De i årene 1719-1720, af kong Frederik den IV, fra Brandenborg indkaldte fransktalende reformerte, fik i privilegierne af november 1720, tilladelsen til at oprette og underholde en skole til deres børns undervisning. En skolelærer blev ansat, men i de første 100 år manglede en skolebygning. Desuden var der dengang ingen undervisningspligt, så børnenes skolebesøg var yderst uregelmæssig og det deraf betingede levebrød for læreren meget ringe. En bedring indtrådte, da et i årene 1768 oprettet legat bestemte, at en lærer skulle overtage gerningen og holde skole hver dag, mod at han fik udbetalt legatets renter som fast, årlig indtægt ved siden af børnenes skolepenge, men en virkelig ordning af skolens forhold kom først da skolen i Dronningensgade opførtes i 1820 på foranledning af menighedens Charles Rieu, som foranstaltede en indsamling blandt trosfæller i udlandet. Han blev i 1817, 24 år gammel, menighedens præst. Han døde allerede i 1821, kun 28 år gammel, inden skolen blev taget i brug af "reformert syge", en art tyfus som men mente skyldtes en vandåre, der løb under trinitatis kirkegård og havde forbindelse til de reformertes brønde. Indskriften på tavlen på skolens gavl er forfattet af ham. Den lyder i oversættelse:
Kærlighed til Gud har ønsket den,
Bønnen har tilvejebragt den
I kristi navn de fjerneste brødre
Har besvaret deres brødre.
Gud alene har æren.
|
Da det var umuligt for menigheden at finde en fransktalende efterfølger for Rieu, blev der valgt en lysktalende, hvad der havde til følge, at kirkesproget blev tysk og at også skoleundervisningen skete på tysk. Skolens formål var at bringe børnene, der gik i skolen fra 6 til 14 år, de samme kundskaber som folkeskolen. Efterhånden blev der også taget mere hensyn til danskundervisningsom efterhånden blev undervisningssprog i alle fag, nogle år dog undtaget tysktimerne i de to øverste klasser.
I 1930'erne havde skolen ca. 70 elever fordelt på 3 klasser. To lærere og en lærerinde var ansat.
Skolen blev nedlagt i 1980, men havde inden da været åben nogle år for ikke reformerte.
|