Han blev født 4. april 1878 i Kerteminde som søn af skipper Hans Rasmussen og Mette Pedersdatter.
Efter sin komfirmation kom han i lære på orlogsværftet i København og tilbragte de næste 9 år i marinen hovedsageligt ved søminekorpset.
I 1901 forlod han Danmark for at rejse til i Østen. Han kom til at arbejde i den danske ingeniør Westenholz' elektricitetskoncern i Bankok i det daværende Siam, nu Theiland, hvor Westenholz bl.a. stod for at indføre elektriske sporvogne der var i fuld drift i Bankok i 1894, tre år før den første elektriske sporvogn kørte i København.
Han vendte tilbage til Danmark og startede 1907 egen elinstallatørvirksomhed i Dalsborg ved Akseltorv. 20/4 fik han leverancen og opstillingen af ledningsnettet ved Fredericia Elektricitetsværk. En ordre til 85.000 kr. Avisen skrev: "Hr. Rasmussen har været kabelmester ved Horsens Elektricitetsværk, men han har opgivet denne plads og har fra april flyttedag nedsat sig her i byen, hvor han agter at drive en stor installationsforretning.

I 1913 startede han Fredericia Maskin- og Elektro-mekaniske Fabriker, der 10/1 1918 omdannedes til aktieselskab med ham selv som administrerende direktør og med en aktiekapital på 400.000 kr. der senere udvidedes til 600.000.
Han giftede sig 1. gang med Anna Katrine Jensen fra København, datter af lagerarbejder Jens Baltager Jensen og Anna Johanne Jørgensen.
Anna døde af influenza (Den Spanske syge) 39 år gammel den 15/12 1918 og begravedes på Trinitatis kirkegård. Ægteskabet var barnløst.
Året efter den 30. august 1919, giftede han sig med sygeplejerske Anna Magdalene Peuckert (1877-1946), der var en god veninde af hans afdøde kone.
Anna Magdalene blev født i Larsbjørnsstræde 4, København den 4/1 1877 som datter af snedkermester Franz Oscar Peuckert og hustru Emilie Christine Margrethe f. Larsen, døbt i Vor Frue kirke 1/4 1877 og konfirmeret i Sct. Johannes kirke 23/3 1891. Familien boede da Thuresensgade 4. I 1890 boede familien H.C. Andersensgade 4, 3. sal.
De adopterede et par mdr. efter vielsen en udøbt pige, født 16.11.1917 af Ellen Johansine Winther i København. Pigen døbtes Bodil Margrethe Peuckert Rasmussen 24/11 1919 i Trinitatis kirke, Fredericia , hvor hun også konfirmeredes i 1931. Hun blev gift 28/3 1942 i Trinitatis kirke med civilingeniør Povl Egon Malmstrøm, 10.8.1917-26.7.1985, Han var søn af tømrer Svend Aage Emil Malmstrøm (1890-1969) og Johanne Christensen (1891-1964). Hun døde 6.7.1995.

I 1923 kom han i elektricitetsudvalget som repræsentant for elektroinstallatørerne og var en af stifterne af "Protektor". Han var medlem af bestyrelsen fra 1923-28 og næstformand fra 1926-28.
Fra 1924-38 var han medlem af provinsinstallatørernes bestyrelse og næstformand fra 1925 - 38.
Desuden var han bestyrelsesmedlem i selskabet Cold stores der opførte store dybfrostlagre samt formand for Fredericia Teater.
I 1932 skænkede han byen et springvand til opstilling på Akseltorv. Springvandet stod her indtil det blev fjernet i 2007, da torvet blev renoveret.
Han var en meget belæst person der interesserede sig for religionsfilosofi og østens mystik, sam de store verdensfilosoffer.
Han havde et specielt forhold til sine ansatte som han udvalgte med omhu. Han var skarp og slagfærdig i replikken og en stor begavelse.
Han opførte en villa på Fælledvej 36 som han opkaldte Addy efter den skonnert hans far sejlede med og havde en 5te part i. Skonnerten var ejet af den kendte maler Johs. Larsens far, købmand og skibsrederJeppe Andreas Larsen i Kerteminde.

TOPSEJLSSKONNERTEN ADDY AF KERTEMIND
Maleri af Christian Echardt (1832-1914)

Omtale i forbindelsen med hans 25-års forretningsjubilæum 5. april 1932:
Et 25 års jubilæum i Fredericia
I begyndelsen af 1907 fik Fredericia en ny borger, der i årene siden har betydet adskilligt for sin by. Ikke sådan at forstå, at det var en statsborger, der holdt sit indtog. Nej, en ung, rask, arbejdsivrig og handlekraftig mand.
Af denne verdens gods og guld havde han næppe meget. Han havde det som Napoleons grenaderer. Hele verden stod dem åben.
I Fredericia Dagblads tekstspalter den gang afspejlede begivenheden sig således:
"Leveringen og opstillingen af ledningsnettet til elektricitetsværket er overdraget installatør E. Rasmussen, "Dalsborg", for en sum af ca. 85.000 kr. Hr. Rasmussen har været kabelmester ved Horsens elektricitetsværk, men har opgivet denne plads og har nedsat sig her i byen, hvor han agter at drive en større elektricitetsforretning."
Ja selve installationsforretningen åbnedes først ved flyttedagstid, men borgerbrevet udstedtes pr. 5. april, og den dag er således jubilæumsdagen.
Viden om i verden fo'r E. Rasmusssen, inden han slog sig til ro i Fredericia.

Dir. E. Rasmussen

Som født 4. april 1878 i den gamle skipper- og fiskerby Kerteminde, stod hans hu til søen og dens skumsprøjt og eventyrlige liv. Som 11 årig gik rejsen til marinens elevskole. Skolechefen, kommandør Wulff, skal have set strengt på kertemindedrengen og afsløret, at han var mødt lovlig tidligt, men efter konfirmationen kom drengen dog ind på elevskolen og gennemgik hele uddannelsen.
Denne værdi for hans senere livsgerning, afspejles måske bedst i den tale, E. Rasmussen sidste sommer som vært, holdt ved festen for de marinere, der på sommertogtet gæstede Fredericia. E. Rasmussen sagde her bl.a., at han stadig stod i gæld til marinen. "Jeg lærte der, hvad den tids unge mænd havde godt af."
Efter endt udkommando under gamle kommandør Irmingers kommando, rejste E. Rasmussen til fjerne himmelstrøg, bl.a. til Siam (Thailand), hvor han i nogle år var ansat i Siams elektricitetskompagni. Da han atter vendte tilbage til de hjemlige farvande, var det egentlig med det formål, på ny at søge fremmede græsgange. Både Amerika og Finland vinkede. Det blev fædrelandet i stedet. Det var i årene, hvor elektriciteten havde sit store fremstød her i landet. Rasmussen fik sin første virketid i Hårby ved Assens. Derefter i Horsens, hvor han en tid var kabelmester ved det nyoprettede elektricitetsværk, men lysten efter den selvstændige virksomhed var der og 5. april 1907 startede han sammen med P. Christiansen egen virksomhed i Fredericia. Efter samstemmende, datidige beretninger, var det et lykkeligt kompagniskab, men Christiansen, der havde kviksølv i blodet, gik hurtigt bort, savnet af alle medarbejderne som det prægtige, særprægede menneske han var. Christiansen blev kun 35 år gammel. Han ligger begravet på Assistens kirkegård.
E. Rasmussen fortsatte derefter forretningen for egen regning.
Det blev en lykkelig tid, har han sagt ved lejlighed. Det bar fremad, vi anede, hvad fremtiden bar i sit skød.
Fra at være et rent lokalt firma, blev det et landsfirma.
Det første arbejde, ved licitation, var, som allerede nævnt, at bygge ledningsnettet i Fredericia. Samme år kom Esbjerg. Et arbejde til 90.000 kr. Næste år Odense, det følgende år Nakskov, Nykøbing Mors, o.s.v.
I årene siden er forretningen udviklet skridt for skridt. Der findes vel næppe den by eller egn, uden at firmaet (der i 1913 blev omdannet til aktieselskab) har haft elektricitetsarbejde i kraft af, at det var bedst og billigst.
Selskabets virksomhed spænder nu, praktisk talt, fra Skagen til Gedser. Hvor omfattende virksomheden er, fremgår måske bedst af den omstændighed, at det i en årrække har udbetalt næsten en halv million kroner årlig i arbejdsløn til funktionærer og arbejdere.
En af hemmelighederne ved firmaets succes i forretningslivet er, foruden reelt arbejde, måske den, at firmaets ledelse har formået at fastholde et godt samarbejde såvel med funktionærer som arbejdere. Adskillige, deriblandt flere af dir. E. Rasmussens nærmeste medarbejdere, har været i tjenesten næsten samtlige 25 år. Fra alle i firmaet, fra øverst til nederst, gælder det, at de ser op til chefen med ærbødighed og hengivenhed. Hans energi har virket inciterende rækkerne igennem.
I disse dage er det netop ca. 40 år siden at dir. E. Rasmussen drog fra sit fædrendehjem i Kerteminde. Viden om har forholdene draget ham overalt her i landet, som fjerne verdensdele, men vi tager næppe fejl ved at påstå, at han har været glad ved at havne i den by, hvor han nu har sin virksomhed, hvilket han for øvrigt viste for nylig, ved at skænke en rundelig sum til springvandet på Akseltorv som tak for husly gennem 25 år.
Jævnsides med sin forretningsvirksomhed, har dir. E. Rasmussen igennem årene beklædt en lang række tillidshverv. Vi nævner blandt mange andre, at han i en årrække (fra 1913-17) var medlem af Fredericia Byråd og fra 1920-30 var formand for repræsentantskabet i "Banken for Fredericia og Omegn".
Jubilaren unddrager sig alle jubilæumsfestligheder ved allerede midt i denne uge, sammen med sin hustru, at tiltræde en rekreationsrejse. Ægteparrets venner vil på denne rejse ønske dem ny, friske kræfter til dagens gerning.

VILLA ADDY PÅ FÆLLEDVEJ 36 BLEV NEDREVET 1980

Inden hans død havde ægteparret oprettet legatet: "Fabriksdirektør af Fredericia E. Rasmussen og hustru Anna Magdalene Rasmussen, født Peuckert´s Legat."
Af legators efterladte formue at udbetale renter af formuen til Bodil Margrethe Peuckert Malmstrøm. Efter dennes død til Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse.
Emil Rasmussen havde sukkersyge og var ofte på kurophold.
Han døde pludselig af hjertelammelse den 12. marts 1942 kun knapt 64 år gammel. Det var ikke sukkersygen der var årsagen til det ildebefindende han fik under middagen i villa Addy men en hjertelammelse. Dagen før havde han været i fuld vigør og derfor kom dødsfaldet helt uventet.
E. Rasmussen hører til i den helt tunge ende af Fredericias industrimagnater. Hans dødsfald udløste derfor også stor omtale bl.a. i form af nekrologer.

I Fredericia Dagblad 12. marts 1942 kunne man bl.a. læse følgende nekrolog.
DIREKTØR E. RASMUSSEN
pludselig død i aftes
Ganske uventet kom i aftes meddelelsen om, at fabriksdirektør E. Rasmussen pludselig var afgået ved døden.
Endnu så sent om i forgårs ledede afdøde generalforsamlingen i a/s Fredricia Teater, hvis bestyrelse han var formand for, og i går færdedes han som sædvanlig i sin virksomhed og i byen. Under middagen i sit hjem i villa "Addy" på Fælledvej fik han et ildebefindende, der ikke var uden forbindelse med den sukkersyge, han har lidt af i flere år og gentagne gange har søgt kur for. Der var noget af eventyrets glans over direktør E. Rasmussens liv og virke.
Han var født den 4. april 1878 i Kerteminde og blev altså knap 64 år gammel. Faderen var skibsfører. I en alder af kun 14 år kom han ind på orlogsværftet og i marinen forblev han i 9 år. - til 1901- da han tiltrådte en rejse til Østen. Opholdet derude blev for så vidt bestemmende for hans livsskæbne. ........

Fagbladet "Electra" bragte denne nekrolog;
Personalia
Direktør E. Rasmussen
4. april 1878-11 marts 1942
Den 11. marts 1942 afgik direktør E. Rasmussen ved døden i en alder af knap 64 år. Døden kom meget hurtigt, idet han, endnu dagen før, havde deltaget i møder og forhandlinger. Et ualmindeligt virksomt liv var hermed afsluttet.
Direktør Rasmussen, der var født i Kerteminde, fik sin første uddannelse ved orlogsværftet, hvor han var i 9 år, og efter at have fartet rundt i verden i 6 år, nedsatte han sig som elektroinstallatør i Fredericia i 1907.
E. Rasmussens virksomhed i Fredericia blev hurtigt landskendt, idet direktør Rasmussens alsidige, parktiske viden og klare intelligens, gjorde det muligt for ham at påtage sig store og krævende arbejder og at gennemføre disse til alles tilfredshed.
Fra 1/4 1913 til 31/3 1917 var han indvalgt i Fredericia Byråd.
Organisationerne gjorde hurtigt brug af E, Rasmussens arbejdsevne og store forudsigenhed. Han deltog i arbejdet vedrørende dannelsen af "Protektor", og var i denne forenings bestyrelse fra 1923-1928, næstformand fra 1926-1928.
I provinsinstallatørforeningens bestyrelse sad E. Rasmussen fra 1924-1938 og var næstformand fra 1925-1938.
Som elektroinstallatørernes repræsentant, indvalgtes E. Rasmussen i 1923 i elektricitetsudvalget.
Ved direktør E. Rasmussens 60 års fødselsdag i 1938 havde "Electra" en artikel, og jeg synes, at denne i det store og hele gav udtryk for E. Rasmussen som vi opfattede ham. Af artiklen skal derfor citeres følgende: "Vi kender direktør E. Rasmussen som den stærke natur, der aldrig er i ro, men higer efter det mål der opfylder ikke alene hans ideal, men også hans krav til livet. Ledet af disse bestemmende faktorer og gennem et koncentreret arbejde, har han skabt sin store virksomhed, hvis område spænder over hele Danmark - men hans interesser og arbejde blev aldrig begrænset til det felt, der udelukkende tjente til gavn for hans egen forretning. Han har altid vidst at almengøre sine ideer, sine krav - underbygget af sin personlige indsats - til gavn for det fag, han fra ungdommen viede sine kræfter, og ikke mindst for dets udøvere.
Det er derfor kun naturligt, at elektroinstallatøreme har samlet sig om E. Rasmussen, selvom deres og hans rent forretningsmæssige interesser undertiden var afvigende.
Han fik gennem sin skarpe logiske fremstilling og ypperlige talegaver sine fagfæller til at se bort fra alle smålige interesser for at samle sig om kærnen i sagen og det, der kunde tjene faget som helhed til gavn.
Ofte når en vanskelig eller uklar situation næsten gjorde det umuligt at gennemføre en sag, som bestyrelsen fandt rigtig, var E. Rasmussen mand for i få, knappe ord at imødegå tvivlen eller kritikken og stille hensigtsmæssigheden af dens gennemførelse i soleklar belysning, således at det bagefter - når vedtagelsen var sket med stor majoritet - synes underligt, at der forinden afstemningen kunne have hersket tvivl eller uklarhed.
Det skyldes utvivlsomt også E. Rasmussen mere end nogen anden, at elektroinstallatørerne nu høres og tages med på råd, forinden betydende ændringer i reglementer og bestemmelser for elektroinstallatørernes udførelse af deres arbejde føres ud i livet - og det er derfor også kun naturligt, at E. Rasmussen er indvalgt i elektricitetsrådet.
Derfor bringer elektroinstallatørerne også ved en lejlighed som denne direktør E. Rasmussen en varm tak for hans store arbejde for faget og organisationerne.
Det er ikke så let at få lov til at fremkomme med denne tak overfor E. Rasmussen. Det er højst sandsynligt, at han ifølge sin natur og hele indstilling barskt vil afvise den - han var aldrig ynder af taksigelsesfester, ville han sige:"Dette får nu være, takken er lige god og velment for det"; og vi, der kender E. Rasmussen, som gennem en årrække har fået lejlighed tit at lytte til hans mangfoldige ideer som han fremsatte i et rivende tempo med en overbevisning, som var udledt af mange års erfaring, vi ved også, at der bag ved det lynende sorte blik - den ofte stærke dom eller det skarpe standpunkt - dog bankede et hjerte fuldt af varme. Der lå alligevel et smil i øjet eller om munden, som vidnede om, at E. Rasmussen vel betragtede ret og pligt og initiativ i alt det, han krævede ikke mindst af sig selv - som det primære, som det nødvendige for at nå et mål - men at han også netop ud fra egen erfaring vidste, hvor megen glæde og lykke, der ligger i et godt venskab eller trofast kammeratskab, og ikke mindst når dette virkelig mærkes.«
Elektroinstallatørorganisationernes tak, som lød til E. Rasmussen på 60 års-dagen, skal også lyde nu, hvor han er gået bort og efterlader en tom plads inden for vore rækker.
Poul Repsdorph.

Ganske uventet er direktør E. Rasmussen den 11. marts 1942 afgået ved døden.
Direktør Rasmussen var en personlighed af ganske særlig format. Enhver der kom i berøring med ham måtte beundre den vitalitet og energi han var i besiddelse af.
En handledygtighed udsprungen af disse egenskaber, i forbindelse med evnen til hurtigt at finde ind til et spørgsmåls kerne, bragte direktør E. Rasmussen i kontakt med mange foretagender såvel i Fredericia som andre steder i landet.
Der vil således ikke være mange mennesker indenfor Danmarks grænser, der har haft med elektricitet at gøre, som ikke ved, hvem direktør Rasmussen var, og der vil være mange, for hvem budskabet om hans død vil føles som afslutningen på en epoke i Danmarks elektrificering.
Med en næsten ufattelig energi var han ustandselig på færde og altid a´jour med, hvor der foregik noget, og hvad der foregik.
Hvad Rasmussen bød sig selv, og bød andre, går der frasagn om. Skarphed og slagfærdighed i repliken var legendarisk.
Direktør Rasmussen var en begavelse ud over det almindelige, men hans begavelse var af udpræget intuitiv art, og han var, som følge deraf, impulsiv. Han stolede på sine indskydelser og handlede i overensstemmelse hermed i en grad, som må kaldes fatalistisk, og hans indskydelser havde mange kilder og deres vækst en rig jordbund at søge næring fra.
Som følge af sin begavelse havde han en vid horisont, og han lå ikke de til rådighed stående arealer stå udyrkede hen.
Han var en belæst mand, og hans interesser strakte sig ind på felter, der lå fjernt fra teknik - helt ind til mystik.
Han studerede således kinesisk og indisk tankegang. Han studerede religionsfilosofi og tankegangen hos menneskehedens betydeligste tænkere.
E. Rasmussen var født den 4. april 1878 i Kerteminde, hvor faderen var skibsfører.
I fjortenårs alderen kom han som elev ind på orlogsværftet og var under sin uddannelse her indtil1901 især knyttet til søminekorpset, og fik således i en ganske ung alder tilknytning til elektriciteten og dens muligheder.
Efter nogle års ophold i udlandet vendte Rasmussen tilbage til Danmark, hvor elektriciteten på den tid var ved at blive hver mands eje.
I 1907 startede han virksomheden i Fredericia. Seks år senere omdannedes den til aktieselskabet "Fredericia Maskin- og Elektromekaniske Fabriker" med E. Rasmussen som administrerende direktør. Virksomheden fortsatte i forøget tempo og i klar forståelse af, at kun en virkelig dygtig stab af funktionærer og arbejdere kunne vedligeholde og udvikle det rodfæstede tillidsforhold mellem firmaet og dets store kundekreds, udvalgte E. Rasmussen sine medarbejdere og der var mellem disse og chefen et enestående godt samarbejde.
Ved sin død var E. Rasmussen blandt andet medlem af elektricitsrådet, medlem af provinsinstallatørforeningens bestyrelse og medlem af bestyrelsen for fryseselskabet Cold Stores.

Efter hans død overtog civilingeniør Svend Hostrup Pedersen direktørposten (født 14/10 1903 i København - død 15/6 1959 i Fredericia) .
I 1948 flyttedes virksomheden til Kongensgade 107.

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286