig, medens han sejlede på Nilen i flere uger.
Da han kom hjem til faderens fødselsdag og viste ham manuskriptet, blev hans far meget overrasket og ilde berørt og bad så bønligt sønnen om ikke at skrive den slags mere, for bogen handler jo om os selv.
Bogen udkom da også oprindeligt under pseudonymet "Nicolai 18 år" og den blev ikke ligefrem rost, da det blev bekendt i kirkelige kredse, at Henrik Scharling var forfatteren.

De tre studenter der optræder i bogen.
Vi har hørt om forfatteren selv, men brødrene han skrev om, må vi også præsentere.
William Scharling, der optræder som "Corpus Juris", var også i det virkelige liv jurist og senere professor i jura ved Københavns Universitet. Desuden var han politisk interesseret og blev finansminister i det sidste højreministerium.
"Gamle" i komedien var broderen Peter Scharling, og han skal have været en tro kopi af romanens figurer. Han blev præst i mange år i Randers og døde først 90 år gammel.
Og så er der "Nicolai", der som sagt blev borgmester i Fredericia. Navnet brugte forfatteren nok, fordi hans far var i familie med kommandør Nicolai Tuxen.
Carl Scharling var født i 1840 og døde i 1920.
Han blev assessor i Viborg og kom derefter til Fredericia og blev borgmester og byfoged. Det var jo før vi fik folkevalgte borgmestre.
Han omtales som en dygtig og vellidt borgmester. Han skal have været en fortræffelig taler, et hurtigt og livligt hoved med uopslideligt humør. Som politimester styrede han på bedste embedsmandsvis byens indvånere med landsfaderlig omhu.

Borgmester Scharlings tilknytning til "Villa Søvang."
Borgmester Scharling byggede i 1890 villaen "Tuttavallis" ved Sjællandsgade, hvor senere Falck residerede, men efter at han havde solgt denne villa og efter hans borgmestertid, flyttede han nogle år ud i den af kommunen ejede "Villa Søvang" ved Strandvejen i Hannerup, den senere skovfogedbolig, som blev revet ned i 1970, fordi kommunen havde solgt grunden til benyttelse til supermarked. En plan der gik i sig selv, så villaen kunne have haft en bedre skæbne.
Da det er ukendt for de fleste, er det måske rimeligt at nævne, at der knytter sig mange interessante lokalhistoriske ting til dette fordums skønne sted.
Som nævnt boede Scharling der nogle af sine sidste år. Villaen blev bygget i 1894 af havebrugskandidat Marieboe, der drev planteskole på jorderne til først i dette århundrede, hvor han flyttede til Århus og blev den første redaktør af "Det Jydske Haveselskab"s tidsskrift "Haven".
Søvang blev solgt til kommunen og der blev indrettet skovfogedbolig i den ene længe og stald m.v. til skovfogedens besætning i den anden længe medens villaen blev udlejet. Først til en skovridder Lorenzen, en kendt mand indenfor forstvæsenet. Hans tre sønner blev også alle skovriddere. Den ene endda skovdirektør for statsskovbruget under krigen, og han er tillige kendt som folkemindesamler og forfatter til flere bøger om Rold Skov og folkeminder i Himmerland. Endvidere har den fra TV kendte tegner og forfatter Eilar Kragh haft sin barndom i Villa Søvang, hvor han allerede viste sine anlæg for humoristiske tegninger. Han gik i latinskolen og tegnede rask væk i skolebladene. Endelig har villaen en lang årrække været til den navnkundige telegrafbestyrer Svend jørgensen, der bestyrede Fredericia Telegrafstation under krigen og nåede at bekendtgøre besættelsen for alverden, inden tyskerne beslaglagde stationen. Han var tillige en af vore største samlere af folkemusik.
De sidste knap 25 år af villaens beståen, blev det mig og min tante forundt at bebo dette herlige hus som skovfogedbolig, idet, efter i mange år at have haft bolig i det gamle stuehus der lå til højre, når man kom ind ad indlørselen og kørte rundt om den store cirkelrunde græsplæne.
Stedet har haft så stor interesse fra de tidligere beboeres side, at min kone og jeg næsten har været i forbindelse med efterkommere af dem alle, enten de nu har besøgt os eller har korresponderet med os om deres gode minder fra en svunden tid.

Navnene på ruden og en god historie.
Ikke mindst borgmester Scharling har sikkert haft mange familiebesøg da han boede i villa Søvang på sine gamle dage. Navnlig brødrene har vel ofte indfundet sig. Der var jo et stærkt familiesammenhold. Måske har de, som vi andre, fejret jul på Nøddebovis om et stort træ i den specielt højloftede hjørnestue med sydvendt karnap, smuk indendørs portal med søjler ind til den anden stue og to store fløjdøre, der kunne lukkes op når træet strålede i al sin glans.
På en rude i det østvendte gavlværelse på første sal havde brødrene Scharling i hvert fald indridset deres navne. Desværre nåede jeg ikke at redde ruden da huset blev nedrevet.
Men til slut har jeg dog en munter historie fra dette værelse, der vidner om den gamle borgmesters uopslidelige humør. Værelset var husets bedste gæstekammer med storslået udsigt over Lillebælt til Strib.
Det var vist forfatterbroderen der var på besøg. Han sov i det omtalte værelse, og da han kom ned til morgenbordet den næste dag, spurgte borgmesteren ham: "Har du sovet godt Henrik "? "Jo tak, men jeg vågnede allerede kl. 3, for de forbistrede duer oppe på taget kurrede så voldsomt, at de vækkede mig." (Der var også i min tid mange halvvilde duer der byggede rede under det store tagudhæng).
!Nå!- ikke andet", sagde borgmesteren – "De duer får vi skovfogeden til at skyde inden i morgen tidlig."
Næste morgen gentog samtalen sig. "Fik du så sovet godt i nat? Nu er der da ro for duerne – i stedet får du duesteg til middag"- "Ja, det er meget godt", sagde Henrik, "men jeg blev vækket kl. 4. Da begyndte skovfogedens kalve at brøle - men, men - sig det for guds skyld ikke til skovfogeden!"
Man troede en overgang at tiden var løbet fra historier som Nøddebo Præstegård, men bogen gik efterhånden hen og blev en bestseller, og siden Poul Reumert far, Elith Reumert, lancerede rollen som den kvikke, men altid uheldige Nicolai på Folketeateret i 1888, har der vist ikke været mangen en jul uden en Nicolai, og vi kan, som den senere heldige Nicolai, der endte som borgmester i Fredericia, stadig synge: Børn og unge i kærlig krans, rundt omkring træet vandre, alt under lysenes festlige glans, hånd i hånd med hverandre.

Den meget omtalte dramatisering af professor Henrik Scharlings fortælling "I Nøddebo Præstegaard", der har givet anledning til justitsministerens eftertrykslov, opførtes i forgårs aftes for første gang på Folketeateret.
Scharlings fortælling ville være de fleste bekendt som et ret livligt produkt, hvis indhold er det, at tre brødre tilbringer julen i en præstegård, hvor de to ældste forloves med præstens døtre, medens den yngste, der særlig havde gjort sig håb om at få én af dem, bliver skuffet.
Det sidste point, der er det mest morsomme ved denne julehistorie, har den dramatiske bearbejder, skuespiller Reumert, udeladt og erstattet med en del romantisk usandsynlighed og vammel godtkøbslyrik, som kun et særlig højstemt publikum vil goutere. Så snart vi er kommen over nytår, vil hans juletræ og julesalmer ikke længere falde i publikums smag, og kun klakørerne vil i kort tid endnu have den tvivlsomme fornøjelse at beklappe det ferske stykke.
Der er i det hele taget adskilligt, der tyder på, at direktør Abrahams i denne sæson vil få god brug for de 40.000 kr. han kom så nemt til ved at undlade at nægte etablissementet "National" at spille komedie. Bliver Folketeateret ved som det har begyndt og hidtil fortsat i år, vil det næppe bringe andet end tab.

(Klakører er ansat til at få publikum til at klappe)

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286