HANNERUP KIRKE

Fra starten af 1950'erne begyndte Fredericia gradvist at vokse ud mod Søndermarken. Nye boligkvarterer skød op i takt med den stigende velstand og det stod snart klart, at Sct. Michaelis kirke ville blive for lille til at rumme det voksende sogn.
På grunden, der blev udset til kirkebyggeriet, lå gården Midtgård, der som de øvrige gårde langs Prangervej måtte vige for udviklingen. Grunden blev skænket af kommunen til formålet i forbindelse med invielsen af det nye rådhus i 1965.
Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og arkitekt Thyge Arnfreds meget utraditionelle og omdiskuterede forslag blev til slut valgt.
Bygningen skulle fremstå meget rustik. Murværket er f.eks. uden fast forbandt, d.v.s. uden ensartet mønster, og fugerne er groft afskrabede uden afsyring. Træværket fremstår savskåret og man har ikke fjernet udpressede limrester fra limtræsbjælkerne. Taget er fladt og bæres af en limtræskonstruktion. Et bredt stern af rustent cortenstål løber hele vejen rundt. Bag stolestaderne løber en rustik mur sammensat af forskellige teglmaterialer i en stor halvcirkel. Muren er et par meter høj på midten faldende ud mod begge ender. Nogle munkesten fra den nedbrudte Ullerup kirke indgår i murværket.
Thyge Arnfred tegnede også altersølvet, der fremstilledes hos Cohr.
Onsdag den 14. marts 1975 startede udgravningen til fundamentet, og skærtorsdag d. 11. april 1974 blev kirken indviet af biskop Thyge V. Kragh. Den havde kostet 4,5 mio. at bygge. Da sognet udskiltes fra Sct. Michaelis, havde det 8.000 sognebørn.
Kirken har form som et amfiteater med gulv af klinkebrændte mursten der skråner ned mod alterbordet. Den er placeret på den ene side af i en stor skålformet udgravning.
Døbefonten hviler på en trefod af rusten cortenstål, og selve dåbsfadet ef af dreven sølv. Over alteret hænger et moderne symbolsk kors udført af Chr. Høyer Hansen. Omkring korset hænger 3 ringe symboliserende treenigheden (faderen, sønnen og helligånden).
Alterbordet har en oval bordplade af lamineret træder hviler på et understel af rustent cortenstål. Der er ingen altertavle eller alterbillede.
Prædikestolen er en simpel afskærmning anbragt på kirkegulvet.
Nadverborde og knæfald er anbragt i en kreds om "koret".
Orgelet hænger på væggen tæt ved alteret og er leveret af Bruno Christensen og Sønner og er på 23 stemmer.
Nogle gamle munkesten fra den nedbrudte Ullerup kirke er indsat i murværket. En af disse er placeret i gulvet under døbefonten, der må flyttes under begravelser for at give plads til kisten. Klokken har tidligere været ophængt i klokkespillet i Løgumkloster, men stemte ikke korrekt med de øvrige klokker og kunne derfor købes til en fornuftig pris. Den bærer derfor Fr. IX's navnetræk og indskriften "Danmark i 1000 år". Dronning Ingrid gav speciel tilladelse til at indskriften kunne bevares. Klokken blev ophængt i klokkestabelen 26. marts 1974.
I 1990 tillagdes kirkegården nord for kirken i en halvbue omkring et gammelt egetræ der tidligere stod midt på gårdspladsen ved en af de små landejendomme, der måtte vige for udviklingen. Kirkegården er anlagt uden grusgange, og stierne mellem gravstederne er græsklædte. Hovedstierne er dog belagt med hårdtbrænte mursten.
Kirkegården blev indviet den 29. april 1990 og er tegnet af landskabsarkitekt hans Kirchner fra Esbjerg. og i 1997 fik kirken nyt klokketårn.
Sognet grænser til Erritsø, Bredstrup, Christians, og Sct. Michaelis sogne.