"STORE JENS"
Bissens monument over den menige danske landsoldat
(Er ikke et mindesmærke over "den ukendte soldat".)
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Sejrsmonumentet fra treårskrigen 1848-50 på "Prinsens plads" nu benævnt "Landsoldatpladsen".
Bronzestatuen, der både betegnes "Landsoldaten", "Den danske Landsoldat" og "Den tapre Landsoldat", er sat som et sejrsmonument til minde om den menige danske landsoldats indsats i treårskrigen 1848-50.
Navnet "Den tapre Landsoldat" kan henføres til sangen der kendes som "Dengang jeg drog afsted."
Få dage efter udfaldet fra Fredericia blev indsamlingen til et monument sat i gang. Bidragene til indsamlingen var sat til 1 mark = 33 øre, for at alle kunne deltage og der blev indsamlet ititle 12.000 daler svarende til 24.000 kr.. Billedhuggerne A. Jerichau og H. W. Bissen blev 19. febfuar 1850 bedt om at komme med udkast til et monument. Adolf Jerichaus forslag forestillende guden Thor, men det blev billedhuggeren H. W. Bissens forslag der blev valgt. Han lavede først et udkast forestillede Uffe hin Spage, men det forkastedes til fordel for landsoldaten. Bissen kaldte selv sin statue for "Den danske landsoldat efter sejren". Det var en soldat fra udfaldet, husmand Chr. Christensen fra Thybjerglille, der stod model. Han fik en dag beked om at pudse sig og møde i Frederiksholms Kanal hos professor Bissen. Det siges dog, at landsoldatens ansigtstræk er landskabsmaleren J. Th. Lundbyes. Johan Thomas Lundbye, fødtes den 1. september 1818 i Kalundborg. Han meldte sig som frivillig og døde den 25. april 1848 i Bedsted som følge af et vådeskud.
Da den store granitsokkel ankom til Fredericia havn, blev den, under jubel, trukket fra havnen til Prinsens Plads af sønderjydske soldater.
statuen er 3,75 m høj og står på en 2,5m. høj granitsokkel med indskriften: 6. juli 1849. Den blev afsløret på 9 årsdagen for udfaldet, den 6. juli 1858 og er ubetinget Fredericias mest kendte mindesmærke. Amtmanden i Vejle Orla Lehmann, holdt festtalen hvorefter, statuen afsløredes under stormende jubel, kanontorden og fanfarer, medens den gamle billedhugger rørt stod og betragtede sit værk.

Er morteren Landsoldaten træder på fra fjendens skanse 2 ?
FD 1/7 1913
Et minde fra Fredericiaslaget
En af de gamle veteraner fra 1849, Bødker P. Christensen, Mjesing ved Silkeborg, som har været med i 6te julislaget, skriver til os:
Vi drog ud af Prinsens Port kl. 1 om natten. De tyske skyttekæder var så tæt inde på byen, at vi ikke nåede at komme i slagorden, før de to første skud faldt. Kuglerne peb nu i hundredevis om ørerne på os, men vi fortsatte vor fremmarch mod skanse 2, som vi tog med storm. Så vidt jeg ved, er den morter, som Landsoldaten træder på, taget fra skanse 2.
Det var en forfærdelig kamp, og vor bataljon blev næsten oprevet. Jeg blev såret i denne kamp og førtes til lazarettet i Odense, hvor jeg lå i ca. 11 måneder.
Hr. Christensen, der er født i 1823 og altså er 90 år, er endnu åndsfrisk, medens det skorter noget på helbredet.
(Fjendens skanser 1 og 2 lå på hver sin side af Vejlevej ud for Vestre Ringvej.)
Red. Det kan nu ikke være den originale morter, men måske den Bissen brugte som model til statuen da størrelsesforholdet ikke er 1:1.

6. Juli Den tapre landsoldat
Sjette Juli- Mindets dag, minder om en slægt der døde, men som løfted Danmarks flag, Højt i sejrens morgenrøde. Stod din sol end op i blod, Lige meget, det blev morgen, fryd i hytten fest på borgen, der var smil, selv gennem sorgen, offervillighed og mod.	Bülow, Rye og Schleppegrell, højt til hest i våbendansen, eder må vi mindes vel, strålende i sejrsglansen. Kækt i førte dansken an. Ej jert eget liv i skåned, Stred, til morgenhimlen blåned, til i fejred eller dåned i den første dagens brand.
Blev det mod som du fik skabt, fulgt af overmand i sporet, Til i mismod det gik tabt, den gang letsind førte ordet. Da mod nedgangstid det gik, og de stolte fremtidsdrømme, skylled bort med blodets strømme, og vi danske måtte tømme, nederlagets bitre drik.	O, men der er endnu en, en hvis billede sig tegner, lige skønt med sejrens gren, eller når han dødsdømt segner. Det er ham vor Landsoldat, det er ham, den lune, brave, danske Jens som måtte trave, storme skanser, fylde grave, og som var til alt parat.
Lige meget, vi har ret, dog hin julinat at mindes, og mens blomster vokse tæt, krans på krans for den vil bindes. Krans for dem, der livet gav, krans for dem, der livet voved', Dem der holdt, hvad kækt de loved', hvert et mandigt løftet hoved, over kampens mandehav.	Går det op og går det ned, han bestandig er den samme, kulde, træghed, sår og sved, intet kan hans troskab lamme. Alt han tager med humør, kugleregnen, våbenbraget, marchen, ja, selv nederlaget, og han slipper aldrig flaget, før han sejrer eller dør.
Det er ham vi mindes end, hver gang julisolens stråler, falder over danske mænd, med en glans vi næppe tåler. Det er ham vi stoler på, skulle hornet atter kalde, han vil værge for os alle, atter sejre eller falde, for vor moder askegrå. Alfred Jepsen

Det runde bed omkring monumentet var tidligere omkranset af et smedejernsstakit.
Da Fredericia blev besat af østrigske tropper i 1864, blev statuen behandlet med stor respekt. Den østrigske militærmusik spillede ofte "Dengang jeg gik afsted" når de paserede statuen og soldaterne sang med på dansk. Den 6. juli 1864 blev statuen pyntet med blomsterguilander og kranse af de østrigske soldater og de medbragte østrigske fotografer tog billeder af de hvidkjolede østrigske soldater foran statuen, og en mængde billeder blev sendt hjem til familierne i Østrig. Dette var ikke velset af preusserne, som gerne så, at statuen og mortererne sendtes til Tyskland som krigsbytte ligesom Istedløven. Det var østrigernes overgeneral Gablenz der havde æren for, at mindesmærket blev i Fredericia. En dag fik østrigerne besked om, at to preussiske prinser ville ankomme til byen sammen med den preussiske overkommando. De østrigske soldater i hovedvagten blev sendt over til statuen for at oversværte indskriften, og anlægget omkring statuen blev overstrøet med halm. Så snart preusserne igen forlod byen, sørgede de østrigske soldater for at fjerne halm og sværte og rive gangene omkring statuen. Da de østrigske tropper igen forlod byen den 16. november 1864, spillede de "Dengang jeg drog afsted" da de passerede statuen og svingede ud gennem Prinsens port.

FD 8/5 1944
Landsoldatens sikring anbefales.
Originalmodellen er gået til grunde.
Fra museumsinspektør Haavard Rostrup, den moderne skulptursamling på Ny Carlsberg glyptotek, har borgmester Arent fået meddelelse om, at originalmodellen til Landsoldaten er gået til grunde, så det vil være forbundet med store vanskeligheder at foretage en ny støbning af figuren, hvis denne skulle komme ud for eventuelle krigsbeskadigelser. Af relieffet på Krigergraven findes derimod en gipsafstøbning.
Inspektøren henstiller derfor, at der træffes foranstaltninger til sikring af Bissens mesterværk.
Under de foreliggende omstændigheder vil sagen straks blive taget op til overvejelse, de byen i sin tid har påtaget sig at værne og frede om det smukke monument.

I 1944, 4 dage efter schalburgtagen af hotel Landsoldaten natten til 30. juli, besluttede byrådets forskønnelsesudvalg at igangsætte en sikring af statuen mod sprængstykker, hvorefter der opmuredes en beskyttelseskasse omkring den. Muren fjernedes igen 5. maj 1945.

Byrådsmødet.
9/5 1944.
I byrådets møde i aftes omtalte borgmesteren, uden for dagsordenen, et brev, han har modtaget fra inspektør Rostrup ved Ny Carlsberg Glyptotek, og borgmesteren udtalte, at under hensyn til de oplysninger der er givet i brevet ville han anbe­fale, at der straks tages fat på sikringen af Landsoldaten, og at der handles hurtigt. Jeg foreslår, at forskønnelsesudvalget lader Landsoldaten sikre mod krigsbeskadigelser, mod at kasse- og regnskabsudvalget godkender udgiften.
Hastrup ville gerne anbefale. Dette første monument i verden for den ukendte (menige) soldat burde bevares. Nordvang anbefalede også. Det samme gjorde Danielsen, idet han dog mente, at sikringen af Landsoldaten burde være en statsopgave.
Borgmesteren: Kommunen har en gang forpligtet sig til at værne om Landsoldaten, selv om man dengang ikke havde tænkt på nogen krigstidsskade. Derefter vedtoges forslaget.
Det bliver stadsingeniør Grum-Schwensen, som kommer til at stå for den praktiske udførelse af byrådets beslutning om sikring af Landsoldaten. Vi spurgte i dag stadsingeniøren, om han havde udarbejdet nogen plan, men han svarede, at han først i dag havde erfaret noget om, hvad der skulle ske.
Tror De det kan lade sig gøre at tage Landsoldaten ned af soklen? Nej det gør jeg ikke. Noget sådant vil sikkert blive alt for risikabelt. Så må man pakke landsoldaten ind på samme måde som rytterstatuen på Amalienborg slotsplads?
Nogen anden mulighed kan jeg ikke se i øjeblikket og det vil blive en kostbar historie. Der må jo bygges en dobbelt trævæg uden om monumentet, hvorefter hulrummet fyldes med sand. Om andet en en slags sprængstykkesikring kan der næppe blive tale.
Trævæggene endte med at blive til mursten. Statuen regnes for det første mindesmærke i verden for den menige soldat. Tidligere var det kun konger og generaler man hædrede med sådanne statuer.

24/8 1932
Smedejernslamperne ved indgangen.
Også ved Landsoldaten foregår der i disse dage et arbejde der tilsigter forskønnelse. Et par af byens borgere har nemlig betænkt byen med et par kunstfærdigt, håndsmedede lygter, som skal opsættes på de to piller, der danner indgangen til pladsen ved Landsoldaten. Lygterne skal erstatte de to lygter som stod uden for indgangen, og de vil blive rejst i et en højde af et par meter over de to piller, hvorpå de anbringes.

6. juli 2008 var det 150 årsdagen for statuens afsløring. I den anledning blev Prinsens Plads den står opstillet på officielt omdøbt til Landsoldatpladsen.

Onsdag den 24. oktober 2012 fjernedes statuen fra sin sokkel for første gang siden opsætningen. Der var konstateret revner i bronzen, der kræver en større restaurering der ikke kunne foregå på stedet, så statuen blev løftet ned på en lastbil og transporteret til Ryes kaserne, hvor den hen over vinteren skulle under kyndig behandling, så den kunne komme tilbage på sin sokkel igen og været på plads inden 5. juli 2013, men sådan gik det ikke. Reparationen viste sig at være mere omfattende end ventet så statuen blev kørt til Tubalkas værksted i Vejle og studenterne havde det år ingen statue at danse omkring.
Den 24. marts 2014, næsten et år senere end forventet, vendte statuen af Landsoldaten tilbage til sin sokkel efter en langvarig reparation hos Thubalka i Vejle og 1/4 blev der holdt en velkomstfest for genkomsten.
Den havde hidtil stået løst oven på soklen, men nu blev den boltet fast til denne.

I 2022 ændres hele landsoldatpladsen og den udvides mod øst med de tidligere parkeringspladser og med fortovet mod Danmarksgade der flyttes længere ud.

LANDSOLDATPLADSEN 1859

ØSTRIGSKE SOLDATER VED LANDSOLDATEN 1864

LANDSOLDATEN INDMURES UDEN BAJONET I AUGUST 1944

LANDSOLDATENS BEFRIELSE EFTER INDMURING 7. MAJ 1945

DEN MENIGE DANSKE LANDSOLDAT