HANNERUP BEVÆRTNING/HANNERUP PAVILLON

Der har ligget en beværtning i Hannerup Krat siden sidst i 1870'erne. Den forpagtedes ud af kommunen til restauratør Carl Lindballe, og lå tæt op af banen til Kolding.
Den var normalt åben i sommerperioden hver eftermiddag og i weekender. Der arangeredes ofte udendørs koncerter med hornorkester ved beværtningen, som var godt besøgt.
Pinsemorgener åbnedes allerede ved 5-tiden om morgenen.

7/4 1881
Beværtningen i Hannerup Krat bortlejedes for indeværende sommer til C. Lindballe mod en afgift af 50 kr. Wilkens oplyste, at der ganske vist var tre andre ansøgere, som havde budt mere, men da man på grund af den stærke tilstrømning påtænkte opførelsen af en pavillon derude, have vedkommende udvalg anset det rettest for i år, at overllade det til førnævnte som den, der først havde begyndt på beværtning der.

Jacob Carl Christian Lindballe var søn af en rebslagermester i Fredericia, hvor han blev født 3/2 1843. Han giftede sig i 1874 med Marie Cathrine Sophie Vilhelmine Meier.
Carl Lindballe blev kun 35 år gammel og da han døde 6. juli 1883, efterlod han sig ud over enken, 4 børn, hvoraf den yngste lige var fyldt 1 år.
Hans enke forsøgte først at drive beværtningen, som da havde skiftet navn til Hannerup Café, videre alene, men måtte opgive.
En kreds af borgere samlede penge ind til hende, så kun kunne starte en lille butik i Fredericia. Hun og børnene forlod dog kort tid efter byen.

Fredericia kommune havde længe haft planer om at bygge en pavillon i Hannerup plantage, som Hannerup Krat nu hed.
14/1 1886 bevilliger byrådet omsider penge til byggeriet og arbejdet udbydes kort tid efter i licitation. Pavillonen var tegnet af arkitekt Bjerre og forventedes at koste knapt 7.000 at opføre. Bevillingen lød på 10.000 kr.
Da arbejdet var udliciteret startede byggeriet straks og pavillonen åbnedes for publikum 2. juni, lidt senere end beregnet da forpagtningen startede 1. maj.
Tidligere var stedet et yndet udflugtsmål især om søndagen for byens borgere, der ofte kom spadserende inde fra byen ad den idylliske gamle strandvej og forbi badestranden i Sanddal.
Til pavillonen hørte en rejsestald der lå oppe ved Brovejen og som senere blev omdannet til hønsehus og senest var spejderhytte. Den er nu nedrevet.
Fungerede en tid som badehotel.
Særlig stor søgning var der pinsemorgener.
Her er også blevet holdt utallige familiefester, firmaskovture og lørdagsballer.

5/5 1943
Ændringen af pladsen foran Hannerup Pavillon.
Arbejdet ventes tilendebragt inden pinse.
Endepunktet for mange fredericianeres søndagsspadseretur, Hannerup Pavillon, er igen en gang ved at skifte udseende. På initiativ af skovudvalget er der nemlig, som tidligere omtalt, taget beslutning om, at restaurationens nærmeste omgivelser skal ændres. Efter planer af ingeniørassistent Jensen og under medvirken af den københavnske havearkitekt Erstad-Jørgensen, er man nu gået i gang med de forberedende arbejder. Udgravning og træfældning.
Meningen er, at de ændringer der skal foretages skal være tilendebragt ved pinsetid, således at man vil kunne spejle det nye cellulds-pinsesnit i Hannerupsøens blanke vande.
Vi har været ude at se på arbejdet, der allerede er begyndt at tage form. Træerne, hvor søen skal ligge, er blevet fældet og sløjfningen af den gamle sti og trappe til pavillonen er tilendebragt, og man er begyndt at fylde jord på fra udgravningen af søen. Terrassen med den pragtfulde udsigt til Fyn bliver ikke længere skæmmet af de kedelige opgange, der usymmetrisk bryder balustraden og en ny, bred men meget lang trappe fører fra Engvejen op til restauranten. Den oprindelige køresti forbi pavillonen bliver forlagt ud til kanten af dyrskuepladsen, således at den skjules af birkene omkring den kommende sø.
Søen bliver lavet så uregelmæssig, at den får et smalt sted, hvorover der skal føres en lille bro.
Skråningen fra Engvejen op til pavillonen vil, nu da stierne er nedlagt, blive anlagt i terrasser med blolmster.
Desværre skal nogle af de gamle, skønne takstræer bort i samme anledning. Den meget forgroede underskov foran skråningen skal også fjernes for at give luft for mere civiliseret vegetation.
Tanken om at omskabe Hanneruppartiet er opstået i forbindelse med de mange nødhjælpsforanstaltninger der er blevet iværksat til afskaffelse af arbejdsløsheden, og i alt arbejder nu 23 mand med det store stykke arbejde. Man har været i gang i 3 uger, og som nævnt vil der endnu gå 6-7 uger, inden de store arbejder er tilendebragt. Efter den tid vil man dog stadig arbejde med at fuldende nyskabelsen af Hannerup pavillonens omgivelser.

Sidst under besættelsen, indkvarteredes hipoerne (Hilfspolizei=danske landsforræddere der hjalp besættelsesmagten) i pavillonen. I mange år efter kunne man se deres navne indridset i murstenene på nordsiden.

Mandag d. 7/5 1945
Hipo havde de sidste dage før kapitulationen omdannet Hannerup til en fæstning.
Men der blev ikke brug for løbegrave og skydeskår, og lørdag aften blev de afvæbnede af tyskerne. Frihedskæmperne hentede i går alle efterladenskaberne.
Det var med et lettelsens suk, at man lørdag aften erfarede, at hipofolkene fra Hannerup Pavillon, på eget initiativ, havde afgivet tilsagn om, at lade sig afvæbne af den tyske værnemagt.
De blev afhentet i 6-7 store tyske lastbiler under dansk politieskorte til kasernen, og siden har man ikke set noget til dem i byen.
Frihedskæmperne var i går ude i Hannerup Pavillon og afhentede en del af hipos efterladenskaber. bl.a. 3 motorcykler, af hvilke de to var "beslaglagt" i Sanddal.
En af dagbladets medarbejdere aflagde i går et besøg i pavillonen, der før var et smilende, fornøjeligt udflugtssted, nu en veritabel fæstning.
Når man kommer ad kørevejen til pavillonen, er der ingen tvivl om, at det er en fæstning man er dumpet ind i. Den brede vej bagved pavillonen er insnævret af pigtrådsafspærring, og ved siden er anbragt spanske ryttere.
Både i syd og nord er gravet skyttegrave forede med restauratør Christiansens kvas.
De var beregnet til at kunne bestryge slugterne på begge sider.
Midt i rundkørselen findes en maskingeværrede.
Endelig havde man de sidste dage før kapitulationen i forventning om angreb på "fæstningnen" begyndt at lave skydeskår i vaskehuset, som ligger syd for pavillonen. De 5 skydeskår bringer frisk luft i huset.
I løbegraven på sydfronten findes resterne af et stort bål. Det oplyses, at det er korpsets papirer, der her er tilintetgjort tilligemed billeder af Hitler.
Ved siden af bålstedet har man fjernet en del af stenballustraden, og erstattet den med løbegrav og pigtrådsafspærring.
Foran pavillonen, var i fredags under flyverangrebet opstillet et maskingevær. Hippomændene var efter angrebet vældig stolte over deres skydning. De mente, at det var dem der havde forjaget flyverne.
Herude sås også de jernsenge der anvendtes af mandskabet. Det menes at det er røvet gods fra det danske militær.
Der lugter ikke godt.
Når man træder ind i pavillonen, mødes man straks af en ejendommelig lugt, som i hvert fald ikke minder om Eu de Cologne. Den sporedes allerede et par dage efter indflytningen og den er ikke god.
I stueetagen er efterladenskaberne ikke mange. I den lille stue mod syd, ligger endnu det dannebrogsflag, hipoerne flagede med på Hitlers fødselsdag til almindelig forargelse for vi andre. Her står kontor-telefonapparatet endnu. Det er færdig med at give lyd fra sig.
Restauranten ved siden af har været brugt som opholdsstue. I buffetén har der været kantine.
Ved afvæbningen var der 6-7 kvinder i pavillonen. Koner eller kærester. Flere andre kvinder havde taget billetten nogle dage forinden.

Madrassen skal brændes.
1. sal præges af to ting. Et stærkt molesteret gulv og små bjerge af madrasser.
Disse sidste har man behandlet med stor forsigtighed. Hipomændene lagde ikke skjul på, at de huser mange små dyr. De skal naturligvis ombringes, og det er hensigten at brænde hele molevitten snarest.
Den store kamin i salen er brændt helt igennem.

En del flygtede inden afvæbningen.
Belægningen i pavillonen var højst forskellig. Som regel 80-90 mand. En overløjtnant Krag var leder. Han har tidligere været ansat i den danske hær. Næstkommanderende var vagtmester Larsen.
Det forlyder, at en del af hipomændene inden afvæbningen fik "kolde fødder" og forsvandt over til Sanddal, hvor en mand forsynede dem med civilt tøj. Man påstår også, at de pågældende, inden flugten, forsynede jakkerne med kongemærke.
At der var tale om hurtigt opbrud, ses i et lille køkken på 1. sal. Her ses bl.a. en kaffekop, der kun er halvt drukket, og et æg, hvoraf blommen er væltet ud på en tallerken.
Det eneste der var tilbage af varer, var en pose mel som der ikke var taget hul på.
En kvart flaske punch stod endnu tilbage. En flaske Aalborg var tømt til sidste dråbe.
En lille skål var fyldt med cigaretskod.
En efterladt læbestift er det talende bevis på kvindelige beboere.

Hipoerne måtte forsyne sig selv.
Det har ikke været nogen hemmelighed, at den tyske værnemagt ikke så med milde øjne på hipokorpset og dets virksomhed.
Herpå tyder det da også, at korpset ikke modtog forsyninger fra værnemagtens forråd, men selv måtte forsyne sig med, hvad de skulle bruge.
Skovfoged Jensen har gang på gang måttet beklage den rovdrift, korpset drev med hans smukke skov. Når han skred ind, lovede de bod og bedring, men endnu samme dag blev der gjort ny indhug både i restauratør Christiansens og skovens brændselsbeholdninger.

Har man brugt dum-dumkugler.
Meget tyder på at hipofolkene ved flere lejligheder har brugt dum-dum

Pavillonen kan først åbnes til juni.
Vi spørger skovfoged Jensen hvornår pavillonen kan genåbnes.
Næppe før omkring 1. juni, lyder svaret. Pavillonen må først desinficeres, istandsættes og udluftes før den tages i brug.

I 1988 køber forpagterparret Connie og Brian Marier, Hannerup Pavillon for 660.000 kr. De havde indtil da haft Erritsø forsamlingshus og restaurant Håndværkeren i forpagtning, men afviklede restauranten i håndværkerforeningen.

Grunden pavillonen ligger på er på 2250 m2 og ejes af Fredericia kommune.
Efter en gennemgribende restaurering åbnede de stedet 1. april 1988.
I 1996 kom de ind i en betalingsstandsning, og forpagtede restauranten ud til deres tidligere kok Kim Sølbeck og skiftede branche til hhv. salgskonsulent og kantineleder. Kim Sølbeck drev også restauranten i motorbådsklubben. I 1999 kom han i økonomiske vanskeligheder og Brian Marker måtte tage orlov fra sit job og igen drive restauranten midlertidig, indtil det kunne lykkedes, at få den solgt.
Da det trak ud med at finde en køber, var der på et tidspunkt tale om at rive den ned. Det skete dog ikke. I sidste øjeblik blev den overtaget af tømrermester Mogens Ussing i Sønderskov, der bekostede en gennemgribende restaurering, og i nov. 2001 genåbnedes den under navnet "Hannerup Skov". De første forpagtere var Mette og Rainar Gassner fra restaurant ti trin ned, senere michelinrestaurant.
I 2015 opsagde de lejeaftalen og bygningen stod herefter tom i længere tid, indtil en ny forpagter meldte sig. Det var kokken Klaus Zoffmann-Jensen, og 5. august 2016 åbnede han restauranten igen som selskabsrestaurant.
Pavillonen ejes stadig af Ussing Ejendomme ApS og grunden af kommunen.
21/12 2018 meddelte Klaus Zoffmann-Jensen, at han måtte at drive restauranten som helårsrestaurant, Dens fremtid er herefter usikker.

DEN FØRSTE PAVILLON

HANNERUP PAVILLON 2006

29/9 2011

25/12 2018

REJSESTALDEN 1937