FREDERICIAS HISTORIE
Personnavne der knytter sig til byens historie.
Samlet og redigeret af Erik F. Rønnebech ©


HANS GRAM BØNNELYCKE
(1830-1914)

Han blev født Søndergade 24 i Horsens, der var hans bedstemors gård, den 9/11 1830 og døbt 3/12 i Vor Frelser Kirke.
Han var søn af tobaksfabrikant Lauritz Bønnelycke (1801-1854) og Louisd Lucie Beckmann (1803-1872)
Faderen overtog Bertel Bruuns tobaksfabrik i Fredericia i 1834 hvorefter familien flyttede til Fæstningsbyen.
Fabrikken blev et familieforetagende og børneflokken voksede til 9.
Hans Gram tog til København, hvor han studerede 1 år på et privat handelsakademi, men måtte 1848 rejse tilbage til Fredericia og overtage faderens fabrik, da denne var bleven ramt af en sindssygdom og fra 1847 ikke længere kunne passe forretningen.
Hans Gram Bønnelycke flyttede ikke så længe efter moderens død til København, og boede der til sin død, 83 år gammel. Da moderen døde i 1872 begyndte familien at afvikle virksomheder og bygninger og kun Hans Gram Bønnelycke boede stadig i byen. Resten af familen havde forladt den.
Hans Gram flyttede derefter til København, hvor han boede frem til sin død 13/7 1914, da han boed Jernbaneallé 48,2 i Vanløse. Hans kiste blev bragt til Fredericia, hvor han begravedes 16/6 1914 fra Sct. Michaelis kirke og ligger på Assistens kirkegård.
Han udgav bøgerne: "Fra belejringstiden i Fredericia 1849" og "Minder fra 1864" samt skrev "Fredericia i 1930'erne og 1940'erne. i Fredericia Avis, senere trykt i Vejle Amts Årbøger.
Desuden var han startet på at oversætte værket "Paradise Lost" af Molton fra engelsk til dansk, men fuldførte det ikke.
Bønnelycke familien var særdeles haveinteresserede og anlagde midt i 1800 tallet et lille anlæg, der lå hvor museet i dag ligger, med en svanedam og lysthuse som på sommerdage blev ilumineret med kulørte lamper, ligesom der blev affyret fyrværkeri.
Hans Gram Bønnelycke var ugift.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286