Tekst: Chr. A. Manniche Melodi: Påskeklokken kimed mildt
1
Danmarks stolte kæmpegrav, kæmpers hvilested
Skønnest i vor have er du blandt blomsterbed.
Hjertets slag, skal i dag, trofast i vort bryst,
slå i takt med jer som faldt i sjette-juli dyst.
2
Ædelbårne bautasten! Højt på gravens rand,
Du skal stå som minde, om troskab i vort land.
Over muld, vemodsfuld, tavs din runeskrift,
Vidner dog så højt om sjette-julidags bedrift.
3
Navn ved navn, i sluttet rad! Ristet i granit,
alvorsdybe trone, om striden som blev stridt.
Som en tolk, for vort folk, stå da hånd i hånd,
og slå højt til lyd om sjette-julislagets ånd.
4
Højtidsfulde bøgehang, gravens grønne telt,
Syng i sagte susen, for Fredericias helt.
Syng hvert blad, mindekvad, om den stolte hær,
som for æren stred i sjette-juli heltefærd.
5
Himmelfaldne Dannebrog, højt på tuens top,
Løft ved korsets mærke, vort sind mod himlen op,
Fold dig ud, og send bud, ned i folkets lejr,
om den flok som gav os sjette-julidagens sejr.
6
Blomsterklædte kæmpegrav, fager i sin dragt,
stolte tavse vidne, om troskabs stærke magt.
I dit skrud, stå da prud, under ærens flag,
og fortæl vort folk om sjette-juli helteslag.