FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech

MINDELUNDEN I RYVANGEN.

Begravelsesplads for danske modstandsfolk. Som mindesmærke har billedhuggeren Axel Poulsen skabt monumentet - for Danmark - der viser en moder med sin dræbte søn.
Stedet blev af tyskerne under besættelsen brugt til ekskutioner. maj 1945 fandt man ligene af 202 danske henrettet af tyskerne.
106 af disse blev ved en højtidelighed bisat 29. august 1945 i mindelunden. Resten blev begravet andetsteds.
Desuden rummer mindelunden 31 grave for ofre fra koncentrationslejrene. samt en mindevæg med navne på 151 frihedskæmpere med ukendt gravsted.
Der findes iøvrigt tre bronzeafstøbninger af de orginale pæle, man brugte til eksekution. og en mindetavle med vers af Kaj Munk.

Da modstandsfolkene kom til Ryvangen den 5.maj 1945, fandt de 202 grave. Ligene blev identificeret, de fleste var danske frihedskæmpere, og folk som var faldet i ildkamp mod tyskerne. Derfor blev Mindelunden anlagt her, hvor tyskerne havde henrettet og begravet danske modstandsfolk.
Under krigen var de dødsdømte blevet hentet tidligt om morgenen i deres celler i Vestre Fængsel, og kørt ud til Ryvangen. Tyskerne transporterede dem på almindelige lastbiler med presenninger over, for ikke at vække opsigt. Selve henrettelsespladsen er i dag markeret med tre bronze-afstøbninger af de originale træpæle, og en mindetavle med vers af digteren Kaj Munk. Efter at de døde var identificeret, kunne de pårørende vælge, om de skulle begraves i Mindelunden, eller på deres hjemlige kirkegårde. 106 familier valgte begravelse i Mindelunden.
Begravelsen i Mindelunden fandt sted den 29. august 1945. Dagen startede med, at kisterne blev samlet på ridebanen bag Christiansborg slot. Så blev de kørt gennem København og ud til Ryvangen. Over hele byen var flagene på halv, og alle kirkeklokker ringede. Mindelunden blev indviet som begravelsesplads af Københavns biskop, og selve begravelsen blev overværet af de pårørende, kongehuset, regeringen og modstandsbevægelsen. Senere blev der begravet flere danskere, som enten var døde i koncentrationslejr, eller modstandsfok der var faldet i Tyskland.
I mindehallen er der mindetavler for de 151 faldne modstandsfolk, som aldrig blev fundet. Det store monument Moderen med den Dræbte Søn, er placeret i midten. Mindelunden er idag underlagt Kirkeministeriet.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286