SLESVIG-HOLSTENISMEN

Slesvig-holstenismen var en national bevægelse, som ønskede et af det danske kongerige helt eller delvis uafhængigt forbund mellem Slesvig og Holsten. Bevægelsen opstod i begyndelsen af 19. årh. blandt de slesvig-holstenske storgodsejere som modvægt mod den danske enevældes magtkoncentration i København; den var sprogligt og kulturelt tyskorienteret og prægedes fra 1830rne af tysk nationalliberalisme og Uwe Jens Lornsens ideer.
Uwe Jens Lornsen (1793-1838) var Slesvig-holstensk politiker, friser og landfoged på sin fødeø Sild. Han udgav i 1830 pjecen "Über das Verfassungswerk in Schleswig-Holstein", der krævede en fri forfatning for hertugdømmerne og kun personalunion med Danmark. På baggrund deraf, fradømtes han sit embede og dertil 1 års fængsel. Lornsen regnes for grundlæggeren af slesvig-holstenismen. Året efter sin løsladelse rejste han udenlands og opholdt sig 1833-37 i Brasilien. Sit sidste år opholdt han sig i Sydfrankrig og Schweiz.
Den augustenborgske linje stillede 1837 arvekrav om Slesvig-Holsten i tilfælde af den danske kongeslægts forventede uddøen. Slesvig-holstenismen var drivkraften bag Hertugdømmernes oprør 1848, men sygnede hen efter disses indlemmelse i Preussen og senere i Tyskland.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286
SIDST OPDATERET DEN: 14-03-2024 13:02:31