ASSISTENS KIRKEGÅRD

Den 4. august 1881 kunne man læse følgende annonce i avisen:
Sct. Michaelis sogns nye kirkegård vil blive indviet førstkommende fredag kl. 12, for derefter at tages i brug, bekendtgøres herved. Adgangen står åben for alle som måtte ønske at overvære indvielsen.
Inspektionen for Sct. Michaelis kirke i Fredericia 2den august 1881.

Arealet blev udlagt til kommende kirkegård allerede år 1800 men først i 1875 anså kirkeværgen, kaptajn Voss, det nødvendigt at gøre kirkeinspektionen for Michaelis opmærksom på, at der i løbet af 4-5 år ikke ville være flere begravelsespladser ledige på kirkegården, men først den 21. marts 1876, henvendte man sig til byrådet med en redegørelse om begravelsesforholdene og planerne for en assisterende kirkegård på en plads uden for Prinsens Port og hvorpå der også kunne opføres kapel og lighus samt bolig for en graverkarl.
I 1877 rykkede man for sagen og oplyste, at der nu kun var 150 begravelsespladser tilbage på Sct. Michaelis kirkegård, så nu hastede det med en beslutning.
På byrådsmødet 4. juli samme år nedsattes et udvalg der bestod af kirkeinspektionen samt landinspektør Wilckens, købmand Deleuran og avlsbruger Cohr, som skulle komme med et endeligt forslag til en ny kirkegård.
Udvalgets betænkning kom i september, og man foreslog den plads uden for Prinsens Port som egnet evt. sammen med et stykke af fæstningsglascis'et.
Planen blev vedtaget af byrådet den 11. december 1878 og blev indsendt til kirkeministeriet til godkendelse. Det blev den med den tilføjelse, at kirkegården også skulle assistere kirkegården ved Trinitatis kirke, selv om det hed sig, at den lå noget ubekvem herfor.
Så kunne man starte på anlæggelsen. Det blev dog uden kapel, lighus og bolig til graverkarl. Graveren på Sct. Michaelis kirkegård P. F. Bertelsen stod for anlæggelsen og skulle efterfølgende passe begge kirkegårde.

Indvielsen fandt sted den 5. august 1881 hvor man begravede et barn.
Barnet, den 6 uger gamle Johannes Petersen Larsen, født 19/6 1881, var søn af brændehandler Frederik Theodor Larsen og Karen Sophie Nielsen, og gravstedet blev samme dag skænket til forældrene.
Flere af parrets børn er begravet her sammen med forældrene.
Der var rejst en talerstol nær graven og begravelsen og indvielseshøjtideligheden overværedes af kirkeinspektionen, byrådets medlemmer, byens præster, samt talrige indbudte civile og militære embedsmænd.
Pastor Gøtzsche holdt indvielsestalen og derpå blev kisten sænket i graven efterfulgt af jordpåkastelsen. Før og efter indvielsen blæste regimentsmusikken en koral og et herrekor sluttede med salmen "Klokken slår, tiden går, evigheden forestår".

De første år skete der ikke så meget. Det krævede tid at vænne sig til en kirkegård udenfor voldene. Det hjalp først da borgmester J. C. Jørgensen fik sit store gravsted med buste. Det virkede som et blåt stempel, og herefter var det fint nok at benytte kirkegården.

I starten var kun halvdelen af det udlagte areal benyttet. Resten udlejedes opdelt i små kolonihaver for en leje af 12-23 kr. pr. år efter størrelse.
Lige efter 1ste verdenskrig rasede den spanske syge samtidig med at indbyggertallet steg og det øgede behovet for gravpladser så man måtte snart sløjfe kolonihaverne og tage hele arealet i brug.
Administrationen hørte stadig under Sct. Michaelis's kirkekasse og graveren passede begge kirkegårde. I 1894 havde man antaget I. C. Henningsen som kirkegårdsværge og regnskabsfører for Assistenskirkegården. Indtægterne det første år var på 535kr. Der havde været 37 begravelser, heraf 14 børn.

I 1896 fik den katolske menighed overdraget et areal på 39.900 kvadratalen af kirkegården ud mod Prangervej, nu Vesterdalsvej og indhegnede stykket med en tjørnehæk. Ud mod vejen blev opstillet et stort krucifiks skænket af bademester Møller og tandtekniker C. Malakowiz.
Ved indvielsen den 2. juli 1896 blev to små børn begravet. Også her spillede regimentsmusikken koralmusik. Der var opstillet et alter og den katolske pastor Heiden talte på både latin og dansk og stænkede med vievand.

Kirkegården har næsten været under konstant forvandling i takt med ændrede begravelsesskikke.
I starten var det udelukkende "liniebegravelser" med hver to gravpladser eller store familiegravsteder med plans til 8-12 kistebegravelser. Efterhånden som kremering vandt mere og mere frem har man fået mange små urnegravpladser og plænegravsteder til urner og arealer til anonyme urnenedsættelser.

I starten blev kirkegården betragtet som liggende langt ude på bymarken, men da byen sprængte voldenes begrænsning ved fæstningens nedlæggelse er den vokset længere og
længere ud så de gamle bymarker er fyldt op med bebyggelse.

Blomsterkiosken. Ved hovedindgangen ved den dækkede vej, byggede en søn af graver Hansen i 1925 en lille blomsterkiosk på et stykke af kirkegårdens grund. Det siges at det var fordi han ikke kunne overtage graverstillingen efter sin far. Det var i starten en karakteristisk cirkelformet træbygning som fungerede frem til 1942, da graver Villy Gram overtog den.
Den blev herefter erstattet af en grundmuret bygning med tegltag og tjente langt op i tiden til det oprindelige formål men måtte til sidst give op. Siden har forskellige forsøgt sig med at anvende bygningen til andre formål, bl.a. pandekagehus. Senest en ejendomsmægler.

I 1980 blev der jordfæstet 143, heraf kun et barn.

Driften.
Et evt. underskud skulle dækkes med 3/5 af Trinitatis kirke og 2/5 af Sct. Michaelis kirke.
Var der overskud skulle det anvendes til kirkegårdens forskønnelse og anskaffelser, evt. til bygning af et kapel.
I 1897 fik kirkegården sin egen graver, Chr. Hansen der havde bestillingen frem til 1925, hvor Carl Gram overtog. I 1951 overtog sønnen Villy Gram faderens arbejde og fremsatte frem til sin pensionering i 1975. I 1981 var det kirkegårdsassistent Egon Østergaard Christensen der ledede arbejdet og vejledte publikum om anlæg, plantning og pasning af gravstederne. Dengang passede de pårørende som regel selv gravstederne. I dag er det hovedsageligt kirkegårdsforvaltningen der står for pasningen.

Skiftende formænd, først for inspektionen for Sct. Michaelis og Trinitatis Assistenskirkegård, og siden kirkegårdsudvalget har alle sat deres præg på kirkegården.

Nævnt i rækkefølge var det følgende:
Kirkgårdsinspektører: 1894-1895: Pastor Viggo Gøtzsche
1895-1899: Pastor L. M. Valeur
1899-1915: Pastor Frederik Zeuten
1915-1927: Pastor J. Chr. Manniche
Kirkegårdsudvalget:
1927-1944: Muremester J. Lauritzen
1944-1953: Togfører C. V. Petersen
1953-1965: Kommunegartner Kaj Skov
1965-1966: Soldaterhjemsleder M. Christensen
1966-1969: Gårdejer Søren A. Nielsen
1969- : Proprietær Anker Bohlbro

I 1973 overgik driften af kirkegårdene til byens menighedsråd.
Dermed var det slut med de selvstændige graverstillinger.
De gravere der ønskede det kunne søge ansættelse af menighedsrådene men havde ikke længere noget administrativt ansvar. Drift, økonomi og regnskab blev varetaget af et fælles administrationskontor.

I 100 års jubilæumsåret 1981 blev assistenskirkegården stadig bestyret af et kirkegårdsudvalg der var sammensat af repræsentanter fra samtlige byens sogne.
Da man dette år markerede 100 års jubilæet den 5. august, skete det med nedlæggelse af kranse på den første, og stadig bevarede grav, og på borgmester J. C. Jørgensens monunent. Den borgmester der gennemførte planen for kirkegården.

FØRSTE GRAVSTED PÅ KIRKEGÅRDEN

DEN KATOLSKE KIRKEGÅRD

STEN VED INDGANGEN FRA VESTERBROGADE

BORGMESTER OG BYFOGED J. C. JØRGENSENS GRAVMÆLE