Han blev født i Erritsø i den gamle slægtsgård Ussinggaard i bygaden som søn af gårdmand Anders Rasmussen og hustru Karen Jeppesdatter. I 1905 fik han og resten af slægten navnebevis på slægtsnavnet Ussing. Hans bror Mikkel Andersen Ussing overtog gården efter forældrene og da Hans fyldte 90 år i 1939, var de to de eneste der var tilbage af en stor søskendeflok.

Han tilegnede sig i sin barndom ualmindelig gode skolekundskaber, som han i sin ungdom udvidede ved et ophold på Lyngby Landbrugsskole.
Efter at han havde gennemgået praktisk uddannelse som landvæsenselev, rejste han til udlandet og var således forvalter på et gods i Skåne.
Da en årrækkke var gået, drog han atter til Danmark, hvor han 1. maj 1886 holdt bryllup med en datter af gårdejer Windeløw i Sønderskov, Margrethe, der da var enke efter hotelejer Jakobsen, Odder.
Efter giftermålet forpagtede de 1/41886 Fuglsanggaard med tilhørende restauration.
Med stor dygtighed lededes både landbruget og restaurationsvirksomheden her i ca. 40 år, kun afbrudt af et par års tid, hvor Ussings kærlighed til landbruget havde drevet ham til at overtage sin hustrus fødegård i Sønderskov.
Fuglsang blev dog deres fremtidige hjem, og mange fredericianere mindes sikkert den tid, da Ussing var vært og fru Ussing værtinde på Fuglsang.
Som restauratør undgik han således ikke at blive kendt med en mængde mennesker, men dette forhindrede dog ikke, at kærligheden til hjemmet og slægten bevaredes.
Ja, det var et særkende blandt den store søskendeflok, at der altid var god enighed og et udmærket sammenhold i familien, ligesom Ussing ofte var den, der ifølge sine økonomiske gode livsvilkår kunne træde hjælpende til.
Hans interesser strakte sig ud over dagliglivet. I en diskussion grundede han sine anskuelser dybt og sagligt. I politisk henseende var han altid og er endnu en god venstremand. Sin store interesse for litteraturen havde han bevaret op i sin høje alderdom, idet han stadig læste bøger fra biblioteket.
Da ægteparret var barnløst, lod ægteparret andre børn nyde godt af det gode hjem i Fuglsang. Således to af broderen, karetmager Rasmus Ussings børn i Erritsø. Hans Søn dr. Pihl. lektor Henrik Ussing, boede som barn på Fuglsanggaard og gik derfra i latinskolen i Fredericia, og datteren Karen Ussing, gik på søstrene Andersens skole. Endvidere tog Ussing til sig en søn af fhv. godsforvalter Hastrup, Constantin Hastrup, som i 25 års alderen, kort efter at være blevet gift, blev revet bort af en heftig sygdom.
Constantins forældre boede da i Hannerup, hvor faderen var blevet repræsentant.
Ussing tilbragte sine sidste år i Fredericia som enkemand, hvor han bliver passet af sín niece, pens. lærerinde Karen Ussing, og sin slægtning Sørine Ussing.
Han var til det sidste stadig den gode vært, også når ungdommen kom forbi. "Så", sagde Ussing, "skal der være festlighed med "lys i taget" og vin og cigaretter". Så "satte han sig på sin trone", som de unge udtrykker sig. En replik, der var arvet efter en ironisk udtalelse efter en gårdejer i Erritsø, da Ussing havde overtaget forpagtningen af Fuglsanggaard og havde anbragt en stol på en forhøjning ved vinduet, hvor han havde sin yndlingsplads, og så spøgte og glædede han de unge og kan endnu med sit lune fremføre citater, der passede til situationen. De unge elskede den gamle skikkelse. Han var, med et kært udtryk, stadig familiens farbror Hans, der både ved sit humør og sine midler spredte glæde omkring sig.
Ussing bar medaljen for ædel dåd, idet han som yngre en gang har reddet menneskeliv.
Hans Andersen Ussing døde den 25/10 1839, samme år han var fyldt 90 år.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286