DEN FOLKELIGE FORSAMLINGSBYGNING
"FREMAD"

Indtil 1885 lå den Ahlmannske og Thuenske købmandsgaard i bygningerne. I gården, med indkørsel fra Kirkestræde lå lagerbygninger og staldfaciliteter til brug for oplandets bønder, når de var inde i købmandsgården for at handle. I 1885 blev huset købt af et aktiesekskab stiftet af venstrefolk på egnen og efter en gennemgribende ombygning, kunne den tages i brug som forsamlingsbygning året efter.
En tid kaldtes den Heimdal men blev senere kendt under navnet Fremad. I underetagen var restauration til venstre og bladredaktion til højre hvor senere P. M. Pallesens købmandsbutik flyttede ind, og på første sal festsale og mødelokaler. 2. salen var indrettet til beboelse. Huset fungerede som andre forsamlingshuse, hvor større eller mindre forsamlinger kunne mødtes til foredrag, generalforsamlinger o.l. og omkring juletid holdt flere fagforeninger, bl.a. murernes og tømrernes, deres årlige juletræsfester i huset. Bladet Fredericia og omegns Folketidende der fussionerede med Fredericia Dagblad havde fra 1885-1891 redaktionskontor og trykkeri i bygningen i de lokaler hvor købmand P. M. Pallesen senere i mange år havde sin købmandsbutik.
Restauranten i huset blev drevet af en forpagter, kaldet forsamlingshusvært, og hans kone.
Den gamle hestestald blev senere indrettet til cykelstald, hvor man kunne parkere sin cykel under opsyn for et mindre beløb, medens man var i biografen eller handlede i byen.
Fremad blev nedrevet i 1964, hvorefter forsikringsselskabet Danevirke opførte en "moderne" forretnings- og kontorbygning på grunden (Danevirkebygningen). En bygning, der slet ikke passede ind i den øvrige arkitektur på stedet.

Fredericia Dagblad 21/4 1911

I tiderne da den storpolitiske kamp rasede, følte venstre nødvendigheden af, at have et samlingssted her inde i byen.
Den 20. oktober 1884 blev der holdt et møde herom, og det besluttedes, at arbejde for sagen ved at søge tegnet en aktiekapital på 10-12.000kr. Det lykkedes imidlertid ikke dengang at få planen realiseret. Sagen blev stillet i bero, men blev dog ikke skrinlagt.
Den 21. august 1885 samledes, navnlig på foranledning af købmand Bohn, en mindre kreds af mænd fra valgkredsens forskellige sogne og Fredericia by på hotel Kronprins Frederik for at se på hotellet, som da var til salg. Købet blev dog opgivet.
Den 12. september samme år, holdtes et nyt møde. Indbyderne til dette var J. Ousen, Egum, H. Holt, Erritsø (nu Haastrup) købmand Bohn, Fredericia, Jørgen Christensen, Tolstrup, Jens Pedersen Gårslev, avlsbruger Th. Joshumsen, Fredericia. J. Bjerrisgaard, Egeskov og redaktør Vilhelm S. Hansen.
Der vedtoges det at fremme sagen og lade tegne aktier. Ugedagen efter viste det sig, at der var tegnet 14.290 kr. og da der var håb om, at nå endnu højere op, blev det besluttet at købe købmand Thuesens gård på hjørnet af Danmarksgade og Kirkestræde for 50.000 kr.
På den konstituerende generalforsamling den 12. oktober, blev aktieselskabet dannet, love vedtaget og den første bestyrelse valgt.
Redaktør Hansen, avlsbruger Jochumsen, købmand Bohn, malermester Thomsen, alle af Fredericia. Gårdejer Martin Beck, Fredericia mark, Gårdejer Jens Lomholt, Anelyst, Gårdejer Jens Ousen, Egum, gårdejer Jørgen Jensen, Stallerup, gårdejer Hans Holt, Erritsø, Gårdejer P. Haar, Tårup, gårdejer Jørgen Christensen, Tolstrup, gårdejer Anders Jørgensen, Pjedsted, gårdejer Jens Petersen, Gårslev, fabrikant Jeppe Hansen, Gaverslund og gårdejer Jens Taugaard, Smidstrup.
Til revisor valgtes P. Holt af Sandal og lærer P. Dahl Tolstrup.
Umiddelbart efter generalforsamlingen holdt bestyrelsen sit første møde. Jens Lomholt valgtes til formand, redaktør Hansen til næstformand.
Dermed var det første forberedende arbejde til ende. Demokratiet i Vejle amts 1. valgkreds havde fået et samlingssted, det senere har haft både ære og glæde af.
Bygningen blev dog først overtaget i foråret 1886, altså for 25 år siden. Meget vand er løbet i stranden siden tanken om en forsamlingsbygning modnedes og gennemførtes ved købet af den store bygning ved Landsoldaten. Land og by stod den gang i politisk henseende skarpt imod hinanden, og forsamlingsbygningen var som en fæstning for venstre i den kamp.
Nu er bygningen blevet et sted, hvor folk af alle politiske partier mødes, og den er på mange måder blevet et bindeled mellem land og by.
Staldforpagter Anders Petersen og hustru er de eneste af forsamlingsbygningens beboere, som har været der i alle 25 år, men megen omskiftning har der for øvrigt ikke været. Købmand P. M. Pallesen har haft forretning i bygningen i omtrent 24 år, og i dette tidsrum ved sit handelstalent og sin reelitet, skabt sig en god forretning, og der har kun været to værter, nemlig P. Møller fra april 1886 til oktober 1896 og den nuværende vært Anton Petersen.

Fra de første dage
Da skildvagten skuldrede og da regimentsmusikken ikke spillede.
Bogtrykker Vilh. T. Hansen, Fredericia, der, som foran nævnt var næstformand i forsamlingsbygningens første bestyrelse fortæller os nogle småtræk fra forsamlingsbygningens første tid.
Jeg husker endnu tydeligt den dag, da bygningens køb fandt sted, siger hr. Hansen. Vi var forsamlet hos døbmand Duus. En deputation skulle besørge købet, og da den forlod forsamlingsbygningen skuldrede skildvagten gevær. Han troede nemlig at deputationen havde gæstet kommandanten der boede ovenpå.
Men bagefter fik piben en anden lyd. Da kommandanten erfarede venstremændenes køb af bygningen, flyttede han om i Vendersgade. Vreden var dog ikke større, end at han sov i bygningen om natten. Nævnes kan det endvidere, at regimentsmusikken aldrig lod tonerne lyde, når den marcherede forbi forsamlingsbygningen, og de ugentlige koncerter, der fandt sted udenfor vagtbygningens arrester, blev henlagt til pladsen ud for cigarfabrikken. Så hørte man da ikke så godt musikken fra forsamlingsbygningen. Der kom også en regimentsbefaling gående ud på, at militærpersoner ikke måtte deltage i politiske møder. Daværende arrestforvalter Fog, der nu er arrestforvarer i Odder, overholdt det pligtskyldigt, men en aften efter en fødselsdag hos en ven, og medens denne et øjeblik var gået op i forsamlingsbygningen, stod Fog med det ene ben på bygningens stentrappe. Det blev meldt, men der kom selvfølgelig ikke noget ud af sagen.
Man ville gøre det så godt for de kære venstremænd som vel muligt, de måtte absolut sikres. Med det formål for øje, beordrede autoriteterne, at der i salen skulle findes to udgange samt en brandstige med tilhørende tovværk, så folk kunne forsvinde i en fart.
Det blev der vel ikke noget af?
Jo, såmænd gjorde der så. Både stigen og tovværket har været der siden. Den ene udgang var for resten gennem gulvet under talerstolen. Denne måtte derfor sættes på ruller for at kunne bortføres i påkommende tilfælde.
Fredericia og Omegns Folketidende boede i bygningen fra 85 til 91. Forholdene var jo den gang ret idylliske. Jeg husker således, at redaktionskontoret fandtes der hvor købmand Pallesen nu har entre.
Selskabets ledelse er selvfølgelig undergået en forandring siden de dage, da Jens Ousen og nu afdøde Jørgen Christensen kørte fra gård til gård for at hverve aktionærer.
Mange af de mænd, der dannede den oprindelige bestyrelse, er døde, men nye er kommet til og om dem alle, desværre for mange til, at vi kan fæste deres navn endsige billede til papiret, gælder det, at de har udført et både stort og dygtigt arbejde og i øvrigt virket for den sag, de har gjort til deres.
Selskabet har haft fire formænd i de 25 år, nemlig gårdejer Jens Lomholt, Anelyst, (fra oprettelsen til 1891 og fra 4. juni 1897 til sin død 1906.) Gårdejer Hans Holt, Erritsø, nu Haastrup, (fra juni 1891 til april 1893). Gårdejer P. H. Haar, Taarupgaard (fra april 1893 til marts 1899), og gårdejer Marcus Ousen har været formand siden 1906. I den nuværende bestyrelse har i øvrigt følgende sæde: Jørgen Andersen, Pjedsted, P. H. Haar, Taarupgaard, sognefoged dbmd. Jens Haurballe, Højrup, H. Holt, Grønlundgaard, sagfører Reinholdt-Jacobsen, Fredericia, gårdejer H. P. Jensen, Brøndsted, gårdejer Johs. Knudsen, Gårslev, partikulier L. Larsen, Fredericia, Jens Lauritzen, Grønlundgaard, bedemand H. Lund, Fredericia, gårdejer Jens Ousen, Egum, klodsemager P. Thomsen, Fredericia, sognefoged dbmd. R. B. Thomsen, Skærup, og karetmager R. M. Ussing, Sønderskov. Revisor er gårdejer R. M. Linnet, Vejlby og drejermester B. K. Sørensen, Fredericia.
Formanden Jens Ousen og klodsemager P. Thomsen er medlemmer af det stående udvalg. Dette suppleres dog som regel med sagfører Reinholdt-Jacobsen
Forsamlingsbygningens værter.
Som fornævnt har forsamlingsbygningen i de 25 år kun haft to værter. Den første restauratør P. Møller og hustru rykkede ind straks efter bygningens omdannelse til forsamlingsbygning. Han medbragte mange betingelser for at kunne blive en god vært. Han forenede faglig dygtighed med jovial optræden og han havde en udmærket medhjælp i sin nu afdøde hustru, der var en dygtig husmoder,
Når Møller opsagde lejeforholdet efter 10 års forløb, skyldtes det ikke utilfredshed med forholdene, lige så lidt utilfredshed hos bestyrelsen, men fru Møller var træt af den opslidende gerning i den store bygning, der krævede megen anspændelse og fysisk kraft, og det var sikkert med sorg, de forlod den for at overtage hotel "Fredericia".
Restauratør A. Petersen og Hustru der nu residerer i bygningen, hører utvivlsomt til såvel byens som egnens populæreste værter.
A. Petersen blev i sin tid valgt mellem 10 ansøgere. Han var da vært for borgerforeningen i Fynsgade, og når valget faldt netop på ham, var det fordi man fandt, at han var den rette mand. Tiden har vist, at det var rigtigt.
I stuerne hersker der den rette folkelige og jævne stemning der står i den bedste harmoni med forsamlingsbygningens tanke, og man føler sig hjemme der, ikke mindst, fordi fru Petersen med sin sjældne utrættelighed og store dygtighed opfylder sin gerning som værtinde.
Det er for tidligt nu at optrække ægteparret A. Petersens historie. De har forhåbentlig en række gode arbejdsår foran sig, og det må, foreløbig, være nok at notere, at ægteparret har vundet anseelse i vide kredse, en anseelse, der hos A. Petersen har fundet udtryk i forskellige tillidshverv, bl.a. som medlem af Fredericia byråd, ligesom han er formand for borgerforeningens repræsentantskab.
Forsamlingsbygningens lige ved 500 aktionærer kan se tilbage på de svundne 25 år med glæde.
Til trods for, at købesummen i sin tid var ret høj, og ombygningerne ret kostbare, arbejder aktieselskabet nu på en sund økonomisk basis, der varsler held om årene som stunder til.


Fremads sidste restauratør var Valdemar Christian Petersen født 10/3 1882 og var søn af Fremads forrige vært, værtshusholder Anton Petersen og hustru Mette Marie Petersen. Ham giftede sig 2. gang med Agnes Nielsine Redecker, født20/4 1898, som datter af ølbryggerJohan Heinrich Redecker og hustru Maren Marie Nielsen.
Valdemar Chr. Petersen døde 24/3 1954, 72 år gammel.
Efter Valdemars død, drev hun restauranten videre til hendes kontrakt udløb 1/4 1958. Hun overtog derefter den nedlagte Arbejdernes Brugsforening i Riddergade, først som lejer og senere som ejer, og indrettede lokalerne til en spiserestauration i Riddergade, der åbnedes 6/2 1958 under navnet "Hos Agnes". Agnes døde 6 marts 1974 og restaurant "Hos Agnes" blev derefter overtaget af hendes gamle buffist fra Fremad, Marie Jensen.
Marie var født på Silkeborgegnen. Hun var elev på Snoghøj Gymnastikhøjskole i 1946 og flyttede til Fredericia 2 år senere og blev gift med Peter Jensen og drev med ham stedet i 11 år, men hun savnede restaurationsmiljøet og i stedet for at gå på pension, overtog hun forsamlingshuset i Røjle, som hun drev de efterfølgede 25 år, Hun nøjedes derefter med engang imellem at servere ved lukkede selskaber.
Manden Peter Jensen født 29/8 1923, døde i 2006. Marie blev født 15/7 1928 og døde 21/4 2024, 95 år gammel.

FREMAD 1900

FREMAD 1900

FREMAD 1900

FREMAD 1930 MED P.M.PALLESENS KØBMANDSBUTIK - TH. SPRITFABRIKKEN