Han blev født i Fredericia den 10. januar 1869 og døbt i Sct. Michaelis kirke 29/3 som søn af partikulier og fhv. handskemager Andreas Bardram og hustru Pauline Sofie f. Krogh.
Faderen var medlem af De danske Våbenbrødre og veteran,
Efter at have taget studentereksamen ved Fredericia Lærde Skole, blev han cand. polyt. i januar 1894. Fra 1. marts samme år var nan et par måneder tegner ved Tuxen & Hammerichs Maskinfabrik i København
Fra oktober 1894 til august 1895 var han ingeniørassistent ved Københavns vandværk. Fra september 1895 til august 1896 ingeniør hos Hoffmann & Gunnarson under anlæggelsen af Svendborg-Nyborg banen. Fra august 1896 var han et år ingeniørassistent hos stadsingeniøren i Odense.
1. august 1897, blev han stadsingeniør i Fredericia.
23/9 1897 var han blevet gift i Sct. Mathæus kirke i København med Johanne Emilie Madsen, født i Saxkøbing 12/07 1874 som datter af købmand Laurits Madsen og hustru Ane Nielsine Andersen i Saxkøbing.

Fredericia Dagblad 1/7 1897:
Ny Stadsingeniør.
Cand. polyt. Will. Bardram ansattes på byrådets møde i går som ny stadsingeniør her i byen fra 1. august. Hr. Bardram, der er søn af handskemager Bardam her i byen, er for tiden assistent hos stadsingeniøren i Odense.

Han skulle desuden fungere som havneingeniør og som bygnings- og brandinspektør.
Han blev gift i Sct, Marcus kirke i København 1897 med Johanne Emilie Madsen, der var født i Sakskøbing 12/7 1874 som datter af bogholder Laurits Madsen og hustru Anna Vilhelmine.
I starten boede de i Jyllandsgade 44 a, men købte senere ejendommen Danmarksgade 69.
Parret fik to år efter ankomsten til Fredericia datteren Anna født 11/6 1899 og sønnen Andreas født 18/6 1908.
Hans kone døde allerede 18/2 1927, kun 52 år gammel og resten af livet havde han en husbestyrerinde ansat.
Tillige skulle han fungere som havneingeniør og som bygnings- og brandinspektør.
Det var en meget omfattende og betydelig virksomhed, som stadsingeniør Bardram kom til at stå i spidsen for gennem de mange år, indtil han i 1936 fratrådte sit embede.
Hans stilling førte med sig, at han, praktisk talt, blev rådgiver og vejleder på så at sige alle områder, ikke alene teknisk, men også i administrativ henseende.
Den udvikling som by og havn har gennemgået inden for hans lange embedstid, er enorm og kendetegnes for byens vedkommende gennem omordningen af hele kloaksystemet. Anlæg eller overtagelse af talrige nye gader og veje. Anlæg af helt nye kvarterer og andre store anlæg af forskellig art, og for havnens vedkommende af de gentagne store udvidelser og nyanlæg.
Stillingerne som brandinspektør og som bygningsinspektør var heller ingenlunde senicureposter. Brandvæsenet blev under Bardrams ledelse moderniseret og et fast brandkorps oprettet i stedet for det gamle, værnepligtige korps. Dette faste korps blev efterhånden forsynet med de nyeste og bedste redskaber og blev et elitekorps.
Bardrams indsigt og erfaring på dette område anerkendte hans kolleger ved at vælge ham som formand for brandinspektørforeningen i Danmark og ministeriet ved at udnævne ham til medlem af kommitéen til bekæmpelse af brandfare. Også som bygningsinspektør har et betydeligt og til tider utaknemligt arbejde hvilet på hans skuldre.
Selv arbejdet som sagkyndig ved køreprøver påvilede ham da de første biler kom til byen efter århundredeskiftet.
I 1936 måtte han gå på pension efter 39 års arbejde for byen. Han blev ramt af sukkersyge der bevirkede, at begge hans fødder måtte amputeres og hans otium blev ret kort. I 1943 døde han på grund af komplikationer med sukkersygen og begravedes ved siden af sin hustru på Trinitatis kirkegård. Han var ridder af Dannebrog.
Hans datter var gift med direktør Damgaard-Nielsen, De danske Spritfabrikker og sønnen var ansat som ingeniør på fabrikken "Atlas" i København.

19/3 1943-Fredericia Dagblad
William Nicolaj Bardram, Danmarksgade 69
Død 18/3 1943, bisat 22/3 fra Trinitatis kirke. Urne nedsat på kirkegårdem16/4.
Enkemand efter Johanne Emilie Madsen, søn af handskemager Andreas Bardram og hustru Pouline Sophie Krogh, født 10/1 1869 i Fredericia, Michaelis sogn. 74 år ved død
Ingeniør Bardram var født den 10. januar 1869 og blev således godt 74 år gammel.
Han var søn af handskemager Bardram her i byen, og hans kone Johanne Emilie Madsen døde 18/2 1927 i Risskov-Vejlby og begravedes 22/2 på Trinitatis kirkegård. Hun var datter af bogholder Laurits Madsen og hustru Anna Vilhelmine og født 12/6 1874 i Saxkøbing. 52 år. Død af apoplex cerebri.

Ft. 1925 Danmarksgade 69, Bardram er ejer af huset.
William Nicolaj Bardram f. 10/1 1869 i Fredericia, husfader, stadsingeniør
Johanne Emilie f. 12/7 1874 i Sakskøbing, husmoder
Andreas Bardram f 18/6 1908 i Fredericia barn
Andreas gift med Helene, ingeniør på Atlas i København
Datter Anna født i Fredericia 11/6 1899. gift med direktør på spritfabrikken, Damgaard-Nielsen.

Dødsfald
Nekrolog 19/3 1943 i FD
Fhv. stadsingeniør Bardram døde i aftes kl. 7 i sit hjem her i byen.
Ingeniør Bardram var født den 10. januar 1869 og blev således godt 74 år gammel.
Han var søn af handskemager Bardram her i byen, og efter at have taget studentereksamen ved den herværende latin- og realskole, uddannede han sig videre til cand. polyt.
Efter endt eksamen blev han assistent ved Københavns vandvæsen og senere ingeniør ved bygningen af Svendborg-Nyborg banen og derefter assistent hos stadsingeniøren i Odense indtil han den 1. august 1897 blev ansat som stadsingeniør her i Fredericia.
Tillige skulle han fungere som havneingeniør og som bygnings- og brandinspektør.
Det var en meget omfattende og betydelig virksomhed, som stadsingeniør Bardram kom til at stå i spidsen for gennem de mange år, indtil han i 1936 fratrådte sit embede.
Hans stilling førte med sig, at han, praktisk talt, blev rådgiver og vejleder på så at sige alle områder, ikke alene teknisk, men også i administrativ henseende.
Den udvikling som by og havn har gennemgået inden for hans lange embedstid, er enorm og kendetegnes for byens vedkommende gennem omordningen af hele kloaksystemet. Anlæg eller overtagelse af talrige nye gader og veje. Anlæg af helt nye kvarterer og andre store anlæg af forskellig art, og for havnens vedkommende af de gentagne store udvidelser og nyanlæg.
Stillingerne som brandinspektør og som bygningsinspektør var heller ingenlunde senicureposter. Brandvæsenet blev under Bardrams ledelse moderniseret og et fast brandkorps oprettet i stedet for det gamle, værnepligtige korps. Dette faste korps blev efterhånden forsynet med de nyeste og bedste redskaber og blev et elitekorps.
Bardrams indsigt og erfaring på dette område anerkendte hans kolleger ved at vælge ham som formand for brandinspektørforeningen i Danmark og ministeriet ved at udnævne ham til medlem af kommitéen til bekæmpelse af brandfare.
Også som bygningsinspektør har et betydeligt og til tider utaknemligt arbejde hvilet på hans skuldre.
En bygningsinspektør skal jo påse, at byggelove og vedtægter overholdes og påtale overtrædelser. Det bliver man ikke populær af.
Stadsingeniør Bardram var i besiddelse af mange egenskaber, der gjorde ham velegnet til den omfattende virksomhed, han gennem mange år udfoldede og som gjorde ham agtet og afholdt af alle han kom i berøring med.v Han var af naturen rolig, nøgtern, klar og grundig, jævn og ligefrem af væsen. Dertil var han pligtopfyldende og arbejdsom som få. Han var den udprægede forhandlingsmand og forstod altid at finde frem til at forlige de modstridende interesser og anskuelser, han skulle bringe til at virke sammen. Der kræves ofte megen smidighed for, indenfor en så forgrenet virksomhed, som en bys administration er, at opnå et tilfredsstillende resultat, og ingeniør Bardram forstod altid at udfolde disse egenskaber, hvor det gjordes behov. Dertil var han loyal og redelig i al sin færd og som privatmand i besiddelse af lune og en sans for humor, der lå ikke så lidt over det almindelige.
I 1936 tvang hans svigtende helbred ham til at trække sig tilbage. Det blev ikke noget fredfyldt otium, der blev ham forundt. Hans sygdom, en ondartet sukkersyge, udviklede sig til koldbrand, og han måtte først lade den ene og et par år senere også den anden fod amputere, således at han blev helt hjælpeløs. Han bevarede trods alt sindsligevægt og sit humør til det sidste.
For en måneds tid siden stødte der imidlertid forskellige komplikationer til, som han ikke mere havde kræfter til at modstå og som nu har medført døden.
Hans sidste, tunge år blev dog i meget væsentlig grad mildnet gennem den opofrende og kærlige pleje, der blev ydet ham af hans husbestyrerinde, frk. Damgaard-Nielsen, en søster til hans svigersøn, direktør Damgaard-Nielsen, De danske Spritfabrikker.
Ingeniør Bardram blev enkemand for ca. 15 år siden. Han efterlader sig en datter, gift med ovennævnte direktør Damgaard Nielsen, og en søn, der ere ingeniør ved fabrikken "Atlas" i København. Afdøde var ridder af dannebrog.

Var testamenteexecutor i forbindelse med bygningen af Den Johnsonske Stiftelse.

W. N. BARDRAM SOM UNG

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286