DET BRUUNSKE PAKHUS.

© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Gammelt pakhus i Kirkestræde, opført omkr. 1780 af justitsråd og rådmand Johannes Ivar Bruun, far til den mere kendte Bertel Bruun.
Til pakhuset hørte en butik, der lå på hjørnet af Kirkestræde og Danmarksgade.

Den 17/5 1978 var arkitekt Torben Olesen fra Nationalmuseets særlige bygningssyn på besigtigelse i Fredericia, hvor han, sammen med lokale repræsentanter, var rundt og besigtige flere ejendomme, herunder Det Bruunske Pakhus.

Fd. 18/5 1978

INDSTILLER PAKHUS TIL FREDNING

Det såkaldte Bruunske pakhus i Kirkestræde over for »Danne­virkers bygning beså man også. Vendersgade-foreningen er in­teresseret i at købe bygningen til nedrivning for at skaffe parke­ringspladser, men da pakhuset er virkelig bevarings værdigt, oplyste arkitekt Torben Olesen, at man ville anbefale Frederi­cia-fonden, at ansøge om fredning.
- Vi er indstillet på. at byg­ningen ikke blot skal fredes i klasse B hvilket kun omfatter den udvendige del, siger Torben Olesen, men også i klasse A, så­dan at bygningen heller ikke må ændres indvendig.
En fredning betyder simpelt hen, at ejeren af bygningen iføl­ge loven er pligtig til at istandsætte og vedligeholde bygningen efter visse normer, men til gen­gæld er der også nogle fordele. En af fordelene er, at man slip­per billigere i ejendomsskat. En anden fordel er, at Nationalmu­seets særlige Bygningssyn med­virker med råd og dåd, når no get afgørende skal ske med byg­ningen.

OPFØRT CA. 1830
Del bruunske pakhus er opført på et tidspunkt mellem år 1820 og 1830 af den fredericianske storkøbmand og rådmand Bertel Bruun - manden, som skabte Fredericias første havn, Gl. Havn, der blev taget i brug i 1808. Bertel Bruun døde selv i 1827.
- Der er i virkeligheden kun to pakhuse i Fredericia, siger Torben Olesen, nemlig Brøch­ners pakhus ved Gl. Havn og Det Bruunske pakhus ved Landsol­daten. Pakhuset i Kirkestræde er der kun lavet meget lidt om på i årenes løb, og derfor er det så bevaringsværdigt. Selv hejse­værket på loftet er helt intakt endnu og kan nemt anvendes.
Fredericia fonden vil som nævnt indstille bygningen til fredning.
Arkitekt Torben Ole­sen kunne endvidere meddele, at man i bygningssynet i Køben­havn har visse tanker med byg­ningen. Det er ganske vist øn­sketænkning, for det koster pen­ge. På længere sigt kunne man tænke sig, at bygningen blev om­dannet til en kommunal informationsbygning, hvor der også samtidig kunne være mulighed for foredragsaftener, lidt møde­virksomhed og lignende.
- Vi må jo nok indrømme, at bygningen i øjeblikket ikke sy­ner særlig velholdt, siger arki­tekt Torben Olesen. Den er imid­lertid ændret så lidt, at det ville være synd ikke at frede den og se at få den gjort i stand. Indvendig er den udmærket i stand - pro­blemerne er blot facaden og et utæt tag. Bygningen er interes­sant, og da den samtidig repræ­senterer den ene af de to tilbage­blevne pakhuse og købmandsgårde, er det absolut en god ting, hvis bygningen kan blive beva­ret i årene fremover.
thi

Pakhuset er efterfølgende blevet restaureret og benyttedes i mange år til kulturelle arrangementer og især spillested som gjorde det kendt viden om.
Stedet benyttes i dag mest til mindre arrangementer medens Tøjhuset ved Gl. Havn en overgang overtog rollen som spillested.
Efter at Fredericia Kommune købte Bülows kaserne af forsvaret, har man indrettet det gamle exercerhus, så det nu kan bruges som byens spillested.


FACADEN MOD KIRKESTRÆDE MOD SYD 1914


PAKHUSET SET MOD NORD


GÅRDSIDEN AF PAKHUSET


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286