Carl Georg Harald Schenstrøm

Carl blev født på Frederikssundsvej i København den 13/11 1881 som søn af Harald Andreas Jørgen Schenstrøm (1857-1946) og Mathilde Josefine Grashoff (1861-1919).
I 1892 slog familien Schenstrøm sig ned i Fredericia, hvor faderen startede en blikkenslagerforretning i Jyllandsgade. Fire år tidligere var familien emigret til Chicago, men da faderen kom til skade ved en jernbaneulykke, valgte familien at vendte tilbage til Danmark. Carl var da en knægt på 11 år og lidt speciel, hvis man skal tro kammeraterne i Fredericia Borgerskole, hvor han gik i sinkeklassen. I Amerika havde han kun gået 3 år i skole.
Faderen opgav blikkenslageriet da han fik en større erstatning tilkendt for ulykken. Han købte en grund på nordsiden af Akseltorv og opførte 1897 ejendommen Axelhus, og startede en ny tilværelse som restauratør.i Torverestauranten der året efter omdøbtes til Torvekafeen.
Carl drømte om at blive læge, men kunne godt indse, at det nok ikke gik. Hans store interesse var dukketeater, som han selv skrev stykker til, senere skrev han delittantstykker, som han også selv spillede med i, og som bl.a. opførtes på National. Da han kom ud af skolen startede han med at præge postkort på en kortfabrik i byen. Senere kom han i lære som bogbinder, og det lykkedes ham også at blive udlært, men som svend var der intet arbejde, og han tog derfor rundt i landet, hvor han dels arbejdede, dels optrådte. Første gang han var på session i Fredericia blev han kasseret. To år senere blev han taget til garden, men ved lodtrækningen trak han frinummer. Efter at have prøvet forskelligt arbejde, bl.a. i Esbjerg, tog han til fods til København. Her fik han en dag foretræde for teaterdirektør Vilhelm Petersen på Nørrebro Teater, og blev straks engageret. Den 29 oktober 1910, giftede han sig med Ellen Marta Vilhelmine Butzkowsky, der var født den 30 oktober 1884 i København.
Han slog dog ikke rigtig igennem. Han havde også fået et barn, og måtte arbejde som bogbinder om dagen, og skuespiller om aftenen, for at klare til dagen og vejen. Han fik nogle mindre filmroller, dog uden at han bemærkedes. I filmen "De keder sig på landet" fik han første gang en komisk rolle, og instruktør Lau Lauridtzen bemærkede hans komiske talent, men det var først da han fik Harald Madsen (1890-1949) som makker, at han for alvor slog igennem.
Han blev kendt som Fyrtårnet i film med Fyrtårnet og Bivognen, i folkemunde kaldet "Fy og Bi".
I Tyskland, hvor parret indspillede mange film, var de kendt som Pat und Patachon. Fyrtornet och Släpvagnen hed de i Sverige, Telegrafstolpen og Tilhengeren i Norge, Majakka ja Perävaunu i Finland, Doublepatte et Patachon i Frankrig, Watt en Halfwatt i Nederland, Long & Short i England og Ole & Axel i USA. De begyndte deres samarbejde 1921, og blev verdensberømte i en lang serie filmfarcer, iscenesat af Lau Lauritzen, bl.a. Sol, sommer og studiner (1921), Don Quixote (1926), Vester Vov Vov (1927), Pas på pigerne (1930), Han, hun og Hamlet (1932). Deres sidste film sammen var "I de gode gamle dage" fra 1940.
Fyrtårnet var høj, ranglet og tynd og bivognen lille og tyk alias det amerikanske komikerpar Gøg og Gokke.
Carls søn Helge Schenstrøm, samlede en del af faderens effekter, som kan ses udstillede i dukketeatersamlingen på landsmuseet i Oldenburg. Carl Schenstrøm døde 10/1 1942 i København og begravedes på Bispebjerg kirkegård.

FYRTÅRNET & BIVOGNEN

Parret medvirkede fra 1909-1931 i 166 danske stumfilm og fra 1930-37 i 7 udenlandske film.

Nekrolog:
10/4 1942
"Fyrtårnet død"
Bogbindersvenden fra Fredericia, der blev en verdensberømt filmskuespiller.
Filmskuespiller Carl Schenstrøm, verdenskendt som "Fyrtårnet", er afgået ved døden efter kort tids sygdom, 60 år gammel.
Den afdøde var oprindelig skuespiller ved Nørreebros Teater og kom til Nordisk Film i 1912. I 1920 kom han til Palladium.
Carl Schenstrøm var et af de store danske filmsnavne fra stumfilmens dage. Som "Fyrtårnet"s fremstiller havde han, sammen med Carl Madsen som "Bivognen" vundet i hvert fald europæisk berømmelse. De to polulære skikkelser var kendt af biografgængere over hele det europæiske fastland og ikke mindst i mellemeuropa havde det godmodige danske vagabondpar mange venner, således at også udenlandske filmsselskaber benyttede parret som hovedpersoner.
Carl Schenstrøm blev for en måneds tid siden indlagt på Kommunehospitalet for guldsot. I de sidste dage tog sygdommen en alvorlig vending og i nat døde han.
Med Carl Schenstrøm er et godt og elskeligt menneske gået bort. Han var født i Københavm og stammede fra en gammel artistslægt.
Hvem husker ikke hans onkel, Trommekongen på Bakken!
Schenstrøms far var blikkenslager. Som ung rejste han til Amerika med kone og lille søn. Carl Schenstrøm kunne med vældigt lune fortælle om sine barndomsindtryk og navnlig om negerbørnene i skolen, når disse, med store hvide tænder og tykke læber, stavede sig gennem alfabetet.
Imidlertid kom faderen til skade ved en jernbaneulykke og familien rejste atter hjem og bosatte sig i Fredericia. Efter i kort tid at have drevet en blikkenslagerforretning på Akseltorvet, byggede Schenstrøms far "Axelhus" og drev her den bekendte restauration, der til tider kunne have et helt internationalt præg, da de store, omrejsende cirkuspersonaler holdt til her, navnlig Overgaardene.
Carl lærte bogbinderfaget hos bogbinder Wenck og dyrkede sin ungdom igennem dilettantkomedie. Det var ligesom artistblodet igen gjorde sit krav gældende, og en skønne dag stod han i direktør Vilh. Petersens kontor på Nørrbros Teater, prøvede for denne og blev antaget.
På Nørrebro lærte han scenerutine og kom under Frederik Jensens påvirkning, af hvem han lærte disciplin og alvor over for teaterarbejdet.
Derpå en tur ud i provinsen hos direktør Carl Thomsen. Men den særlige nørrebroske scenefacon, han havde tilegnet sig, slog ikke til herude og han kom igen tilbage til Nørrebro, samtidig med at han begyndte at filme. Han var vældig fingerfærdig. Således lavede han engang en indviklet mekanik, der blev anbragt på Frederik Jensen, da denne sang en politisk vise i en nørrebrorevy. Når Frederik kom til refrænet, rykkede han i en skjult snor, og op af en lomme kom en dukke til syne, der forestillede den politiker der netop fik et hib.
Frederik Jensen kunne godt lide Schenstrøm, og glædede sig oveer sin elevs succes ved filmen.
Engang Frederik havde været i Berlin, kom han farende ind til de unge skuespilleres garderobe på Nørrebro.
Han slog Schenstrøm på skulderen og mundrap begyndte han:
"Se nu den hvalp her! Hvem kender mig i Berlin? Ingen! Men i går så jeg et stort gadeskilt udenfor et bioteater i Berlin: "Heute der grosse Schauspieler Schenstrøm. Det er vel nok godt gjort".
Enhver kender Carl Schenstrøms karriere ved filmen. Nåede han ikke opfyldelsen af sine kunstnerdrømme som ung, så blev det ham dog forundt, at glæde mange mennesker ved sine burleske løjer.
Carl Schenstrøm efterlader sig hustru og to voksne børn, en søn og en datter.
Afdøde var meget religiøs, og han har udført et stort arbejde for kirkesagen i sit sogn. En søster til afdøde er fru Ella Fangel her i byen.

• Om Fy og Bi
• Carl Schenstrøms gravsted kan ses på:www.gravsted.dk

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286