FREDERICIAS HISTORIE

20/3 1945
Sprængt i luften på det tyske sikkerhedspolitis foranstaltning.
Den 16. marts 1945, eftermiddag, blev i Fredericia et drivhus tilhørende gartner Christian Petersen, Calvinsvej i Fredericia, sprængt i luften på det tyske sikkerhedspolitis foranstaltning.
Drivhuset var, med Petersens tilladelse, blevet benyttet som opbevaringssted for større mængder ammunition og sprængstof samt ilvåben.
Samtidig blev Ferdinand Andersens beboelseshus, Treldevej 30 i Fredericia, sprængt i luften på foranledning af det tyske sikkerhedspoliti, fordi dette hus ligeledes var blevet benyttet som opbevaringssted for sprængmidler og våben af indehaveren.

23/8 1945
Kaj Henning Bothilsen Nielsen og hans bande sprængte Fredericia Teater i luften.
Mystisk tilståelse om at håndværkerforeningen skulle have været ødelagt.
Gennem Ritzaus bureau meddeltes i aftes:
Bothilsen Nielsen har i dag tilstået, at han og hans gruppe natten til den 16. marts i år have fået ordre til at sprænge Fredericia Teater, Biografen og håndværkerforeningen i luften.
De trængte sig efter lukketid ind i ejendomskomplekset, hvor de opsøgte buffisten, som de fandt i færd med at gøre kassen op. Med en revolver i hånd tvang de ham til at udlevere nøglerne til de forskellige afdelinger. Der blev udlagt en mængde dynamit, således at de var sikre på, at hele komplekset ville synke i grus. Der ødelagdes værdier for over 1 million kroner.
Straks efter kørte de i deres bil til Vejle, hvor de sprængte Steen Wittrups tæppefabrik i luften. Her androg skaden ca. 2 mil. kr.
Om eftermiddagen den 16. fandt de to såkaldte officielle sprængninger sted i Fredericia. Det var attentater, som tyskerne vedkendte sig. Under udførelsen af disse var banden iført SS-uniformer. De havde fået ordre af hauptsturmfürer Burgfeind i Kolding til at udføre disse sprængninger. Den første gjaldt Chr. Petersens handelsgartneri på Calvinsvej, den anden ekstraarbejder Andersens villa, Treldevej 30. Der blev udlagt 15 bomber i drivhusene, medens villaen kun fik 2 bomber. Dog antændtes den så livligt, at Bodilsen Nielsen fandt anledning til at alarmere brandvæsenet for at ilden ikke skulle forplante sig til en række nærliggende villaer.
Meddelelsen om Fredericia Håndværkerforening må antagelig bero på en misforståelse idet håndværkerforeningens lokaler på det tidspunkt teateret blev ødelagt, var beboet af tyskere.

12/9 1945
Mordet på Kaj Munk opklaret
Mordet på Kaj Munk ser nu ud til at være så vidt opklaret, at politikommisær Himmelstrup ved et møde på politigården i eftermiddag vil kunne forelægge sine resultater for pressen.
Efter hvad Jyllandsposten erfarer, har massemorderne Brøndum og Bothilsen Nielsen forklaret, at de ved en kammeratskabsaften har overværet, at gruppelederen, oversturmbahnführer Peter Schwerdt havde rejst sig op og hyldet en gestapomand fra sicherheitsdienst i Odense, Söhnlein, for hans dåd og indsats ved mordet på Kaj Munk.
Söhnlein, der allerede for længst er arresteret, mens de øvrige, der var med på mordudflugten til Vedersø præstegård i mellemtiden skal være blevet dræbt.

18/1 1946
Dansk gestapomand tilstår at have været med til 5 drab.
Den 22 årige Aage Thomas Mariegaard, erkendte i dommervagten, at han fra september 1944 og til kapitulationen havde været medlem af den berygtede Petergruppe. Han erkendte videre, at han sammen med Bothilsen Nielsen og Brøndum havde gjort sig skyldig i forskellige drab og medvirket til drab, bl.a. på ingeniør Falck, havnedirektør Laub, fabrikant Klii, dyrlæge Møller og dyrlægeassistent Larsen, begge fra Brønderslev.
Han erkendte videre, at han også havde medvirket ved forskellige sprængninger, bl.a. på Tuborg og Ø.K. Han fængsledes til den 8. april. Hans sag behandles sammen med de øvrige gruppemedlemmer.

6/2 1946
Clearingmord.
Under Nyrnbergprocessen erklærede Pancke og Best, at de blev kaldt til et møde i hovedkvarteret 30. december 1943, hvor Hitler ved en frokost stillede krav om clearingsmord og "Schalburgtage" udført i forholdet 5 til 1 for at underkue den danske modstand.
Terroren blev udført af den såkaldte Petersgruppe, og men kender navnene på 28 tyske og 12 danske af den gruppe, deriblandt Brøndum og Bothilsen Nielsen.
Fra den 1. januar 1944 til befrielsen har banden begået over 100 mord, ca. 20 mordforsøg, 5 togattentater og 175 sprængninger. Disse forbrydelser har kostet 160 danske dødsofre, mange sårede og har forvoldt materielle skader for rundt regnet 100 millioner kroner.
Ingen af Petergruppens to ledere er endnu arresteret. Den ene, Schwerdt, er sidst set i Flensburg den 5. oktober. Den anden, Issel, i bil på hovedvej i Jylland den 5. maj.
Såvel Best som Pancke hævder, at de har advaret Hitler mod terror og clearingsmord, og det samme gælder Hanneken, men Hitler var ikke til at rokke i sin beslutning, erklærede de og både Ribbentrop og Himmler tog samme standpunkt, hvorefter de tog tilbage til Danmark og udførte ordren uden videre protest.
Efter hvad Bovensiepen erklærer, har "Petersgruppen" ofte handlet på egen hånd. Det gælder således mordet på de fire læger i Odense. Paneke hævder, at han kun en gang har talt med Peter Schæfer, hvis navn har givet gruppen navn, nemlig efter aktionen mod Odinstårnet.
Hvad Bests, Panckes og Bovensiepens ansvar angår, fastslår den sidstnævnte, at de alle tre var enige om, at terroren måtte anvendes, mens de derimod var utilfredse med, at den ikke førte til de ønskede resultater.

9/2 1946
Afhøring af gestapofolk. Chefen for sikkerhedspolitiet i Kolding, kriminalassistent Andreas Nielsen, har sammen med et par af sine folk i København afhørt Dr. Best, Pancke, Brøndum og Bothilsen Nielsen.
Af afhøringen fremgik bl.a., at det var den berygtede tyske gestapochef Bovensiepen, som i september 1944 gav ordre til, at et af dagbladene i Kolding skulle sprænges i luften som repressalie mod den stadig voksende sabotage.
Det blev overladt de lokale gestapomyndigheder at udpege det pågældende blad.
Valget faldt som bekendt på Kolding Folkeblad, hvor sprængningen kostede redaktør Therkilsen, hans datter og portneren livet.

21/2 1946
Brøndumbanden - De danske landsforræddere.
Opklaringen af Brøndumbandens skændselsgerninger under besættelsen nærmer sig afslutningen.
Ialt har Brøndum og Bothilsen Nielsen sammen med deres 7 danske håndlangere, begået 160 drab og forårsaget ødelæggelser for ca. 100 mil. kroner.
Det anses for givet at alle 9 forbrydere kræves dømt til døden
Endnu ved man ikke om bandens tyske hjælpere skal dømmes i Danmark, eller man vil føre dem til Tyskland og stille dem for en af de allieredes krigsdomstole.

10/4 1946
To af Kaj Munks mordere fanget.
Dramatisk anholdelse i Stuttgart
Chefen for Peter-Gruppen hauptsturmfürer Otto Schwerdt, alias Peter Schäffer, der længe har været eftersøgt af det danske politi både i Danmark og Tyskland, bl.a. for mordet på Kaj Munk, er den 1. april blevt fanget under dramatiske omstændigheder i Stuttgart.
Det allierede militærpoliti havde modtaget oplysninger om, at Schwerdts kæreste, Ingrid Lauritzen, der har været sekretær hos kriminalrat Bunke, befandt sig i Neumünster. I samarbejde med det danske politi lykkedes det derefter at spore Ingrid Lauritzen til en bestemt adresse i Stuttgart.
Da de danske politifolk kom til den opgivne adresse, viste det sig at ikke alene Ingrid Lauritzen, men også Schwerdt opholdt sig i lejligheden. For ikke at løbe nogen unødig risiko for at Schwerdt skulle undslippe, blev amerikansk militær tilkaldt, og det omringede og stormede huset forfra, mens de danske politifolk dækkede huset bagfra. Amerikanerne fandt ikke Otto Schwerdt, men de danske politifolk opdagede ham på husets tag og åbnede ild mod ham. Skydningen fik nu Schwerdt til atter at kravle ind i huset, hvor han faldt lige i armene på amerikanerne og blev slået til jorden, inden han fik lejlighed til at skyde eller tage gift. Det viste sig nemlig senere, at han havde giftkapsler med cyankalium på sig, mage til dem Himmler tog sig af dage med. Inger Lauritzen blev fundet i lejligheden og taget uden modstand.
De to fanger er straks blevet udleveret af amerikanerne, og de danske politifolk er i løbet af tirsdagen rejst til København for at indsætte Schwerdt og Ingrid Lauritzen i Kastellet.
Under deres ophold fik de danske politifolk oplyst, at den fjerde og sidste af Kaj Munks mordere, Neumann, er blevet pågrebet af de amerikanske myndigheder i München for ca. 14 dage siden, og der forhandles nu om hans udlevering.
Bothilsen Nielsen chef.
Otto Schwerdt var næstkommanderende hos Scorzeny under dennes befrielsesaktion af Mussolini. Senere blev han af Himmler personligt sendt til Danmark, hvortil han ankom den 27. december 1943, med den opgave, at danne en terrorgruppe, hvis officielle tyske navn var "Sonderkommando Dänemark".
Gruppens første opgave blev mordet på Kaj Munk. De to massemordere Bothilsen Nielsen og Brøndum blev medlemmer af denne gruppe og udførte deres forbrydelser her.

2/7 1946
Hele Brøndumbanden, 11 mand, fremstillet i retten i dag.
Brøndum og Bothilsen Nielsen er ikke sindssyge men -

I dag fik Peter-Gruppens chef, Otto Schwerdt, oplæst sin tidligere forklaring som han godkendte.
Alle de 11 tiltalte blev derefter ført ind og foreholdt, at Schwerdt havde forklaret at alle i Berlin havde fået instrukser om, at gruppens arbejde var mord og sabotage. Endvidere fik de foreholdt, at de første 5 danskere, der opholdt sig i Berlin, havde fået forelagt billeder af gruppens arbejde, inden de indrullerede sig i denne. De benægtede, at der i Berlin var fremvist fotografier af mord og sabotage. Dette havde de først fået at vide af Schwerdt, da de kom til København. De havde været klar over at de skulle arbejde imod modstandsbevægelsen, men det havde været umuligt at komme ud af gruppen.
Overlæge Schmidt havde lægeundersøgt Brøndum og havde konkluderet at ikke var sindssyg men godt begavet, noget indesluttet, følelseskold og tilbøjelig til fanatisme. Som følge af fronttjeneste og 3 hjernerystelser er han blevet forrået og forsimplet, er i besiddelse af en vis menneskeforagt, og hans karakteristiske latter er et led i hans forråelse. Overlægen udtaler at han er egnet til straf.
Med hensyn til Bothilsen Nielsen udtales det, at han ikke er sindssyg, men er konstitutioniel psykopat med følelseskulde, egocentrisk og fanatisk og at han er egnet til straf.
Statsadvokaten udtalte derefter at disse danskere, der sidder tiltalt i sagen, var alle rede til at deltage i terroren. Disse håndlangere ville gerne give indtryk af, at de har været soldater og kæmpet for deres idealer. Der er ingen helteglorie om de tiltalte. De har arbejdet som mørkemænd mod den værgeløse befolkning i ly af tyske bajonetter.
De havde de bedste våben og de tyske soldater i ryggen, og der er intet heltemæssigt i deres optræden.
Statsadvokaten bemærkede, at han måtte slå fast, at de vidste hvad de skulle ud for i gruppen, og at de var klar over det.
Det må ikke glemmes, at hver eneste forbrydelse, vi har hørt om, er et utal af rædsler, der har berørt mennesker, der intet har gjort. Dette må tages i betragtning ved fastsættelse af straffen. Hver eneste af de tiltalte, der har rakt hånden, er medansvarlige for den grusomste forbrydelse, det danske samfund nogensinde har været udsat for.
Det måtte stå klart, også for fremtiden, at de, der havde misbrugt landets nødtilstand og var gået fjendens ærinde, måtte bøde og måtte betale med livet.
Statsadvokaten sluttede med at kræve de 10 af Brøndumbanden idømt dødsstraf, medens han krævede Westermann idømt mindst 12 års fængsel.

3/7 1946
Dagen efter at statsadvokat Haslund sluttede sit procedureindlæg med at kræve de 10 af Brøndumbanden idømt dødsstraf, havde Brøndums forsvarer landsretssagfører H. Vestergaard ordet. Han bestred, at Brøndum kunne være blevet løst fra Peter-Gruppen, da han i så fald ville være blevet likvideret.
Den nazistiske propaganda var skyld i rædselshandlingerne, hævdede forsvaren, og de fleste af de tiltalte have været underkastet denne djævelske propaganda, der hos dem skabte troen på en ny orden og en ny verden. Dette blev en realitet for Brøndum. Forsvareren mente at Brøndum var en dobbeltnatur, og han troede ikke at hans kynisme var helt ægte. Han henstillede til dommerne at træffe en retfærdig afgørelse.
Bothildsen Nielsens forsvarer, landsretssagfører Kofoed, indstillede sin klient til mildeste straf retten fandt mulig, og derefter fik de øvriges forsvarere på skift ordet.

10/7 1946
7 dødsdomme i Brøndum-sagen.
Tre af de anklagede idømtes livsvarigt fængsel.
Dommene over Brøndum-banden blev kl. 13.30 i Københavns Byret afsagt af dommer Jacobi. Da dommeren på slaget trådte ind i det lille lokale fyldt til trængsel af langt over 100 tilhørere, og der var kvælende varmt.
De 11 tiltalte, der var ført in, sad blege men fattede på deres pladser. Kun Bothilsen Nielsen forsøgte sig med lidt forceret munterhed. Derpå blev dommen afsagt.
Brøndum, Bothilsen Nielsen, Nedermark Hansen, Mariegaard, Lund, Lundquist og Thybo Sørensen fradømtes livet. Grell, Kan Jensen og Børge Jensen idømtes livsvarigt fængsel, medens Westermann idømtes 8 års fængsel, hvorfra går 4 mdrs. varetægtsarrest.
Alle 11 blev for bestandig kendt uværdig til almen tillid. I salær til de beskikkede sagførere skal Brøndum betale 4.500kr. Bothilsen Nielsen 4.500kr., Nedermark Hansen 4.500kr.,Mariegaard 3.500kr. og Lundqvist 3.000 kr.

11/7 1946
Modtog dødsdommen med et smil.
De dømte i Brøndumsagen tog som ventet det hele meget overlegent.
Således nikkede Brøndum og Bothild Nielsen smilende til hinanden, da deres dødsdom blev afsagt.
Endnu kan de også smile, idet byrettens dom ikke er endelig. Sagen skal antagelig både gennem landsret og højesteret inden det endelige punktum sættes i den uhyggeligste mordsag en dansk ret nogensinde har beskæftiget sig med.
Den dag højesteret afsiger dødsdommen, er det ikke sikkert Brøndum og Bothilsen Nielsen smiler til hinanden, for da er det slut.
Dræbte 145 danskere.
De dømte var som bekendt tiltalt for at have udvist landsskadelig virksomhed ved at have deltaget i krigen på tysk side, ved at være medlemmer af schalburgkorpset og for at have været medlemmer af den såkaldte "Peter-Gruppe", der i tysk interesse, forøvede mord, sprængninger og anden terror.
Sagen omfattede 256 forhold idet gruppen ialt har begået 94 drab, 25 drabsforsøg og 157 sabotagehandlinger der omfatter skader for 100 mil. kroner, ligesom de har foretaget adskillige togattentater, hvorved der dræbtes 26 personer. Ialt er der blevet dræbt 145 personer.
Ikke straffri fordi de handlede efter ordre.
Dommens præmisser fylder 169 sider og er en udførlig gennemgang af hver af de tiltaltes forhold.
Der udtales i præmisserne, at den omstændighed, at nogle af de tiltalte har hævdet at være indtrådt i "Peter-Gruppen" efter ordre af deres militære foresatte, og at de enkelte gruppemedlemmers deltagelse i de udførte aktioner er sket efter ofdre af gruppens, til enhver tid værende leder, og at aktionerne er blevet beordret af ham eller højere myndigheder, ikke vil kunne fritage de enkelte gruppemedlemmer for straf for deltagelse i aktionerne.
Endvidere bemærkes, at der i strafferetslig henseende ikke menes at kunne gøres forskel på bedømmelsen af deltagelse i de såkaldte officielle sprængninger, d.v.s. sprængninger, som ikke var foretaget af gruppen som sådan, men foretaget af det tyske sikkerhedspoliti eller anden tysk organisation.
De officielle sprængninger kan ikke betragtes som normale krigshandlinger, der var led i de tiltaltes tjeneste i den tyske værnemagt, men må, uanset aktionerne rettedes mod bygninger, der utvivlsomt havde været benyttet af den aktive modstandsbevægelse, anses som led i den mod befolkningen i almindelighed udøvede terror.

23/1 1947
Mordet på Kaj Munk
Muligheden for, at højtstående tyskere kommer på anklagebænken.
"Ntd." gengiver i dag et forlydende om, at anklagen for mordet på Kaj Munk foruden de fore mordere, som har tilstået, vil ramme nogle tidligere meget højtstående tyskere, der kan komme i betragtning som anstiftere.
Der nævnes i denne forbindelse både Renthe-Fink og ss-gemeralen Pancke.
Sagen er for øjeblikket til behandling i rigsadvokaturen. De fire mordere er Søhnlein, Nebel, Kurt Carstensen og Petergruppens berygtede leder Otto Sehwerdt.

9/5 1947
Den danske Brøndum-bande

DE 7 DØDSDØMTE FRA BRØNDUMBANDEN HENRETTET NATTEN TIL 9. MAJ 1947 PÅ AMAGER
Ib Nedermark Hansen 31 år	Svend Thybo Sørensen 30 år	Aage Thomas Mariegaard 26 år
Robert Lund 22 år	Helge Erik Lundquist 24 år	Kaj Henning Bothilsen Nielsen 27 år
Henning Emil Brøndum 31 år

7 medlemmer af "Peter-Gruppen" henrettet i dag.
Ved højesteretsdom af 14. april 1947, blev Henning Emil Brøndum, Kaj Henning Bothilsen Nielsen, Ib Nedermark Hansen, Aage Thomas Mariegaard, Robert Lund, Helge Erik Lundquist og Svend Thybo-Sørensen dømt til døden. Dommen er blevet fuldbyrdet den 9. maj 1947.
De pågældende blev dømt for overtrædelse af straffelovstillægget angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Straffelovens paragraf 183, paragraf 237, tildels paregraf 246, m.v. for som medlemmer af den ved navnet "Peter-Gruppen" benævnte terrorgruppe i samarbejde med den tyske besættelsesmagt, at have gjort sig skyldige i drab og forsøg derpå, sprængning og levensbeskadigelser m.v.
Det var således medlemmer af "Peter-Gruppen" som forøvede de store bombeattentater i Fredericia, bl.a. mod Hotel Landsoldaten og Fredericia Teater. Antallet af henrettelser er nu oppe på 14.

22/6 1948
Clearingsmord.
Adolf Hitler havde i Wolfenschanse beordret Pancke til at gennemføre en mordterror i forholdet 5-1 i forceret tempo.
Det betød kort sagt, at for hver stikker der blev likvideret af modstandsbevægelsen, skulle der dræbes 5 uskyldige danskere.
Bovensiepen forklarede, at Schwerdt var blevet stillet til rådighed for mordet på Kaj Munk.
Han tilhørte en SS-gruppe bestående af folk, der havde stillet sig til rådighed for særlige opgaver. Schwerdt havde ligeledes fået overdraget modaktionen mod journalist Dam, og Vovensiepen mente, at Schwerdt havde fået befalingen til disse to aktioner direkte fra Himmler.
Blandt sine øvrige medarbejdere nævnede anklagede Dr. Waesche, som gav ham oplysninger fra afdeling 3, sicherheitsdienst, Dr. Hoffmann i afdeling 4, gestapo, der skulle skaffe ham bilag til hans lister, samt Zecinter og Schwerlin. De havde fået ordre til at forsyne ham med navne til listerne.
På spørgtsmålet om, efter hvilke retningslinjer ofrene blev udvalgt, svarede han, at man tig personer der var ansvarlig for terroren, og helst folk fra modstandsbevægelsen. Først åndelige førere, dernæst sådanne, som finansielt støttede denne bevægelse. Derudover valgte man personer, som hvem man, gennem forhør af arresterede vidste, at de var "belastede" med andre ting. Alle oplysninger på personer blev forelagt Bovensiepen, for at han kunne overbevise sig om, at anklagerne mod dem var i overensstemmelse med hans synspunkter.
Anklageren gjorde derefter opmærksom på, at der dog var blevet skudt ganske tilfældige forbipasserende ned på gaden, hvor en tysk soldat forinden var blevet myrdet.
Til dette forklarede Beovensiepen, at disse aktioner som han gav ordre til, altid blev foretaget mod personer, som ved deres uniformering eller på anden måde viste, at de tilhørte modstandsbevægelsen. Da han nærmere skulle gøre rede for denne påstand, oplyste han, at han havde en særlig mand, som havde til opgave på stedet at udpege folk der kom forbi.
Bar en mand f.eks. trenchcoat eller læderrem, var det et tegn på, at han hørte til modstandsbevægelsen. Iøvrigt hævdede han, at gruppen foretog observationer af de ofre der var opført på listerne, bl.a. med henblik på den tekniske gennemførelse af aktioner mod dem. Det var gruppens mål at løse opgaven således, at der altid var udpegede og undersøgte objekter til rådighed. Det kunne dog ikke altid gennemføres, indrømmede Boensiepen, da man ikke altid havde kunnet følge med i modstandsbevægelsens tempo. Senere blev der ført et såkaldt A-kartotek hvori opførtes folk, der under særlige forhold kunne blive farlige for det tyske rige, ligesom man havde adgang til det tyske politis akter såvel i København som i provinsen. Til slut indrømmede Bovensiepen, at han havde ansvaret for alle modterroraktioner over hele landet.
I det første retsmøde forlangte Hannekens forsvarer, at Hannekens retssag skulle behandles for en militærdomstol. Retten afsagde en kendelse, hvorved kravet afvistes og denne kendelse er i går stadsfestet af landsretten.

15/9 1948
Da Kaj Munk blev myrdet.
Schwerdt og Nebel dræbte Vedersøpræsten.
En rystende tilståelse.
Om mordet på pastor Kaj Munk forklarede Kurt Carstensen i eftermiddagens retsmøde i går i krigsforbryderprocessen, at foruden han selv var Schwerdt, Nebel, Søhnlein og chaufføren Føller i bilen da den forlod Vedersø præstegård.
Kaj Munk sad mellem Nebel og Schwerdt, der havde givet ordre til en times kørsel. Da timen var gået gav Schwerdt ordre til at standse og endnu inden bilen stoppede, sprang Schwerdt ud. Efter ham fulgte Kaj Munk og Nebel. Søhnlein var posteret ved bilens kofanger. Carstensen ved bagenden.
Kaj Munk og de to tyskere var gået hen mod grøften, og Carstensen så pludselig, at Schwerdt trykkede sin pistol mod Kaj Munks nakke og trykkede af. Kaj Munk faldt ikke. Det skete først da Nebel fra den anden side skød Kaj Munk i venstre tinding.
Den seddel man senere havde fundet på Kaj Munks lig, og hvorpå der stod: "Du svin, du arbejdede jo alligevel for tyskerne", havde Carstensen skrevet på Schwerdts opfordring, medens man i bilen var på vej til mordstedet. Schwerdt hentede derefter Kaj Munks kuffert og frakke og lagde tingene ned i grøften, og bilen fortsatte imod Aarhus.
Kort efter ankomsten hertil blev Carstensen sendt til Flensborg.

27/1 1949
Byrettens dom.
Gestapochefen fra Shellhuset Karl Heinz Hoffmann og den berygtede Petergruppeleder Otto Schwerdt blev i dag dødsdømt ved Københavns byret. 8 andre gestapomænd blev idømt fængselsstraffe og 1 blev frifundet. Der var fra anklagemyndighedens side nedlagt påstand om 7 dødsdomme.
De der fik fængselsdomme var Zechenter 6 år, Scherdin 6 år, Pahl 8 år, Wäsche 20 år, Naujock fra gestapo i Kolding 15 år, Wagner 10 år, hollænderen van Baalen 5 år og Nebel 12 år.
Kurt Carstensen der under krigen virkede i paskontrollen ved den dansk-tyske grænsem men som havde fungeret som tolk, da Kaj Munk blev afhentet i Vedersø præstegård, græd af glæde ved sin frifindelsesdom. Han blev løsladt lige efter retsmødet.
Alle appelerede dommen med undtagelse af hollænderen der udbad sig betænkningstid.

19/1 1950
Landsrettens dom.
De to dødsdomme blev ved landsretten omstødt til Hoffmann 20 år og Schwerdt 24 års fængsel. Resten blev enten frifundet eller fik straffene betragtelig nedsat.
Petergruppens leder Otto Schwerdt blev uvist af Danmark 1/12 1953 og døde 6. juli 1975 i Köln.

22/7 1953
Tyskland ønsker tyske krigsforbrydere i danske fængsler løsladt.
Tyskland ønskede de sidste krigsforbrydere der sad i danske fængsler benådet. Efter at have afsonet 4 år af de 24 Otto Schwerdt, leder af den frygtede "Petergruppe", der havde navn efter det dæknavn han gik under, Peter Schäffer, var idømt bl.a. for mordet på digterpræsten Kaj Munk i Vedersø, som blev skudt i Hørbylunde bakker ved Silkeborg, 4. januar 1944. 1/12 1953 benådedes Schwerdt og udvistes af landet.
En stikker fra Vandel flyveplads blev likvideret i Vejle, hvilket udløste to mord på uskyldige overlæger. Da terroristerne i bil var på vej tilbage til Aarhus, blev en tilfældig cyklist standset og skudt ned med koldt blod.
Petergruppens sidste terrorhandling foregik i Svendborg to uger før kapitulationen hvor direktør Otto Halberg blev dræbt 21/4 1945. Halvandet års frygtelig terror var endelig slut.

3/12 1965 Tysk undersøgelse af krigsforbrydere i Danmark.
De vesttyske justitsmyndigheder er i gang med en omfattende undersøgelse mod et stort antal tyskere, der var i Danmark under besættelsen. Blandt dem er man især ude efter Kaj Munks morder Otto Schwerdt der i Danmark var daglig leder af den berygtede terrorbande "Petergruppen" og havde dæknavnet Peter Schäfer.
Hvis nogen i Danmark kender Otte Schwerdts adresse, beder vi om straks at få den opgivet udtaler statsadvokat Heimeshoff.
Otto Alexander Friedrich Schwerdt blev født 27 sept. 1917 i Eisenberg, Tyskland.

De tyske medlemmer af Petergruppen fik, for de flestes vedkommende, en langt lempeligere behandling. Nogle var så heldige at forsvinde med de tyske tropper på tilbagetoget til Tyskland. Bl.a. Hans Kramer fra Vejlemordene.

Af tyskerne i Petergruppen blev en del fængslet og dømt i Danmark. Der var flere dødsdomme imellem, men de blev senere ændret til fængselsstraffe og relativt hurtigt udvisning af Danmark.
Otto Bovensiepen blev f.eks. dødsømt i 1946. Tre år senere ændredes dommen til livsvarig fængsel og i 1953 blev han udvist af landet. Han døde i 1979. Poul Lensing, oberfeldwebel kom til Petergruppen i august 1944 blev kort tid efter forflyttet til staldgården i Kolding i gestapos hovedkvarter. Han blev leder af Koldinggruppen og det var ham der dræbte de to overlæger i Vejle. Han flygtede fra Kolding den 4. maj 1945 og blev sammen med andre kørt til en jagthytte ved Spjarup å af Robert Lund.
Her blev han fundet af en modstandsgruppe, men det lykkedes ham at bilde modstandsfolkene ind, at han var en deserteret tysk soldat der måtte gemme sig til tyskerne var ude af landet. Han fik plads som karl på gården Thomasminde i Spjarup hos Svend Mouritsen og blev hurtigt vellidt af de andre folk på gården.
En anholdt stikker røber hvem han i virkeligheden er og 2 juni 1945 kører en større styrke til Egtved for at anholde ham. Da Lensing ser dem skynder han sig ud i svinestalden, hvor han skyder sig selv med en såkaldt fyldepennepistol. Han dør dog ikke øjeblikkelig men nogle timer senere på Kolding sygehus.
Gårdens ansatte og ejer blev noget chokerede da de hørte at den flinke mand i virkeligheden var en samvittighedsløs massemorder.