2. VERDENSKRIG
1939-1945

DELTAGERLANDENE

Aksemagterne:

AKSEMAGTERNE
Fra:	Til:	Land:
1. sep. 1939	7. maj 1945:	Tyskland Østrig.
10. jun. 1940	3. sep. 1943:	Italien og de italiensk dominerede stater Albanien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovakiet og Kroatien.
7. dec. 1941	15. august 1945:	Japan med de japansk dominerede områder, bl.a. Manchukuo, det østlige Kina og Thailand.
	4 sep. 1944:	Finland der var i forbund med akselmagterne.

DE ALLIEREDE
Fra:	Til:	Land:
1. sep. 1939	1945:	Polen, der oprettede en stor eksilhær under allieret overkommando.
3. sep. 1939	15. aug. 1945:	Storbritannien og de fleste af Commonwealthlande.
3. sep. 1939	15. aug. 1945:	Frankrig.
9. april 1940:		Norge og Holland.
10. maj 1940:		Grækenland.
6. april 1941:		USA.
7. dec. 1941:		Kina m.fl.
22. jun. 1941:		Sovjetunionen, der ellers fra 17. september 1939 hjalp Tyskland-Østrig med at nedkæmpe Polen samt besatte de baltiske lande og førte krig mod Finland 1939 -40.

Under besættelsen 9. april 1940 - 5. maj 1945 var danmarks stilling noget ulden. På grund af Sovjetunionens harme over Danmarks underskrift på Antikominternpagten 1941, fik vi aldrig en formel anerkendelse som allieret, skønt De Allierede foreslog det i 1944. Pagtens formål var at bekæmpe kommunismen og den blev oprindelig indgået i 1936 af Tyskland og Japan. Senere tilsluttede bl.a. Italien sig.
Ifølge pakten forpligtede man sig til at bekæmpe den kommunistiske Internationales opløsende og nedbrydende Virksomhed.

Da pagten skulle fornys i 1941, stillede tyskerne krav til den danske regering om, at Danmark skulle tilslutte sig pagten. Tyskerne truede med at trække deres løfter fra 9. april 1940 tilbage, hvis Danmark ikke tilsluttede sig. Kravet gav anledning til en meget dramatisk krise i den danske regering.
Udenrigsminister Erik Scavenius og et par andre ministre var indstillet på en tilslutning fra starten, men flere var imod. Efter et meget hårdt pres fra tyskerne og fra bl.a. statsminister Stauning, gik hele regeringen til slut med til en tilslutning, da man fik indføjet nogle forbehold.der fastslog, at pagten kun drejede sig om politimæssige afværgeforanstaltninger her i landet, og at Danmark ikke nu var blevet krigsførende.
Hermed var Danmark kommet i pagt med nazister og facister.
Da udenrigsminister Scavenius kom til Tyskland for at underskrive pagten, forsøgte tyskerne at presse ham til at opgive forbeholdene, men han stod fast. Efter underskrivelsen kom det til voldsomme demonstrationer i København. Det blev den første massedemonstration mod den danske regering og især mod Scavenius Tilslutningen havde dog for Danmarks vedkommende mest symbolsk og propagandamæssig værdi, men betød dog, at vi aldrig blev fuldt anerkendte blandt de allierede i modsætning til bl.a. Norge og Holland.

De egentlige årsager til at 2. verdenskrig opstod var bl.a. tyske krav om oprejsning samt ligestilling med stormagterne efter nederlaget i 1. verdenskrig, der bevirkede voksende modsætninger mellem de politiske ideologier med nazismens fremgang. Aksemagternes ekspansion gennem 1930rne og den manglende britisk-franske evne og vilje til effektivt at standse Tysklands og dennes forbundsfællers genoprustning og erobringspolitik. Trods Antikominternpagten sluttede Sovjetunionen 23. august 1939 en ikke-angrebspagt med Tyskland.

På De Allieredes side blev i alt mobiliseret ca. 60 mill. mand, på Aksemagternes ca. 30 mill. Omkring 25 mill. militærpersoner og 25 mill. civile omkom. De Allierede holdt under og efter krigen konferencer i bl.a. Casablanca januar 1943, i Cairo november-december 1943, i Teheran umiddelbart efter og i Jalta februar 1945. På Potsdamkonferencen juli-august 1945 bestemtes det, at egnen omkring Kaliningrad skulle overdrages Sovjetunionen og at Polen skulle administrere de øvrige, hidtil tyske områder Ø for Oder-Neisselinjen som erstatning for de til Sovjetunionen afståede øst-polske områder. Med Italien, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Finland sluttedes der 10. februar 1947 fred i Paris, hvorved det blev pålagt disse lande at betale store erstatninger; endvidere måtte Italien afstå alle ikke-europæiske besiddelser; Grækenland fik Rhódos og Dodekanesiske Øer. Ungarns grænser fra 1937 og Bulgariens førkrigsgrænser genoprettedes; Rumænien afstod Bessarabien og N-Bukovina til Sovjetunionen, men fik atter Transsilvanien fra Ungarn. USA sluttede d. 8. september 1951 separatfred med Japan, der bl.a. måtte opgive sine mandatområder. Landet opnåede efterhånden også fred med de øvrige modstandere, 1956 med Sovjetunionen. De Allierede sluttede d. 15. maj 1955 en traktat for Østrig, der genvandt sin fulde suverænitet mod at forblive neutralt. Tyskland V for Oder-Neisselinjen deltes i juni 1945 i en amerikansk, en britisk, en fransk og en russisk zone med et fælles kontrolråd i Berlin for hele Tyskland. Nürnberg-processerne medførte, at 12 af nazismens ledende mænd dødsdømtes. Stormagterne Tyskland, Italien og Japan var slået; Frankrig genvandt sin frihed, men ikke sin tidligere indflydelse; Storbritannien stod som sejrherre, men var blevet en magt af 2. rang; kun USA og Sovjetunionen var gået ud af krigen som virkelige sejrherrer. Til USAs økonomiske magt var den militære kommet, og Sovjetunionen indtog en stærk position i kraft af sin militære styrke, der havde fordrevet Aksemagterne fra Sovjetunionen og havde besat store dele af Østeuropa.

De neutrale lande i Europa under krigen var Sverige, Éire, Schweiz, Portugal og Spanien.

KRIGEN I DATOER
1939
April	Italien besætter Albanien
1. sep.	Tyske tropper rykker ind i Polen og den tysk blitzkrieg knuste Polen i løbet af september
17. sep	Russiske tropper rykker i forståelse med Tyskland ind i Østpolen
28. sep	En tysk-russisk traktat fuldbyrdede Polens 5. deling
1. okt	De sidste polske styrker overgiver sig.
sep/okt	Baltikumstaterne tvinges til at tåle, at Sovjetunionen opretter militærbaser på deres områder
30. nov	Sovjetunionen indleder Vinterkrigen mod Finland. Mange danskere deltager på finsk side som frivillige.
1940
12. mar	Finland må kapitulere og afstå det Karelske Næs til Rusland.
9. apr.	Tyskerne foretager et "overraskelsesangreb" på Danmark og Norge for at sikre sig baser til sø- og luftkrigen mod Storbritannien og at beskytte malmruten fra Narvik. Danmark opgav kampen efter få timer, mens Norge straks satte sig til modværge og takket være sit gunstige terræn og nogen støtte fra et britisk-fransk ekspeditionskorps først blev helt erobret efter to måneders modstand.
10. maj	Tyske styrker bryder ind i de neutrale lande Holland og Belgien. Holland kapitulerede efter få dages forløb, mens Belgien, der støttedes af fransk-britiske tropper, holdt stand. Da var tyskerne rykket gennem Ardennerne ind i Frankrig og omsluttede snart den gamle forsvarslinie fra 1. verdenskrig, Maginot-linjen. De allierede generaler og mange af de tyske blev aldeles overrumplede af den dristige beslutning at gå over bjergene med store panserstyrker. Desuden havde tyskerne i modsætning til De Allierede udviklet en moderne bevægelsesstrategi med brug af tanks, styrtbombere, faldskærms- og luftlandetropper så englænderne blev trængt tilbage og måtte opgive deres fodfæste på kontinentet.
28. maj	Belgien kapitulerer
29. maj	Tyskerne trænger de britisk/franske styrker tilbage og fra Dunkerque indledtes en storstilet troppeevakuering, og det lykkedes indtil 4. juni at føre hovedparten af de britiske og et stort antal franske tropper, i alt ca. 340.000 mand til England. Derimod måtte alt tungt materiel efterlades.
10. jun.	Italien går ind i krigen på akselmagternes side og erklærede Storbritannien og Frankrig krig.
jul.	De baltiske lande indlemmes i som nye sovjetrepublikker.
22. jun.	Frankrig tvinges til at underskrive de tyske våbenstilstandsbetingelser i Compiègne-skoven. Tyskland besatte et område, der omfattede hele kanal- og atlanterhavskysten samt indlandet omtrent nord for linjen Tours-Chalonsur-Saône. Resten af Frankrig forblev indtil november 1942 ubesat. Byen Vichy blev hovedstad og Pétain statschef i denne del af Frankrig.
Aug.	Hitler påtænker en invasion i Storbritanien og i august begyndte han blitzkrigen. Den britiske premierminister Winston Churchill forstod imidlertid ved sin energiske ledelse at holde modstanden levende, og briternes luftvåben Royal Airforce (RAF) stod sig imod det tyske luftvåben, om end med de allerstørste anstrengelser. italienerne erobrer Britisk Somaliland, mens en italiensk fremrykning i Nordafrika mod Suez bragtes til standsning ved Sidi-el-Barrani, og italienerne måtte skyndsomt retirere til el-Agheila ved det inderste af Store Syrte.
Juli/aug.	Rumænien besættes af tyskerne og lemlæstet til fordel for Sovjetunionen, Ungarn og Bulgarien.
28. okt.	En italiensk offensiv indledtes fra det besatte Albanien mod Grækenland, hvis hær driver den italienske tilbage på albansk område.
Nov.	Tremagtspagten udvidedes med Ungarn, Rumænien og Slovakiet.
1941
Mar.	Tremagtspagten udvidedes med Bulgarien og Jugoslavien. Låne- og Lejeloven sikrer Storbritannien, som i et år kæmpede alene mod tyskerne, økonomisk støtte fra USA
Feb.-mar.	Britiske styrkerI erobrer Etiopien og Somaliland
Marts	Bulgarien besættes af tyske tropper
6. apr.	Tyskland m.fl. angriber Jugoslavien og Grækenland og i løbet af en måned var de to lande besat med undtagelse af Kreta
2. jun.	Kreta besættes af tyskerne, efter svære britiske tab
22. jun.	Tyskland, Rumænien, Slovakiet og Ungarn angriber Sovjetunionen.
26. jun.	Finland angriber Sovjetunionen, der da sluttede sig til Storbritannien. Russerne fulgte under deres tilbagetog den brændte jords taktik, og tyskerne rykkede frem foran Leningrad og Moskva og langt ind i det sydlige Sovjetunionen. Offensiven standsedes først, da den hårde vinter satte ind.
Jul.	Japan besætter Fransk Indokina
7. dec.	Japanerne bomber den amerikanske flådebase Pearl Harbor ved et storstilet luftangreb og USA går ind i krigen på De Allieredes side
11. dec.	Tyskland og Italien erklærer USA krig
1942
Jan.-maj	Japanerne erobredr bl.a. Filippinerne, Malaccahalvøen med Singapore samt Indonesien og stødte frem mod Britisk Indien og lukkede Burmavejen, hvorved allieret hjælp til Chiang Kaishek vanskeliggjordes
Maj	Tyskerne indleder et nyt angreb på østfronten og Krim besættes. De tyske hære trængte ind i Stalingrad, der dog aldrig helt erobredes, og truede i syd oliefelterne ved Baku. I Nordafrika trængte tyske og italienske tropper under Rommel frem mod øst, til de stod kun 100 km V for Alexandria,
Aug.	Japanerne trænges i defensiven efter de store søslag i Stillehavet, bl.a. i Koralhavet og ved Midway, og ved amerikanske troppers landgang på Guadalcanal .
Okt.-nov.	Rommels afrikakorps bliver slået af Montgomerys "ørkenrotter" ved el-Alamein
8. nov.	En amerikansk-britisk invasion i Marokko og Algeriet indledes under general Eisenhowers ledelse.
Nov.	Tyske elitetropper bliver overført fra Italien til Tunesien i og forenedes her med Rommels hær. I de af Aksemagterne besatte lande voksede modstandsbevægelser frem, hvilket fra besættelsesmagternes side mødtes med hensynsløs terror i form af henrettelse af sabotører og gidsler samt deportationer af modstandsfolk m.fl. til koncentrationslejre.
1943
Feb.	På østfronten må Friedrich Paulus'es indesluttede armé i begyndelsen af måneden kapitulere ved Stalingrad
Maj	Over for De Allieredes offensiv i Nordfrika må den tysk-italienske hær give tabt . Herefter havde Vestmagterne initiativet, og tyskerne og deres forbundsfæller var på næsten uafbrudt, men langsomt tilbagetog
10. jul.	De Allierede går i land på Sicilien.
25. jul.	Mussolini styrtes af Italiens Fascistiske Storråd.
3. sep.	Mussulinis efterfølger Badoglio underskriverv en italiensk kapitulationserklæring, der offentliggøres 8. september. En tysk hær besatte dog snart store dele af den italienske halvø.
Okt.	I øst gennembrød russiske styrker den tyske front ved Dnepr. Det tyske luftvåben kunne ikke længere modstå de britiske og amerikanske fly, der indledte områdebombardementer af de tyske fabrikker og trafikcentre. Også til søs vandt Vestmagterne efterhånden frem. De lod deres konvojer beskytte af flyvereskorter fra hangarskibe og forvandt gennem masseproduktion af skibe de svære tab ved ubådsoverfald. I Stillehavet blev japanerne langsomt trængt tilbage af amerikanerne, mens briterne angreb i Burma.
1944
Jan.	Polens gamle østgrænse overskrides af russiske tropper.
Apr.	De russiske styrker når Rumæniens gamle grænse.
6. jun.	De allieredes invasion finder sted på Normandiets kyst. På østfronten genoptager russerne offensiven
Aug.	Rumænien kapitulerer
Sept.	Bulgarien og Finland kapitulerer
15.aug.	En amerikansk hær landsættes i Sydøstrankrig
29. aug.	De Allierede indtager Paris. De landsatte allierede faldskærmstropper ved Arnhem i september led nederlag.
Sep.	De allierede landsætter faldskærmstropper ved Arnhem i Holland og lider et sviende nederlag da tyskerne kendte planerne og var forberedte.
Dec.	Tyskernes general Rundstedt går til modangreb i Ardennerne, hvilket forlængede krigen i Europa med nogle måneder. Tyskernes nyeste våben, V-1 og V2 raketterne, indsættes i terrorbombningen mod britiske byer. Amerikanske styrker havde, kæmpende fra ø til ø, nu fået fravristet japanerne herredømmet over Stillehavet.
1945
Feb.	På Jalta-konferencen aftalte Stalin, Roosevelt og Churchill retningslinjerne for den sidste samlede storoffensiv. hvorpå Russerne indtog Kaliningrad, Budapest og Wien.
7. mar.	Amerikanske tropper overskriderd Rhinen ved Remagen.
25. apr.	De amerikanske tropper møder russerne i Torgau.
30. apr.	Hitler og hans elskerinde begår selvmord.
2. maj	Berlin indtages af russiske styrker, og samme dag overgiver tyske tropper i Italien sig.
5. maj	De tyske hære i Nederland, Nordvesttyskland og Danmark overgiver sig til Montgommery.
7. maj	Tyskernes betingelsesløse kapitulation i Europa underskrives.
jan.-maj	Amerikanerne generobrer Filippinerne og Burma generobres af britiske styrker
9. aug.	Sovjetunionen erklærer Japan krig.
15. aug.	Efter atombombeangreb på Hiroshima og Nagasaki og Sovjetunionens krigserklæring Kapitulerer Japanerne og verdenskrigen slutter.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286