Kanonerne på volden FØR MUSEN OVER DE SMÅ BILLEDER ELLER KLIK PÅ ET AF DEM FOR INFO 84 PUNDIG GRANATKANON

Inden fæstningens nedlæggelse var volden totalt ryddet for kanoner. 21/8 1905 kunne man læse følgende i Fredericia Dagblad:

Kanoner i Fredericia
I de senere år har der ikke været en eneste kanon i fæstningen Fredericia, medens vore ubefæstede nabobyer har kunnet vigte sig med kanonskud.
Ved 6te julifesterne har man måttet hjælpe sig med kanonslag.
Der er nu udsigt til, at vi også med hensyn til kanoner kan komme op på højde med vore bjergsomme nabobyer.
Under krigsministeren ophold her i byen i dag havde formanden for våbenbrødrene hr, sparekassebogholder Alex Jacobsen og formanden for forvarsbrødrene købmand Th. Petersen audiens for at lægge et godt ord ind for at få et par kanoner til byen. Efter forlydende lovede ministeren at stille sig meget velvillig til dette ønske,når der kom til at foreligge et andragende.

De første 4 kanoner, to 24 punds kuglekanoner og to 84 punds granatkanoner, blev genopstillet på volden i 1946 som erstatning for de, der var blevet ødelagt under besættelsen. De fire kanonløb med lavetter ankom fra tøjhusmuseet 12. april og opstilledes med én kugle- og én granatkanon på hhv. prins Georgs og Prinsessens bastioner.
I 1992 stiftedes "Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold". Et af foreningens formål var at renovere Prinsessens Bastion så den fik sit udseende fra 1849 tilbage. Forinden måtte genforeningsstenen på toppen af bastionen dog flyttes til en anden placering ved Østervold. Kanonopstillingen startede i 1996.
Alle kanonløbene af støbejern er originale og er, som de førstankomne, leveret fra Tøjhusmuseet. Der var dog ikke nok af de gamle 1700 tals bronzekanoner, så her måtte man gå i gang med at støbe nye. De originale affutager og lavetter af træ er dog forlængst gået til og nye er fremstillet efter de gamle tegninger.
Hvornår de store morterer er opstillet omkring stathuen af Landsoldaten vides ikke men de er sandsynligvis opstillet samtidig med stathuen, idet de forekommer på en tegning fra 1864. De er erobrede fra fjenden og som sådan sejrstrofæer, og stammer sandsynligvis fra arsenalet i Rendsborg. Stathuen står selv med den ene fod på en erobret morter af samme type, hvilket symboliserer sejren. Ved den gamle hovedvagt er desuden opstillet 4 feltkanoner.
Prinsessens bastion:

En bagladekanon havde en betjening på 6 artillerister og en officer. Når der skulle skydes skulle kanonen først trækkes så langt tilbage fra brystværnet, at man kunne komme til at rense og lade den. Før man brugte rivtænder, skulle luntestokken med en meget langsomtbrændende lunte antændes. Ladningen foregik derpå således:

Skydning med kugle eller kardæsk:


• Kanonen rettes efter målet. Forrest på løbet sad et fast sigtekorn og bagest et justerbart sigtemiddel med en indgraveret højdeskala. Kanonen kunne eleveres (vippes op og ned) ved hjælp af en spindel.
  Først affyrede man et kort skud for at bedømme retning og højde, og ud fra det finindstillede man så til man ramte målet.
  
• Kardusposen med krudtladningen stødes ned i løbet.
• Kugle eller kardæsk anbringes oven på krudtladningen.
• En syl stikkes gennem fænghullet bagest i løbet og prikker dermed hul på krudtladningen.
• Før man opfandt rivtænderen, anbragtes fængkrudt eller tændsats i fænghullet og antændes med en brændende lunte anbragt for enden af en antændingsstang. Lunten på antændingsstangen er forinden antændt af lunten på luntestokken. Brugtes rivtænder, anbringes den i stedet i fænghullet og krudtladningen antændtes når artilleristen rykkede i en snor.

Inden kanonen kunne lades på ny efter skud, skulle den renses, så evt. glødende rester ikke kunne antænde den nye krudtladning.

Skydning med granat:

• Kanonen rettes. (side- og højdeindstilles).
  
• Granaten temperes, d. v. s. tidsindstilles, så den, med lidt held, eksploderer i luften lige over målet. Hertil brugtes et brandrør (et hult trærør fyldt med krudt), der brændte under granatens flugt og antændte sprængladningen i rette øjeblik. Brandrøret måtte derfor forinden afsaves i en ganske bestemt længde, svarende til den strækning, granaten skulle tilbagelægge til målet.
• Brandrøret skrues fast i granaten og vil blive antændt under affyringen.
  
• Kanonløbet renses for krudtslam og gløder fra forrige skud,
• Krudtladningen, der er afvejet og indpakket i en karduspose, stødes ned i kanonløbets bund.
• Granaten anbringes i løbet ovenpå krudtposen.
• Der stikkes hul i kardusposen med krudtet med en rømnål gennem kanonens fænghul.
• Friktionsrøret (rivtænderen) anbringes i fænghullet.
• Artilleristen rykker i rivtænderens snor med en hurtig bevægelse. Røret virker som en tændstik mod et svovl. Der dannedes en gnist, som antændte krudtladningen, og skuddet går af.

Det kunne hændte at friktionsrørene ikke virkede, men nogle fandt ud af, at lod man en sabel løbe ned langs kanonløbet, var de gnister det frembragte nok til at tænde krudtladningen.

Her ses granatværktøjet - "rivtænder" tempersav, målelære til bestemmelse af brandrørets længde (tempermål) og brandrør.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286