OPVÆKST OG ANER
Søren Anius Pedersen blev født i Pjedsted 22/1 1910 som søn af boels- og arbejdsmand Anders Pedersen og hustru Maren f. Sørensen, 26 år, i Fiskebæk.
26/1 1919, da han var 9 år gammel, døde hans mor. Hun var født i Gårslev som datter af boelsmand og murer Søren Sørensen og hustru Karen Marie.
Forældrene blev gift i Gårslev 2/11 1904.
Efter moderens død giftede faderen sig hurtigt igen med den 19 år yngre Mary Regine fra Fredericia, De blev viet i Trinitatis kirke, 28/1 1920.
Trinitatis kirkebog, ægteviede 1920:
Anders Pedersen, landmand, søn af indsider Johannes Pedersen og hustru Anna Nielsen af Vognsvad i Gauerslund sogn. Er født dersteds 19/4 1875. Sidste hustru Maren Sørensen død 26/1 1919. Ophold i Pjedsted, 43 år.
Mary Regine Mortensen, pige, datter af enke efter arbejdsmand Hans Sørensen, og skrædder Hans Mortensen af Fredericia Mark, er født dersteds 1/1 1895. Ophold i Fredericia. 25 år.
Viede i Trinitatis kirke 28/1 1920 af pastor Manniche. |
Regine var uægte datter af skrædder Hans Mortensen og enken efter Hans Sørensen på Fredericia Nørremark,
Skrædderen, der var fraskilt, boede til leje i et sidehus til Jensines ejendom.
Moderen Jensine Iversen var født 9/12 1848 og ejede i 1901 huset de boede i på Nørremarken og ernærede sig som arbejderske. Hendes mand Hans Sørensen var arbejdsmand og reservefyrbøder ved dampfærgerne, var død 17/5 1890, 43 år gammel, og begravedes på Erritsø kirkegård.
Mary Regines far:
Erritsø kirkebog 1906, døde mandkøn:
Skrædder Hans Mortensen døde på Fredericia Sygehus 23/9 1906, begravedes på Erritsø kirkegård 29/6.
Frasepareret skrædder på Fredericia mark, født i Erritsø som søn af tjenestekarl og vejmand Morten Rasmussen Erritsø og hustru Kirstine Hansdatter.
Afdøde havde været gift med endnu levende Laurine Lauersen, Fredericia Søndermark, Michaelis sogn. Sidste fælles bopæl på Fredericia Nørremark ved Holdan (kro). 65 år gammel.
Hans fraskilte hustru Laurine døde Vestergade 46, st. i Aarhus 19/2 1908 og begravedes på Assistenskirkegården i Fredericia 25. februar.
St. Michaelis kirkebog, døde kvindekøn:
Laurine Laursen, fraskilt fra skrædder Hans Mortensen, alderdomsunderstøttet, født 12/10 1838 i Erritsø, datter af Lorents Lauritsen og hustru Elisabeth, født Olsen.
Hans Mortensens søn Lorentz blev cykelfabrikant på Vesterbro i Fredericia og byggede også biler som en af de første i Danmark.
Familien 1921
Folketællingen 1921 i Pjedsted sogn, Holmans herred, Vejle amt.
|
---|
Navn | Født | Ægtesk. | Fødested | Ankommet år/fra | Stilling i fam. | Erhverv |
---|
Anders Pedersen | 19/4 1876 | Gift 2. | Gauerslund sogn | 1909/Vejle | Husfader | Landbrug, stenhugger |
Mary Regine Pedersen f. Mortensen | 1/1 1895 | Gift | Fredericia | 1920/Fredericia | Husmoder | |
Søren Anius Pedersen | 22/1 1910 | Ugift | Pjedsted | | Barn | |
Henry Georg Holman Pedersen | 24/4 1912 | Ugift | Pjedsted | | Barn | |
Niels Pedersen | 16/4 1915 | Ugift | Pjedsted | | Barn | |
Elly Marna Pedersen | 29/7 1920 | Ugift | Pjedsted | | Barn (mor Mary Regine) | |
Søren forlod skolen efter 7. klasse, og stak til søs.
Han har fortalt, at han kom ud at sejle med skonnertbriggen J. M. Nielsen af Svendborg, og var med skibet i 1926, da det kom ud for hele to forlis. Han har muligvis været ombord ved det første. Det sidste var et total forlis, hvor skibet blev knust til pindebrænde og her var han ikke at finde blandt besætningen.
Beretning om totalforliset: (Klik for at gå til forliset)
Om skibet og dets forlis som de fremgår af søforhørene:
Skonnertbriggen I. M. Nielsen af Svendborg, 152 bruttoregistertons. Bygget 1878 af eg.
Skonnerten havarerede i februar 1926 på rejse fra Methil til Stavanger med kul:
"Havareret i februar 1926 i Nordsøen. Søgte nødhavn. Søforklaring i Lerwii den 10/2 1926.
Under en storm i Nordsøen fik J. M. Nielsen skandseklædningen slået ind og begge banderne knuste. 1 mand af besætningen blev let kvæstet. Skibet søgte ind til Cliff Sound som nødhavn."
Det kan have været denne rejse Anius var med på. Da skibet i november samme år totalforliste, kendes besætningen og Anius var ikke imellem den. Cliff Sound ligger ud mod Nordsøen og langt fra Lands End som er nævnt i hans mindeord der er nærmere der hvor totalforliset skete.
Totalforliste på rejse fra Sligo til Fowey i ballast:
Strandet og forlist d. 13/11 26 ved Englands sydkyst.
Søforklaring i Fowey d. 14/11 og 15/11 1926.
Søforhør i Svendborg d. 25/11 1926. Forlisanmeldelsc dateret Troense d. 27/11 1926.
"Den 12/11 Kl. 19.00 passeredes Mavagissey fyr i 4 sømils afstand, og kursen sattes nordøst. Vinden var da sydvest, jævn brise.
Da St. Catherines Fyr ved indsejlingen til Fowey ikke kom i sigte, drejedes skibet til vinden. Efter at have stagvendt 4 gange, mislykkedes manøvren den 5. gang, og da I. M. Nielsen var ca. 27 1/2 sømil fra land, forsøgtes igen, men uden resultat. Skibet var nu tæt ved klipperne og bagbords anker kastedes på 4 1/2 favne vand med 40 favne kæde på spillet. Fra land blev der prajet om der ønskedes bugserbåd, hvilket blev besvaret bekræftende. Kl. 22.30 ankom en slæbedamper og kl. 23.00 endnu en slæbedamper samt en redningsbåd. Vinden var på dette tidspunkt frisket en del, hvorfor det var umuligt for slæbebådene at komme langs siden af I. M. Nielsen. Slæbebådene og redninssbåden sejlede derfor tilbage til Fowey. Den 13/11 Kl. 2.15 brækkede I. M. Nielsens ankerkæde og ca. 5 minutter senere var skibet knust mod klipperne. Skibets besætning blev skyllet i land og bjærget af tililende mennesker."
Forliset, fortalte han, satte sine spor på hans krop og sjæl, men han fortsatte sømandslivet som matros frem til 1932, hvor han gik i land i Fredericia, hvor han begyndte at ernære sig som kunstmaler. Han giftede sig året efter på Fredericia Rådhus med husassistent Jensine Frederikke Sofie Larsen, der var født Sjællandsgade 66 i Fredericia. Hun var datter af grønthandler Poul Larsen og hustru Nicoline Marie Christine Andersen på 38 år og døbtes i Trinitatis kirke den 13/1 1907.
Hun konfirmeredes 3/4 1921 i Sct. Michaelis kirke og boede da Jyllandsgade 10.
Ægteskabet blev indgået på rådhuset i Fredericia den 14/10 1933.
Fredericia kommunes ægteskabsjournal 1933 side 169:
"Ungkarl og matros Søren Anius Petersen Vendersgade 40, født 22/1 1910 i Pjedsted sogn, matros, viet med husassistent Jensine Frederikke Sofie Larsen, Vendersgade 20, født 2/12 1906 i Trinitatis sogn, Fredericia."
Jensine Frederikke Sofie Larsens forslægt
Folketællingen 1901 Fredericia købstad, Vejle amt Elbo herred, Vendersgade 40, baghuset. |
---|
Poul Larsen | 6/8 1868 | Hyllested Sogn, Sorø Amt | gift 1898 | 1896-Middelfart | husfader | Arbejdsmand, fiskehandler |
Nicoline Marie Kristine Andersen | 1868 | Skodborg Sogn, Haderslev Amt | gift 1898 | 1896-Slesvig | husmoder | |
Antonie Larsen | 1899 | Fredericia | ugift | | deres datter | |
Nielsine Martorine Sofie Larsen | 3.11.1900 | Fredericia, Michaelis | ugift | | deres datter | |
Folketællingen 1921 i Fredericia købstad, Elbo herred, Vejle amt, Jyllandsgade 10, kælderen. |
Navn | Født | Ægtesk. | Fødested | Ankommet år/fra | Stilling i fam. | Erhverv |
---|
Poul Larsen | 6/8 1868 | Gift | Hyldested. Sorø amt | 1892/93-Middelfart | Husfader | Grønthandler |
Nicoline Marie Christine f. Andersen | 29/9 1868 | Gift | Skudstrup pr. Skodborg | 1896-Rødding | Husmoder | |
Henry Frederik Larsen | 23/5 1904 | U | Fredericia | | Barn | Barberlærling BarberDitz, Vendersgade 11 |
Sofie Jensine Frederikke Larsen | 2/12 1906 | U | Fredericia, Trinit. | | Barn | |
Carl Dusinus Poul Larsen | 2/8 1909 | U | Fredericia, Trinit. Bjergegade 16 | | Barn | |
Poul Larsen kom via Middelfart til Fredericia hvor han startede som kludehandler i Bjergegade 16. Senere blev han fiskehandler i ejendommen Vendersgade 40 og sluttede som grønthandler i en kælderbutik i Jyllandsgade 10.
Han døde som aldersrentenyder af hjertelammelse 78 år gammel, på Fredericia Alderdomshjem den 6/3 1935 og begravedes på Trinitatis kirkegård den 12/3 i gravsted i 55. Han blev født 6/8 1856 i Hyllested sogn, Sorø amt som søn af indsidder Lars Person og hustru Kirsten Persdatter og enkemand efter Nicoline Larsen,
Nicoline døde 28/1 1922 52 år gammel. Hun blev født i Skodborg sogn i Sønderjylland den 28/9 1869, som datter af Jens Andersen og hustru Frederikke Dorthea Caroline f. Jønck. Hun blev i 1898 gift med grønthandler Poul Larsen i Fredericia. Sidste fælles bopæl var Jyllandsgade 10, kld. Hun begravedes fra Sct. Michaelis kirke og jordfæstedes på Trinitatis kirkegård.
Sofie og Søren Anius Pedersen boede efter giftermålet i 1933, 11 år Bjergegade 48, stuen. Han ernærer sig som kunstmaler og hans kone var hjemmegående.
Året før var han startet på sit livsværk han kaldte "livsfrisen".
I 1944 købte parret en ubeboet, stråtækt ejendommen på Fager Lien i Egum i Ullerup kommune, og indrettede den til bolig og atelier.
Han valgtes ind i Ullerup Sogneråd fra 1954-1966 og blev formand for børneværnet men kom ofte i opposition til det øvrige sogneråd på grund af sine afvigende holdninger.
Han afsatte bl.a. sine billeder på udstillinger han afholdt og nåede en omsætning han kunne leve af især i hans tidlige periode inden han gik over til at male abstrakte billeder der ikke egnede sig som "sofastykker", Han supplerede indtægten ved at undervise i kunstforståelse og i almindelige skolefag ved militærets civilundervisning selv om han kun havde 7 års uddannelse og ellers var selvlærd.
Han kæmpede indædt mod den civile flyveplads i Vejlby og var i strid med formanden for pladsen advokat Verner Nielsen der svarede igen ved at sætte et værk af Anius med glas og ramme. til salg i avisen for bedste bud over 25 kr.
Anius kunst billigt til salg.
29/1 1977 satte formanden for Fredericia Flyveklub, advokat Verner Nielsen, et træsnit udført af ham til salg i avisen, som udtryk for hans syn på Anius' kunstneriske evner.
I 1965 havde Anius fået navnebevis på navnet Søren Anius, og når advokaten ignorerer det er det nok med bagtanke.
12. juli 1975
Søren Anius
Kræver flyvepladsen nedlagt omgående.
Kunstmaleren vil forelægge sagen for to ministerier og han vil indbringe flyvepladsudvalget for ombudsmanden.
Selv om kommunen netop har besluttet, at flyvepladsen i Vejlby skal lukkes om halvtandet år, vil jeg alligevel kræve, at lukningen sker omgående, således udtaler medlem af fredningsnævnet kunstmaler Søren Anius, Egum, der er en af de mest aktive modstandere af flyvepladsen.
Flyvepladsen i Vejlby er ganske simpelt anlagt ulovligt, og jeg vil om nogle dage rejse til København, for at gøre ministeriet for offentlige arbejder og trafikministeriet opmærksom på ulovligheden, fastslår Søren Anius
I landbrugsloven står der tydeligt, at man ikke kan nedlægge en landbrugsejendom uden tilladelse fra ministeriet, og en sådan foreligger ikke i denne sag, og derfor er der sket et lovbrud, da flyvepladsen blev anlagt.
Endelig er der i luftfartsloven også mulighed for at gribe ind over for flyvestøj, og vi er mange herude, der plages af overflyvninger i lav højde.
Det bør også nævnes, at Folketingets udvalg for flystøj planlægning har anmodet de to nævnte ministerier om, at forhindre støjvoldende flyvning over fritidsområder, og det er denne anmodning, der er baggrund for min rejse til København, idet det fredede område omkring Rands Fjord i allerhøjeste grad er et fritidsområde, oplyser Saren Anius.
Den ene af de tre hangarer på flyvepladsen er tillige ulovligt opført, idet der fra flyveklubbens slde er givet urigtige oplysnlnger til byudviklingsudvalget for Vejle amt.
Jeg finder det også rystende, at to medlemmer af flyveklubben, formanden Leif Petersen og Bent Hammeken, kan få indflydelse på beslutningsprocessen i det mærkværdige kommunale flyvepladsudvalg. Disse to herrer, som jeg på in gen måde har noget personligt Imod, har naturligvis an direkte personlig Interesse i sagens udfald, og så er det helt urimeligt, at man sidder i udvalget med mulighed for at ave Indflydelse.
På den baggrund er jeg ikke bange for al erklære dette udvalg for komplet inhabilt, og jeg agter at indbringe denne sag for ombudsmanden, fastslår Søren Anius.
Jeg må understrege, at min interesse i flyvepladssagen udelukkende går på, at jeg mener, at rekreative områder, som er anlagt af det offentlige. Ikke skal generes af uvedkommende støj, såsom flyvning.
Jeg har ikke noget imod flyvning, men den må blot ikke foregå lige over et naturområde, som er skabt med det formål, at folk kan komme og nyde naturen og stilheden.
Det såkaldte flyvepladsudvalg har godt nok for nogen tid siden indført nogle restriktioner med hensyn til overflyvning ved Rands Fjord, men disse regler bliver groft negligeret fra flyvernes side, slutter Søren Anius.
p.b.
![](billeder/1975-Anius.jpg) Søren Anius 1975
I kunstens og samfundets tjeneste.
af Poul Thiesen, Fredericia Dagblad 13/12 1975
Jeg har altid været engageret i livet omkring mig, siger Søren Anius, der i denne samtale kun siger, hvad han selv ønsker.
To smalle hjulspor fører ned til huset. Periodiske plask lyder, når køretøjernes hjul passerer de mange pytter. Græs, buske og træer gror demonstrativt ind mod hjulsporene. Fasaner og harer smutter raskt over vejen. Fuglelivet er rigt. Pippen, kvidren og raslen i løvet. Overalt ligger gulnede blade, lige netop der, hvor de faldt da sommeren døde og vinteren kom. Her høres kun naturen, ellers er der stilhed. Man skulle tro at dette var Verdens ende.
En svag duven i sivene i Rands Fjord - Små bølgeskvulp høres. En svag vintersol, som sender en lille hilsen gennem forrevne skyer, der haster over himlen, får bølgerne til at afgive de små sølvblink, som minder os om, at også vinteren har sin egen charme,
Dette er natur - storslået natur. I Fredericias omegn findes endnu steder, hvor det er naturen, som er den stærkeste, og mennesket den mindste.
Her ved Rands Fjord synes alt uberørt - kun hist og her vidner helt snorlige plovfurer om, at mennesker er her.
En smal røgstribe stiger forsigtigt og beskedent op over nøgne trætoppe. Røgstriben kommer fra en af stedets få huse, Fager Lien", en nydelig stråtækt ejendom, der dekorativt falder ind i det store natursceneri der udspiller sig her.
Stedet er Egum, som beboes af Søren Anius og hans hustru.
Søren Anius, kunstmaler, billedhugger, fredningsmedlem, kunstforeningsformand og meget mere. Kunstens ven nummer et, en forkæmper for naturen, men også lidt af en stridsmand, når nogen træder hårdt midt i det, som han mener må være helligt for folk, som holder af natur, fred og idyl.
Tiden står næsten stille udenfor. Naturen synes ikke at have noget hastværk. Men tiden står ikke stille indenfor. Der er nok at bestille for en virksom mand.
Dette interview bliver utraditionelt.
Årsagen er, at Søren Anius vil interviewe sig selv inden mødet med Dagbladets medarbejder tidligt på formiddagen, når Søren Anius klokken 3 om natten selv har skrevet, hvad han vil sige. Han ønsker ikke at besvare tillægsspørgsmål. Kun vil han sige, hvad han har siddet hele natten og har tænkt over, og det redegjorde Søren Anius for på sin egen facon.
Et lille spørgsmål må jeg vel stille - hvorfor er du så vred Søren Anius?
Jeg kan blive vred på journalister, fordi de ikke altid vil lægge vægt på det rigtige. Det er den samme vrede, som jeg kan få over for arkitekter. De tænker kun på husene, når de tegner, ikke på menneskene Men i øvrigt må enhver journalist vel være glad for, når "ofret" igennem flere timer har gennemtænkt og gennemarbejdet sine udtalelser. Mere vil jeg ikke sige. Resten vil du kunne læse dig til.
Hæderlighed og pligtfølelse
Interviewet kan begynde. Søren Anius giver følgende karakteristik af sig selv:
- Jeg har altid været engageret i livet omkring mig og menneskets tilværelse på godt og ondt. Dyder, som hæderlighed og pligtfølelse sætter jeg meget højt, og det er min natur at kæmpe mod de destruktive kræfter, mod kynisme og bedrag.
Jeg tror, at både arv og miljø er medvirkende til det livssyn som mennesket erhverver sig gennem tilværelsen. For mit vedkommende blev dette formet i en meget ung alder. Jeg er født i 1910, og allerede som 10-årig måtte jeg ud og stå på egne ben, tvunget dertil af de tragiske omstændigheder, som den første verdenskrig var skyld i.
Som 14 årig drog jeg til søs og sejlede med sejlskibene til jeg var udlært som sømand, og jeg var befaren matros som 18-årig. Siden var jeg ikke i Danmark en årrække, men kom først hjem i 1932 og blev gift.
Første udstilling i 1935.
- Først og fremmest er du kendt som en kunstner....?
Kunsten har jeg arbejdet med så længe jeg husker tilbage, og jeg mindes med fornøjelse mine studieture i udlandet, og de gik til Spanien, Frankrig, Italien og Afrika, men da jeg blev fastboende i land, kunne jeg bedre blive ved staffeliet og den første udstilling blev arrangeret i 1935. Siden kom turen til kunstnernes efterårsudstilling Charlotenborg, kunstner-sammenslutningen o.s.v.
Nu har jeg trukket mig tilbage fra de offentlige udstillinger og har faktisk kun det ønske, at kunne arbejde hver dag i fred og ro i mit atelier og at få lov til at virke med det der har givet mit liv så rigt et indhold.
Fredningsmand i 22 år.
Søren Anius er fredningsmand. Han har kæmpet mod lossepladsen i Egum. Han har kæmpet mod flyvepladsens overflyvninger af det fredede Egum område og han har ført injuriesager mod flyveklubbens formand. Alt det vil han ikke udtale sig om i interviewet men lægger vægt på følgende om naturfredningen:
- Selv om jeg i min sognerådsperiode i 12 år fra 1954 til Ullerup kommunes sammenlægning med Fredericia kommune i 1968, var stærkt engageret i samtlige de kommunale sager der skulle varetages så var der dog enkelte områder, som havde min særlige interesse. Det var på det sociale område og ikke mindst på det fredningsmæssige område hvor jeg fortsatte også som Fredericias kommunale repræsentant i fredningsnævnet efter sammenlægningen.
Til marts har jeg således været i nævnet 22 år.
At naturfredningen har min interesse er jo ikke så mærkeligt for der er jo en sammenhæng mellem naturen og kunsten. Fra tiden lidt før 1800, knæsattes med startsignal i Rousæaus tanker af den europæiske romantik en natur- og landskabsdyrkelse, hvis baggrund m have været almenmenneskelige behov. Naturen blev rammen om panteistiske anskuelser, altså den anskuelse, at Gud er et med naturen.
Kunsten var overalt den mest markante tolker af dette. Her i Danmark afspejledes tankerne bl.a. i vort guldaldermaleri og i guldalderlitteraturen. Oehlenschläger, Grundtvig, Ingemann, Chr. Winther, H. C. Andersen og Blicher giver hver på sin måde og for sin eller sine landsdele, eksempler på denne følelse. Vemodigt spår H. C. Andersen hedens forvandling, men klarest advarer Blicher mod ødelæggelse af den natur, som gav livet dybere indhold for ham og andre.
Den første naturfredningslov blev vedtaget i 1917 og efterhånden som Danmark mere og mere blev et industrisamfund, er fredningslovenes bestemmelser blevet skærpede for at forhindre naturens ødelæggelse, og det har været mere og mere nødvendigt at foretage omfattende fredninger.
Jeg er glad for at have kunnet medvirke til fredning af en bevaringsværdig natur her på egnen, nemlig Rands fjordområdet, som vil være af stor rekreativ værdi for de slægtled, der følger efter, for jeg er overbevist om, at byerne her langs østkysten af Jylland vil vokse sammen engang. Tænk blot på, at der allerede nu skal skaffes arbejde og boliger til en befolkningstilvækst på 50.000 årligt, svarende til en by som Horsens. Der bliver hårdt brug for fredelige og rekreative naturområder i fremtidens Danmark.
Livsfrisen.
I forbindelse med en udstilling på Købestævnet i 1970, nedfældede Søren Anius følgende på tryk under overskriften "Livsfrisen".
Jeg anser det som meget positivt for mit kunstneriske arbejde, at jeg har været livet, på godt og ondt, så fuldstændig på klods hold.
Helt fra barndommen har jeg været yderst optaget af at iagttage de menneskelige udfoldelser. Måske ikke så meget selve udfoldelserne, som det, der ligger bag disse.
Ret tidligt begyndte jeg på en billedrække over disse iagttagelser. En del af de tidligste billeder er tilintetgjort, men den overvejende part af "Livsfrisen" er dog blevet til i årene 1650-65.
Hovedmotivet er symboliseret i de to granitskulpturer "Intuitionen" og "intellektet", som er de to modstridende kraftfelter der behersker menneskets liv.
"Intuitionen" symboliserer den skabende kraft, den, der ligger bag al livsudfoldelse, i barnets smil, i dyrets brunstbrøl, i det spirende frø.
Dens inderste væsen er kærlighed.
"Intellektet" symboliserer menneskets vilje, liv og logik. Den styrende og formende kraft.
Disse to kraftfelter er hinanden lige nødvendige, hvis livet skal lykkes og blive harmonisk.
Livet kan ikke leves på intuitionen alene, thi så vil det blive kaos og uden mening, og livet kan ikke leves på intellektet alene, thi så vil det fryse inde i en gold og umenneskelig tilværelse.
"Livsfrisen" er på én gang en anklage og en lovsang. En anklage, når det liv, som mennesket har fået skænket, forvaltes slet. og en lovsang, når det forvaltes vel."
"Livsfrisen" er skrevet af Søren Anius i 1970.
Søren Anius er på det kunstneriske område også udadvendt.
Siden 1958 har han været formand for Fredericia Kunstforening og kommenterer det her med:
- Fredericia Kunstforening blev stiftet i foråret 1958. Jeg blev dens formand og har været det siden. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til den bildende kunst, og det gøres især ved ophængning af originale værker på de steder, hvor mange mennesker færdes i hverdagen. I virksomhedernes kantiner, i skoler og offentlige kontorer.
Foreningen har til stadighed ca. 140 værker i omløb på sådanne steder. Dette arbejde har jeg brugt megen af min tid på, men jeg tror på nytten deraf.
Søren Anius siger videre:
- Jeg ønsker ikke et ensrettet samfund. Det ville da være dræbende for al skabende fantasi. Det ideelle må være, at nå frem til nogle leveregler, efter hvilke, ethvert menneske gives individuel ret til selvudfoldelse. - Vel at mærke, under ansvar for, at dette ikke krænker næsten, men dette er jo, hvad menneskene har stræbt efter i årtusinder og endnu ikke er modnet til samfundsmæssigt. Det ville nok hjælpe på sagen, hvis det menneskelige blev opfattet med mere ærefrygt end tilfældet er i vor tid.
Forårsviol.
Søren Anius er ikke blot kunstmaler og billedhugger. Han har også digtet følgende digt med titlen "Forårsvioler" skrevet 1960:
Din er den gyldne morgen
med solen i forårssind,
min er den blålige aften,
der trænger i hjertet ind.
Din er den evige sandhed,
om dagen, der altid ler.
Min er den tavse fejde,
mod natten, som intet ser.
Din er den jublende lovsang,
fyldt med sejrende ord.
om lys, der vandt over mørket
i altets evige spor.
Derfor jeg giver dig løftet,
at leve mit liv som du,
at elske den gyldne morgen,
og bede for livet nu.
|
Tanker om ejendomsretten.
Det er snart ti år siden, at min hustru og jeg besluttede os for at testamentere Fredericia kommune hele vort bo. Vi er begge enige i at vise et utraditionelt tankesæt om ejendomsretten. Vi kan jo intet tge med os herfra, når vi engang skal dø, men vi kan vise andre, hvad vi mener er den rigtig forvaltning af det liv, som er blevet skænket os, og de muligheder, som vi har haft. Den eneste betingelse som vi har stillet er, at naturen bevares, og at den bliver anvendt til rekreative formål for almenheden.
Sådan slutter Søren Anius.
Det var sidste blad i en karsk karakteristik af den snart 66-årige kunstmaler og billedhugger, tegnet af ham selv.
Vi ville gerne have spurgt om lidt mere. Portrættet kunne der vel nok være tegnet lidt mere på.
Interviewet slut.
I de 58 år parret nåede at være gift, var Sofie hjemmegående husmor. Hun døde 18/9 1990 84 år gammel, og bisattes 24/9 fra Trinitatis kirke efter i flere år at have været syg og sengeliggende.
18/9 1990 døde Søren Anius, 80år gammel, af hjertestop på Fredericia By- og Amtssygehus, og bisattes fra Trinitatis kirke 24/9
Deres ægteskab var barnløst og de havde derfor besluttet at testamentere deres ejendom og bohave til Fredericia kommune og forventede, som kommunens tak, at få opført et kunstmuseum, der skulle kaldes Anius Museet, som kommunen skulle drive og vedligeholde. Forinden havde de ladet deres matrikler frede og underlagt dem en mængde servitutter for at bevare dem uændret for fremtiden.
Matr. nr. lm, 71c og 71, REG.NR. 04590.000
Egum, Fredericia Jorder.
AFSKRIFT
Deklaration
Underskrevne ægtefæller, kunstmaler Søren Anius og hustru Sofie Anius, Egum pr. Fredericia, der er ejer af den faste ejendom matr.nr. lm, 7k og 71 Egum under Fredericia Købstads Jorder og som ved testamente af 29. okt. 1967 notarialiter bekræftet samme dato har bestemt, at nævnte ejendom senest ved vor død tilfalder Fredericia kommune med de på denne værende bygninger og med vor kunstsamling efter nærmere bestemmelse, pålægger herved for os selv og efterfølgende ejere af vor nævnte ejendom følgende servitutbestemmelse:
For at fredningsmyndighederne og efterfølgende ejere af ejendommen kan forstå og administrere fredningsbestemmelserne i vor ånd og hensigt, anføres først, hvad vi i vort fornævnte testamente har anført som formålet med at ejendommen skal overgå til Fredericia kommune på almenhedens vegne:
I ydmyghed over for livets skabende kraft, der i sin renhed kommer til udfoldelse i så ufattelig megen skønhed, og i taknemmelighed over, at vi har fået lov til at modtage den sindets rigdom, som naturen i al sin mangfoldighed skænker os, ønsker vi at overlade "Fager Li" til vore medmennesker, for at det kan blive bevaret som et rekreativt sted, og således, at alle der ønsker det, her kan have mulighed for at opleve og erkende den udefinerlige realitet, som ligger bag ved al liv og form, og som for os er det, der giver livet helhed og mening.
Det er vort håb, at vort bo, som ved vor død overgår i offentlig eje, må blive mange til glæde og berigelse, og at det må blive behandlet med skånsomhed og pietetsfølelse.
Derfor bestemmer vi:
1.
Ejendommens arealer skal bevares i deres nuværende tilstand, således at ejendommens karakter opretholdes, og således at den stadig passer ind i de øvrige arealer omkring Rands Fjord.
Da vi går ud fra, at en stor del af skrænterne mod Rands Fjord stadig vil være skovbevoksede, skal der på vor ejendoms skræntarealer mod fjorden opretholdes og efterplantes en bevoksning af sædvanlige danske løvtræer med størst mulig hensyntagen til, at der skabes en afvekslende beplantning.
Beplantning på ejendommen iøvrigt skal ligeledes opretholdes og efterplantes som en ramme omkring græsarealet med skulpturerne. Dette græsareal skal passes og slås, men må ikke få karakter af en "havegræsplæne".
Der må ikke foretages ændringer i terrænet eller terrænformerne. Der må således ikke åbnes grusgrav og lergrav eller foretages andre udgravninger eller afgravninger af terrænforekomster.
Anlæg af nye veje og stier må kun ske efter de påtaleberettigedes tilladelse.
2.
Selv om vi mener, at det aldrig kunne ske, bestemmer vi dog, at der ikke på arealerne må opføres bygninger, bortset fra de under punkt 4 omtalte.
Der må ikke opføres skure og boder, og der må ikke tillades teltning eller camping, hverken for vogne eller telte, der må ikke indrettes lossepladser eller henstilles udrangerede maskiner, eller andre indretninger, der medfører unødvendig motorlarm eller anden unødig støj. Master og ledningsnet må kun opsættes efter indhentet godkendelse af de påtaleberettigede.
3.
For at formålet med at ejendommen bevares som et sted, hvor de besøgende kan få ro og fred til eftertanke og til at nyde samspillet mellem natur og kunst, bestemmer vi endvidere:
Der må ikke på arealet indrettes kiosker eller andre steder til salg af konsumvarer eller souvenirs eller lignende. Der må ikke indrettes legepladser. Besøgende må ikke medbringe transportable radioer, fjernsyn eller andre mekaniske spilleinstrumenter, og der skal ved indgang opsættes vejledning og ordensforskrifter for de besøgende. Der må ikke drives jagt eller fiskeri på ejendommens arealer og sørettigheder.
4.
Foranstående bestemmelser skal ikke være til hinder for, at der med fredningsmyndighedernes godkendelse kan opføres en passende bygning til kunstsamlingen, en bygning til bolig for en kustode og anlægges en parkeringsplads, ligesom de ikke skal være til hinder for, at vi - så længe vi beboer ejendommen - selv kan foretage mindre ændringer i bevoksningen og sti- og vejanlæg.
Foranstående bestemmelser skal udover vor fornævnte ejendom være gældende for arealer, vi måtte erhverve i fremtiden, og det er vort håb, at bestemmelserne også må blive gældende for arealer, Fredericia kommune måtte erhverve i tilknytning til ejendommen.
5.
Påtaleberettiget er Fredningsnævnet for Vejle amtsrådskreds, der foranstalter deklarationen tinglyst på vor ejendom.
Egum, den 8. december 1967.
Godkendes i medfør af naturfredningslovens § 11, stk. 2 Fredningsnævnet for Vejle amtsrådskreds, den 13/12 1967 .
P. n. v.
Kasbøl Madsen
|
Han overdrog ejendom og malerier til en fond, som han donerede testamentarisk til Fredericia kommune i det håb, at kommunen ville bekoste et kunstmuseum i hans navn og at området blev gjort tilgængelig for offentligheden.
Anius malede i starten naturalistiske billeder, men endte med næsten udelukkende at male abstrakt og producerer et væld af "værker".
I testamentet står bl.a. :
UDDRAG AF TESTAMENTE:
"I ydmyghed over for livets skabende kraft, der i sin renhed kommer til udfoldelse i så ufattelig megen skønhed, og i taknemmelighed over, at vi har lov til at modtage den sindets rigdom, som naturen i al sin mangfoldighed skænker os, ønsker vi at overlade "Fager Li" til vore medmennesker, for at det kan blive bevaret som et rekreativt sted, og således, at alle der ønsker det, her kan have mulighed for at opleve og erkende den udefinerlige realitet, som ligger bag ved al liv og form, og som for os er det, der giver livet helhed og mening.
Sofie og Søren Anius, 1967"
|
Samlingen af egne værker i form af skulpturer og malerier udgør ca. 1.400 stk.
Dødsfald
Sofie Anius døde 18/9 1990 og bisattes 24/9.
Sofie Anius, Fagerlien i Egum, gift med kunstmaleren og billedhuggeren Søren Anius, er død efter otte års svær sygdom. Hun blev 83 år.
Sofie Anius var fredericianer, ud af en søskendeflok på fire. Hun var født og opvokset i ejendommen på det sydøstlige hjørne af Vendersgade og Jyllandsgade, hvor hendes forældre drev en grønthandlerforretning i kælderen.
Hun gik i skole i Fredericia, og hun mødte i en meget tidlig alder Søren Anius. Ægteskabet bestod i ikke mindre end 58 år.
I 1944 købte parret ejendommen på Fager Lien i Egum. En ejendom, som parret omdannede til atelier og kunstudstilling, midt i det naturskønne område ved Rands Fjord.
Sofie Anius havde aldrig været udearbejdende, men hun stod for hjemmets pasning og drift - og har konstant været på sin mands side i de mange år, hvor kunsten har domineret ægteskabet.
Søren Anius har gennem mange år været formand for Fredericia Kunstforening. Sofie Anius stod ham bi i dette arbejde. Ikke mindst i forbindelse med kunstforeningens vandreudstillinger, som hængtes op på mange af byens virksomheder. Det var et stort arbejde at få kunsten på vandring ud på fabrikkerne, og Sofie Anius deltog med stor ildhu heri.
For en halv snes år siden ramtes Sofie Anius af svær sygdom. Sygdommen medførte, at hun var sengeliggende i otte år - men var åndsfrisk til det sidste.
Sofie og Søren Anius er barnløse, og dette er netop årsagen til, at Sofie Anius, sammen med sin mand for en række år siden besluttede at skænke al deres jordiske bo til samfundet. Ejendommen med tilliggende jorder testamenteredes til Fredericia kommune, mod at parret skulle have brugsretten, så længe de levede.
Søren Anius dør.
Søren Anius døde på Fredericia Sygehus 18/9 1990 og bisattes fra Trinitatis kirke 24/9.
Nekrolog i Fredericia Dagblad.
Fredericia har mistet en markant personlighed: Kunstmaleren og billedhuggeren Søren Anius, Fagerlien i Egum, er død, kun få uger efter, at han mistede sin hustru, Sofie Anius.
Søren Anius blev 80 år.
Sofie og Søren Anius var gift i mere end 50 år. Hendes død tog alvorligt på Søren Anius, der for få dage siden blev indlagt på Fredericia Sygehus. Hans venner var optimistiske, for livskræfterne syntes at vende tilbage. Men Anius fik uventet et hjerteanfald netop da han skulle udskrives og han havde ikke kræfter til at stå imod.
Et broget og alsidigt liv -mange aspekter - er ved Søren Anius' død slut.
Søren Anius var født i Pjedsted, og i sine unge år kom han ud at sejle. Han gik tidligt i land, nemlig i 30'erne. Som Anius plejede at sige: At se døden i øjnene ved Lands-End mærker sin mand.
Han blev i slutningen af 1930'erne gift, boede i de første år i Bjergegade, men under krigen købte parret idyllen over al idyl, nemlig den stråtækte ejendom på Fager Lien i Egum - med udsigt til Rands Fjord og Nebbegård.
Søren Anius udviklede sig tidligt til en kunstens mand. Han begyndte at male. Snart var Søren Anius kendt, og for en årrække siden gik han også ind i billedhuggernes verden.
Fra den lille plet i Egum, der var han og hustruens hjem, strømmede kunstpåvirkning ud til by og land. I sit atelier på førstesalen malede Anius hundredvis af billeder og hans kunstneriske sind har nok fået sin daglige, inspirerende næring i omgivelser, der var præget af skov, fjord, uberørthed og stilhed.
Følelsen af indre ro kunne virke ubeskrivelig, når Anius besøgtes f. eks. en tidlig vintermorgen, hvor rimfrosten hang i spindelvævene, og hvor gårdspladsens singels knusen under træskoene var eneste lyd.
Søren Anius blev formand for Fredericia Kunstforening, et formandsskab, der blev meget, meget langt. Blandt huns fortjenester var udbredelsen af viden om kunst og i årevis påtog Søren Anius sig hvervet med ophængning af vandreudstillinger på fredericianike virksomheder, så alle, høj såvel som lav, kunne få kendskab til maleriets verden.
Men Søren Anius havde også mange andre gøremål: Han var i en meget lang årrække lærer vad Forsvarets Civilundervisning på Bülows og Ryes kaserner. Han var politiker - indvalgt i sognerådet i Ullerup Kommune, der i 1966 blev sammenlagt med Fredericia. Og han havde sæde i fredningsmyndighederne i Vejle amt.
Søren Anius var et stærkt følelsesmenneske - med den
hjertevarme og hengivenhed, som ofte præger kunstnere. Men som andre følelsesmennesker var der ikke langt til vredesudbrud. Søren Anius, der det ene øjeblik kunne male blide land skaber, kunne få øjeblikke senere være en meget hård modstander. I fredningssager var han engageret i en så utrolig grad. at linierne var trukket op til over bristepunktet Huskes kan også hans indædte modstand mod Fredericia Flyveklub på Vejlbyvej ikke langt fra de fredede arealer ved Vejlby, og han kunne tage uventede, skrappe midler i brug, når han følte han udsattes for uret
Søren Anius's brevveksling med myndighederne var ofte intens.
Sofie og Søren Anius var barnløse. De besluttede i midten af 1960erne at testamentere deres ejendom og jordisk gods til Fredericia kommune - mod at parret fik lov at bo der til derea død.
Søren Anius's sidste år var ikke uden periodevis bitterhed. Søren Anius holdt stædigt på, at Fredericia kommune som modtager af parrets ejendom, havde forpligtet sig til at opføre et kunstmuseum på grunden. Kommunen mente det modsatte.
Søren Anius tog første spadestik til kunstmuseet. Han var derpå i ivrig brevveksling med myndighederne, som han følte løb fra deres løfter. Men på det område døde Søren Anius skuffet. Muséet nåede aldrig at blive en realitet
Den kreds af mennesker, som priste Søren Anius's værker og hans kunstforstand,var meget meget stor. Men kunst er udefinerlig. Alt beror på et skøn hos den enkelte, og Søren Anius kunne undertiden ikke skjule sin skuffelse over, at der var andre, bl.a. det officielle Fredericia kommune, som efter Søren Anius's mening ikke påskønnede ham i det tilstrækkelige omfang, som han selv mente, han var berettiget til
I vores strømlinede verden, hvor alle higer efter lige det samme, vil der altid være behov for en Søren Anius.
Mindeord.
29/10 1990
Søren Anius blev født 1910 i Pjedsted, hvor faderen var stenhugger. Moderen mistede han da han var 10 år. I sine unge år besejlede han de store have som skibsdreng og matros. Når han havde sparet lidt penge op, mønstrede han af i fremmed havn, tog skitseblokken i rygsækken og gav sig tid til studier af mennesker og natur.
Et forlis i en efterårsstorm 1926 ud for Kap Lands End med skonnertbriggen "I M Nielsen" satte varige spor både i sind og krop,
I 1932 blev eksistensen som sømand endeligt opgivet.
Anius bosatte sig i Fredericia, blev gift med Sofie og startede sin løbebane som kunstner. Fra 1935 holdt han årlig udstilling. Normalt fandt det sted i Fredericia, men desuden udstillede han i bl.a. Middelfart og Århus.
Ved midsommertid 1944 fandt Søren Anius og hans kone under et tordenvejr, et ubeboet hus ved Rands Fjord og søgte ly i det. Huset faldt i deres smag og blev købt for 7.000 kr. I årenes løb blev jordtilliggendet forøget. I Nials saga er der en situation, hvor Gunnar fra Hlidarende ved synet af sin ejendom bevæget udbryder: "Fager er Lien" og opgiver sin forestående bortrejse. Det var den situation, Anius havde i tankerne, da han gav sin ejendom navnet »Fager Li«. I de følgende år malede Anius mange lyse og livlige billeder med motiv fra Rands Fjord. På de årlige udstillinger blev der solgt godt, og i pressen fik han navnet "Rands Fjords maler". 1958 stiftede han Fredericia Kunstforening som protest mod den eksisterende Fredericia Litteratur- og Kunstforening, som han mente arbejdede helt galt. Anius ville have kunsten ud på de store arbejdspladser. Sammen med Sofie påtog han sig de følgende år at præsentere utallige billeder af kendte danske kunstnere, undertiden også af svenske og norske, i større kantiner på byens virksomheder, så som E. Rasmussen, Block & Andresen og J.P. Schmidt.
1954-1970 underviste Søren Anius i samfundslære, dansk og regning under forsvarets erhvervsundervisning og i kunstforståelse under fritidsundervisningen. Han bevarede til det sidste kontakt med flere af sine elever. Han var medlem af Ullerup Sogneråd 1954-1966 og ydede som formand for børneværnet en dybt engageret indsats, ofte til fortrydelse for sognerådets flertal. Gennem næsten 30 år var han et aktivt medlem af Fredningsnævnet i Vejle Amt. Han blev hovedkraften bag Rands Fjords fredning.
1 1965 hørte offentligheden for første gang om Søren og Sofie Anius' store gaveplan. "Fager Li er et paradis, som vi værner om, og som vi håber andre til sin tid vil værne om. Der er godt fire tønder land og det hele, huset og min kunst, skal gives som en gave til alle, som vil komme her og i fred tænke over tilværelsen.." det var Søren Anius' drøm, at hele parken skulle være frit tilgængelig for alle, at der skulle indrettes et museum til hans kunstværker og desuden en lejlighed, hvor forskere periodevis kunne bo, så de i fred kunne fuldende deres projekter af forskellig art. 1967 udfærdigedes det første testamente. Det inde holdt en fredning af "Fager Li" med 6 tdr. land park og gjorde Fredericia Kommune til arvtager efter kunstneren og hans hustru. 1971 fik kommunen overdraget "Fager Li". 1981 hele kunstsamlingen og dermed muligheden for at realisere museumsplanerne.
I 1970 genoptog Søren Anius for fuld kraft sin gerning som kunstner. Han opsagde alle sine pædagogiske forpligtelser for at hellige sig det kunstneriske arbejde. I januar afholdtes i Købesævnets møbelhal en stor, retrospektiv udstilling med 117 oliemalerier, 108 akvareller og 19 skulpturer, men derpå fulgte en årelang pause i udstillingsaktiviteten, mens der frembragtes et væld af billeder af stadig voksende kunstnerisk fylde. I 1972 1976 skabtes således en række billeder med fællestitlen "Menneske".
I løbet af 1980'erne stilnede produktionen af, men ikke aktiviteten: Efteråret 1987 inviterede kunstneren en lang række mennesker fra by og egn til et møde på Fager Li: politikere, skolefolk, venner. Her hørte de om den testamentariske gave til samfundet og om de holdninger og opfattelser, der havde været ledetråden i hele den kunstneriske produktion.
26. oktober 1990 døde Søren Anius, blot en måned efter sin hustru. Der stod ofte blæst omkring Søren Anius. Han var stridsmand, og han kæmpede med forskellige våben: Kunst, pædagogik, politik. Men var midlerne forskellige, var målet vist i grunden altid det samme: Han kæmpede for, at det almindelige jævne, måske lidt svage menneske skulle behandles ordenligt. Hans store indsats i naturfredningens tjeneste skal ses under denne synsvinkel: Man skulle ikke berøve menigmand adgangen til de bedste naturoplevelser. Man skulle tværtimod henlede opmærksom heden på naturen og have folk ud i den, så de fik den direkte oplevelse. I nogle af sine billeder gjorde Anius naturoplevelsen til det centrale, han gav dem fællestitlen "Natur og menneske". Andre fik fællestitlen "Livsfrisen", og her var menneskers indbyrdes forhold det centrale. Han ville beskrive menneskets dødssynder, som han sagde, at han gjorde det for at advare mod dem og bekæmpe dem. Selv udtrykte han det beskedent: "Jeg betragter det som værdifuldt, hvis jeg med mit arbejde kan bidrage til, at menneskene fjerner sig blot én millimeter fra det biologiske kraftfelt til det åndelige kraftfelt altså fra det egoistiske til det mere tolerante sindslag".
Anius' arbejder er meget forskellige både i teknik, indhold og kvalitet. Der er oliemalerier og tegninger, akvareller og stenarbejder. Der er rene perler iblandt. Andet er ikke godt. De sidste mange år solgte han ikke, men viste gerne sine kunstværker frem for interesserede. Selv var han mest optaget af Livsfrisen, som han fortsat arbejdede med. Nu er arbejdet slut.
Carl Jørgensen fhv. rektor
Bent Vitting Madsen Akademiingeniør
SKREVET OG SAGT OM SØREN ANIUS OG HUSTRU
Udstilling af Grønningens malere
Fd. 19/5 1944
Der er sikkert mange, kunstelskende Fredericianere, der vil glæde sig over Grønningens udstilling, idet de senere års vanskelige trafikforhold, delvis har forhindret at holde bekendtskabet vedlige med nutidens udstillinger i hovedstaden.
Men, nu bliver der altså beredt os ved hjemmets arne, ét "kunstens gæstebud", hvor alle uden rang og standsforskel kan deltage og nyde så meget, man lyster, af kunstens vitaminer, alt efter ens anlæg, opfattelse og udvikling. Måske vil min ærede læser her indvende, at han ikke interesserer sig for den moderne kunst, eller måske slet ikke for kunst. Men dertil kan jeg kun svare, at så er det meget sørgeligt, thi derved går De glip af noget meget værdifuldt der nok er værd at ulejlige sig lidt med. der er kun tilmålt hvert menneske et kort spand af tid. Før eller senere, tror jeg, stilles de fleste over for spørgsmålene: Hvorfra? Hvorfor? Hvorhen?
Det er nok værd at mindes Åkjærs ord fra "Historiens sange":
Din egen dag er kort men slægtens lang,
læg ydmygt øret til dens rod forneden,
årtusind toner op i gråd og sang,
mens toppen suser imod evigheden.
Hvorfor ikke forsøge at forstå det kunstens sprog, som tales af nutidens kunstnere verden over? Måske der er en stor oplevelse til Dem, en forståelse af den store, evige kunst, dette underlige, udefinerlige, et menneskes følelse bundet til lærredet. Talende med samme styrke i dag og så længe, der findes menneskelig ånd til at fatte det.
Mens lammende flammer fra det store verdensbål, slikker om Danmark, holder våren igen sit livsbekræftende, jublende indtog. Kunstneren lever i sin følelsesverden som De i Deres.
Hvorfor ikke forsøge at forstå ham? Måske han har følt det samme som De? Han har givet det form. Han rammer Dem - i hjertet.
Anius Pedersen
Tirsdag den 8/8 1944
Bestræbelser for at få Den frie Udstilling til Fredericia i oktober.
Senere vil følge en udstilling af unge provinskunstneres arbejder.
Fredericia Kunst- og Litteraturforening, der havde så stor succes med Grønningenudstillingen her i byen, vil nu forfølge denne succes, og efter hvad vi erfarer, er der for tiden bestræbelser i gang for at få "Den frie Udstilling", der til efteråret skal på tourne til en række jydske byer, til Fredericia.
Planen går ud på at få den berømte udstilling hertil allerede i oktober, idet man håber påny at kunne få Gymnasiets gymnastiksal stillet til rådighed. For at dette skal kunne lade sig gøre, må tidspunktet falde sammen med efterårsferien. Lykkes det at få gennemført planen, vil det være ensbetydende med, at Frederlcla bliver den første jyske by, der får udstillingen at se. Maleren Elof Risebye vil ledsage udstillingen på dens tourné og holde foredrag om de udstillede kunstværker.
Kunst- og Litteraturforeningen sysler også med andre planer. Som tidligere omtalt er der allerede truffet aftale om en litterær aften, hvor skuespiller ved Det kgl. Teater Adam Poulsen vil læse "Macbeth", men man håber også at få en maleriudstilling mere, og her vil der blive lejlighed til at se en talrig representation for den unge kunst. Det er kunstnersammenslutningen "Germinalen", som arrangerer en udstilling og denne håber man at få her til byen. Udstillingen ventes udvidet med en række lærreder af vor lokale kunstner Anius Petersen, der netop for tiden har indrettet sig ved Rands Fjord, hvor han maler på kraft på billeder til udstillingen.
18/9 1944
Da kunstmalerne kun besøgte Fredericia én gang.
Maleren Anius Pedersen åbner reprospektiv udstilling på Hotel "Victoria".
Maleren Anius Pedersen, der i foråret skænkede byen det smukke maleri med motiv fra den gamle strandvej, som nu hænger på rådhuset, har i sommer boet ved Rands Fjord og dér malet en del lærreder med motiver fra fjorden, landskabet og Egeskov kirke.
Vi har besøgt maleren, der er travlt beskæftiget med forberedelserne til vernisagen på søndag.
- Det er længe siden, De har udstillet i Fredericia?
- Ja, i de senere år har jeg udstillet i Århus og Odense. Den sidste udstilling her i byen var i 1930, derfor bliver denne også retrospektiv.
- Hvordan kan det være, det er sålængo siden?
- Der var dengang kun en meget snæver kreds, som havde interesse for billedkunst i Fredericia, og malerne kom her kun én gang. Jeg har talt med kolleger - gode, ærlige kunstnere, som har været her og kun haft besog af ganske enkelte og ikke solgt et eneste arbejde; men det har bedret sig meget, navnlig efter starten af Kunst- og Litteraturforeningen. Jeg tror, den vil få megen betydning for byens kulturelle liv i fremtiden.
- Hvordan er en kunstners arbejdsvilkår under krigen?
- Man har ofte hørt krav om, at kunsten skal være nyttig og deltage i tidens bevægelser, hvad enten det er revolutionært eller konservativt, nationalt, socialt eller politisk. Det vil den højst sandsynligt også gøre, men ganske sikkert på sin egen måde; thi det er kunstnerens ret og meget ofte hans natur, at vende sig - ikke mod de øjeblikkelige tilstande, men mod det, der består. De gamle grækere sagde: "Når sværdet taler, tier muserne". Det passer nu ikke rigtigt for vor tid, thi endnu taler muserne. Der er noget ejendommeligt livsbekræftende i, at medens en verdenskrig raser, søger kunstneren i alt arbejde at finde livets rytme, at udtrykke sine inderste følelser. Det kan godt være en vemods-tåre over livet, der svandt, over året, der dybt hælder i sin gang, men det er højst sandsynligt en jublende lovsang til livets pris, til det nye forår, der skal komme efter en lang, mørk vinternat.
29/5 1946
Maleriet blindeskolen.
Skæbnens vej er uransagelig, vil den norske maler Finn Faaborg sige, når han modtager budskabet om, al hans maleri "Blindeskolen" har fundet sit fremtidige hjem i en dansk provinsby.
En maler føler for sine billeder som en far for sine børn: Vil verden nu ikke være for ond ved dem, specielt som i dette tilfælde, hvor der er tale om følsomt, visionært arbejde.
Man kan dårligt tænke sig et mere dybtfølt udtryk for disse, vore blinde medmenneskers tragiske skæbne: Et monumentalt værk og et godt maleri.
Det er en smuk gestus af Fredericia by mod norsk kunst at købe dette billede og derved bygge grundstenen for den kunstsamling, som nu ganske givet vil følge efter.
Anius.
31/10 1946
En sømand ser på kunst
Må det være tilladt en gæst i byen, som har besøgt maleren Anius Pedersens udstilling på Victoria, at give udtryk for den glæde og oplevelse som denne udstilling har givet mig.
Det er meget sjældent at se en så stor og særpræget separatudstilling som denne. Arrangeret på spanske værgge, som udnytter rummel mest i muligt, et stort og godt arrangement, som fremhæver nydelsen af de ophængte billeder.
Jeg ser, at man nævner Anius Pedersen som maleren fra Rands Fjord, men på denne udstilling, der strækker sig over arbejder for to år, findes også motiver fra andre egne af landet, navnlig at par friske mariner fra Ærø og Avernakø fangede mig.
I et lille barnebillede, levende og sikkert udført, viser Anius Pedersen som en god portrætmaler. Det er velgørende for en mand, der til daglig ser ud over stævn og sø, at modtage indtryk fra grønne skove og enge med høet sat i stak, gengivet af en følsom kunstnerpensel. Det er værdier, vi aldrig må miste og ikke blive blind for. Jeg ønsker maleren tillykke med den smukke udstilling, og held og lykke i fremtiden.
Capt. John Petersen
MS Ellen af Søby.
6/10 1948
Anius Pedersen udstiller
Søndag den 10 oktober åbner maleren Anius Pedersen en udstilling i KFUM's festsal. Udstillingen, der vil strække sig over hele ugen, og slutte søndag den 17., vil omfatte arbejder fra de sidste par år. Ialt ca. 60 malerier.
3/10 1949
![](billeder/Anius/1949-Soeren_Anius_Pedersen.jpg) Maleren ved staffeliet med et motiv fra Rands Fjord.
Anius Pedersen holder udstilling i Fredericia.
Ude paa en yndig plet ved Rands fjord har maleren Anius Pedersen indrettet sin malerhybel.
Af et gammelt hus har han skabt et kunstnerhjem.
I mange år boede han i byen. Hverken han eller hans kone kunne tænke sig at flytte tilbage. Ved fjorden er der ro til at arbejde, og der er vidunderligt derude under de skiftende årstider. Enhver, der har besøgt malerparret vil give ham ret.
Anius Pedersen er en bundærlig kunstner. Han maler ud af sit eget, bevægede sind, ikke efter publikums ønsker eller efter dets skiftende synspunkter. Billeder Anius Pedersen ikke er tilfreds med, giver han nødig fra sig. Det skal endog være hændt, at han har ønsket et solgt billede tilbage, fordi er nyt billede med samme motiv var bedre, og køberen fik så det nye maleri i stedet, skønt vedkommende var godt tilfreds med det første. Anius Pedersen er først og fremmest skildrer af Rands Fjord, af skovpartierne langs fjorden og hele åens yppige landskab. Alle disse naturindtryk har han søgt at give udtryk igennem de ca. 70 arbejder, han fra i morgen udstiller i KFUM's festsal. Udstilingen vil være åben til og med søndag den 9. ds. fra kl. 10-20. Alle, der interesserer sig for den bildende kunst, vil have glæde af at aflægge udstillingen et besøg.
6/10 1949
Fredericiaegnens maler udstiller.
Den landsomfattende udstilling, kunstmaler Anius Pedersen i disse dage viser i K. F. U. M. og som beslaglægger hele festsalen, viser en kunstner i glædelig udvikling. Man vidste i forvejen, at Anius Pedersen var en elsker af naturen, som den giver sig udtryk i de skiftende former; men blot en løselig gennemgang af de mange malerier fortæller beskueren, at maleren i højere grad end før kan give udtryk for de naturindtryk, der rører sig i hans lyriske og bevægede sind og som forplanter sig til andre. Det ville i og for sig være fristende i enkeltheder at omtale de udstillede malerier (og mange af dem er i høj grad værdige dertil), men vi foretrækker at anbefale enhver kunstelsker, ja, enhver, som kan føle glæde ved at bese et godt maleri (og tilmed med motiver, vi alle kender og holder af) at aflægge udstillingen et besøg. De vil ikke fortryde det. Udstillingen er åben hele ugen samt søndag. Senere er det hensig ten at vise den i hovedstaden og enkelte større provinsbyer, og da Anius Pedersen i en sjælden grad må betegnes som Fredericiaegnens maler, bliver det en propaganda, man kun kan hilse med glæde og ønske ham gavn og glæde af.
Der blev solgt 17 malerier og 2 tegninge på udstillingen.
3/11 1949
Maleren Anius Pedersens udstilling i København sluttede den 31. oktober. Udstillingen har været godt besøgt, og samtlige anmeldelser var gode og opmuntrende.
Bl. a, skrev Kaj Borcksenius i Politiken: Anius Pedersen har natursans og en nænsom og følsom koloristisk farve.
Otto Gelsted skrev: Man får sympati og respekt for hans arbejde, Maleren havde den glæde at blive opfordret til at sende arbejder ind til kunstnerpensionsforeningen "Fremtiden" og blive optaget som medlem. Foreningen har faaet 2 arbejder: Tegningen "Vintermorgen i min have" og maleriet "Aften efter regn".
Anius holdt en det udstillinger København og fik da også pæne omtaler i københavnerpressen der fandt hans sans for naturmotiver udmærkede.
Han har også malet enkelte vellignende portrætter. Bl. a, et af forsikringsselskabet Dannevirkes stifter og første direktør P. Nielsen.
4/8 1950
![](billeder/Anius/1950-P_Nielsen-Dannevirke.jpg) Anius' portræt af afd. direktørp.Nielsen, Dannevirke.
Maleri af forsikringsselskabet Dannevirkes grundlægger og stifter P. Nielsen, afsløret ved ved en mindehøjtidelighed i dag i selskabets nye lokaler.
Ved middagstid samledes de indbudte og hele personalet til en højtidelighed i direktør Harald Nielsens privatkontor, og her udtalte prokurist Svenning: Der har flere gange været ønsker fremme blandt personalet om et blivende minde for selskabets stifter og første direktør, P. Nielsen. Resultatet er blevet et maleri, udført af kunstmaler Anius Petersen.
P. Nielsen var ualmindelig afholdt af alle, han kom i forbindelse med, og han var tillige personalet en god mand. Vi beder drektør Harald Nielsen modtage maleriet som en gave fra samtlige ansatte. Derpå fjernedes dækket for maleriet, af hvilket vi ovenfor bringer en gengivelse, og formanden for selskabets bestyrelse, landsretssagfører H. Norvang, tog ordet for på direktør Harald Nielsens og bestyrelsens vegne, at bringe personalet en tak for den glæde, det havde beredt selskabet med gaven.
- Det er mere end en floskel, når vi siger, at vi er glade ved det. Direktør P. Nielsen havde initiativ, dygtighed og menneskelige egenskaber i rigt mål, og vi vil modtage maleriet i den samme gode ånd, som det er givet.
Kunstmaler Anius Petersen takkede for opgaven. Det var ikke uden ængstelse han var gået til den, men han havde haft glæde af arbejdet.
6/11 1951
Rands Fjords maler holder udstilling.
![](billeder/Anius/1951-Frelseren_af_Anius.jpg) FRELSEREN
Rands Fjords maler, Anius Petersen, åbner i morgen sin årlige udstilling i KFUM's sal. Anius Petersen vælger sine motiver viden om, men først og fremmest er det dog Rands Fjordegnens skønhed, der drager hans kunstnersind, og han finder smukke udtryk fra skov og fjord i de skiftende årstider. Ny på udstillingen er et religiøst maleri, "Frelseren", om hvilket vi har bedt maleren selv skrive, og her er Anius Petersens egen udtalelse:
- Billedet har jeg kaldt "Frelseren", men det kunne også hedde "Hjælperen", for det er dets egentlige indhold - Næstekærligheden - Midt i en krigsforhærdet verden at pege på den barmhjertige samaritan, som jeg tror findes i alle mennesker.
Det er altsaa ikke en direkte illustration til Math. 14-31, for såvidt kunne jeg bruge mange andre emner at udtrykke det samme i, men har altsaa valgt dette, hvor Jesus hjælper den synkende Peter.
Når jeg alligevel har kaldt billedet "Frelseren", er det fordi denne titel bedst dækker dets dybere mening, at hvis vi mennesker viste noget mere overbærenhed med hverandre, ville tilværelsen blive lettere og skønnere at leve.
Det var indholdet - og nu billedets form.
Jeg har anbragt Jesus og Peter i billedets forgrund, i et plan, så beskueren får indtryk af selv at være ved at synke. (Det er modsat fortidens behandling af samme emne, hvor Jesus og Peter som regel er anbragt inde i baggrunden og beskueren selv skånes for at være paa gyngende grund.)
De to figurer er det centrale i billedet, og båden er anbragt og malet i en visionær farve i baggrunden, hvor man aner de i båden værende figurers undren over det de ser.
For at understrege den hjælpende ånd har jeg anbragt kristusfiguren knælende på vandet, og som yderligere understregning af det rene i handlingen, har jeg malet figuren i en lysende farve, der står i kontrast til Peters jordbundne og tvivlende.
Vil en og anden nu spørge mig, hvorfor jeg ikke har malet kristusfiguren i den pæne kjortel, vi som regel ser afbilledet, så er mit svar dette: Billedet er først og fremmest maleri. Dets form skal dække indholdet. Indholdet er kærlighed, altså det gode i menneskene. De gode følelser venter ikke belønning, thi da er de ikke længere ægte.
og når jeg bruger kritusskikkelsen til at symbolisere de gode følelser, kan jeg jo ikke iklæde den kostbart klædebon.
Det er, hvad jeg i grove træk kan forklare om mit billede. Iøvrigt kan man ikke analysere og forklare et billedes egentlige værdi. Sproget dækker ikke over de finere nuancer af følelsesværdier et kunstværk kan fremkalde i det modtagelige sind. Det skal opleves.
Forresten er det også først nu efter at billedet forlængst er færdigt, at jeg selv har kunnet analysere det så klart, thi et billede skabes af følelserne, og det er ikke naturligt for en maler først at forme sine følelser i tankerne.
Det ægte billede udspringer direkte fra sindets dunkle dyb.
November 1951.
Anius P.
15/5 1973
Fager Li udvidet med 3 ha. skov.
Den årlige skovbesigtigelse.
Fredericia byråds sports- og parkudvalg foretog i går den årlige besigtigelse af kommunens skove under skovfoged N. H. Jensens ledelse. Besigtigelsen omfattede denne gang Fuglsang og Hannerup skove, og man sluttede af på ejendommen "Fager Li" ved Rands Fjord. Kunstnerægteparret Fie og Søren Anius har boet på ejendommen i lige ved 30 år, og ikke alene gjort selve bygningerne til noget i retning af den hyggeligste ønskebolig, man kan tænke sig, men tillige formet omgivelserne til en slags naturpark. Og så har de, som bekendt, skænket det hele til Fredericia kommune, så det kan blive befolkningens ejendom.
Ejendommen vil blive offentlig tilgængelig, men endnu er hverken tilkørsels- eller parkeringsforhold sådan, at man kan tage nogen større tilstrømning, ligesom de store udgravninger ved kiselgurfabrikken rummer en fare for besøgende og navnlig da børn.
Men finder nogen ned til "Fager Li", bliver de vel modtaget af ægteparret Anius, som med rette er stolte over det naturskønne sted.
Ved besigtigelsen i går besås et stykke tilstødende skov på 3 ha, som af kulturministeriet med støtte fra kommunen, er blevet afkøbt den private skovejer, og også lukkes op for offentligheden. Der bliver af skovfoged Jensens folk lavet stier og opstillet bænke på udsigtspunkter, hvorfra man har den skønneste udsigt over Rands Fjord,
Men den store tilstrømning af besøgende til området må vente. Foreløbig afventer man overfredningsnævnets udtalelse i sagen om Rands Fjord fredningen, og før den foreligger, vil der i hvert fald ikke blive indrettet parkeringsmuligheder på stedet.
Rigt dyreliv.
Stedet, der ligger temmelig langt fra alfarvej i fredelige omgivelser, er i øvrigt rig på dyreliv. Ikke alene har man Rands Fjords rige fugleliv, men i skrænterne bor ræve, og ræveungen vover sig helt ind i Anius' have. I marken ved siden af var der i går spor efter rådyr, og fasaner er der mange af.
Selv om Fuglsang og Hannerup skove er mere friserede end f.eks. Troldeskoven, er der dog også et rigt fugle- og dyreliv der. Man behøver ikke at søge langt for at finde rævegrave. Grævlingen bor der også, og på træernes stammer kan man se spætten klatre rundt.
De fleste besøgende i Fuglsang skov har dog den indhegnede dyrehave som mål. Her er der 21 dådyr, hvoraf to hvide, og inden længe venter man familieforøgelse, idet en lille halv snes af dyrene vil nedkomme.
I det lille anlæg neden for Hannerup restauranten er svanen stadig alene. Bestræbelserne for at finde en mage til den har hidtil været forgæves, men skovfoged Jensen har begrundet håb om, at det vil lykkes i år.
30/10 1975
Søren Anius stævnes i byretten for injurier.
Retssagen var anlagt af advokat Verner A. Nielsen på grund af påstande mod ham fra Anius om, at have ført fredningsmyndighederne bag lyset da flyvepladsen i Vejlby skulle anlægges.
Sagen i et forlig, hvor påstandene fra Anius blev tilbagekaldt og kendt ubeføjede.
I anledning af sagen, som Verner A. Nielsen havde rejst mod Anius, havde Anius fremsat et modkrav der lød på, at Verner A. Nielsen skulle tilbagekalde injurierende påstande om Anius. Advokaten havde i et læserbrev i Fredericia Dagblad brugt vendingen "vort lokale kulturorakel" samt skrevet "at jeg intet har mod kunstmalere, men at jeg bedst kan lide dem, der klarer sig selv".
Disse udtalelser mente Anius var æreskrænkende. men denne npfattebe havde dommeren Ikke. og det blev i tilknytning til dette fremhævet, at når man var villig til at deltage i den offentlige debat gennem interview og læserbreve, så måtte man også være Indstillet på at tage de skrammer, noget sådant måtte medfører.
Dommeren Jørgen Rønnow, Vejle, kunne hverken finde noget æreskrænkende eller injurierende i ordet "kulturorakel" eller i benævnelsen "at klare sig selv".
Anius" påstand om, at Verner A Nielsen skulle have ført myndighederne bag lyset i forbindelse med anlægget af flyvepladsen i Fredericia da han fremlagde sagen for fredningsmyndighederne.
Ikke Verner A, Nielsens opgave.
Da det af dommeren blev fastslået, at der ikke lå nogen injurerende Verner A. Nielsens læserbrev, gik man over til at beskæftige sig med Verner A Nielsens sag mod Anius, der på dommerens opfordring skulle føre sandhedsbevis for sine påstande om, at Verner A. Nielsen skulle have ført myndighederne bag lyset
Anius hævdede, at sagen om flyvepladsen skulle have været forelagt fredningsmyndighederne af Verner A. Nielsen. Anius henviste i denne forbindelse til paragraf 9 i den dengang gældende frednlngslov. Dommeren fastslog imidlertid, at det ikke var Verner A. Nielsens opgave i givet fald at foreligge sagen for fredningsmyndighederne, men i stedet de offentlige myndigheder som f.eks .byrådets. Anius mente, at Verner A. Nielsen var blevet pålagt det af landbrugsrådets matrikeldirektorat, men denne påstand afvistes i retten.
Verner A. Nielsen havde tilbudt Anius at indgå forlig, hvilket han i første omgang afviste men efter at dommeren oplyste ham om, at han ville tabe sagen, gik han alligevel ind på forlig og tilbagekaldte det han havde anklaget Verner A. Nielsen for, Det kostede ham 1.000 i advokatomkostninger og til offentliggørelse af forliget.
(Anius havde krævet 5.000 kr. i erstatning fra Verner A. Nielsen for æreskænkelse)
Læserbrev 20/8 1976 i Fredericia Dagblad-
Fra Søren Anius har vi modtaget:
Advokatnævnets stillingtagen til sagen er kun, hvad jeg havde ventet, men selve sagen, den ulovlige flyveplads, er man gået uden om, som katten om den varme grød.
Flyvepladsen i Vejlby er ulovligt anlagt ifølge landbrugsloven. Det har jeg dokumentation for.
Ifølge matrikeldirektoratets arkiver, befinder der sig på stedet en firelænget gård som hedder "Damsminde", med opdyrkede arealer i normal landbrugsdrift. Men fakta er, at "Damsminde er brudt ned og arealerne taget i anvendelse til flyvepladsen. Dette er slemt!
Men værre er det dog, at det nu viser sig, at flyvepladsen er anlagt og fortsat anvendes uden ordentlige sikkerhedsmæssige start- og landingsforhold, fordi pladsen er for lille, den side af sagen er politiet nu ved at se nærmere på.
Ugens revy 15/3 1986
i Fredericia Dagblad.
Hr. Anius fra Fager Li,
er muligvis et stort geni,
og den, som kunsten vil bedømme,
med lethed kommer ud at svømme.
Om værkerne har kvalitet,
det er en smagssag - ret beset,
men der må være no'et, der halter,
det ser man af avisens spalter,
det lader til for ham at være,
en ren troværdigheds-affære.
Da Anius i sin tid sendte,
til byens råd sit testamente,
var det hans egentlige sigte,
at byen skulle sig forpligte,
at bygge op et kunstens tempel,
et stort museum for eksempel.
Med al respekt for malerkunsten,
er der lidt skævt ved selve gunsten,
når man bag tågede klausuler,
sin virkelige hensigt skjuler.
Fætter H.
|
20/2 1979
NATURENS BESKYTTELSE
![](billeder/Anius/1979-Anius_portraet.jpg)
Af maleren og billedhuggeren Søren Anius
Maleren og billedhuggeren Søren Anius,"Fager Li" har i år været medlem af fredningsnævnet i 25 år. I den anledning har han skrevet denne artikel om naturfredningens betydning for befolkningen.
Mennesket og naturen.
Når vi taler om naturen i forbindelse med naturfredning, så tænker vi på den natur, der omgiver os, når vi kommer uden for vore vægge, fabrikkens, værkstedets og hjemmets vægge, uden for bygningernes sammenklumpninger og gadernes strøm af trafik og larm. Vi tænker på stranden, på seen, skoven og det åbne land, på himmelens høje rum og dets evige foranderlighed i skyformationer, dis, regn, storm og solskin.
Denne natur har mennesket altid brug for, fordi den er en helse for nerver og sind, når det daglige stræb og de daglige bekymringer har tynget os i knæ. Naturen er smuk og mangfoldig, en kilde for fantasien og derfor livgivende, dette har mennesket erkendt forlængst, og digterne siger os det gang på gang; allerede i 1855 skrev Chr. Winther:
Du som har sorg i sinde
gak ud i mark og lund,
og lad de svale vinde
dig vifte karsk og sund.
Gak over høj og dale
og lyt ved søens glar
til skovens alvorstale
og kildens muntre svar.
|
Og Jeppe Aakjær skrev i 1904 i bladet Provinsen:
Slider byen, danske mand
alt for stærkt din trøje.
tag et mål af Danmarks land,
fra dets egne høje:
Synet fjernt af banker lukt -
bliver frit mod bælt og bugt,
- stemningsfyldt som hejres flugt
om kvæld, når sol går under.
|
Naturen er en arv, som vi alle har andel i, men arven er kun til låns. Den skal gives til dem, der følger efter os.
SPORENE VI EFTERLADER OS:
Det gælder derfor om at bevare så meget af naturen som muligt, skåne den for ødelæggelse eller udslettelse,
Danmarks natur er uhyre sårbart sammenlignet f.eks. med et land som Norge. Vort nordiske broderfolk behøver ikke at have de samme bange anelser om "Sporene, vi efterlader os".
De norske fjeldmassiver lader sig ikke flytte, men det er meget let med moderne kæmpemaskiner at ændre det danske landskabs karakter på meget kort tid.
Der for har vi brug for planlægning og styring. Vi må vide, hvad vi må ofre på udviklingens alter, og hvad vi skal bevare for de kommende slægter.
Lovgivningsmagten er opmærksom på dette, særlig i de seneste år er der kommet en række love, der mere eller mindre sigter på at værne og beskytte naturen gennem planlægning og styring.
Der kan nævnes By- og landzoneloven som kom i 1969. Loven om råstofudnyttelsen (1972), lov om miljøbeskyttelse (1973), og lov om kommuneplanlægning (1975).
Særlig loven om miljøbeskyttelse, hvis formål er at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord samt støjulemper, er en god lov for naturen.
Disse love administreres af amts- og kommunalbsstyrelserne.
NATURFREDNINGSLOVEN:
Men det egentlige værn imod ødelæggelse af naturen findes i Lov om Naturfredning, hvis formål er at værne Danmarks natur og landskabelige værdier og i videst muligt omfang at give befolkningen mulighed for at nyde godt af disse.
De beføjelser, som loven hjemler, skal særlig anvendes til:
At bevare og pleje større landskaber og andre områder, som på grund af deres landskabelige værdi eller beliggenhed har væsentlig betydning for almenheden.
At bevare og pleje områder, planter og dyr samt geologiske dannelser, hvis bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige eller historiske hensyn er af væsentlig interesse.
At åbne adgang til at færdes og opholde sig i naturan på steder, hvor dette er af væsentlig betydning for befolkningens friluftsliv.
At bidrage til at det menneskelige miljø ikke forringes gennem forurening.
Fredningsloven:
Fredningsloven har tidligere sorteret under kulturministeriet, men er nu henlagt under miljøministeriet.
Loven administreres af fredningsnævnene, landet er inddelt i fredningskredse. Et eller flere i hvert amt.
For hvor fredningskreds valgtes et fredningsnævn bestående af en formand og 2 andre medlemmer.
Formanden skal være dommer og beskikkes af ministeren. De 2 andre medlemmer vælges af henholdsvis amtsrådet og vedkommende kommunalbestyrelse.
Ifølge loven kan der ydes medlemmerne diæter for deltagelse i nævnets møder. For min part har jeg nu aldrig ønsket at modtage diæter i fredningssager, idet jeg betragter hvervet som en tillidspost.
Overfredningsnævnet administrerer loven for hele landet og består af en formand og et antal medlemmer. Formanden skal have juridisk embedseksamen. Af de andre medlemmer vælger hvert af de partier der er representeret i finansudvalget 1 medlem medens 2 vælges af højesteret blandt rettens medlemmer.
Fredningsnævnets beslutninger kan påklages til overfredningsnævnet. daglige tager fredningsnævnet sig af lovens bestemmelser om byggelinier m. v. ved strande, skove, søer, åer, hovedlandeveje samt fortidsminder.
Endvidere påser nævnet, at de forskrifter og servitutter, som er pålagt de fredede områder ved kendelser, overholdes. For Fredericia kommunes vedkommende er sådanne fredningskendelser afsagt for Rands fjords området, strækkende sig fra Vejle fjord i øst, til jernbanen ved Pjedsted i vest.
Det er fredningsnævnets opgave at gennemføre fredning af arealer, når der rejses fredningssag for området, og hvis nævnet finder, at sagen bør fremmes.
Rands fjord-området er fredet i 2 etaper, den første etape mod øst omfatter 194 ha. og blev påbegyndt i 1963. Nævnets kendelse blev afsagt i 1966. Den anden etape blev påbegyndt i 1969 og kendelsen afsagt den 27. dec. 1972. Fredningen i denne etape omfatter ca. 770 ha. landjord og hele søen en, kaldet "Rands fjord" med et areal på 180 ha.
Fredningskendelser, der medfører udgifter for det offentlige på over 50.000 kr. (nu 100.000 kr.) til betaling af erstatninger, skal af fredningsnavnet forelægges overfredningsnævnet til efterprøvelse.
Dette er sket med Rands fjord fredningen, og overfredningsnævnet har den 23. nov. 1973 besluttet at stadfæste fredningsnavnets kendelse med visse ændringer. Sagen har endvidere varet forelagt taksationskommissionen, der afsagde kendelse den 25. nov. 1074, hvorefter sagen for så vidt skulle være afsluttet. Dog mangler den sidste udskrift af overfredningsnævnets kendelsesprotokol, som skal tilstilles de implicerede parter, en formalitet, som formentlig bringes i orden i dette år. Men det viser os, at en fredningssag er en langsommelig af fare.
Fredningskendelsen for Rands fjord-området indeholder en lang rakke bestemmelser som efterkommer fredningslovens formåls paragraf i enhver henseende, og jeg er sikker på, at Fredericia kommunes befolkning vil få meget gavn og glæde af dette smukke fjordlandskab, som hermed er bevaret for eftertiden, særlig med den fart, som kommunen vokser mod vest.
Fredningssag kan rejses af kommunalbestyrelsen, amtsrådet, et ministerium eller naturfredningsforeningen.
Når der rejses fredningssag, har fredningsnævnet brug for teknisk assistance, denne er hidtil ydet af fredningsplanudvalgene; men efter den nye lov, der gælder fra den I. jan. 1979, er disse udvalg ophævet, og deres arbejde overgået til amtsrådene.
Også private personer anmoder undertiden om at få deres ejendom fredet, som regel for at undgå, at landskabet ændrer karakter ved forhold.' som ikke er ønskelige, det er så fredningsnævnets opgave at vurdere, om det pa goldende sted er fredningsværdig.
Det er min erfaring, at folk ser mere venligt pa fredninger nu end tidligere. Land-mænd har et vågent aje tor sk an heden i naturen, mange har slægtled bag sig på stedet, hvor de har deres hjem og virke og vil derfor gerne bevare for deres efterkommere den naturskønhed, som de selv har haft glæde af.
"Fager Li" i febr. 1979
Anius
28/3 1980
HER ER SANDHEDEN OM FLYVEPLADSEN.
af kunstmaler Søren Anius i Fredericia Dagblad.
Det er for mig ufatteligt, at Fredericia kommune ikke for længst har fået lukket flyvepladsen i Vejlby. Der har veret masser af antydninger, men fra kommunens side er der i denne sag udvist en himmelråbende blødsødenhed og slendrian, at det er med til atl nedbryde befolkningens respekt for folkestyret.
Sa stærkt udtrykker kunstmaleren Søren Anius, Egum, sig i debatten om flyvepladsen i Vejlby, som kommunens plan- og miljøudvalg nu har forlangt afviklet senest 1. juni
i år.
Søren Anius mener, at der i debatten om flyvepladsen er fremkommet forskellige misforståelser og direkte usandheder, og nu mener Anius. at sandheden om den spegede sag må frem, og i den anledning har kunstmaleren skrevet delte indlæg, som han bygger på de utallige skrivelser der foreligger:
I Dagbladet den 25. marts fremkommer Fredericia Flyveklubs formand, Børge Andersen, med nogle beklagelser over. at byrådet nu har krævet flyvepladsen nedlagt, og han giver det udseende af, af undertegnede bl. a. skulle være årsag til dette,
På den baggrund ønsker jeg at oplyse, at en lang række kompetente myndigheder har klaget over flyvepladsens placering, lige siden den blev anlagt i 1967-68. Ja, allerede ved anlæggelsen forelå ikke de nødvendige tilladelser.
I skrivelse af 19. juni 1972 fra amtmand Wamberg, protesteres der over flyvepladsen, og i 1976 meddeler fredningsplanudvalget for Vejle amt, at "hele flyvepladsens bygningsmasse er ulovligt etableret".
Ulovlighederne omfattede to hangarer, en iskagebod, et mindre klubhus og et toilet, der i 1968-69 var opført uden tilladelse efter byreguleringsloven. Endvidere er flyvepladsen anlagt uden tilladelse fra landbrugsloven og ejendommens beboelseshus er ulovligt nedrevet.
Fredericia Elværk meddeler 10. aug. 1976, at der er sket en påflyvning af de elektriske luftledninger i nærheden af flyvepladsen, og 26/9 1977 meddeler landbrugsministeriet, at Fredericia byrad vil forlange flyvepladsen nedlagt samt de opførte hangarer fjernet inden den 31.12.1077.
Samme dato i 1977 bekendtgør jordlovsudvalget i en skrivelse, at der ikke er grundlag for at tillade, at dele af "Damsminde" anvendes til flyveplads. bl.a. under hensyn til, at der ikke foreligger tilladelse fra samtlige andre kompetente myndigheder.
3. marts 1977 meddeler ministeren for offentlige arbejder Kjeld Olesen, at luftfartsdirektoratet har betinget, at et 2-3 meter højt hegn ved den østlige ende af landingsbanen fjernes, for at opnå den foreskrevne hindringsfrihed. Hegnet var naboskel og blev fjernet imod naboens protest. Naboen forlangte det genplantet og sagen blev indbragt for hegnsynet. og flyveklubben som lejer in solidum med ejeren, blev pålagt at genplante hegnet, hvorved bortfaldt godkendelsen af flyvepladsen til passagertransport.
lien 27. oktober 1978 meddeler landbrugsministeriet bl.a.. at flyvning og dermed den lejekontrakt, som flyveklubben har indgået med ejeren af arealet, er ulovlig, da den nødvendige tilladelse i medfør af landbrugsministeriets lov § 7 til anlæg og benyttelse af flyveplads ikke er givet og ikke kan forventes givet.
At det fremførte kan konstateres, at hr. Børge Andersen har taget fejl pa følgende punkter:
Flyvningen er forbudt og kontrakten med flyveklubben ligeledes.
Endvidere må vel tilføjes, at Fredericia byråd i mange skrivelser gennem årene har erklæret flyvepladsen som nedlagt, og dette vel ikke mindst på grund af den store fare ved nærheden af raffinaderiet, og endeligt skal tilføjes, at der er klaget fru de omboende, bl.a. Egeskov Grundejerforening
4/11 1982
Søren Anius og hans kone Sofie kan på denne dag fejre deres sølvbryllup.
14/10 1987
Offentlig møde på biblioteket.
Arrangeret af Kulturelt Samråd.
På mødet kom man også ind på emnet, om byen skulle have et kunstmuseum.
"Et kunstmuseum i Fredericia var dog en af de ideer, som førte til en livlig udveksling af meninger:
Frede Bigum fra Kulturelt samråd udtalte bl.a., at en del af initiativerne var ført ud i livet.
- Jeg vil kæmpe med næb og kløer mod, at Fredericia får et kunstmuseum. Jeg vil hellere vise god kunst på udstillinger frem for at bygge et dødssygt kunstmuseum, sagde Simon Mai, som er aktiv i Kunst- og Litteraturforeningen.
- Jeg er vildt uenig. Desuden har Fredericia kommune modtaget en kunstgave fra Anius, som må kunne bruges, lød det fra salen.
Kjeld Pedersen var dog heller ikke meget for tanken om et kunstmuseum.
Fredericia har været kendt som alle tiders udstillingsby. Hvorfor ikke prøve at genoplive de gyldne dage fra købestævnets tid. På de store messer i Margrethehallen kunne vi lave en afdeling for kunst. Og hvad med at lave en skulptur-park i Madsby Enge, sagde han.
Denne ide blev modtaget positivt af flere deltagere, men Evald Lauridsen igen måtte på barrikaderne:
- Det er da lækkert, at Kjeld Pedersen vil have en skulpturpark. Men i stedet for at sætte monumenter over jer selv. skulle i hellere lytte til de ønsker, som kommer nedefra. Det er i så bange for.
Det fik Kjeld Pedersen i harnisk:
Bange. Hvad skulle jeg være bange for. Ellers rejs dog en statue af mig. Forgyldt.
Søren Anius 80 år
FD Torsdag d. 18/1 1990
En af Fredericias markante skikkelser, billedkunstneren Søren Anius, "Fager Li" Egum, fylder mandag 80 år
Søren Anius var i sine unge dage sømand men tidligt gik han i land, og gennem mange årtier har Søren Anius været kunstmaler.
Anius har ikke blot malet utallige malerier, Han er også billedhugger.
Søren Anius er bl.a. kendt i visse kunstkredse for sit værk "Livsfrisen" som omfatter ikke mindre end 321 værker udført i alle former for billedmateriale. Det er en livsfrise over de menneskelige dødssynder.
Han begyndte på livsfrisen som meget ung, nemlig i 1932, da han var 22 år gammel.
Han er ikke kun kendt for sit engagement som kunstner. Han har også været sognerådsmedlem i Ullerup sogn fra 1954-1966 og medlem af fredningsnævnet i Vejle Amt.
Desuden var han med til at stifte en ny kunstforening i Fredericia da han var utilfreds med den eksisterende.
Hans engagement for den uspolerede natur er så stor, at Anius aldrig har været bange for at tage bladet fra munden når han mener, der bliver gjort uret. Han har været meget stærkt medvirkende til fredningen af det naturskønne område ved Rands Fjord, og også en uspoleret natur i luften har været hans mærkesag. Således førte Anius en lang og utrættelig kamp mod den nu nedlagte flyveplads ved Vejlbyvej og Ryttergrøftvejen. En kamp der både omfattede offentlige borgermøder og en sag om injurier i byretten.
Kendetegnende for Søren Anius er, at han med sine meningers mod markerer sig stærkt og følelsesladet, når han går ind for en sag og ikke helmer før den er afsluttet.
Blandt mærkesager kan også nævnes kampen mod den nuværende losseplads i den naturskønne natur ved Vejlby. En kamp som Anius dog tabte. For tiden arbejder Søren Anius ihærdigt for at få genetableret naruren ved det gamle kiselgurværk, der har gjort dybe indhug og kar skabt store ar i naturen i den nordlige del af kommunen.
Anius har også gjort meget for at udbrede billedkunsten og har i mange år været formand for Fredericia Kunstforening, og det var i den egenskab, at han i årevis påtog sig det ulønnede arbejde at hænge kunst op på kantinerne på de fredericianske virksomheder, og med passende mellemrum at skifte kunsten ud.
Søren Anius vil gerne have at området omkring hans bolig og atelier bliver et museum. Det vil koste penge for Fredericia kommune at engagere sig i et sådant projekt, og foreløbig har Anius og kommunen ikke kunnet blive enige herom.
Anius og hustru bor på "Fager Li", en idyllisk stråtækt ejendom på sydsiden af Rands Fjord i meget maleriske omgivelser. Anius og hustru, der er barnløse, har testamenteret ejendom og jordtilliggende til Fredericia Kommune, som på et tidspunkt vil overtage den idylliske plet..
Søren Anius markerer sin fødselsdag med åbent hus fra kl. 10 på fødselsdagen på mandag den 22/1 1990 på museet ved Fager Li.
Anius interesserede sig for boksning, og var fast gæst ved bokseklubben Heros' stævner.
Ud over at male arbejdede Anius også en del i sten. Han har selv hugget den store mindesten for ham og Sofie der står ved ved Fager Li.
For ca. 30 år siden anlagde Vejle Amt en række naturstier rundt om fjorden, Sti nr. 10 fører forbi Anius'es hus og nede ved fjorden er der opført et fugletårn tæt ved stedet, hvor den tidligere kieselgurfabrik lå med adgang via en sti fra Fager Li.
Fager Li's skæbne er endnu uvis.
Tanker om kunstmuseum eller æresbolig efter Søren Anius' død.
FD 3/11 1990
Hvad der skal ske med afdøde kunstmaler Søren Anius' bolig Fager Li ved Rands Fjord er endnu uvist. Ejendommen er testamenteret Fredericia Kommune, men borgmester J.B. Nielsen tør endnu ikke udtale sig om, hvilke planer man har med den.
Vi kan forestille os, at det kunne være formålstjenligt at have en person boende fast enten i Fager Li eller i nærheden for at holde opsyn, men præcis hvordan det skal gribes an, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger J. B. Nielsen.
Søren Anius' sidste vilje varetages af eksekutor i boet, akademiingeniør Bent Madsen, Kongsted, og borgmesteren vil i nær fremtid kontakte ham og kredsen omkring Anius for at finde en løsning, der imødekommer de ønsker, der måtte være i testamentet.
Søren Anius har selv haft en plan om, at der kunne indrettes en æresbolig ved Fager Li til en kunstner, men det skulle i så fald ikke være i selve huset, men i ét, der specielt blev opført til det formål, siger Jørgen Bent Nielsen.
Ligesom den meget smukt beliggende ejendom er i kommunens eje, er det også tilfældet med Søren Anius' store produktion af billeder og skulpturer.
Det er en hel sag for sig, hvad vi skal gøre med den store samling. Den er for et par år siden blevet registreret totalt i et samarbejde mellem Søren Anius og en ansat fra kommunen, men naturligvis skal vi også finde en passende måde at opbevare samlingen på.
Kulturudvalgformand Benny Lauridsen er heller ikke inde i detaljerne i testamentet fra Søren Anius, men ser da også muligheder i at indrette Fager Li til en kunstnerbolig og meget gerne i nær fremtid arrangere en mindeudstilling om Anius med et udpluk af hans store produktion.
Eksekutor Bent Madsen har ikke mange kommentarer lige nu vedrørende fremtiden for Fager Li og et eventuelt kunstmuseum i Egum.
Vi har gennem flere år, nemlig fra 1983, løbende haft forhandlinger med Fredericia Kommune og borgmester J. B. Nielsen om Fager Li's fremtid. Disse forhandlinger er naturligvis intensiveret nu, hvor Søren Anius er død, siger Bent Madsen.
Der arbejdes ihærdigt på sagen, men Bent Madsen udtaler, at han beklagelig vis må sige: Ingen kommentarer.
- Jeg synes, det er normal kotume, at når to parter forhandler, og der ikke er opnået en løsning, ja, så udtaler man sig ikke, siger Bent Madsen.
Men mål og visioner er klare, fortæller han.
af: Poul Thiesen og Nana Hanghøj, Fredericia Dagblad
Efterskrift,
Søren Anius var en habil landskabsmaler, der på sine gamle dage ændrede malerstil og samtidig sit syn på sine egne kunstneriske evner og fik svært ved at afsætte sin store produktion af malerier. Han fik højere og højere tanker om sine egne kunstneriske genialitet og mente på sine gamle dage han var et overset geni. Han lod sit tidligere sorte hår men nu kridhvide vokse så det til sidst nåede ham til skuldrene. Han drømte om et varigt eftermæle i form af et kunstmuseum der skulle bære hans navn som skulle placeres på hans ejendom som han kaldte Fager Li
Han kunne ikke sælge så meget at han helt kunne leve af det og havde forskellige ekstraindtægter ved f, eks. ved civilundervisningen på kasernen.
Han var både engageret i politik og indvalgt i sognerådet for Ullerup kommune, til den blev lagt ind under Fredericia og medstifter og initiativtager til at starte en ny kunstforening da han ikke var tilfreds med den eksisterende kunst- og litteraturforening.
Da han fik folkepension, koncentrerede han sig udelukkende om at masseproducere malerier der skulle være grundstammen i det museum han drømte om ville blive realiseret efter hans død. og udtænkte en plan der skulle gøre det muligt.
Da han ikke selv havde midler til at bygge museet besluttede han, at han ville testamentere hans og konens fælles ejendom og sine kunstværker til Fredericia Kommune, som han så til gengæld forventede ville sørge for at realisere hans drømme om et Aniusmuseum.
Inden han døde holdt han så en lille happening, hvor han selv symbolsk tog det første spadestik til museet og hvor pressen var inviteret til at overvære begivenheden.
Anius og hans kone havde ikke fået børn og var derfor uden livsarvinger så arven i stedet tilfalde deres søskende og søskendebørn med en god afgift til staten.
Det omgik de ved at lægge det hele over i en fond, som de så testamenterede til Fredericia kommune,
Både Anius og hans kone havde søskende og med stor sandsynlighed også søskendebørn.
Kommunen modtog først den fredede jord som han havde pålagt en mængde servitutter så den kunne forblive uforandret, men som bevirkede, at den ingen salgsværdi havde.
Det vakte ikke kommunalbestyrelsens udelte begejstring at modtage en "gave" på disse betingelser, og man kunne heller ikke finde ud af hvad man skulle stille op med den, men man accepterede dog at modtage den.
Billederne og skulpturerne er formentlig opmagasineret et eller andet sted, og Fager Li har siden henligget i mere eller mindre forfald, og har været udlejet til personer der ikke har holdt den ved lige.
Den mindesten han har opsat for sig selv og sin kone ud mod vejen til ejendommen har nu ligget halvt væltet flere år, og ingen har påtaget sig ansvaret for at få den rejst igen.
12/10 1981
Kunstmaler Søren Anius overdrog i dag sin ejendom "Fager Li" i Egum til Fredericia Kommune. Ved det foto der blev taget ved lejligheden var følgende til stede;
Søren Anius.
Sophie Anius.
Stadsingeniør Knud Hansen.
Byrådsmedlem Børge Feddersen.
Byrådsmedlem Arne V. Nielsen.
Byrådsmedlem Grethe Clausen.
Byrådsmedlem Søren Skov.
Byrådsmedlem Johannes Thorsen.
Skovfoged N. H. Jensen.
13/10 1981
Anius overdrog sine kunstværker til kommunen.
Bevæget, som det følelsesmenneske han er, overdrog kunstmaleren Søren Anius i går hele sin skulptur- og billedsamling til Fredericia kommune. Det skete som et forskud på den arv, som Søren Anius og hustru lader tilflyde kommunen,
Overdragelsen af skulptur og billedsamlingen skete på kunstmalerens bopæl Fager Li, ved Rands Fjord, i de bedst tænkelige maleriske omgivelser som var situationen værdig, nemlig med gule efterårsblade, de første trækfugle, heftige vindstød med regn og hagl. Alt sammen ting som markerede, at efteråret går ind og at året går på hæld.
- Kunsten i vor tid befinder sig stort set i en kæmpe bølgedal sammenlignet med tidligere tider, sagde kunstmaleren Søren Anius. Sådanne bølgedale har vi før set, og op af disse har rejst sig det store igen. Jeg tror, det vil ske snart. Men den der intet har på hjerte at sige, kan kun lave dekorative ting, som selvfølgelig kan være til en vis nytte. Det har blot intet med kunst at gøre.
Dog må det erkendes, at selv store kunstnere kan blive trætte og arbejde på rutinen. Måske for at eksperimentere og forsøge nye veje, alt uden at sige noget. Derfor er virkelig stor kunst så yderst sjældent. Men i de trætte perioder, kan indhentes erfaringer i det formmæssige, som kan være til gavn, når sindet virkelig står med ryggen mod muren.
Det er der utallige eksempler på, og det er derfor, at kunst er en sjældenhed, sluttede Søren Amus
1967 bestemte Søren Anius og hustru Sofie Anius, at ejendommen "Fager Li" i Egum, hvor de bor, skulle testamenteres til Fredericia kommune. Dog skulle kunstneren og hans hustru have lov til at blive boende på stedet.
Denne arv vedtog Fredericia byråd i 1967 at modtage, og Søren Anius gav endnu et forskud på sin arv i går, hvor han skænkede Fredericia kommune samtlige sine kunstværker, bestående af både billeder og skulpturer. Det skete ved den lille højtidelighed på "Fager Li" i Egum. Ejendommen ligger på en sydvendt skråning i en mindre skov og med udsigt ned over Rands Fjord og de mange store gårde på nordsiden.
Til stede var viceborgmester Sv. E. Hansen og medlemmer af byrådets kulturudvalg, nemlig Inge Nielsen, borgmester J. B. Nielsen, Ninna Vestergaard, Kjeld Pedersen og Preben Mose. Fredericia Museum var repræsenteret ved næstformanden i museumsforeningen, amtsinspektør Ø. Kotyza og museumsinspektør Søren Jakobsen.
Søren Anius' tanker med gaven er, at hovedbygningen skal indrettes til en slags museum for blandt andet tegninger og raderinger. Hans arkiv, hvor der nu er en del billeder, skulle gerne fortsat udgøre et arkiv, og samtidig synes Søren Anius, at der også skal bygges en udstillingsbygning.
Viceborgmester Sv. E. Hansen takkede for gaven, men understregede samtidig, at nu må økonomien i de kommende år jo afgøre, hvad der skal ofres på stedet.
Indtil videre sker der ikke noget.
Selv om den gamle bindingsværksbygning og tilstødende maleriske arealer er testamenteret kommunen, bor Søren Anius fortsat på stedet og selv om hans kunstværker er overgivet Fredericia kommune, har Anius dem fortsat i sin varetægt.
De af hans malerier der i dag kommer i handelen sælges til meget beskedne priser.
I 2021 kunne et stort naturalistisk olimaleri af et skovparti i fin ramme kun opnå en pris på 300 kr. på en netauktion.
Billederne er signeret Anius P, - Anius Pedersen eller Anius efter at han i 1965 fik Pedersen slettet så mellemnavnet Anius blev hans efternavn.
Værdien af de værker han efterlod sig, ville slet ikke kunne veje udgifterne til et evt. museum op. Selv om man satte dem til en værdi af 1.000 kr./stk. ville de kun være en mio værd og det får man ikke meget kunstmuseum for. Man har registreret værkerne han efterlod, men vist aldrig fået dem vurderet af en kunstekspert.
I anledning af 100-året for hans fødsel afholdtes 2010 en udstilling med et uddrag af hans værker i kunstsalen i Kongensgade:
Fredericia Dagblad 4 sep. 2010
100 års-udstilling åben
"Søren Anius udstillingen giver blot en lille smagsprøve på de i alt 1.500 værker, som Fredericia Kommune har i depot, efter de blev testamenteret til kommunen af Anius. Han var en utrolig produktiv kunstner i sit atelier på Fagerlien i Egum. Hans produktion og de udvalgte billeder på udstillingen viser meget tydeligt den sindsstemning, han var i, da penslerne blev fundet frem. Fra de blide rolige billeder i 40'erne til hans hidsige vrede portrætter i 70'erne. Udstillingen kan ses frem til den 19. september i Kongensgade 111."
|