Han blev født 21/12 1924 i Gothersgade 7 i Fredericia, som søn af elinstallatør Niels Christian Lundholt f. 3/1 1891 i Hadsund og hustru Kirstine Marie Hansen f. 16/5 1892 Vesterbæk. Han blev døbt i hjemmet 25/1 1925 og fremstillet i Sct. Michaelis kirke 30/8 1925. Forældrene blev viet i Hadsund 2/12 1918.
Faderen var født i Hadsund 3/1 1891 og moderen i Vesterbæk 16/5 1892.
Faderen var elinstallatør og havde, da han blev født, sin forretning og privatbeboelse i Gothersgade 7.
Han blev konfirmeret i Trinitatis kirke 2/4 1939 og boede da Gothersgade 15.
Den 18. maj var han som elektrikerlærling, sammen med en svend, ude at arbejde på nogle gårde i Erritsø. Om natten var et engelsk bombefly blevet skudt i brand og fakdt ned i skoven ved Hindsgaul, Da det blev fyraften cyklede de over for at se hvor flyet faldt ned og det lykkedes dem at finde nogle genstande fra flyet. Det lykkedes og svenden fandt et flyverur fra en af de omkomne, hvor viserne var brændt fast som følge af branden. Uret ville han prøve at få repareret hos urmager Ejvind Nielsen i Vendersgade. Det kunne dog ikke repareres men urmageren var interesseret i at erhverve det, og byttede det med et nyt skoleur. Han rengjorde det og siden lå det i pengekabet til han lukkede urmaterforretningen. Han besluttede i den anledning at forære uret til Middelfart Museum.

Efter at have taget realeksamen fra latinskolen, kom han i 1941 i elektrikerlære hos sin far. Det var året efter, at Danmark var blevet besat af tyskerne.
Han var da allerede startet med at chikanere den tyske besættelsesmagt og byens værnemagere f.eks. ved at smadre ruder og tegne hagekors på deres huse.
Han kom i kontakt med terrænsportsforeningen der var først med at starte en modstandsbevægelse i byen. Medlemmerne var for de flestes vedkommende elever på Fredericia Gynmasium.
Fra drengestreger blev det efterhånden til omgang med sprængstoffer og egentlige sabotageaktioner rettet mod højspændingsmaster, samleskinner og jernbanespor.
Da gestapo fik optrævlet flere sabotagegrupper, og de der blev taget kom under tortur og forhør på Staldgården i Kolding, var hans navn blevet nævnt. I første omgang uden at der skete noget. Da en af hans nærmeste kammerater blev taget af Gestapo og hans navn atter blev nævnt, fik han af Finn Dahlgaard, en af lederne, besked på at komme væk hurtigst muligt. Han havde netop låst døren til sin faders butik, da han så gestappos karakteristiske DKV standse uden for forretningen og gestapofolkene var henne og tage i døren, men gik igen da de fandt den låst og derfor antog, at der ingen var i forretningen. Så fik han i en fart pakket en kuffert og flyttede til Jordrup, hvor han kaldte sig Niels Erik Larsen og hvor ingen ville lede efter ham. Han ville herfra fortsætte sabotageaktionerne i Fredericia men da Finn Dahlgaard, der sammen med havnemøller Axel Pedersen ledede aktionerne i byen, blev taget, valgte han at forsøge at komme til Sverige for at tilslutte sig Den Danske Brigade.
Det lykkedes ham at komme med en båd over Øresund, og han undgik med nød og næppe at blive opdaget i sit skjul, da båden blev stoppet og undersøgt af et tysk patruljefartøj.
15. februar 1945 nåede han til Håtunaholm i Sverige, hvor han meldte sig til tjeneste i brigaden. Træningen, der mest foregik i nærheden af Stockholm, var meget hård og efter engelsk forbillede.
Fjorten dage før befriel­sen blev brigaden sendt til området omkring Malmø, så den var klar til indsats da man forventede at tyskerne snart måtte kapitulere.
Kl. 23.55, den 4. maj blev brigaden gjort klar til kamp. Tyskerne havde kapitule­ret, men ingen vidste, om de 110.000 mand, som ty­skerne havde stående i Danmark, plus sympatisø­rer, ville efterkomme or­dren.
Brigaden havde nogle mindre kam­pe i Helsingør, da de om formiddagen var færget derover. Og i København, da den marcherede ind, var der nogle Hipo-folk, der fra tagene skød efter os. Det kunne være endt meget alvorligt, men de ramte ikke særlig godt og brigaden fik kun såret et en­kelt medlem.
Få dage efter blev Den danske Brigade sendt med toget til Kolding.
Herfra blev den, selv om den havde motor­køretøjer, sendt på march til Haderslev. Nærmest sym­bolsk, at gå ind i Sønderjylland, og naturligvis blev de danske brigadesoldater modtaget fantastisk af sønderjyderne i Haderslev.

Niels Ebbe i brigadeuniformen 1945

De følgende dage kørtes brigaden til grænsen i biler.
Tyskerne, der var på vej til fods hjem, skulle afvæbne dem. Det foregik under engelsk kommando. Brigaden skulle især sørge for at ingen danske stikkere. der havde iklædt sig tysk uniform for på den måde at forsøge at undgå retfærdigheden i at ske fyldest, slap igennem.
I den næste halvanden måned blev der ved at kom ty­skere gående, i større eller min­dre grupper, der var på vej hjem mod deres totalt ødelagte land.
Han kom tilbage i sin læreplads og fik sit svendebrev som elektriker. I 1948 blev han færdig som stærkstrømsingeniør på Aarhus Teknikum. Det bekendtgjordes i Fredericia Dagblad således: Ved Aarhus Elektro Teknikum har Niels Ebbe Lundholt bestået eksamen som ingeniør i elektronik med første karakter.

Han vendte tilbage til faderens firma som i 1949 var flyttet til Købmagergade.
I 1949 boede han på Prinsesse Benediktes Alle 15, i Dalum sogn ved Odense.
3/7 1949 giftede han sig i Dalum kirke med kassererske Aase Andreasen, der var født i Aarhus 11/6 1931 og adopteret 23/5 1933 af montør Jens Andreasen og hustru Mary Kirstine f. Hansen, Gefionsvej 4 i Fredericia. Hun boede i 1949 på Prinsesse Benediktes Alle 5 i Dalum sogn. Brylluppet bekendtgjordes 1/7 1949 således i Fredericia Dagblad:
"Søndag den 3. juli vies frk. Aase Andreasen, datter af montør Andreasen, Gefionsvej 4, til ingeniør Ebbe Lundholt, datter af installatør Lundholt, Danmarksgade."

Ægteparret fik 3 børn:
Datteren Anne Birgitte blev født 11/6 1952 på Sct. Joseph hospital i Fredericia og døbt i Trinitatis kirke 17/8. Familien boede Danmarksgade 27.
Hun opnåede at blive erhvervsminister i Schlütterregeringen, og bestred store poster i erhvervslivet.
Sønnen Niels Ebbe, der i 1996 var afdelingsleder hos AEG i København,
Sønnen Jens Christian der i 1996 var ingeniørstuderende.
I 1953 meldte han sig ind i hjemmeværnet men med tiden blev han noget utilfreds med den måde hjemmeværnet udviklede sig på.
I 1956 var han med til at starte "Fredericia Fægteklub" og sad i bestyrelsen.
I 1964 blev familiefirmaet overtaget af elinstallatør Rousing og Niels Erik Lundholt fik derefter forskellige jobs i Odense og Fredericia.
I 1967 startede han så sit eget rådgivningsfirma på adressen Danmarksgade 36 og reklamerede med rådgivning i elinstallationer, stærk- og svagstrøm samt belysningsanlæg. Han boede da i villaen på Anholtvej 5. Firmaet lukkede han i 1982 for at gå på pension. I oktober 1996 blev han syg og overvandt ikke sygdommen. Han døde 72 år gammel den 9/2 1996 og bisattes fra Sct. Michaelis kirke 14/2.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286