OBELISKEN

De reformertes obelisk ved Nørreport.
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

Allerede i 1799 i forbindelse med et besøg af den senere Frederik VI, havde de reformerte opstillet en 10 meter høj obelisk på reformert mark, pyntet med tobaksblade og andre markafgrøder. Den var illumineret og kunne ses helt oppe fra de kongeliges palæ ved Vestervold.
I forbindelse med byens forestående 300 års jubileum 1950, skrev daværende stads- og havneingeniør Grum Schwensen til det reformerte forstanderskab og foreslog, at menigheden ligesom det var tilfældet ved det kongelige besøg i 1799, opstillede en tilsvarende obelisk. Det ville være en flot gestus til byens befolkning i forbindelse med jubilæumsfesten. Forstanderskabet gik straks med på ideen og stadsingeniørens kontor fik lavet en tegning til en træobelisk der var 9,55 meter høj. Obelisken skulle laves med et skelet i træ der beklædtes med hård masonit som blev malet, så det lignede granit. Prisen for træarbejdet blev anslået til 1.650 kr., og malerarbejdet incl. påskrift til 250 kr.
Træobelisken opstilledes i krydset Dronningensgade-Sjællandsgade og var belyst om aftenen. Mange syntes godt om obelisken, og Fredericia Dagblad skrev en opfordring i avisen til, at man fik lavet en obelisk i granit der skulle opstilles permanent. Reformert menighed fandt ideen god og tilbød at betale for projektet, som herefter blev sat i værk i samarbejde med stadsingeniørens kontor. Obelisken skulle dog anbringes et andet sted og man fandt en plads uden for Nørreport og foran Fredericias daværende gymnasium velegnet til mindesmærket.
Afsløringen fandt sted søndag den 14. december 1952 og indledtes med en gudstjeneste i reformert kirke.

Obeliskens fire sider bærer følgende inskriptioner:

Prompte et sincere signum calvini.
År 1719 kom de første fransk reformerte kolonister til Fredericia. De kom fra
Pfalz og Brandenburg, hvor deres fædre havde levet en årrække i
landflygtighed, fjernt fra hjemstavnen Frankrig og Belgien.

Utallige forfølgelser og lidelser havde de måttet udstå for deres religiøse
overbevisning under trusler om galejerne og bålet. I Fredericia gav den danske
stat dem et fristed.

Menigheden blev et grundelement i Fredericias befolkning. Efterkommere
vedtog i 300 året for Fredericias grundlæggelse at rejse denne mindestøtte i
taknemmelig erindring om den beskyttelse som menigheden fandt bag byens
volde.

De kom som avlsbrugere og tobaksplantører og fik tildelt de 220 havepladser.
De var flittige og nøjsomme. Af slægter kan nævnes Armand (Hermann),
Bottelet, Le Blond, Deleuran, Desmarets, Devantier, Dufresne, Dupont,
Fournaise, Honore, Lefevre, Le Pierre (Stein), Louison, Vilain o.m.a.

Oppe på støtten ses Calvins våben, to korslagte grene, og mellem dem en hånd der holder et hjerte. Nedenunder står ordene "Prompte et sincere", hvilket på dansk svarer til "Rede til at gøre Guds vilje".
På de to øvrige flader ses huguenotternes symbol, et kunstfærdig sammensat kors med fredsduen. Dette kors blev oprindelig båret af kong Henrik den fjerde af Frankrig, inden han udnævntes til monark. Da han blev konge måtte han imidlertid gå over til katolicismen, men under sin regering gav han huguenotterne friheden med Nantesediktet i 1598. 100 år senere begyndte imidlertid forfølgelsen af huguenotterne under Ludvig den XIV's regering. Henrik den fjerdes kors fulgte siden huguenotterne overalt.


TEGNING AF TRÆOBELISKEN


TRÆATTRAP AF OBELISKEN PRØVEOPSTILLET
KRYDSET DRONNINGENSGADE/SJÆLLANDSGADE 1950


OBELISKEN INDVIES


OBELISKEN FORAN GYMNASIET


OBELISKEN 2005


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286