BYMUSEET I FREDERICIA

Et museum i Fredericia.
Fredericia Dagblad 19/12 1901
Efter indbydelse af bestyrelsen for Selskabet til Fredericia Bys Forskønnelse, afholdtes i aftes i hotel "Kronprins Frederik" et møde for at drøfte spørgsmålet om oprettelse af et museum her i byen. Formanden for nævnte selskab, bankdirektør Reinholdt-Jacobsen, bød velkommen og indledede.
Det var ingenlunde meningen, at denne sag skulle sortere under forskønnelsesudvalget, men denne var bleven opfordret til at gøre en begyndelse. Det kommer jo iøvrigt først og fremmest an på, at få fat i de mænd, der interesserer sig for sagen og har forstand på den. Der vil jo i så fald gå nogen tid, inden et eventuelt museum kan blive åbnet, men man må jo omtrent straks have et midlertidigt lokale, hvor de indkomne sager kan opbevares.
Fiskehandler Munck mente, at de fleste laugvæsensgenstnde var gået til grunde i krigene, men krigshistoriske ting var der sikkert en del af. Der kunne jo også være tle om at få et billedgalleri af de mænd, der er udgåede her fra byen, og som er bleven store mænd. Handelsgartner Heyn mente, det var på tide der blev taget fat. Efter hvad der var fortalt ham, ville der nemlig i løbet af et par år blive rømmet op på de store museer i København, fordi man ikke havde plads, og der ville så vist nok blive taget særligt hensyn til ny oprettede musæer i provinserne, Kordegn inspektør Hansen:
- Landet er vistnok godt afsøgt, og det vil vist nok blive nødvendigt at gå fra hus til hus, fra gård til gård her i egnen, Der skal meget arbejde til og penge ogå, Der kan måske vøre tale om at få en Rye-stue, en Bülow stue o.s.v.
Sagfører Thiellesen:
- Man bør vistnok ved denne lejlighed ihukomme det gamle ord om, at begrænsningen viser mesteren, og holde sig til de ting, der har noget med Fredericias historie at gøre. Man vil derved kunne få en både smuk og ensartet samling, Byen er jo ikke så gammel. Der skal endnu stå et hus fra dens første oprindelse, og det vil derfor næppe være så vanskeligt at få tilvejebragt alt, hvad der har historisk interesse, Der haves jo flere ting fra svenskerkrigen. Fra den senere tid haves en uniform, der har tilhørt Olaf Rye. Også fra laugstiden haves nogle genstande. Forresten er Muncks idé med afbildning af kunstnere og andre kendte mænd, der er udgåede her fra byen ikke så ilde. Der kan jo også være tale om afbildninger af gamle bygninger, Når man således indskrænker sig til, hvad der har med Fredericia at gøre, mener jeg sagen kan gennemføres, hvorimod jeg stiller mig mere skeptisk over for en kopi, af de andre samlinger rundt om i landet, der hverken er fugl eller fisk.
Døvstummelærer Carstensen anbefalede nedsættelse af et udvalg, og mente, at sagfører Thiellesen havde åbenbaret sig som den rette mand til at være sjælen i dette.
Thygesen protesterede der imod, men lovede at være til tjeneste med råd og dåd. Efter nogen diskussion om, hvorvidt bestyrelsen skulle arbejde videre for sagen, eller der skulle nedsættes et særligt udvalg og muligvis afholdes et nyt offentligt møde, hvilket navnlig blev anbefalet af konsul Rasmussen, vedtoges det at vælge et særligt udvalg, som vil have at fremme sagen på den måde, den finder tjenligt. Udvalget kom til at bestå af d'herr. sagfører Thiellesen, bankdirektør Reinholdt-Jacobsen, kordegn Hansen og overbanemester Henningsen samt byens tre redaktører.

Bymuseet, oprindeligt Fredericia Museum, fik til huse i Jernbanegade da "Den Beenfeldske gård" flyttedes hertil i 1930 og indviedes til museum den 11. december. Senere er flere genopførte bygninger kommet til. Til museet hører også gården Kringsminde i Egeskov og Bunkermuseet i Nr. Voldgade. Museet var tidligere selvejende, men er nu kommunalt. I forbindelse med kommunens overtagelse ændredes navnet. Museet gennemgik en mindre renovering i 1979 og op til byjubilæet år 2.000 gennemgik hovedbygningen en gennemgribende renovering, både hvad selve bygningen, interiøret- og udstillingerne angik. Museet geninviedes den 30 juli.

17/10 1916
Fredericia Museumsforening stiftes 16/10 1916.
Konstituerende generalforsamling i aftes.
Tanken om et fredericiansk museum, der gentagende gange har været fremme her i bladet, er i aftes nået et lille skridt frem mod dens realisation.
Det skete ved et møde i forsamlingsbygningen, hvortil der var udsendt omfattende indbydelser.
Borgmester Valentiner-Branth, holdt et indledende foredrag, hvori han fremhævede, at få byer frembyder så gode muligheder for et museum som Fredericia. Kun få har f.eks. så rig en skat af billeder fra sin tilblivelse. Begyndelsen til museet kunne gøres ved at danne en forening, hvis medlemmer ville arbejde på at fremskaffe ting for et museum.
"Mange bække små, gør en stor å". Arbejdet vil imidlertid tage sin tid, og medlemmerne må være klar over, at de ikke i de første år kan få udbytte af deres kontingent. Kommunal støtte kan der næppe være tale om, før der er foretaget et grundlæggende arbejde.
Derpå fulgte en længere diskussion, hvori deltog fhv. kordegn Jens Hansen, fhv. fiskeeksportør M. Munck, inspektør L. Larsen, sagfører J. A. Jensen samt indlederen.
Samtlige talere sluttede sig varmt til tanken. Diskussionen gik i øvrigt ud på, at museet også burde omfatte byens opland, ligesom der udtaltes ønske om støtte fra oplandets beboere. Den mest hensigtsmæssige måde at danne forening på, o.s.v.

Torvestenen - Valg af bestyrelse
I diskussionen omtaltes bl.a. den gamle sten, som mange ældre fredericianere kender fra Torvet i Danmarksgade. Det oplystes, at stenen nu beror hos stadsingeniør Bardram. Borgmesteren oplyste, at det er planen at opfriske stenen på dens oprindelige plads på hjørnet ud for bankdirektør Sørensens ejendom i Prinsessegade, hvis bankdirektør Sørensen tillader det.
Apoteker Knudsen har lovet at huse de indkomne sager, til et museum kan etableres.
På fremlagte lister tegnede sig 46 medlemmer i den ny forening der fik navnet "Fredericia Museumsforening". Der valgtes følgende bestyrelse: Borgmester Valentiner-Branth (formand), mægler Brøchner-Mortensen, forstander Vilh. Larsen, fru redaktør Christensen, bogholder Ebling, apoteker Knudsen, inspektør L. Larsen, stadsingeniør Bardram, pastor Stahelin, bankdirekgør Kjær, redaktør Honoré og fhv. fiskeeksportør M. Munck.
Førstelærer Abitz, kordegn Hansen, der også var foreslået, ønskede ikke at modtage valg.
Borgmesteren sluttede derefter mødet, idet han udtalte, at der senere vil blive udstedt opråb om støtte.

Fredericia Museum fejrer sin 25 årsdag med at hejse kransen på en smuk bindingsværksbygning.
Tanken om et museum i Fredericia spøgede både i slutningen af forrige og i begyndelsen af dette århundrede. Om få dage kan museet fejre 25-årsdagen for sin tilblivelse og nedenfor tegnes museets historie.
Efter indbydelse af daværende borgmester Valentiner-Branth, fru redaktør Marie Christensen, forsørgelsesinspektør L. Larsen og forstander Wilhelm Larsen, afholdtes den 20. oktober 1916 et møde på "Fremad", hvor ca. 60 damer og herrer enstemmigt vedtog, under navnet Fredericia Museumsforening" at oprette en forening hvis formål skulle være at tilvejebringe et bymuseum i Fredericia.
Der valgtes straks bestyrelse, og senere et forretningsudvalg.
Det første forretningsudvalget foretog sig, var at inddele byen og omegnen i distrikter og formå interesserede til hver at overtage et distrikt til afsøgning, for at erhverve genstande til museet eller i hvert fald notere, hvor sådanne fandtes. Denne afsøgning gav til resultat, at ikke så få genstande straks blev skænket til museet, ligesom den i forbindelse med det udsendte opråb førte til, at en del af byens og omegnens beboere, indmeldte sig som medlemmer af museumsforeningen.

Den første begyndelse.
For yderligere at vække interesse for sagen afholdtes i dagene 1.-4. december 1917 en udstilling på Købestævnet. Udstillingen omfattede dels ting, museet selv ejede, og dels ting, som byens og omegnens beboere havde udlånt til museet i den anledning.
Udstillingen omfattede ca. 1.000 numre og heraf tilhørte de ca. 400 museet, og den viste, at der endnu i byen og omegnen fandtes mange genstande i privat eje, som ville være af stor værdi for et Fredericia Bymuseum.
I Løveapotekets gamle ejendom i Prinsessegade 22, lykkedes det museet i efteråret 1917, at leje nogle lokaler, hvor de erhvervede genstande blev opbevarede, men da apoteker Knudsen allerede året efter solgte apoteket, måtte det lejede fraflyttes. Museet var nu husvild og kunne vanskelig skaffe andre lokaler. Købmand P. M. Pallesen tilbød da midlertidig at overlade museet nogle rum i "Utzongården" til opmagasinering af genstande. En del gamle billeder og en stensamling blev dog anbragt på rådhuset i forværelset til retslokalet, og Fredericia Byes og Omegns Spare- og Lånekasse tilbød vederlagsfrit at opbevare en fra hærens tøjhus til museet udlånt våbensamling i et af værelserne i sparekassens arkiv.
En del af museets genstande som anbragtes i Utzongården, flyttedes senere til loftet over auktionslokalet i Prinsessegade 35. Nu højskolekredsens ejendom,
Museumsforeningen arbejdede stadig på at få egen bygning og samlede sig, ved nogle ringriderfester, lidt kapital. I 1929 var der en tid tale om at indrette museum i den gamle Sct. Michaelis præstegårds loftsetage, men dette blev heldigvis ikke til noget.
På én gang kom der luft under planerne, idet Sct. Josephs Søstrene tilbød museumsforeningen den gamle bygning på hjørnet af Vendersgade og Sjællandsgade. Arkitekt Zachariassen arbejdede med planerne og fortæller herom:
Borgmester Frantz Hansen, der også fik planen forelagt, var personlig interesseret og formente, at byrådet ville stille sig velvillig til at give museet den plads, jeg havde foreslået, nemlig det vestlige areal af forsvarsværket, i sin tid udlagt til festplads, som var afskåret ved søndre adgangsvejs gennemføring til banegården, samt et beløb til sagens realisering.
Den 16. april 1929 fremsendte Sct. Josephsøstrene derefter et overdragelsesbrev af den gamle ejendom til Fredericia Museumsforening, og bestyrelsen sammenkaldtes straks til møde, hvorefter der blev tilskrevet byrådet om støtte med en grund samt til staten og Carlsbergfondet om tilskud til bygningens flytning, genopstilling, udsmykning og haveanlæg. Nationalmuseets direktør, M. Mackeprang, og vort bysbarn, magister Hugo Matthiessen, havde stor interesse i sagens gennemførelse og støttede disse andragender med deres anbefaling. Beklageligvis mødte sagen en del modstand i byrådet, men alt gik i orden, således at man fik grunden, planering af denne, kloak, vand og elektriske ledninger, samt 5.000 kr. fra Carlsbergfondet 6.000 kr., der sammen med foreningens 7.000 kr. som var opsparet siden foreningens start i 1916, blev til en sum af 23.000 kr. altså tilstrækkelig til sagens realisering.
Man fik bygningen rejst ved velvilje af byens håndværkere og i 1930 fik museet sin nuværende skikkelse og blev indviet ved en lille festlighed, hvor bl.a. amtmanden for Vejle Amt, kammerherre Vallø, var til stede.
Endnu manglede man haveanlægget, men også dette lykkedes det at få fuldbragt og anlagt i en til bygningen svarende stil som gamle haver omkring 1750.
Imidlertid var kassen tømt, og man ventede derfor, at byens borgere ved besøg og som medlemmer, ville hjælpe museet fremad.
I tidens løb har museet fået mange værdifulde gaver og billeder samt et legat på 1.000 kr. fra afdøde bagermester bødkermester N. P. Nielsen. Den 6. juli 1940 blev der i haven rejst en sandstens mindesten af byens grundlægger kong Frederik den III.
Midlerne hertil er skænket af snedkermester H. Thomsen. For tiden er man i gang med at opføre en bagbygning der skal tjene til opbevaring af landbrugsgenstande og større ting man hidtil har måttet lade henstå i det åbne tobakshus, hvor sol og regn efterhånden ville ødelægge disse.
Når museumsforeningen nu snart kan se tilbage på en 25-årig periode, viser resultatet, at arbejdet ikke er gjort forgæves. Der er af de interesserede skabt et smukt blad i byens billede. Den smukke gamle bygning og dens hyggelige have. De mange gode og mindre gode ting fra fortiden. Ting, som næsten alle har tjent til vore forfædres gavn og glæde.
Mange ting er udslidte, men alle bringer bud om fortidens liv og levned.
Jubilæumsdagen markeres ved, at kransen hejses på en smuk bindingsværksbygning, som er hentet fra Egum Vandmølle. Det var ønskeligt, om jubilæumsdagen også ville bringe museet mere i kontakt med byens borgere, så at de oftere fandt vej derud. Det er et besøg værd, og så venter man, at mange flere bliver medlemmer af foreningen.

Museumsforeningens 50 års jubilæum.
20. oktober 1966 kunne museumsforeningen fejre sit 50-års jubilæum ved en formiddagsreception.
Bestyrelsens første formand, borgmester Valentiner Branth, var afløst af afdelingsarktekt Zachariassen og i jubilæumsåret bestod bestyrelsen af borgmester Ingvard Arent, der var formand, og overingeniør J. H. Baagøe der var museumsleder, samt maskiningeniør Edvard Nisssen.

1927
I 1927 fik museet overdraget tobaksladen af E. Honoré der dengang boede i Danmarksgade 81. Museumsforeningen betalte ejeren 200 kr. for laden.

1930
Hovedbygningen var Sct. Joseph søstrenes alderdomshjem og blev overdraget til museumsforeningen i og blev genopført på den grund museet fik tildelt. Rejsegildet afholdtes 20. oktober 1927.
Søstrene skulle bruge grunden i Vendersgade til en udvidelse af hospitalet som startede i 1929.

1941
Møllelade fra Egum Mølle genopførtes i forbindelse med 25-års jubilæet i 1941 hvor man kunne holde rejsegilde på byggeriet.

1969
Egeskov kirkelade blev flyttet til museet i 1969.

1980
Bröchners Pakhus hentet på Gammel Havn. Det opførtes af Bertel Bruun ved Strandporten i 1797, men i 1832 lod Bertels Bruun pakhuset, som han havde arvet, ind til Gammel Havn og forsynede det med en ekstra etage. Her det stod frem til 1978 da det blev nedrevet og flyttet til bymuseet hvor det blev indviet på museets 50 års fødselsdag som man undlod at fejre til fordel for pakhusindvielsen.

1992
Den gamle vejerbod fra havnepladsen der blev erhvervet til museet sidst i 1980'erne og stod færdigrestaureret i 1992.
Den blev opført på havnen i 1892 og restaureringen beløb sig til 50.000 kr. Brovægten fulgte dog ikke med.

1994
Målerhuset stod yderst ved indsejlingen til havnen og her måltes den daglige vandstand i bæltet da byen havde færgehavn. Det stod på havnen til 1974 da det blev købt til anvendelse som havehus. Det blev genfundet og opstillet ved museet i 1994.

Museets have
Museumshaven skulle være en tro kopi af Palæets have i Vendersgade som den så ud da prins Frederik boede der under sit ufrivillige ophold i byen.
I midten stod et solur på en sokkel med Fr. III´s monogram. Soklen står der stadig men soluret blev stjålet og er aldrig dukket op igen. Det blev opført for midler som snedkermester Thomsen havde skænket sammen med byrådet som begyndelsen til en indsamling for et mindesmærke for byens grundlægger. År 2000 skænkede museets venner museet et bronzerelief med motiv taget fra et gammelt bykort af fæstningsbyen. Relieffet blev anbragt på soklen, hvor soluret tidligere havde stået.

DEN BEENFELDSKE GAARD I VENDERSGADE
PLEJEHJEM FOR SCT. JOSEPH SØSTRENE

DEN BEENFELDSKE GAARD GENOPFØRES SOM MUSEUM 1930

BYMUSEET

BYMUSEET 1966

EFTER GENINDVIELSEN 30/7 2000

BYMUSEET MED NYT TAG 2015

GÅRDEN I BYMUSEET 2015

BRØCHNERS PAKHUS PÅ BYMUSEET 2015