Påskeklokken kimed' mildt fra den danske kyst,
meldte over lande dog om så hård en dyst.
Slutter kreds og står fast,
alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
2
Listet var i mulm og nat hid den tyske hær;
knap de danske drenge fik tid at spænde sværd.
Slutter kreds og står fast,
alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
3
Åbent bryst var landeværn, mod var mandeskjold,
tysken måtte bygge af egne lig sin vold.
Slutter kreds og står fast,
alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
4
Kuglen peb, og sværdet sang til ka'rtovers brag!
Tysken måtte lære det danske sprog den dag.
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
5
Over Tyras brustne led blod i strømme randt,
tysken måtte købe helt dyrt hvert fjed han vandt
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
6
Vegen er for overmagt liden flok til sidst;
men af Danmarks ære den intet haver mist'.
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
7
Blegnet er så mangen kind, færre er de få,
men for Danmarks ære vi end er nok at slå.
Slutter kreds og står fast, alle danske mænd!
Gud han råder, når vi fange sejer igen.
