FREDERICIA BORGERSKOLER

Købmagergades- og Dalegades skole
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

De to gamle borgerskoler, drengeskolen på hjørnet af Kongensgade og Danmarksgade, kaldet Trinitatis skole eller Danmarksgades skole, og pigeskolen i Vendersgade, kaldet Michaelis Borgerskole eller Vendersgades skole, skulle afløses af en ny stor skole, som skulle placeres på en grund syd for Akseltorv. Drenge og piger var dengang adskilt i hver sin skole.
Den nye borgerskole kaldet Købmagergades skole påbegyndte man opførelsen af i 1898. Den fik en klassefløj ud mod Købmagergade og en gymnastiksal mod Sjællandsgade.
Ibrugtagning skete først i april 1900, delvist på grund af en lock-out i 1899, der forsinkede byggeriet.
Man indrettede i starten skolen med 12 klasser til piger og 12 til drenge. Pigeskolen i Vendersgade blev derpå nedlagt og senere anvendt til aftenskoleundervisning.
Danmarksgades skole blev indrettet som forskole til Købmagergades skole med 7 klasser til piger og 7 til drenge.

Købmagergades skoles rejsegilde og grundstensnedlæggelse 22. august 1898.
Den nye skolebygning er nu så vidt fremskreden, at kransen i går kunne hejses, og samtidig fandt den højtidelige grundstensnedlæggelse sted.
Til stede ved denne lejlighed var borgmester og byråd, kommuneskolens lærere og lærerinder, stadsingeniøren, den tilsynsførende arkitekt og håndværksmestrene samt de ved bygningen beskæftigede arbejdere.
Borgmester Scharling udtalte bl.a.:"Når vi i dag murer grundstenen og hejser kransen, vil vi først nedlægge følgende forfattede dokument, som kan tjene senere slægter til underretning om byggeriets tilblivelse:

GRUNDSTENSDOKUMENTET

"År 1898, i kong Christian IX's 35. regeringsår, da overassessor Carl Lund Scharling var borgmester i Fredericia, nedlagdes grundstenen til denne skole med gymnastikhus at opføre efter hoslagte situationsplan.
Murerarbejdet er taget i entreprise af murermester H. Nielsen, tømrerarbejdet af tømrermester L. Madsen, snedkerarbejdet af snedkerlauget ved dets formand Chr. Andersen i forbindelse med tømrermestrene Marius Petersen og Jagd. Malerarbejdet af malerne Brandt og Henriksen, smedearbejdet af smed A Goth. Skifferdækker- og blikkenslagerarbejdet af blikkenslager F. Madsen samt glarmesterarbejdet af glarmester L. Leonhardt.
Fredericia Byråd i August 1898
Carl Scharling. P. Devantier.
P. B. Ditlevsen. Fritz Duus.
A. Honoré. A. Jørgensen. Madsen.
Nielsen F. Pagh. Spindler.
S. P. Thygesen-Schmidt. H. Utzon.
F. Valeur L. Vogelius Voss.
( J. A. Bjerre er afgået ved døden i juli 1898)

Borgmesteren udtalte derefter bl.a.: Jeg tænker, det går alle som mig, at vi udbryder et befriende "te deum":
Godt vi kom så vidt!. Der er jo arbejdet på den sag i en halv snes år, men opgaven var også betydningsfuld.
Den bygning vi her ser, er kun en begyndelse, og den hele plan, som skulle overvejes, var ikke lige at løbe til. Mening stod da også ofte mod mening, men det skal siges, at om selve sagen, tilvejebringelse af nye skolebygninger, har der ikke været uenighed. Derimod nok om måden. Men nu er kampen forbi, og tilbage står kun at udtale de bedste ønsker for foretagendet.
Tanken rettes naturligt imod det, som bygningen skal indeslutte, men vi vil vente med at dvæle herved, indtil huset ved påsketid næste år tages i brug. Til den tid vil vi tale med hverandre om, hvad der er hovedsagen. Her vil vi udtale ønsket om, at slægt efter slægt må kunne benytte denne bygning, og at, når den engang ikke er mere, man da må kunne sige:"Dette arbejde var redeligt og godt gjort. Vi beder Gud nådigen beskærme denne bygning, at intet ulykkestilfælde skal indtræffe ved den, og vi håber, at der vil gå mange, mange år inden bygningen synker i grus, og det dokument som nedlægges, kommer for dagens lys.
Derefter nedlagde borgmesteren grundstenen og indmurede, assisteret af bygningsudvalgets og skoleudvalgets medlemmer, det i en cylinder indesluttede dokument, hvorefter han sluttede således:
Til sidst vil vi give de ønsker, der næres om, at denne bygning må blive til gavn for vor by, og derigennem for vort land, udtryk i et leve for vor konge. (Et nifoldigt Hurra!)
De tilstedeværende steg derefter op i loftsetagen for at se kransen blive hejst op den flagsmykkede bygning og indtage en forfriskning.
Kransen blev hejst af tømrerformand Frandsen, der med ønsket om, at bygningen måtte blive til gavn og velsignelse, udbragte et leve.
Borgmester Scharling motiverede et leve for arbejderne.
Overlærer Johansen talte for bygningen (byrådet), og kordegn Hansen talte for skolebygningsudvalgets formand, borgmester Scharling, der til sluttelig bad enhver, som havde vink at give angående indretningen i det enkelte, komme med disse, for at den tanke, at gøre bygningen så fuldkommen som muligt i alle henseender, kunne blive virkeliggjort.

19/12 1899
Læserbrev.
Skolegangens ordning er også en sag som har stor og indgribende betydning for forældre, hvis børn søger borgerskolen. Det er klart at forældrene gerne vil bringe ofre for, at børnene kan få så stort udbytte af undervisningen som muligt, men på den anden side kan forældrene gøre fordring på, at undervisningstiden lægges således, at timerne dog er nogenlunde samlede. Skoleplanen er nu så indviklet, at både forældre og børn har besvær med at hitte rede i den.
Der er for flere klassers vedkommende, ikke to dage i ugen, hvor børnene skal gå i skole på samme tid. Hertil kommer, at undervisningstimerne ofte falder så spredte, at børnene ikke har nogen samlet fritid. Dette spørgsmål er ikke af ringe betydning for de forældre, som enten selv har brug for børnenes hjælp, eller som lader dem få bypladser, og det ville næppe være til skade for undervisningen, om undervisningstiden var mere samlet.
Jeg ved nok, at man vil indvende, at skylden derfor hovedsageligt må søges i de dårlige og utilstrækkelige skolelokaler som kommunen råder over.
Men hvorfor sørger det pågældende udvalg da ikke for, at den ny kommuneskole bliver færdig og taget i brug?
Ifølge konditionerne skulle skolen jo have været færdig i efteråret 1898. Nu glider vi ud af skoleåret 1899 og skolen er endnu ikke færdig og bliver næppe færdig og taget i brug før efter sommerferien 1900. Dette er en uhørt overskridelse af tidsfristen, og der må rettes en stærk anke mod det pågældende udvalg over, at det ikke tager mere hensyn til det store antal borgere, hvis børns undervisning lider derunder, end til en enkelt entreprenør, der vel nok får en sådan betaling for skolens opførelse, at dette arbejde ikke behøver at være lejlighedsarbejde. Det er på denne måde ligegyldigt, om byrådet opretter kontrakter eller ej, thi nu må enhver entreprenør vide, at han slet ikke behøver at overholde dem.
Nå så dertil kommer, at sådanne forhold medfører en betydelig udgift for kommunen, som skatteyderne må betale, så grænser det efter min mening til det uforsvarlige at udvalget ikke tager sig af en sådan sag.
Man skyndte sig at få ansat en portner, længe før skolen er færdig, og han lønnes selvfølgelig af kommunen. Den tilsynshavende arkitekt får efter forlydende honorar pr. dag. Dette beløb må kommunens kasse også betale.
Tusinde af kroner går på denne måde ud af skatteydernes lommer. og da dertil kommer regning fra entreprenørerne for ekstraarbejde, så må man nok sige, at det pågældende udvalg har vist, at det har forstand på at bygge skole.

Skoleindvielsen 19. april 1900
Fredericia kommunes nye skolebygning indviedes i går ved en højtidelighed i gymnastiksalen, hvor foruden særlig indbudte, byrådet og skolekommissionens medlemmer, samtlige lærere og lærerinder ved kommuneskolen samt eleverne fra to pige og tre drengeklasser var til stede.
Efter at salmen "Vor Gud han er så fast en borg" var sungen, bad provst Zeuthen en kort bøn. Velsign Herre denne skole og den gerning, der skal øves her og vær også hos os i dag.
Provsten holdt derefter indvielsestalen, idet han begyndte med at bemærke, at skolens mål kort kunne udtrykkes ved dette: At give en sund sjæl i et sundt legeme.
At skolen vil lægge vægt på legemets udvikling, derom vidner den smukke gymnastiksal.
Men det der dog først og fremmest skal tages sigte på, er sjælen, som har legemet til bolig.
Sjælelivet falder i to dele, nemlig den del, vi tænker på, når vi siger om et menneske: At han har et godt hoved, hvorved forstås en god hjerne, og den del af sjælelivet, som har sit sæde i hjertet.
Førstnævnte del af sjælelivet kan atter deles i tre dele: Hukommelsen, forstanden og fantasien og sidstnævnte i to dele: Følelsen og viljen.
Hukommelsen er grundlaget for al viden, men forstandsevnen må også til. Vi skal gerne have børnene så vidt, at de ikke blot kan svare rigtig, men også spørge fornuftig.
Det gælder også om at få fantasiens evne udviklet, thi den er, anvendt på rette måde, en herlig gave. Vor Herre Jesus er også i den henseende et forbillede. thi alle hans lignelser er jo som en tale til fantasien.
Det er dog ikke nok at få åndslivet udviklet:Der er mange som har haft nok af ånd, men som har brugt deres åndelige begavelse ikke til at opbygge, men til at nedbryde det bedste i menneskene. Ånd er som en rustning, hvori man kan tage kampen op i livet, men det kommer an på, om man kæmper i det gode eller i det ondes tjeneste. Derfor skal skolen også tage sigte på hjertelivet, lære de små, at der er noget som er værd at elske: Deres forældre, deres by, deres fædreland og dets minder o.s.v.
Det var godt, om vi havde lærerinder, som kunne undervise således, at de smås hjerter rigtig kom til at brænde af længsel efter det gode, og det er en dårlig skole, som blot henvender sig til hovedet, men ikke formår at røre ved barnehjertet. Det er dog kun den ene side af hjertelivet der her er berørt.
Viljen bør egentlig være det centrale hos mennesket, og den der ofte er taget for lidt hensyn til i skolen. En digter har sat som Danmarks mål: Mænd med faste hjerter, og fromme stærke kvinder. Dette bør også være skolens mål.
Det må være skolens største mål at opdrage børnene til at ville noget godt, noget stort og noget ædelt. Kun de lærere er virkelige mænd og kun de lærerinder er virkelige kvinder, der formår dette.
For at opgaven kan løses, må der være orden og tugt i skolen, og for at få karakteren og viljen udviklet, må børnene arbejde.
Men det allerbedste og allervigtigste er dog tilbage. Børnene er af naturen religiøs anlagte, meget mere end de voksne. Derfor siger Jesus også, at Guds rige hører dem til. Børnene vil ligefrem savne det, hvis man ikke fortæller dem om Vor Herre, og skolen må blot ikke forhindre børnene i at søge deres trang tilfredsstillet, men skal også hjælpe dem til rette.
Der er ikke noget, som sådan kan få de unges hjerter til at brænde som at tale til dem om Guds sendelse, Det kan ikke nytte noget med den stærke vilje, når man ikke vil det gode mål, og målet ligger nu ikke hernede, men hist oppe.
Derfor skal denne skole være en kristelig skole, og når jeg har peget på den kristne tro, skal den ikke blot være målet, men også det grundlag, der bygges på.
De børn, der kommer i skolen, er kristne og døbte. De skal ikke lære troen, men hjælpes til at vokse i den. Lærerne og lærerinderne må stå på kristelig grund og arbejde mod det mål. Gud give, vi aldrig skal få en religionsløs eller blot en konsessionsløs skole, og Gud give, at vi altid må have kristelige skoler.
Provsten sluttede med en bøn og indviede derefter skolen i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
Efter afsyngelsen af to salmer, tog overlærer Johansen ordet og udtalte, at indvielsen af denne skolebygning stod for ham som en højtidsdag. I de 40 år, han havde været knyttet til Fredericia skolevæsen, er der sket store forandringer, ikke blot med hensyn til børnetallet, som siden 1876 er fordoblet, men også i andre henseender. Taleren følte sig i dag både glad og greben.
Når provst Zeuten havde udviklet, hvad skolens mål var, ville taleren opkaste det spørgsmål, om vi havde udsigt til at nå målet.
Det skulle da råbes ud, at man i Fredericia alt for mange år siden var begyndt at gå i spidsen for fremskridt på skoleordningens område.
Vi har her den eneste retfærdige ordning, idet børnene ikke skilles ad.
Der er intet som griber og trykker sig mere ind i barnehjertet end bevidstheden om, at der gøres forskel. Det virker opdragende på børnene at se, at der sker dem lige ret, og at der ikke er en skole (betalingsskole) for de mere velstillede folks børn, som skal have en videregående undervisning, og som også benyttes af de forældre, der af honnet ambition ikke ønsker, at deres børn skal gå i kommuneskolen, er en sag for sig, men disse skoler er jo ikke oprettet ved kommunens foranstaltning. Med den skoleordning, der er, vil det med Guds hjælp lykkes at nå skolens mål, og den ny smukke og hyggelige skolebygning vil hjælpe dertil.
Her er sørget for de tre ting, der er betingelse for alt liv: Lys, luft og varme.
Overlæreren var overbevist om, at det gik hans medarbejdere, børnene og ikke mindst børnenes forældre, som det gik ham, at de følte sig glade over at se en så god skolebygning blive indviet. Taleren ville bringe en tak til alle dem, særlig skolebygningsudvalget med borgmesteren som formand, der har bidraget til den gode indretning. Taleren ønskede og håbede, at takken fremtidig også ville give sig udslag i gerning. Han bad børnene vise lærevillighed og lydighed og opfordrede forældrene til at give børnene tid til det hjemmearbejde, som skolen pålægger dem.
Skolen ser med sorg på, at børnenes tid optages af fabriksarbejde eller af at køre omkring med mælkevogne. Gid forældrene vil tilskynde deres børn til at være flittige.
Endelig håbede taleren også, at lærerne ville vise deres taknemmelighed. Det kommer an på at lære de små sjæle at kende, thi det er sjælene, vi har med at gøre.
Taleren sluttede med ordet:"Min sjæl lov Herren", o.s.v.
Højtideligheden sluttede med salmen: "Dejlig er jorden".
Så spredte man sig for at bese skolen, og man glædede sig over, hvorledes alt, hvad tiden og hygiejnen har bragt af nyt, er taget i tjeneste.
Klasseværelserne er lyse og høje med tomandsborde, mat, sort tavle og høje, store vinduer. Vi så ikke kupler på gasblussene, men måske de kommer.
Imellem naboklasserne er dobbelte døre, så den ene klasse vil ikke kunne genere den anden. Det synes os meget snildt.
Korridorerne er lyse - en ren fornøjelse at passe på en flok frigivne børn der. Skarpt belyste som de er.
Praktiske reoler til tøjet. Hver barn sit nummer, så ingen uorden kan finde sted.
Vi lagde også mærke til de hyggelige samlingsværelser for lærere og lærerinder, og det faldt os ind, kunne man ikke tilføje endnu en hygge, nemlig et gaskogeapparat, hvor damerne i et frikvarter kan tilberede og nyde en kop kaffe.
Herrerne har jo deres cigar.
I Aarhus f.eks. findes et sådant i hver kommuneskole.
Det var også en fornøjelse at se den naturhistoriske samling, opstillede i store, kønne skabe.
Øverst oppe kom man ind i den store håndgerningssal. Det var en ren øjenlyst at se den, Lys og luftig, forsynet med lange borde, udstyret med sypuder. Langs væggene store marmorkummer til vask, kareret tavle, så undervisningen kan ledes efter den Schallenfeldske metode. Så er der den store, smukke, gymnastiksal. Få provinsbyer har den smukkere. I kælderen findes legeplads, hvor de små kan tumle sig når vejret ikke tillader dem at være ude, og baderum. Dette store, prægtige fremskridt på hygiejnens område.

En skoleudflugt 1902.
Borgerskolens skovtur i tirsdags den 17/6 1902 var begunstiget af et smukt vejr.
Henad eftermiddagen faldt der nok en lille regnbyge, men denne gjorde intet skår i børnenes glæde.
Ved aftenstid, da hjemkomsten fandt sted, var et talrigt publikum til stede på volden ved Prinsens Port for at modtage børnene, der med musik og sang og hurraråb drog ind ad porten.
Det var et smukt syn oppe fra volden at se den store børneskare, der som et bredt og mangefarvet bælte slyngede sig henad vejen og nærmede sig byen. Og det var næsten betagende at høre de skingrende, men friske og glade barnestemmer, der langt ude fra næsten lød som et brusende hav.
Hvor så disse børn ikke glade og fornøjede ud, da de kom hjem fra den dejlige skovtur.
De små ben var sagtens trætte, men kinderne blussede og øjnene strålede på dem alle.
Den årlige skovtur er i sandhed en velgerning mod borgerskolens børn, som længe forud glæder sig til turen, der huskes som et kært barndomsminde mange år efter at de har forladt skolen. Og derfor fortjener skolens overlærer, dens lærere og lærerinder såvel som enhver, der har ydet bidrag til skovturen, påskønnelse og oprigtig tak fra børnenes forældre.

Eksamen i borgerskolen 1913
Mundtlig eksamen afholdes i skolerne i Danmarksgade og Vendersgade mandag den 17. og tirsdag den 18. marts, hver dag kl. 8, 10, 1 og 3.
De skriftlige arbejder er fremlagte henholdsvis i klasse nr. 5 og nr. 3 nævnte dage, og pigernes håndarbejde er udstillet søndag den 16. marts kl. 4-6 i skolen i Danmarksgade.
Mundtlig eksamen afholdes i skolen i Sjællandsgade Torsdag den 29. marts, hver dag kl. 8, 10, 1 og 3. De skriftlige arbejder fremlagt i klasse nr. 10. Pigernes håndarbejde er udstillede i klasse nr. 17 og 18, søndag den 16. kl. 4-6 og mandag den 17. kl. 2-5.
5/3 1913 - Skoleinspektøren.

Da man endelig i 1913 fik bygget Dalegades skole, flyttedes de fleste af pigerne derover. Man byggede også 2 gynmnastiksale der adskilte skolegårdene, sammen med en række toiletter i en lang træbygning så der var en smal passage mellem de skolegårde i midten.
Indvielsen fandt sted 18. august 1913.
På grund af problemer med færdiggørelsen, var der i starten kun plads til de ældste pigeklasser i Dalegades skole.
I 1920 købte kommunen den tidligere Eriksens kemiske fabrik ved Slesvigsgade og indrettede den til forskole for drenge og piger til Købmagergades og Dalegades skoler og Danmarksgades skole blev nedlagt og anvendtes derefter som boliger til husvilde.

I 1934 indviedes en ny fløj ud mod Købmagergade med bl.a. træsløjdlokale, naturhistorielokale og skolebibliotek. Kælderen var tiltænkt som metalsløjdlokale, men i stedet blev der indrettet skolebespisning, hvor de børn hvis forældre ønskede det, kunne få et måltid varm mad i middagsfrikvarteret.
Adskillelsen mellem piger og drenge i klasserne ophævedes først i 1938, men i frikvartererne var der stadig adskilte skolegårde frem til 1963. Lærer og lærerinder havde også hvert deres lærerværelse, og der var en pedel til hver af skolerne. I 1960 blev den gamle gymnastiksal fra 1900 forsynet med en tilbygning i hver ende med omklædningsrum, bad og toiletter. Tidligere havde der været brusebade i den gamle hovedfløjs kælder.
Først i 1967, da der blev bygget en ny fløj i en noget afvigende arkitektur ud mod Dalegade, fik lærer og lærerinder fælles lærerværelse. I 1962-63 fik gymnastiksalene mellem skolegårdene en udvidelse mod nord med badefaciliteter, og samtidig forsvandt retiradebygningen, der adskilte de to skolegårde. I mange år fungerede Slesviggades skole som en slags forskole til de to skoler, hvor de mindste klasser startede skolegangen.


Skolens 75-års jubilæum 18/4 1975.

Købmagergades skole 75 år
BYENS ÆLDSTE EKSISTERENDE KOMMUNESKOLE FEJRER JUBILÆET DEN 18. APRIL

Byens ældste kommuneskole har 75 års jubilæum lørdag den 19. april 1975.
I den anledning et historisk tilbageblik over den gamle skole, der startede i bygningen langs Købmagergade og gymnastikhuset i Sjællandsgade.
Før 1900 rådede kommunen over to skoler. Vendersgades skole (Michaelis Borgerskole) beliggende ved nordsiden af den gamle rådhusplads og Danmarksgades Borgerskole (Trinitatis Borgerskole) på nordøst-hjørnet af Danmarksgade og Kongensgade vis á vis Trinitatis kirke.
Skolerne havde længe været for små, og i 1890'erne begyndte man at arbejde med planer om centralisering af skolevæsenet gennem opførelsen af en større skole.
Man valgte det store åbne areal syd for det netop anlagte Axeltorv. Den eneste bebyggelse i området var gasværket fra 1866, idet hele firkanten Torvegade, Dalegade, Sjællandsgade og Købmagergade lå ubebygget hen.
I 1898 begyndte man at opføre skolebygningen og gymnastikhuset efter arkitekt Jespersens tegninger. Byggeriet blev imidlertid forsinket af storlockouten i 1899, men i april 1900 stod begge bygninger færdige og kunne indvies ved en højtidelighed i den nye gymnastiksal.
Indvielseshøjtideligheden blev holdt i overværelse af byens lutherske præster, borgmesteren, herredsfogeden, byrådet, skolens lærere og lærerinder samt en del andre indbudne, stod det at læse i de lokale aviser.
Skolens 4 ældste klasser, nemlig 2 drenge og 2 pigeklasser udførte salmesangen under kordegn Vogensens ledelse. Efter salmesangen holdt hr. højærværdighed, provst Zeuthen indvielsestalen. Provsten betonede, at skolens opgave ikke blot var kundskabsmeddelelse, men over hovedet barnets udvikling med en sund sjæl i et sundt legeme. At ikke Legemet var glemt herom, vidnede det prægtige gymnastikhus, hvor man var samlet.
Skolens første leder, overlærer Erik Johansen, udtalte bl.a. følgende: "Det er med sorg og bitterhed, at vi har set, at forbud mod børns arbejde i fabrikkerne ikke er blevet gennemført. Det er med bitterhed vi ser børn blive misbrugt i fabrikker, ved mælkevogne e.t.c. så de ikke er tjenlige til at modtage undervisning, når de kommer i skole.
Jeg vil håbe, at der bliver mere tid til overs for skolen og mindre for fabrikkerne".
Efter højtideligheden i gymnastiksalen, "spredte man sig for at bese skolen, og man glædede sig over, hvorledes alt, hvad tiden og hygiejnen har bragt af nyt er tagen i tjeneste.
"Korridorerne er lyse, en ren fornøjelse at passe på en flik frigivne børn der, skarpt belyst som de er. Praktiske reoler til tøjet. Hvert barn sit nummer, så ingen uorden kan finde sted. Vi lagde også mærke til de hyggelige samlingsværelser, et for lærere og et for lærerinder, og det faldt os ind: Kunne man ikke tilføje endnu en hygge, nemlig gaskogeapparat, hvor damerne i et frikvarter kan tilberede og nyde en kop kaffe. Herrerne har jo deres cigar."
Også bygningens ydre giver anledningen til kommentar: "Den nye skolebygning er, om ikke den smukkeste, så dog en af de smukkeste bygninger i Fredericia. Dens stilfulde ydre med de mange store vinduer betegner tydeligt dens bestemmelse som et folkeoplysningens tempel."

Pigeskolen i Dalegade.
Den udvidelse af skolen mod Dalegade, som allerede var på tale i 1900, blev først realiseret i 1913. Mandag den 18. august 1913 kunne bygningen mod dalegade og bygningen med de to gymnastiksale midt i skolegården tages i brug. Det var dog kun de ældste pigeklasser der flyttede ind, da bygningen manglede færdiggørelse på enkelte punkter.
Dalegadeskolen blev en ren pigeskole og bestod som sådan helt til 1938. Toiletbygningen, der blev bygget vinkelret på gymnastiksalen ud mod Sjællandsgade, delte i næsten 35 år skolegården i en pigegård og en drengegård.

I 1932 forelå som følge af ændringer i skoleloven "Planer og tegninger til den nye sløjdskole, udarbejdet af arkitekt Bech. Bygningen var projekteret til at ligge i forlængelse af skolen i Købmagergade og blev indrettet til undervisning i husgerning, træsløjd og metalsløjd samt plads for skolebibliotek og læsestue. Bygningen blev indviet 6. januar 1934. Kælderlokalerne blev dog som planlagt ikke indrettet til metalsløjd, men anvendtes i de næste 25 år til børnebespisningslokale.

Lokaler på Teknisk Skole.
I 1921 nedlagdes skolerne i Vendersgade og Danmarksgade og blev indrettet til lejligheder for husvilde familier. De 19 klasser blev overflyttet til Dalegades og Købmagergades skoler og tre små taglokaler på Teknisk skole.
I 1920 købte kommunen Eriksens kemiske Fabrik i Slesvigsgade og indrettede den til skolebygning. Dette rådede i nogen grad bod på de trange lokaleforhold, men frem til 1938, da Egumvejens skole blev taget i brug, havde kommunen lejemål på otte lokaler i Teknisk Skole.

I 1960 blev gymnastikhuset fra 1900 udvidet med en tilbygning i hver gavlende, hvor der blev indrettet bl.a. omklædningsrum. Tvillingesalene i bygningen midt i skolegården var uden bad. Et forhold, der selv ved opførelsen må have forekommet utidssvarende. I 1962-63 blev bygningen udvidet med en fløj mod nord, og der blev endelig rådet bod på mangelen. I øverste etage i den nye fløj blev indrettet skolebibliotek og i underste plan nye toiletter.
Den gamle WC og retiradebygning, der blev undsagt af sundhedsmyndighederne allerede i 1939, faldt, og det gamle skel mellem drenge og pigegård var borte.
Først i 1965-66 realiseredes mangeårige ønsker om en ny fløj. I den nye bygning, der blev indviet i januar 1967, fik skolen en række fuldt moderne faglokaler, foruden normalklasser, administrationskontorer, kontor for skolepsykolog og talepædagog og endelig et rummeligt fælles lærerværelse. Købmagergades skole havde vel som den eneste skole i landet indtil da haft to lærerværelser, et for lærerinder og et for lærere.

Modernisering:
Det har ikke været store ændringer, den jubilerende bygning har gennemgået i årenes løb, før den omfattende modernisering påbegyndtes i sommerferien 1972. Til gengæld er der i de sidste tree år sket så store ændringer, at de gamle elever, der i dag besøger den gamle bygning, næppe vil kunne genkende den.
Elevtallet ved skolen har svinget stærkt. I 1908-09 har den nye skole haft ca. 600 eleer med et elevtal i klasserne på 35-41. I 1922 efter forskolernes nedlæggelse, havde drengeskolen 719 elever og pigeskolen 801.

Fødselsdagsønsker:
Som statelig 75-årig har man lov til et par gode fødselsdagsønsker, og skoleinspektør Sven A. Hedegaard ønsker på skolens vegne:
Jeg regner med, at vi får gasværksgrunden til sportsplads, når gasværket om kort tid skal nedlægges. En sportsplads nær ved skolen er noget vi virkelig mangler. Tidligere havde vi en plads hvor Superfos nu har bygget, og i dag er vi i Kastellet til de udendørs aktiviteter. Vi har fået lov at benytte stadion, men der vil nok gå alt for megen tid med transport fra og til skolen. Et andet, men også stort ønske, er en udvidelse af skolens bibliotek, som dels er alt for lille, dels ligger for afsides.

Fejres på fredag.
Købmagergades skole tællere i dag knap 800 elever, og i lærerpersonalet sidder 48 lærere. Skolenævnets formand er togfører Vagn Christiansen, og bl.a. i skolenævnet har man snakket sammen om, hvad der skal ske i anledning af jubilæet.
Jubilæumsdagen vil blive festligholdt allerede om fredagen af praktiske hensyn. Der bliver et traktement for skoleeleverne med sodavand og pølser, og de vil få fri kl. 12 denne dag.
Kl. 13 er der indbudt forskellige repræsentanter fra myndighederne, skoleudvalg, skolekommission, skoleforvaltning og naturligvis skolenævn. Desuden er skolens gamle lærere inviteret. Mange af disse ser jævnligt hinanden, idet der er dannet en pensionistklub ved den gamle skole.


6 skoleinspektører gennem 75 år.
Købmagergades skoles (Fredericia Borgerskoles) første leder blev overlærer Erik Johansen. Han var med fra starten i 1900 og havde i 40 år været knyttet til Danmarksgades skole. Johansen sad i sit embede til sin død i 1907. Han var da 75 år gammel.
Som Erik Johansens efterfølger i overlærerembedet udnævntes i 1908 lærer Knud Marcussen, Horsens. Skoleinspektør Marcussen var i besiddelse af en enestående arbejdsevne. Helt alene administrerede han i 26 år byens folkeskolevæsen, der naturligvis var enklere dengang end det blev senere.
En lempelse i denne arbejdsbyrde indførtes i 1934, da de enkelte skoler fik hver sin overlærer. På Købmagergades skole (drengeskolen) blev det A. Chr. Westergaard, der kom fra Køge, mens K. Marcussen valgte at lede Dalegades skole (pigeskolen) samtidig med, at han fortsatte som skoleinspektør for det samlede skolevæsen.
K. Marcussen døde i 1936.
A. Chr. Westergaard, der blev Fredericias første skoledirektør, var den kendte drengebogsforfatter, hvis populæreste bøger var om Klit-Per. Han ledede indtil 1947 Købmagergades skole.
Chr. Westergaard kom 1. april 1934 til Fredericia som overlærer. For i 1914 var han timevikar nogle timer i byen. Da Egumvejens skole åbnede i 1938 gik man over til fællesundervisning (Drenge og piger i samme klasse) 10 år senere var det endnu ikke indført i en del Jyske byer, bl.a. Kolding og Vejle. Man inddelte tidligere børn efter begavelse i A-B-C og D-klasser.
Korporlig revselse (slag med spanskrør) indskrænkedes omkr. 1944 til et minimum.

Efter A. Chr. Westergaard ansattes i 1947 som skoleinspektør, M. Pedersen, der virkede på skolen til 1965, da han udnævntes til skoledirektør. En post der senere blev varetaget af O. Søbjerg Pedersen.
Jeppe J. Vetter, lærer gennem mange år på skolen, blev dens inspektør fra 1965 til 1972, da ligeledes en af skolens mangeårige lærere og senere viceinspektør Sven A. Hedegaard, udnævntes.

Ordensregler:
På vejen til og fra skolen skal børnene opføre sig sømmeligt. Ikke ryge tobak, ikke slås, stimle sammen, støje eller lignende men begive sig lige til skolen eller hjemmet.
I fritiden mellem timerne har børnene lov til at tumle sig på legepladsen, dog skal de afholde sig for enhver upassende og farlig leg, spil, slagsmål, skrigen, piben o. deslige
Når børnene er komne ind i klassen, søger enhver stille sin plads og venter til læreren giver nærmere ordre.
Børnene må altid være forsynede med tavle, tavlevisker, griffel, pen, skrive og stilebog, i det hele med de bøger og rekvisitter, som skolen ikke anskaffer, og må holde såvel deres egne, som skolens bøger ordentlige og renlige.
Børnene må ikke handle ilde med skolens inventarium.
Uopmærksomhed, uorden, dovenskab, råhed, trods, skulken, løgn, uærlighed, ulydighed o.a. deslige straffes med anmærkning i karakterbogen eller korporlig revselse efter omstændighederne.

Skolen lukker
Den 28/6 2013 var sidste skoledag på skolen som kommunen havde besluttet skulle lukkes. Den blev købt af en boligforening der vil indrette seniorbofælledsskab i nogle af bygningerne. De resterende nedrives.


GYMNASTIKSALEN SET FRA AKSELTORV


SKOLENS LÆRERE 1902
Øverste række fra venstre: Thygesen Schmidt, Dixen Petersen, Holst, A. C. Jensen, Grundtmann, Gellert.
2. rk.: - Rosling, Berg Christensen, Fosholm, Steensen, kordegn Hansen, Jessen, Nielsen, Wernberg Møller (kateket).
3. rk.: Overelærer Johansen, frk. Ing. Petersen, frk. Antonette Thomsen, fru Segalt, frk. Dujardin, frk. Martine Jensen, frk. Eriksen, Vogensen.
4. rk.: Frk. Dagmar Jørgensen, frk. Vogensen, fru Duus, frk. Andersen.


LUFTFOTO AF SKOLEN


SKOLENS LÆRERE 1936
Forreste række fra vestre: Pedel H. Hansen og fru Karen Margrethe Hansen, Lundbjerg, Holger Hastrup, Frederiksen, Westergaard, Nielung, Hofdal.
2. forreste række fra venstre: Byrge, Lomholdt, Ove Andersen, Albrechtsen, Th. S. Jensen, Aage Ploug, H. Anderesen, Aidt.
3. forreste række fra venstre: P. Olsen, J. J. Vetter, Aksel Jensen, Jørgensen, J. Kristensen, S. K. Nielsen, Berg Christensen, Andr. Madsen, Bjørne.


BORGERSKOLERNE SET FRA GASVÆRKETS STORE GASBEHOLDER


SKOLEGÅRDEN 1975


INSPEKTØR HEDEGAARD MED FOTOS AF FORGÆNGERNE
Fra venstre: Erik Johansen, K. Marcussen, A. Chr. Vestergaard, M. Pedersen og J. J. Vetter


FRISERNE PÅ DE TO SKOLER


FRK. RANLØV UNDERVISER EN SKOLEKLASSE

  

 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286