FREDERICIAS HISTORIE

Artikler om begivenheder der knytter sig til byens historie.

Samlet af Erik F. Rønnebech.

UNDER FREDERICIAS BELEJRING 1864

Breve fra general Lunding til sin kone.

I

Fredericia den 6. februar 1864, middag.

Idet jeg skrev dette, afbrødes jeg ved følgende telegram:
"Armeens hovedkvarter er i nat forlagt til Flensborg. Armeens afdelinger tiltræder marchen nord på til flankeposisionerne. Forberedelserne til afdelingernes modtagelse i og om Fredericia og deres eventuelle transport over Lillebælt bedes trufne."
Siden jeg i går læste om de fjentlige batterier imod Dannevirkestillingen, frygtede jeg for, at vort artilleri ville bukke under, men troede dog ikke, at katastrofen ville indtræffe så hurtig. Jeg får jo meget at tage vare.
Vorherre vil nok holde hånden over din mand som sidst. Jeg trænger til ingen og ønsker ingen herover, uden at jeg med rene, tydelige ord forlanger det.
Nu, lev vel
din Lunding.



II

Fredericia den 6. februar 1864 aften 7 ¾ slet.

I middags da jeg afsendte det afjadskede brev til dig, troede jeg ikke så snart at kunne vinde tid til gemytligen at underholde mig med min hjertenskær.
Men se, jeg, som troede, at det ville regne med telegrammer og ordrer, har ikke hørt et muk nogensteds fra, siden jeg fik det telegram i mandags, som jeg meddelte dig, og er altså nød til at tage afventende stilling. Rigtignok ikke fuldt så behageligt som Napoleons. Den er omtrent som katten og musen. Vi er imidlertid ved denne lejlighed det flæsk, som musen ikke har kunnet modstå. At denne stilling, at være uden ordre i sådanne øjeblikke som disse, kan du nok indse, ingenlunde er behageligt, men det er dog rart, at jeg kan tale med dig.
Men denne efterretning gav mig i øjeblikket så meget at tænke på, der kom så mange kaldede og ukaldede, så jeg kun i øjeblikket kunne skrive på brevet og ideligt lagde papirer på brevet, inden det var aldeles tørt.
Jeg tror ikke, at jeg har skrevet til dig, at her er en telegrafforening for dagligen at få efterretninger fra krigsskuepladsen. Det vil da nu sige fra København, og som så straks aftrykkes og omdeles. Således fik jeg nu lit over 8 en depeche fra København 5t., 8 m. eftermiddag med kongens proklamation. Depechen sluttede med, at stemningen er meget mørk. Her er stærk uro hos de stakkels efterladte officerers fruer og underofficersfruer, som har deres mænd vid armeen og nu frygter, at fjenden kommer.
Din
Lunding



III

Fredericia den 8. februar 1864

Lige til nu har jeg holdt modet ved lige. Nu, jeg vender mit blik til mine kære, er det som modet ville svigte mig, og jeg ville blive blød i hu. Men heldigvis har kedsommeligheden med fruer og forvaltere og indkaldte, der absolut ville til Dannevirke, givet mig min kolde, rolige men meget trætte stemning tilbage.
I går aftes erklærede jeg Fredericia i belejringstilstand, og i går aftes begyndte strømningen af train, forsprængte og folk, som ikke kunne nå til armeen, og derfor måtte vende om igennem gaderne. I høj grad uhyggeligt og søvnforstyrrende og trættende med alle deres forespørgsler og meddelelser.
Jeg flytter i morgen til Lorentz'es, men ikke i mit gamle hjem men op i hovedbygningen.
Vi venter to dampskibe til at transportere 32 officersfruer, 75 underofficersfruer og 221 børn til København. Tænk dig hvilket bøvl. Imidlertid er hverken svaret fra R. M. eller dampskibene komne.
Din Lunding.



IV

Fredericia den 12. februar 1864

Den 11te har fjenden besat Aabenraa med 2.000 mand infanteri og noget kavalleri.
Om eftermiddagen en fjendtlig eskadron i Haderslev, men gik atter syd på.
I morgen ventes infanteri til Haderslev. Det er omtrent hvad jeg ved her. Hils
Din
Lunding.



V

Fredericia den 16. februar 1864. Formiddag kl 11 ¾

I går henvendte fru J. Paludan Müller i Nykøbing på Falster sig til mig om hvor hendes søn, Jens P. M. kunne være. Han stod i 1ste infanteriregiment og savnedes efter træfningen ved Sankelmark. Det er endnu ikke lykkedes mig at skaffe nogle oplysninger.
I dag fik jeg brev fra stiftsprovst Boisen i Ribe, at han i 14 dage ikke havde hørt fra sin søn, underlæge i 4. dragonregiment. "Min eneste søn, mit livs håb". Han beder mig om underretning om ham. Jeg skriver til Rørbye på Als.
Det er meget triste pligter at skaffe de stakkels forældre efterretning om, at der ikke er andet håb for dem, end at sønnerne muligvis kan være i fangenskab.
Her tror man, eller rettere begynder man at tro på en i de engelske aviser omtalt våbenstilstand. Gid at det var sandt at vi kunne vinde tid og komme lidt i orden.
Din
Lunding.



VI

Fredericia den 8. marts 1864

Fjenden har trængt vore forposter tilbage, så at han har besat Erritsø kirke og Stoustrup, så vore forposter uden tvivl i aften vil stå bag oversvømmelsen.
Ved denne affære er general Wilster såret i armen af et granatstykke. Ved en kugle i hoften hans stabschef, kaptajn Hoffmann vil benet uden tvivl blive amputeret under knæet. Desuden er sårede premierløjtnant Weien og secundløjtnant Køhler af 20.
Ellers er ikke nogen officer indlagt på hospitalet. Så går det. Jeg havde i går aftes rent bord, hvad skriveri angik, og ville i formiddag glæde mig ved at tale med dig, men så kom det hurlumhej på Kolding landevej, og jeg måtte da sætte mig i bevægelse, hvorved min lyseblå gyldne hue kom for en dag. Hvis der skulle komme mig noget til, vil jeg sørge for at det straks bliver telegraferet til dig, så du kan være ganske rolig, om jeg ikke får tid til at skrive, eller mit brev kommer for sildig afsted, og nu kan jeg ikke skrive mere.
Gud bevare og velsigne dig og mine kære.
Din
Lunding.



VII

Fredericia den 9. marts 1864
De 40 ridderes dag kl. 2 ¼ eftermiddag.

I går var en trist dag for os, thi foruden de 4 sårede officerer, hvoraf kaptajn Hoffmann er amputeret midt på låret, og løjtnant Köhler næppe vil overleve sit underlivssår. 1 underofficer, og 12 menige der er sårede og en død oppasser, har nu mistet løjtnant Rosenstrand *) med en patrulje på 18-20 mand, som er gået frem ved Haureballegaard og ikke vendte tilbage, samt det hele kompagni Daue (1ste kompagni af 20. reg.) som stod på forpost ved Krybily,
Af et telegram fra Middelfart:
"I går eftermiddag kl. 12½ sås herfra et halvt kompagni omringet af fjendtligt kavalleri med blå kapper og en hvid standart. Kvarterfanen "Dannebrog" befandt sig ved afdelingen. En vogn kørte formodentlig sårede bort. Dette skete ved stranden mellem Henneberg skov og Snoghøj. Fjenden styrtede ned fra skovbakken på afdelingen, der holdt under højen".
Er det ikke meget sørgeligt. I går har vi altså mistet 7 officerer og 200 mand.
Fjenden, som i går var nået til Snoghøj og Sandalshus, er i dag gået tilbage. Hvor langt ved vi ikke, men vi er for det første befriede for hans nærmeste nærværelse.
Vor husholdning havde i Stoustrup bestilt en otting smør, som sandsynligvis er bleven de skændige ransmænds bytte.
Din
Lunding.



VIII

Fredericia den 11. marts 1864 kl. 7 1/4 aften.

Efter middagsbordet skulle Reich og jeg ved vor kaffe gennemgå rapporterne om den ulykkelige tilbagetrækning af vore forposter den 8de, som med hensyn til kaptajn Daues kompagnis undergang måtte gennemgås med opmærksomhed. Beskæftigede derved afbrødes vi ved efterretningen om, at en parlamentær var ved forposterne fra Wrangel, som ville egenhændig levere mig brevet. En officer sendtes derud for at hente brevet, som indeholdt 300 rdl. preussisk til de østerigske og preussiske krigsfanger i København, som han beder erindre den 22. marts.
Brev til Stochfleth for at få oplyst, hvilken preussisk mærkedag det er. Jeg tror det er erobringen af Paris 1814, eller det er den dag, på hvilken han vil storme Fredericia.
Herpå skal Recke svare på fransk.
Brevet skal sendes i morgen.
Pastor Rørdam var her med en salmebog for krigere hvori jeg så:

Kom i den sidste nattevagt,
i en af mine kæres dragt,
og sæt dig ved min side.

Det var Georgia Hs. ord, og det være også mine.
Hvem den kære er ved du nok.
Din
Lunding.



IX

Fredericia den 18. marts 1864
Kl. 8 formiddag.

Siden den 8de, da fjenden kastede mine forposter, har jeg ikke haft lejlighed til at gennemgå og fuldstændig besvare de kære, rare breve, jeg får fra dig.
Se, det var min hensigt kl. 9, men nu da klokken er henimod 1, så får jeg ikke tid, da jeg absolut før middagsmaden, må ride ud til Koldingskansen.
Fjenden skal gå tilbage imod syd, og befæste vejlestillingen mod nord.
Fjenden huserer nok slemt i Jylland. Han skal have tvungen præsten i Jelling til at arbejde ved skanserne i Vejle.
Din
Lunding



X

Fredericia den 21. marts 1864. Formiddag kl. 10 ¾

Vi var alle meget trætte i går aftes og gik tidlig til ro.
Om eftermiddagen havde jeg gennemvandret byen og glædet mig over de ufortrødne københavnske brandfolk.
Under bombardementet i går er min vaskekone forsvunden og med hende diverse ting, som jeg får igen når jordfæstelsen er forbi. Vi har attrapperet 4 røvere, 2 civile og 2 militære.
Aften kl. 2½
Alt er godt. Vi vænner os til at byen brænder. Assistance af to brandofficerer og 14 brandsvende med en sprøjte fra København, det er mig en sand fortrøstning.
Den medfølgende krokus blomstrede i haven lige under mine sovekammervinduer.
Det er mig et kært vidne om forårets komme, det vil lette mig meget omsorgen for soldaterne.
Da brevet skal bort med B. må jeg slutte.
Din
Lunding.


XI

Fredericia den 30. marts 1864, formiddag kl. 11 ½.

Jeg var til i går ret brav. Gik morgenturen og befandt mit så vel, som jeg nu kan være, men i går eftermiddags begyndte atter en forkølelse med stærk og hyppig hoste. som i nat berøvede mig næsten al søvn, og som i dag lader mig hytte stuen og nyde salmiak, for at jeg i morgen igen kan tage ud.
Jeg ved ikke hvad der er skyld deri. Om det er min uforsigtighed at gå ud på pladsen foran huset for at se fangerne og byttet, samt takke deltagerne i Stockfleths ekspedition, uden at have overtøj på, eller min køren på åben vogn for at aflægge nogle visitter, eller de to ture jeg gik den dag (om morgenen, kl. 6-8 med Reich til skansen ved Koldingvejen og hjem ad slesvigspoternen, og om aftenen med Neergaard fra samme poterne til Oldenborgs forværk og omtrent samme vej tilbage).
Om formiddagen frokost for sejrherrerne ved Assendrup, og om middagen oberst Scharfenberg og med Recke, så du kan tro, jeg var som fortabt.
I dag er her ikke noget nyt. Jeg takker Jr. for de tilsendte blomster som har tryllet sig tilbage til den kære tid, hvor blomster og have og de kære, kærlige ansigter bragte en fred og glæde, som nu ligger fjernt fra mig.
Din
Lunding.



XII

Fredericia den 6. april 1864 kl. 7½

Det vil interessere min kongeligsindede hustru, at kongen, da han forlod Fredericia, havde den særdeles nåde, at tilstille mig 3 dannebrogsmænds kors til uddeling.
På kongens fødselsdag uddeles disse kors til en københavnsk sprøjtefører, til en sergent og en sygepasser, som har udmærket sig ved at redde de syge og sårede fra et brændende garnisonshospital og fra de af granater og raketter stærkt hjemsøgte 5 andre hospitaler.
Og en halv time efter, at kapt. Hoffmann under beskydningen var bragt bort, faldt der en granat i det værelse, hvor han havde været, og ødelagde det aldeles.
Næste formiddag var det brændt med undtagelse af en lille bagbygning, hvori heldigvis badekamrene var, hvilket er meget vigtigt her, hvor så mange lider af utøj.
Dette, som er en naturlig følge af den mangel på renlighed, der er til stede hos folk, der hverken dag eller nat kommer ud af klæderne, er nu en meget alvorlig genstand for vor bekymring og for vore anstrengelser. Da vi her hverken har vaskekoner eller vaskepiger, har vi henvendt os i København og vaskeapparater, som kunne sættes i forbindelse med dampmaskinerne. Overskårne flæsketønder afgiver baljer, som sættes på faststående bænke. Sæbe leveres og i morgen kl. 7 rykker 2 kompagnier til vaskning i et stort brændevinsbrænderi, hvor vaskebaljerne anbringes i en stor, med gode rendestene forsynet kostald.
Din
Lunding



XIII

Fredericia den 7. april 1864, morgen kl. 7½

Jeg har megen glæde og endnu mere gavn af justitsråd Jørgensen, men lykkedes det mig ikke at skaffe ham en fuldmægtig og en skriver, vil han om kort tid blive aldeles opslidt.
Som eksempel på de kæltringestreger, der her er begåede, vil jeg nævne, at en mand tilfældigvis hørte på Østerbro *) en købmand, som flygtede med sin kone, bede en bekendt om at se lidt til hans bo og varelager, imedens han var i Fyn.
Kæltringen begiver sig hjem i købmandens hus, siger til det par mand indkvarterede han træffer der, at han for købmanden skal sælge al ting før det brænder, og holder åben bod, hvori han sælger rub og stub til fabelagtige lave priser, og bliver ved dermed til den 22. om eftermiddagen, da han blev attrapperet og arresteret.
Så vidt jeg ved er også pengebeholdningen lagt under beslag. Havde man nu ikke opdaget dette, ville købmanden, når han kom tilbage, sandsynligvis have beskyldt indkvarteringen for røveri og Gud må vide, hvilke andre forbrydelser.
Jeg tror de færreste forbrydelser er begået af militære, uagtet jeg ingenlunde kan frikende dem for at have ranet levnedsmidler og bygningsmateriel (vinduer og døre) til deres hytter.
Din



XIV

Fredericia den 12. april 1864 Middag kl. 12

Jeg har så mange kære breve at takke dig og de kære børn for (ikke at tale om at besvare), så jeg næppe vinder tid til at meddele beretning om kongens fødselsdag og om i dag, hvor den sidste af de tre dannebrogsmænd modtog korset.
Kongens fødselsdag paraderede en afdeling af de herværende ingeniørtropper, artilleri, dragoner, mandskab af 7., 9.,13., 14., 19., 20., og 21. regiment af det københavnske brandkorps og af sundhedstropperne på torvet foran rådhuset, hvor jeg uddelte de to dannebrogskors til sygesergent Frey og sprøjtefører Jacobsen af københavns brandkorps.
Disse, tillige med deres faddere, overordnet læge Pape og løjtnant Jensen af københavns brandkorps, og min 7 hovedige stab, var til middag hos mig. Kødsuppe med kødboller, skinke med russiske ærter og stuvede kartofler, oksesteg med brunede kartofler, små agurker og kogte pærer, æblekage, scherry, portvin og rødvin. Sang ved bordet. Taffelmusik, kaffe og cigarer. Efter bordet køretur af dannebrogsmændene og den unge verden. Mine gæster, især brandmanden, var usigelig tilfreds med modtagelsen som han gentagende har ytret. Han havde ikke ventet, at en excellences bord kunne være så gemytligt. Jeg havde ved bordet naturligvis en dannebrogsmand på hver side.
En større glæde havde jeg i går, at kaptajn Stockfleth sagde mig, at ingen havde vist ham den venlighed, som jeg havde vist ham. Den forsikring gør godt imellem alle de bekymringer jeg har.
Din
Lunding.



XV

Christianslund pr. Bogense, den 29. april 1864, formiddag kl. 11½

I går aftes kl. 11 forlod de sidste danske tropper Fredericias fæstningsværker og hele garnisonen er uden tabet af en eneste mand overført til Fyn tilligened alt det riflede skyts og ammunition. En betydelig del af det øvrige materiel, skyts, levnedsmidler, telte, heste og vogne m.m. med undtagelse af en stor del skyts på voldene, som var for svært eller for synligt til, at man ikke uden opmærksomhed kunne tage det bort.
Spader, hakker og deslige er der vel også gået en del tabt af, men opgaven: At rømme Fredericia uden tab af menneskeliv, og medtagende de riflede kanoner og al ammunition dertil, er fuldstændig løst.
Jeg tror, at det er en mærkelighed i krigshistorien, svarende, men i modsat retning til overførelsen 5. juli 1849 af Bülows arme til Fredericia.
Den 26. april om morgenen kl. 5.10, bragte overkommandoens ordonnansofficer mig en skrivelse fra den om, at krigsministeren havde befalet Fredericias ufortøvne rømning, således at tropperne og det riflede skyts med ammunition og så meget af det øvrige skyts og materiel som muligt blev reddet.
Det var et bittert bæger at tømme. Jeg forlangte en telegrafisk samtale med krigsministeren, som bestod i, at han og jeg begav os kl. 3 op på vedkommende telegrafstation, og jeg derpå begyndte samtalen med spørsmålet: "Er ministeren til stede"?
Da dette var bejaet, spurgte jeg, om rømningen af Fredericia var uigenkaldelig bestemt. Da dette var bejaet, kom jeg med hvad jeg ellers havde at forhandle, og samtalen endte med: "Jeg ønsker underretning, om ministeren har videre at befale". "Nej!", og så kørte jeg hjem.
Telegrafen var i en mørk blendering, som 8 lamper forgæves forsøgte at oplyse.
Der snurrede rundt om os disse små vidunderlige maskiner, satte i bevægelse ved skjulte kræfter, den sagte støj, afløst af den ensformige hamren på instrumentet, når man telegraferede, dertil øjeblikkets alvor og den vigtighed, det havde at finde et udtryk for de stillede spørgsmål, som ministeren ikke kunne misforstå. Den spænding, hvori man var når man ventede ministerens svar og skulle opfatte det.
Det hele var i høj grad uhyggeligt inde i den dårlige luft i den ikke ventilerede blendering. Jeg var i en tilstand, som var en blanding af søsyge og den følelse, hvori man er, når man venter på, at tandlægen kommer ud for at trække en slem tand ud. Hvor jeg åndede frit, da jeg atter var under Guds frie himmel.
Den slesvigske arbejderbataljon, det 13. regiment og det ridende batteri Klein, samt det i arsenalet værende riflede skyts, ammunition, train og heste. Vi assisteredes af den dygtige og ufortrøden virksomme orlogskaptajn Schultz, som troligen understøttedes af de vakre marineløjtnanter Christiansen og Bruun og af de både og fartøjer som Middelfart og Bogense mv. kunne afgive. Alt var liv, virksomhed og ufortrødenhed med et ringe ophold af et par timer, når kræfterne ikke længere ville slå til, er der arbejdet fra den 26. ds. om middagen, dag og nat til den 28. ved midnat, altså i halvtredje døgn på denne mærkelige overførsel af omtrent 12.000 mand og et betydelig materiel.
Den 27. om eftermiddagen kl. 6, begyndte troppernes overskibning med garden til fods og vedblev til den 28. om morgenen imellem 4 og 5, da fæstningsartilleriet sluttede den egentlige overskibning. Jeg tror at klokken var halv et da jeg forlod fæstningen på kanonbåden Schrødersee.
Jeg havde et meget heldigt valg i oberstløjtnant Nielsen til at kommandere de 3 ¼ kompagnier som skulle danne den forpostkæde og den skinbesætning der skulle skjule for fjenden, at fæstningen var forladt. Oberstløjtnant Holm forblev efter eget ønske med 200 artillerister i Fredericia for at fremme overskibningen af artilleri og ammunition så længe det var muligt.
I går eftermiddags blev fjenden urolig, og der veksledes flere skud end sædvanlig. Kl. 8 nærmede han sig med en større patrulje end sædvanligt, som imidlertid blev afvist.
Oberstløjtnant Nielsen som begreb, at når fjenden havde fået mistanke, ville tæppet snart være sønderrevet, forlod forpoststillingen kl. 11 og indskibede sig omtrent kl. 12, så der kl. 1 i morges ingen henhørende til den danske krigsmagt var mere i fæstningen.
Transportvæsenets kræfter var udtømte. Tænk dig, fyrbøderne og maskinfolkene på dampskibene uafbrudt i 60 timer ved fyrstedet. De ville ikke kunne udholde denne anstrengelse mere, hvorfor den hele transportflotille, da de kom til Baaringvig med den sidste transport, alle gik til hvile efter vel udført dagværk.
Den gamle hæderlige karakter af de danske sømænd, har ikke fornægtet sig noget øjeblik ved denne lejlighed. Alle fortjente vor varme påskønnelse.
3 kuske, der havde skjult sig for at gå over til fjenden, og nogle trainkuske og civile, der ville stjæle, blev ikke overgivet til retslig behandling, men fik en god overhaling, tugtet eller prygl, som gjorde et godt indtryk og befriede dem for arrest og siden ubehageligheder af den retslige procedure.
Jørgensen rejste med mig efter ministerens befaling.
Din
Lunding


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286