Dansk officer og kendt som sejrherren fra slaget ved Isted i 1850. Født den 10. oktober 1785 på godset Aastrup ved Haderslev.
Søn of geheimekonferensråd (minister) Frederik Ferdinand v. Krogh og Rosina Elisabeth v. Frankenberg.
Gift med jomfru Sigfriede Victorine, datter af grev Knuth.
Sekundløjtnant 17 år gammel, 1847 generalmajor.
Da treårskrigen var begyndt i 1848, blev han overset som chef fordi krigsminister Tscherning ikke stolede på hans løjalitet, på grund af hans familierelationer i sønderjylland og Hedeman blev valgt i stedet. I juni 1848 blev han betroet en brigade af Hedemann. En måned senere overtog han pladsen i overkommandoen efter Hedemann.
Ved våbenstilstanden var han kommanderende general i Jylland med selvvalgt domicil i Fredericia. Han arbejdede hårdt for at forbedre befæstningen. Krog og hans stabschef, Lässøe udarbejdede i fællesskab planerne for den næste militære kampagne.
Den 23. april 1849 tog krigsminister C. F. Hansen pludselig kommandoen fra Krogh og hans stabschef. Lässöe blev sendt til Odense.
Årsagen var sandsynligvis det mislykkede angreb i Eckernförde.
24. maj 1850 blev Krogh valgt til overgeneral for alle landstyrkerne.
Krog skrev sig ind i Danmarkshistorien i kampen ved Isted den 25. juli 1850.
I august blev han forfremmet til generaløjtnant med tilbagevirkende kraft fra 24. maj.
Fra februar 1850 var han øverstbefalende i Slesvig og fra oktober, i Holsten og Lauenburg med hovedkvarter i Kiel.
Han fik et apoplektisk slagtilfælde i 1856, og fik bopæl i Frederik den VI's palæ i Amalienborg, indtil han døde 12. april 1860 og blev begravet 23. april fra Holmens Kirke, under stor deltagelse blandt fra den kongelige familie.
|