Hvor er her stille heroppe på første sal i jernbanebygningen, når man kommer nede fra stuen og perronen. Det vil sige: straks irriteres man af apparaternes evige dikken, men snart har man vænnet sig dertil, man hører den slet ikke, eller den lyder som et blødt akkompagnement til den talen over hele verden, som føres herfra. Man nyder denne ro, denne tavshed, hvormed alle disse mennesker, hver bøjede over sit apparat, gør deres gerning. Alt synes at gå så let og legende.
Er jernbanestationen et knudepunkt i det danske jernbanenet, er telegrafstationen et af centrene i det internationale telegrafsystem. Den står i kabelforbindelse med England, Norge, Rusland og Frankrig. På den optages og viderebefordres den fransk-norske, fransk-svenske, fransk-russiske og delvis den engelsk-russiske korrespondance. Desuden er stationen optagelses- og kontrolstation for hele Danmarks korrespondance med England, Rusland, Frankrig, samt for Jylland og Fyns vedkommende med Tyskland. Og endelig viderebefordres også her den engelsk-østasiatiske korrespondance. Der korresponderes direkte med stationerne i Paris, Newcastle, Libau, Arendal, Gøteborg, Hamborg, Berlin, Kiel, Flensborg. Desuden står stationen i forbindelse med København og alle Danmarks større samt flere af de mindre stationer. 2 millioner ekspeditioner er der hvert år på denne station.
        Og alt dette sker fra to store sale, den indenlandske og den udenlandske.
Vi træder først ind i den indenlandske sal. Her er på bordene anbragt 18 apparater, hver 6 danner en sektion. En enkelt sektion omfatter f. eks. følgende linjer:

1. Ringkøbing, Varde, Holstebro
2. Struer, Lemvig
3. Korsør, Næstved, Rønne
4. Middelfart, Assens, Fåborg
5. Århus
6. Esbjerg

Efter et nyt system kan 3 telegrafister ved 3 apparater betjene 6 ledninger, medens der før hørte et apparat til hver ledning. Enhver af de tre mand kan tage en hvilken som helst af de 6 ledninger til sit apparat. Er alle tre optaget, telegraferes der: Vent et øjeblik. Ved dette system spares der naturligvis mandskab, og den enkelte telegrafists arbejdskraft bliver fuldt udnyttet. En vagt strækker sig over 7 timer og i den falder der gennemsnitlig 130 ekspeditioner.
Den udenlandske sal.
Over en dørtærskel og vi står midt i verden. To telegrafister konfererer et telegram. Jeg hører den ene læse en række tal op. Tal telegraferes for sikkerhedens skyld to gange. Det er et chiffertelegram fra Paris til St. Petersborg. Hvem ved, måske overværer jeg et historisk øjeblik. Måske er disse tal Dreyfus' skæbne, eller bordereauets ophavsmand, alliancens sprængning, eller hvem ved hvad. Jeg studerede næste dag mine aviser grundigt, der var intet overraskende nyt hverken fra Paris eller fra St. Petersborg. Måske har det været et ganske almindeligt børstelegram.
De største dage i den udenlandske Sal er »Russernytåret« og »Russerpåsken«. Så sender rub og stub af korporationer og mange andre i de to lande de bedste ønsker til vennen. Selv skoledrengene veksler håndslag over Fredericia. For hesten har der i den senere tid været en kendelig nedgang både i »Russernytåret« og »Russerpåsken«. Det overlader jeg til bladenes udenlandske medarbejdere. Til daglig er tirsdag, når der er kreaturmarked i England, og torsdag, når der sammesteds er smørmarked, de travle dage.
Foruden disse sale er der hele administrationsafdelingen. Når den udenlandske korrespondance er besørget, skal alle bilagene journaliseres, telegrammerne takseres, transitgebyret udregnes, hver skal have sit efter de forskellige overenskomster, der er truffet på de internationale kongresser. Der er nemlig flere om fortjenesten. Det store nordiske telegrafselskab ejer kablerne, staten landledningerne, det er statens personale, der betjener Fredericia station. Med kontrol og taksering er 9 mand beskæftiget. I det hele er der et personale på ca. 100 mand på denne station.
Den store udvikling af Fredericia station er væsentlig foregået under telegrafbestyrer C. A. Petersen, der residerede her i næsten 30 år. Den nuværende bestyrer (1899) er hr. Gredsted. Født den 28. novbr. 1848 i København, kom 1864 i telegrafvæsenets tjeneste, først i København, senere i Fredericia, derpå i Frederikshavn og Hjørring. 1892 telegrafbestyrer i Korsør, samme år telegrafingeniør for Jylland og Fyn. 1896 telegrafbestyrer i Fredericia, et enestående hurtigt avancement. En udmærket telegrafmand, levende interesseret i alt fremskridt på sit område. En sund og kraftig natur, der trods denne anstrengende station har vidst at bevare sit gode humør.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286