FREDERIK III's BUSTE

Buste af byens grundlægger Frederik III, oprindelig opstillet 15/11 1950 ved den senere Frederik III´s plads, men flyttet og opstillet ved det nye rådhus uden for byrådssalen 10/11 1966, på en ny poleret sokkel efter at have været prøveopstillet på en træsokkel fra 13/7 1965. På dens plads opstilledes Mads Ged der tidligere havde stået på Landsoldatpladsen.
I september 1994 besluttedes det at flytte busten tilbage ved Fr. III's plads hvor man havde pladseret Mads Ged. Den skulle igen have ny sokkel af granit. Mads ged forvistes til voldarealet ud for indgangen til Assistens Kirkegård. og rykkede senere til Madsby.
Busten er oprindelig udført af den flamske billedhugger Francios Dieussart (ca. 1600-1661), og er en kopi efter gipsafstøbning udført i bronze. Marmorsoklen er lavet af billedhugger Utzon Frank. Mindesmærket blev afsløret den 15. dec. 1950 da byen fyldte 300 år.

Referat fra afsløringen den 15. dec. 1950

Selv om vejret just ikke var indbydende til udendørs ophold, havde en stor forsamling i eftermiddag taget opstilling på monumentpladsen overfor "Rosenlund" for at deltage i højtideligheden med afsløringen af borgergaven i anledning af Fredericia bys 300 års jubilæum. Busten af Fredericias grundlægger, kong Frederik III. Busten er opstillet på en smuk sokkel af lyst marmor, og monumentet er trukket helt tilbage, så det næsten står under voldtræerne. For at man kunne få indtryk af den kommende gaderegulering på dette sted, der jo engang skal kaldes Frederik III's Plads, var der med pæle og brædder angivet, hvor lang fortovet rykkes ind på den grønne plæne.
En række flagstænger med flag indrammede pladsen, ligesom der var rejst flagstænger ved selve monumentet.
Endelig var der opstillet højttaleranlæg.
På den gransmykkede musiktribune stod Fredericia Byorkester, der indledede højtideligheden med at spille "Frederik VIII's honnørmarch" og potpourri over danske sange.
Formanden for borgergavekomittéen, konsul H. Lützen, tog derefter ordet og udtalte:
"Fredericia blev til på kongens bud, og det var kong Frederik III, der gav ordre til anlæggelsen af byen som fæstning og i dag den 15. december, for 300 år siden, gav kongen Fredericia købstadsrettigheder og privilegier.
I disse forløbne 300 år, har vi ikke haft noget synligt minde om den mand, der skabte Fredericia. En kreds af borgere har ment, at denne mangel burde afhjælpes, og i dag er vi i stand til at overgive vor by et mindesmærke af dens grundlægger.
På komitéens vegne er det mig en kær pligt ved denne lejlighed, at rette tak til forskellig side. Først og fremmest bidragsyderne, store som små, der satte os i stand til at løse opgaven økonomisk. Dernæst til magister Hugo Matthiessen, der gav os ideen til at benytte Francois Dieussarts pragtfulde buste af Frederik III, og til professor Utzon Frank, der viste vor sag stor interesse og udformede selve soklen til busten.
En tak til hofbronzestøber Rasmussen, København, for støbningen af bronzebusten, og til den Ankerske marmorforretning i København for marmorarbejdet, og til billedhugger Vitus Nielsen, København, der ledede opstillingen af monumentet. Ligeledes en tak til billedhugger Bomand Utzon Frank, der har udfærdiget gipsbusterne.
For dem alle gælder tillige, at vi påskønner det intense arbejde der er gjort, for at få arbejdet færdigt på den relative korte tid, idet det var magtpåliggende, at kunne afsløre mindesmærket netop i dag."
Derefter fjernedes dækket over busten, og konsul Lützen fortsatte:" Hr. Borgmester. Komitéen beder dem på byens vegne modtage dette mindesmærke for vor by's grundlægger, og jeg overrækker Dem gavebrevet med bidragydernes navne.
Orkesteret fortsatte med at spille udtog af Elverhøj, og derefter tog borgmester Arent ordet og udtalte:
"På byrådets vegne er det mig en ære og glæde at modtage borgergaven i anledning af byens 300 års jubilæum i dag. Jeg takker for den storstilede gave, som giver byen et nyt mindesmærke til de mange, som har gjort vor by kendt viden om.
Jeg takker komitéen for initiativet og for arbejdet med planens realisation. Jeg takker formanden, konsul Lützen, for hans tale ved afsløringen.
Det kan være vanskeligt at opnå enighed, når mange skal bestemme en gaves art, og særlig vanskeligt, når det gælder en borgergave til den by, hvor man er borger og er glad for at være. Der har jo også været delte meninger om denne borgergaves karakter, men vi har det jo sådan i vort demokratiske Danmark, at når et flertal har taget en beslutning, så bøjer man sig for den, dog uden forpligtigelse til at synes, at idéen er rigtig.
I byrådet var der også delte meninger om denne plads´bebyggelse eller ej og her har flertallet loyalt bøjet sig for den afgørelse, der er truffet i sagen, men også uden forpligtigelse til at synes, at det var den rigtige.
Derfor har der også hævet sig røster imod at opstille monumentet på pladsen, thi når den skulle fredes, mentes det, at fredningen burde være effektiv. Også her er der truffet en beslutning, som parterne har bøjet sig for, og derfor kan afsløringen finde sted i dag.
Gennem årene har der ofte været talt om at rejse et monument for Frederik III, og der har været gjort tilløb dertil. Der findes endnu en lille monumentkapital fra forrige århundrede, der var beregning som grundlag for et sådant monument, og forskønnelsesudvalget får stadig renter derfra. I slutningen af trediverne blev der ved museet i Jernbanegade, på initiativ af afdøde snedkermester Thomsen, rejst et lille minde for Frederik III, og for 5 år siden gav en kendt kunstner et udkast til et stort monument for ham, men derved blev det, indtil tanken nu er realiseret.
Har nogen fortjent at mindes i Fredericia, må det være byens grundlægger, der på den øde odde ved et magtbud skabte vor by og gav den gode startmuligheder og vækstbetingelser, og det er ikke hans skyld, at byen ikke blev det, han havde tiltænkt den.
Ingen anden dansk by kan tidsfæste sin oprindelse til en bestemt dato, og byen blev planlagt så rummelig og fremsynet af ingeniør Jørgen Hoffmann, at den endnu 300 år efter er forbilledlig.
Man var desværre ikke så fremsynet for 40 år siden, da demarkationslinjen blev ophævedes og gav mulighed for byggeri uden for voldene, og derfor har vi i dag mange vanskeligheder og problemer det koster penge at løse.
Til undskyldning tjener, at man ikke havde forudset den rivende udvikling i biltrafikken, som gav vore landeveje deres renaissance og gjorde projektet til Lillebæltsbroen forældet, inden den påbegyndtes. Man regnede heller ikke med banegårdens flytning, da Danmarksporten projekteredes, og derfor har vi også vanskeligheder med den smalle passage for fodgængerne.
Frederik III var nok den første enevældige konge, men det betød, at han brød adelens magt på en tid, hvor adelen var i opløsning og ofte handlede til skade for landet. At man også på det tidspunkt burde have givet folket indflydelse på styret, er en anden sag.
Enevælden var dog et styre, der sammenlignet med de diktaturformer, vi har lært at kende, må kaldes faderlig mild og imødekommende, og idet kongen valgte kloge rådgivere virkede styrelsen ikke despotisk. Derfor varede det også til slutningen af 1840, inden frihedsbevægelsen slog igennem i Danmark, medens den i mange andre lande var slået igennem et halvt århundrede tidligere.
Frederik III var en højt begavet mand, en videnskabsmand, der syslede med studier og læsning, og han skabte et imponerende bibliotek, som blev oprindelsen til Det kgl. Bibliotek i København. Han reorganiserede regeringsmaskineriet og byggede Kastellet i København, men hans krige med Sverige gavnede ikke landet. Dog sluttede befolkningen i København op om ham under svenskernes belejring af byen, og det gjorde ham populær, at han på trods af opfordringen om at rejse til Norge i sikkerhed, forblev blandt folket og udtalte de kandte ord: "Jeg vil dø i min rede".
Der er ingen tvivl om at Frederik III hører til Danmarks store konger, og vi har meget at mindes ham for, og derfor siger vi tak for monumentet. Vi vil værne og frede om det, som vi med pietet værner og freder om byens andre mindesmærker. Derfor glemmer vi ikke fremtiden, og samtidig med, at vi takker og mindes dem, der har haft betydning for vor by, bygger vi videre på det grundlag, Frederik III skabte for at få en driftig og virksom by, hvor alle befinder sig godt, og i dette arbejde må vi alle stå sammen.
Med ønsket om, at Fredericia, som gennem årene har lidt meget under krig og ufred, må gå lyse og lykkelige tider i møde og at den frihedsånd for alle religiøse partier og andre stadig må være til stede, udbringer jeg et leve for vor jubilerende by.
Afslutningshøjtideligheden sluttede med at "Fredericias Sejsrevilles" kvikke toner smældede over pladsen.
Om aften var der kaffebord på Hotel Landsoldaten for en snæver indbudt kreds hvor man bl.a. så en film optaget under sommerens jubilæumsfestligheder og hørte en optagelse statsradiofonien lavede af det højtidelige byrådsmøde 1. juli.<

BUSTEN PÅ SIN FØRSTE SOKKEL VED ROSENLUND

BUSTEN PRØVEOPSTILLET13/7 1965 UDEN FOR RÅDUSETS BYRÅDSSAL PÅ TRÆSOKKEL

BUSTEN OPSTILLES PÅ NY POLERET SOKKEL VED DET NY RÅDHUS 13/7 1965

BUSTENS BAGGRUND DÆKKET AF RÅDHUSVIN 1980

BUSTEN TILBAGE VED FR. III's PLADS PÅ SIN 3. SOKKEL 2012