JØDERNES BEGRAVELSESPLADS

 DEN STORE AFDELING
 DEN LILLE AFDELING

Kirkegården kaldes også mosaisk begravelsesplads.
Den første jøde kom til byen i 1675. Han havde fået tilladelse til at opholde sig i byen af kongen, og med byens privilegier i 1682, der gav andre trosretninger asyl og trosfrihed, begyndte indvandringen, og efterhånden samledes der en jødisk koloni, der fik tildelt deres egen begravelsesplads ved Vestervold. I 1709 opførtes et kapel, hvorfra begravelserne foregik. Et jødisk gravsted må, ifølge den jødiske tro, aldrig sløjfes, så da man på et tidspunkt skulle udvide Voss fabrik, så kirkegården blev delt i to, måtte man bygge en hvælving hen over nogle børnegrave. Da jøderne i 1814 fik fuld borgerret, kunne de bosætte sig, hvor de ville, og forsvandt derefter lidt efter lidt fra byen. I 1910 blev den sidste jøde begravet på kirkegården.
Den bygning, der i dag ligger i Slesviggade ved indgangen til kirkegården, er ikke det oprindelige kapel, men den tidligere opsynsbolig. Begravelsespladsen indeholder ca. 550 grave og er den største af sin art udenfor København. Den er omgivet af en mur.

>DEN STORE GRAVPLADS 1927

iNDGANG OG KAPEL

DEN STORE GRAVPLADS 2005