OBELISKEN

Allerede i 1799 i forbindelse med et besøg af den senere Frederik VI, havde de reformerte opstillet en 10 meter høj obelisk på reformert mark, pyntet med tobaksblade og andre markafgrøder. Den var illumineret og kunne ses helt oppe fra de kongeliges palæ ved Vestervold.
I forbindelse med byens forestående 300 års jubileum 1950, skrev daværende stads- og havneingeniør Grum Schwensen til det reformerte forstanderskab og foreslog, at menigheden ligesom det var tilfældet ved det kongelige besøg i 1799, opstillede en tilsvarende obelisk. Det ville være en flot gestus til byens befolkning i forbindelse med jubilæumsfesten. Forstanderskabet gik straks med på ideen og stadsingeniørens kontor fik lavet en tegning til en træobelisk der var 9,55 meter høj. Obelisken skulle laves med et skelet i træ der beklædtes med hård masonit som blev malet, så det lignede granit. Prisen for træarbejdet blev anslået til 1.650 kr., og malerarbejdet incl. påskrift til 250 kr.
Træobelisken opstilledes i krydset Dronningensgade-Sjællandsgade og var belyst om aftenen. Mange syntes godt om obelisken, og Fredericia Dagblad skrev en opfordring i avisen til, at man fik lavet en obelisk i granit der skulle opstilles permanent.

22/7 1950 FD
Obelisken som et varigt minde?
Der er almindelig enighed om, et den smukke obelisk, Den reformerte menighed har rejst på hjørnet af Sjællands- og Dron­ningensgade, ikke alene er blevet et fremtrædende led i byfestlig­hederne, men også en sevær­dighed. Dag efter dag kan man se mange, ikke mindst tilrej­sende, beundre mindesmærket og indgående studere dets veltalende inskription. Det er ikke ualmindeligt at høre røster om, at obelisken fremtræder ualmindelig smuk med sin marmor­søjle.
Obelisken er jo imidlertid kun af træ, omend særdeles smukt skabt Den forsvinder om en månedstid, og vi slog derfor forleden til lyd for, at obeli­sken senere genrejses i uforgængeligt materiale, granit e. lign. Forslaget har fundet velvillig interesse, men efter den kranke Skæbne, der har mødt borgergaven, tør vi knapt gentage det. Når vi alligevel gør det, er det i håbet om, at der indenfor den reformerte menighed som inden­for byens borgerskab iøvrigt må kunne skabes lydhørhed for denne opgave, som vil gøre Fredericia en seværdighed rigere og samtidig til sene tider skabe et blivende minde om en betyd­ningsfuld epoke i byens historie.

Reformert menighed fandt ideen god og tilbød at betale for projektet, som herefter blev sat i værk i samarbejde med stadsingeniørens kontor. Obelisken skulle dog anbringes et andet sted og man fandt en plads uden for Nørreport og foran Fredericias daværende gymnasium velegnet til mindesmærket.
Afsløringen fandt sted søndag den 14. december 1952 og indledtes med en gudstjeneste i reformert kirke.

Obeliskens fire sider bærer følgende inskriptioner:

Prompte et sincere signum calvini. År 1719 kom de første fransk reformerte kolonister til Fredericia. De kom fra Pfalz og Brandenburg, hvor deres fædre havde levet en årrække i landflygtighed, fjernt fra hjemstavnen Frankrig og Belgien. Utallige forfølgelser og lidelser havde de måttet udstå for deres religiøse overbevisning under trusler om galejerne og bålet. I Fredericia gav den danske stat dem et fristed. Menigheden blev et grundelement i Fredericias befolkning. Efterkommere vedtog i 300 året for Fredericias grundlæggelse at rejse denne mindestøtte i taknemmelig erindring om den beskyttelse som menigheden fandt bag byens volde. De kom som avlsbrugere og tobaksplantører og fik tildelt de 220 havepladser. De var flittige og nøjsomme. Af slægter kan nævnes Armand (Hermann), Bottelet, Le Blond, Deleuran, Desmarets, Devantier, Dufresne, Dupont, Fournaise, Honore, Lefevre, Le Pierre (Stein), Louison, Vilain o.m.a.

Oppe på støtten ses Calvins våben, to korslagte grene, og mellem dem en hånd der holder et hjerte. Nedenunder står ordene "Prompte et sincere", hvilket på dansk svarer til "Rede til at gøre Guds vilje".
På de to øvrige flader ses huguenotternes symbol, et kunstfærdig sammensat kors med fredsduen. Dette kors blev oprindelig båret af kong Henrik den fjerde af Frankrig, inden han udnævntes til monark. Da han blev konge måtte han imidlertid gå over til katolicismen, men under sin regering gav han huguenotterne friheden med Nantesediktet i 1598. 100 år senere begyndte imidlertid forfølgelsen af huguenotterne under Ludvig den XIV's regering. Henrik den fjerdes kors fulgte siden huguenotterne overalt.

TEGNING AF TRÆOBELISKEN

TRÆATTRAP AF OBELISKEN PRØVEOPSTILLET
KRYDSET DRONNINGENSGADE/SJÆLLANDSGADE 1950

OBELISKEN INDVIES

OBELISKEN FORAN GYMNASIET

OBELISKEN 2005