Tidligere herskabsvilla opført 1852, formentlig af købmand og vinhandler Caspar Gerlach (1826-1908). Villaen på nordøsthjørnet af Nørrevoldgade og Dalegade på adressen Dalegade 1.
Caspar Gerlach var født i Westphalen i Preussen 14/7 1826.
Han startede med at rejse rundt til markedspladser og sælge høleer. En forretning der gik strygende. I 1865 startede han en vinhandel med stor succes.
Han var med i den katolske menighed og æresmedlem af menighedsrådet. Han døde 23/9 1908. I 1904 overtog hans søn Joseph Conrad Gerlach (1876-1931) faderens forretning.
Joseph var født i Fredericia 1/3 1876 og blev fransk vicekoncul samt ridder af æreslegionen. Han ejede et stykke skov i Kirstinebjerg, og en grusgrav i Frederikslyst, som han solgte til Fredericia kommune. Han overtog, sammen med to andre kreditorer, hotel Fredericia efter en tvangsauktion.
I 1901 til 1905 boede tæppefabrikant Jens Gert Bolvig Seidelin i Bakkely og flyttede derfra til Østerhus.
Fra 1905 til 1908 var Bakkely kommandantbolig for oberst Liljefalck, der boede der som lejer.
I 1929 blev Nørre voldgade brolagt ud for hans grund, hvorfor han måtte betale kommunekassen 773,70 kr.
I 192 købte direktør P. Nielsen, fra forsikringsselskabet Dannevirke, ejendommen. Den var da, efter at have fungeret som udlejningsejendom mange år, kommet i temmelig dårig forfatning.
Senere ejere var overpakmester K. Chr, Rasmussen, der i 1941 solgte villaen til handelsmand Martin Hansen for 35.000 kr. Året efter købte farvehandler H. Hauser villaen og satte den i stand hvorefter han i 1944 solgte den videre til Sct. Georgsgildet for 30.500. De ville bruge villaen til spejderhus for de gule og de blå spejdere. Den kaldtes derefter "spejderborgen Bakkely".
Kommunen havde da planer om at bygge en brandstation op grunden. Det forhandeles der om i mange år, og da man ikke ville bruge penge på ejendommen, hvis den skulle rives ned, forfaldt den i stærk grad,
Da kommunen opgav planen forestod der Sct. Georgsgilderne en dyr restaurering der næsten var afsluttet på husets 100 årsdag i 1952.
Førstesalen indrettedes til en lejlighed for lærer Ingemann Sørensen og hans kone der begge var ansat på Markholt Olesens skole og ivrige spejderledere. Fru Ingemann Sørensen var ansat i skolens Frøbelske børnehave der lå Købmagergade 76.
I 1952 fejrede spejderne villaens 100 års fødselsdag.
Modelsnedker Askholm og hans kone der var syerske flytter ind i førstesalslejligheden og Askholm fungerede som pedel. H. Askholm startede Fredericia Modelfabrik, der fabrikerede 30cm. store legetøjsbiler i træ med gummihjul. I 1955 opgav han produktionen og solgte maskinerne.
Kommunen overtog villaen og indrettede den til spastikerbørnehave.
BAKKELY
Børnehaven for de spastisk lammede
Et besøg midt under juleforberedelserne 20/12 1955.
Alle børn glæder sig over at julen nu endelig er rykket så nær, at de resterende dage før den store fest kan tælles på én eneste hånd.
Allerede i november måned begyndte juleforberedelserne så småt. Det sker tidligere og tidligere år for år, synes man, og for hver dag der siden er gået, er børnenes forventning stadig steget. Julekalenderen er blevet åbnet, og kalenderlysene har fået lov at brænde et lille stykke hver dag.
I byens børnehaver arbejder man nu under højtryk med juleforberedelserne, og ikke mindst i "Bakkely", de spastisk lammede børns nye børnehave bliver der snakket om jul og fabrikeret julepynt og julegaver til mor og far.
Børnene og personalet arbejder med at lave julegaver og -pynt.
Da vi kigger indenfor, sidder 8 af børnehavebørnene i et af børnehavens lyse lokaler sammen med lederen, frk. Vera Petersen og hendes to assistenter, bænket om et rundt bord, hvor der ivrigt bliver klistret. Den 9. børnehavebeboer, lille 2-årige Lars, en yndig lyslokket dreng med blå øjne, ser smilende til fra sin "ståkasse". Lars er endnu for lille til at være med, men det er tydeligt, at han med liv og sjæl går op i, hvad de store foretager sig. Ingolf på 6 år springer op og hilser med et elegant buk, mens de andre børn er så optaget af deres arbejde at de ikke ænser andet. Det er plader til at sætte varme ting på for at skåne bordet, man arbejder med.
Ingen ordre til forsigtighed.
Pladerne er runde og af pap med et hul i midten. Først kommes der lim på, og det sker af og til at der bliver smurt lidt lim ved siden af, så det enten havner på bordet eller på tøjet, men det tager man ikke så tungt, og da Kaj på 3 år kommer til at vælte en limpotte, så indholdet flyder over alle bredder, får han da heller ikke skældud. I de spastisk lammedes børnehave får man ikke ordre til at være forsigtig. Det gælder blot om at få børnene til at interessere sig for arbejdet, så musklerne trænes op. Det er ikke altid de kraftløse fingre kan få den genstridige pensel til at makke ret, men viljen er der og trods genvordighederne lykkes det efterhånden alle børnene at få limen fordelt nogenlunde jævnt, og så skal man til at dekorere pladerne. Nogle af børnene drysser tørrede ærter på og til sidst smøres pladen med fernis. Andre af børnene snor farvestrålende bast omkring pladen. Det skal der straks større fingernemhed til. Den 7-årige Bent må ned på gulvet. Han vil absolut lave bastpladerne, men hænderne slår ikke til. Så må han have benene til hjælp, og derfor må han ned på gulvet. Det er helt utroligt hvilken energi den lille fyr lægger for dagen, og frk. Petersen er ikke i tvivl om, at han nok skal nå resultatet. For spastikerne betyder energien og viljen nemlig kolossalt.
Børnene laver også nogle meget fine julekurve. De flettede kurve er for svære, men til gengæld har frk. Petersen og hendes medhjælpere fundet frem til nogle andre kurve, som er mindst lige så pyntelige. Desuden laver man guirlander som skal smykke børnehavens lofter.
Frk. Petersen læser julefortællinger i stuen med radiogrammofonen.
I lokalet, som støder op til det, hvor børnene sidder og fabrikerer julegaver og julestads, står den flotte radiogrammofon som hovedforeningen skænkede ved Børnehaven for spastisk Lammedes indvielse i sommer. Naturligvis har man anskaffet grammofonplader med julens sange. Hver eftermiddag sættes grammofonen i gang. Rullegardinerne trækkes ned, så tusmørket sænker sig, og så hygger børnene sig omkring grammofonskabet, som er dækket med vat-sne, hvorpå er placeret en julekrybbe, et kalenderlys og en hjemmelavet julekalender som består af et lokomotiv med 24 små vogne bagefter. Et af børnene klipper hver dag en vogn af toget og får lov til at få de godter vognen gemmer. Adventskransen, som hænger i et rødt silkebånd ned fra loftet, tændes, og så synger man julesange og salmer så godt som man nu kan.
Store fremskridt.
Mens børnene er beskæftiget med at lave julestads, får frk. Vera Petersen et ledigt øjeblik. Dem er der ellers ikke mange af, når man skal passe en flok børn, som ustandselig er i aktivitet, men trods alt er temmelig hjælpeløse.
Hun fortæller, at børnene, efter hendes mening, har gjort store fremskridt siden børnehaven blev taget i brug 17. maj i år. I begyndelsen var der gråd og tænders gnidsel, når "rugbrødet" kørte op foran døren derhjemme, og børnene skulle i børnehave. Nu er det sådan, at børnene utålmodigt står og tripper for at komme hen i børnehaven. De er helt faldet til og har lært at indordne sig efter hinanden. Naturligvis er forældrene tilbøjelige til at tage sig ekstra af det spastisk lammede barn på bekostning af dets raske søskende, siger børnehavelederen, men det er mere til skade end gavn for børnene. De må lære, at de selv skal gøre en indsats, og jeg må sige, at de er taknemmelige at arbejde med. Vi er glade for hvert eneste lille fremskridt de gør og det er ikke blot børnene, som er faldet til, det samme gælder mine assistenter og mig. Vi har lært, hvordan børnene skal tages, og hvordan arbejdet skal lægges an for at nå resultater.
Frk. Petersen lægger "Bamses Fødselsdag" på grammofonen, og straks kommer Ingolf til. Han sætter sig ved siden af og synger med for at vise, at han kan alle versene, og da grammofonen forstummer, begynder han forfra. Han kan nemlig også uden musikledsagelse. Ingolf fortæller, at han glæder sig til jul og er meget glad for at være i børnehaven. Den 3 årige Kaj kan ikke bruge sine ben til at gå på endnu, men han lægger sig ned og kravler for at vise, at det kan han i hvert fald. Før han kom i børnehaven, kunne han slet ikke udtrykke sig. Nu kan han tydelig sige både ja og nej, og der er ingen tvivl om, at han forstår alt hvad der siges til ham. På trods af talevanskelighederne gør han et ualmindeligt kvikt indtryk, ligesom også de øvrige børn er friske og kvikke og nøjagtigt så velbegavede som andre børn.
Da vi forlader "Bakkely" arbejder børnene tålmodigt med julegaverne. De giver ikke op, selv om de bevægelser, som for andre børn er naturlige og ukomplicerede, for dem betyder anspændelse og stor koncentration. De hænger troligt i med arbejdet og glæder sig til juleaften, hvor de skal give mor den fine gave, som de selv har været mestre for, og hvem ville ikke blive glad for en gave, der har kostet giveren så megen anstrengelse, selv om den måske ikke er helt så korrekt, som de ting raske børn kan fremstille?
FD 8/8 1952
Da Bakkely fyldte 100 år.
Bakkely, den store villa på hjørnet af Nørrevoldgade og Dalegade, der ejes af Sct. Georgsgilderne i Fredericia og er højborg for spejderne i Fredericia, fylder i år 100 år.
Fotograf C. Arling har i anledning af det runde tal gransket i de gamle papirer og fundet ud af følgende om "Bakkelys" historie.
Der har ikke været bygninger på grunden før daværende kommandersergent, senere toldassistent i Skanderborg, Hans Vilhelm Voss i 1852 lod "Bakkely" opføre og den 20/12 samme år fik skøde på ejendommen.
I 1858 er ejeren købmand Pierre Riemenschneider, som havde sin forretning på det østlige hjørne af Gothersgade og Danmarksgade (Senere kaldt "Bismarcks hjørne". I 1879 tilhørte ejendommen kaptajn Raabye, derefter fabrikant Schmidt og i årene 1883-89 brygger Jørgensen, som solgte den til fabrikant Gert Seidelin.
Omkring 19069-08 var "Bakkely" kommandantbolig, idet garnisonskommandanten, oberst Aksel T.L. Liljefalck boede der som lejer. Senere blev ejendommen købt af komsul, vinhandler Gerlach, der i 1928 solgte den til direktør P. Nielsen, Dannevirke, hvis enke i 1939 solgte den til overpakmester R. C. Rasmussen. Den blev senere solgt til landmand Martin Hansen som imidlertid ikke beboede den.
I 1941 købte farvehandler Holger Haüser "Bakkely", lod den istandsætte for i 1943 at sælge den til Sct. Georgsgilderne.
I de følgende år opstod den tanke fra byens side, at man ville bygge brandstation på "Bakkely"s grund, hvorfor der indledtes forhandling om salg af denne. Dette er forklaringen på, at bygningen og haven i disse år forfaldt i en sådan grad, at stedet nærmest var en skamplet.
Byggeplanerne blev imidlertid opgivet, og Sct. Georgs Gilderne stod nu over for en kostbar restaurering. Imidlertid var man så heldig i 2. gilde, at få et nyt medlem. Modelsnedker Askholm, og under hans næsten mere end energiske arbejde og ledelse, er det lykkedes at få "Bakkely" restaureret, istandsat og pudset op såvel indvendig som udvendig og med smukt anlagt have, således at "Bakkely" i dag i sit 100 år, fremtræder i smuk, velpudset skikkelse til gavn og glæde for gilderne og spejderne.
Den herskabelige 100-årige bygning kan sikkert i mange år endnu tjene spejdersagen i Fredericia.
Næste lørdag og søndag vil spejderne fejre jubilæet og restaureringen ved en stor "Bakkefest".
Villaen blev nedrevet i 1969 og nybyggeri opført på grunden. Til erstatning for spastikerbørnehaven opførtes institutionen Skjoldly der kunne indvies 5/11 1960
|