ROMERSK BADEANSTALT.
Prinsessegade 99
© Fredericias Historie v. Erik F. Rønnebech

 

Da betydningen af god kropslig hygiejne i forhold til kroppens sundhed begyndte at vinde frem i nordeuropa i slutningen af 1800 tallet, opstod der badeanstalter i lighed med de kurbade og kursteder man kender fra bl.a. Tyskland.
Kurbadeanstalter kendes helt tilbage til det gamle Rom. I Danmark har man haft badstuer men mest kendt er nok de finske saunaer og de russiske dampbade.
Badeværelser i private hjem var på den tid endnu stort set et ukendt begreb for den almindelige befolkning og de der havde råd ville gerne sikre sig et godt helbred ved at få behandlinger og massage i forbindelse med et besøg på en badeanstalt.
Romersk Badeanstalt åbnede dørene for badegæster i 1872 ,som den første badeanstalt af sin art, uden for København.
Den markante bygning blev opført på det sydøstlige hjørne af Oldenborggade og Prinsessegade og var bygget i en blanding af romansk og gotisk stil og blev dermed en af de mest særprægede bygninger, man har haft i Fredericia.
I de 101 år den karakteristiske bygning kom til at bestå blev den i de anvendt til to formål. Som badeanstalt og til spedition.
Speditionsfirmaet overtog bygningen da badeanstalten lukkede 1/1 1958 og flyttede til nye lokaler i Danmarksgade 17B i Lægerne Gerdes's hus ved siden af Løveapoteket.
Baeanstalten blev flittigt benyttet i de første år efter åbningen i 1875 og fungerede efter sit formål i 81 år og derefter som klinik for fysioterapi i i 5 år til den blev overtaget af et speditionsfirma. Havnen evar den sidste ejer af bygningen.

Det var i starten ikke ualmindeligt at togrejsende havde 3-4 timers ophold i Fredericia og så kunne man udnytte tiden til et kurbad og helt frem til år 1900 var badeanstalten den eneste uden for København af sin art, og der kom folk hertil helt fra Hamborg for at få et ægte romersk bad.

Baemester Krohn kunne tilbyde følgende bade:
Romerske bade, russiske bade, halvromerske bade, varme saltvandsbade og kolde styrtebade.
Al vandet var saltvand der blev blev pumpet ind direkte fra Lillebælt.
Det var flest herrer der besøgte anstalten. I åbningstiden fra 8 morgen til 8 aften var der kun afsat tre timer til kvinder. Søndage var udelukkende forbeholdt mænd.
Priserne var efter datidens forhold ret høje. Romerske og russiske bade kostede 1,75 kr. Et årskort kunne fås for 30 kr.
For den betaling blev kunderne grundigt skrubbede og vaskede, som det passede sig for en "romer" i det gamle Rom.

Til åbningen blev trykt en reklametryksag der giver en forklaring på de forskellige bade man kunne købe:

Til et romersk bad kræves 4 lokaler foruden et venteværelse. Første lokale er svalerummet, hvor der findes af og påklædningskabiner med toiletsager og en sofa eller en løjbænk (polstret bænk til at hvile sig på). Når badegæsten har klædt sig af og er blevet forsynet med et skørt om livet og sandaler på fødderne, føres han af bademesteren ind i det første badeværelse, hvor temperaturen er 40 grader, som frembringes ved ophedet luft som fra varmeapparatet strømmer ud i værelset. Badegæsten forbliver her ca. ½ time indtil sveden pibler frem, medens legemet bliver gnedet med en ru handske. Tiden kan forkortes med læsning af blade, forskellige slags spil og nydelse af kolde drikke der befordrer svedudsondringen. Derefter indledes badegæsten i det næste værelse. Her er temperaturen 50-60 grader, hvorved sveden kommer til at flyde i strømmevis ud af alle porer. Legemet lægges på en træsofa, og her fortsætter bademesteren gnidningen. Med forskellige former for strygninger, hakninger, bøjninger og strækninger af lemmerne, behandler bademesteren badegæsten efter reglerne for svensk sygegymnastik på en for gæsten behagelig måde. Efter denne behandling føres gæsten ind i det fjerde lokale, hvor temperaturen er afkølende. Gæsten tager plads på en taburet og bliver overgydt med lunkent vand, hvorefter legemet indgnides med en mild, stærk skummende, men ikke pirrende sæbe. Legemet er nu blevet fuldkomment rent. Skeletbad. Blodet bliver bragt i en rask cirkulation og ud i yderhuden, der har fået sin naturlige, sunde farve men det er selvfølgelig endnu meget ophedet, hvorfor den badende, i en stående stilling, bringes under et lunket regnbad, som går over i et skeletbad og derefter under et douchebad af koldt vand. Nu aftørres badegæsten og indsvøbes i en toga. Føres tilbage til svalerummet og lægges på sofaen for at nyde en behagelig hvile, indtil sveden og heden har sat sig. For virkningen af det romerske bad er det væsentligt at huden, der indeholder en utallig mængde små åbninger, hvor igennem der daglig udsvedes ca. 2 pund fugtighed, i forbindelse med forbrugte stoffer, befries fra alle faste bestanddele, som uddunstningerne uundgåeligt daglig afsætter på ethvert menneskeligt legeme, og som hæmmer hududtømmelsesvirksomheden, hvorved visse skadelige stoffer bliver tilbageholdt i legemet og afgiver spirer til sygelighed af forskellig art. En klump kit. Ved undersøgelse har det vist sig, at den masse, som i løbet af en uge samler sig på legemets overflade, udgør i tør tilstand en lille håndfuld og ser ud som en klump kit. Læger, som har haft lejlighed til at iagttage virkningerne af romerske bade i udlandet, er enige om at betragte dem som det virksomste middel omod flere kroniske sygdomme såsom gigt, rheumatisme, nervesygdomme o.s.v.

Strømbadeanstalten ved Sønderstrand var en betalingsbadeanstalt tilknyttet Romersk Badeanstalt. Ved siden af lå den kommunale fribadeanstalt kaldet "Friballaden". Strømbadeanstalten var et sted, hvor gæsterne kunne hente behagelighed og styrke i det friske, klare og kølige saltvand, der efter lægernes mening var særdeles velgørende for "nervøse og kirtelsvage personer". Et bad kostede 30 øre, mens man for afbenyttelse af et stk. håndklæde måtte erlægge 10 øre ekstra.
Ved strømbadanstalten kunne strandgæsterne gå en tur i det nærliggende Carolinelund anlæg hvor der var behagelige og skyggefulde alléer for de spadserende, lige som citadellet (kastellet). Fra toppen af fæstningens volde havde man en vid udsigt til alle sider, og de anlagte spadserestier var også velegnede til behagelige promenader.

I juli måned 1895 er der ved den herværende romerske badeanstalt taget følgende bade:
TYPE	DAMER	HERRER	IALT
Romerske og russiske bade.	212	242	454
Halvromerske bade:	4	6	10
Varme bade:	60	50	110
Styrtebade:	11	59	70
Tilsammen:	287	357	644

1898
En flink og tækkelig pige
Kan få en god plads. Man henvender sig på Romersk Badeanstalt.

Man skulle altså være tækkelig for at kunne få arbejde på badeanstalten. Blandt de bademestre der har præget udviklingen kan nævnes: E. Møller, R. P. Regel, Frank Sørensen og Smedemand.

Efter 2. verdenskrig faldt interessen for kurbadeanstalter og da fysieterapeut Thor E. Thortzen, som den sidste bademester overtog forretningen i 1953, lukkede han det romerske bad og koncentrerede sig i stedet om fysioterapeutiske behandlinger og massage.
Stedet skiftede derfor navn til "Fredericia Kurbadeanstalt og Massageklinik".
Hans kone var ansat som fysioterapeut på klinikken.
1/1 1958 flyttede han klinikken fra den gamle badeanstalt til den nyopførte bygning i Danmarksgade 17B i lægehuset Gerdes, og dermed var bygningens æra som behandlingssted endegyldig slut.
Frem til 1987 drev han, sammen med sin kone, den nye klinik i Danmarksgade.
Den tidligere badeanstalt blev samtidig overtaget af det nye speditionsfirma Knud Erichsen & Co.

31/12 1960
Speditionsfirmaet Knud Erichsen & Co., har nu snart haft til huse i den gamle Romersk Badeanstalt i 3 år. Firmaet ekspederer hver uge 12-13 store kølevogne, som kommer fra det sydlige Europa, navnlig Schweiz med ca. 150 tons stykgods, som fordeles til Danmark Norge og Sverige.
I 1976 overtog Dan Transport firmaet og flytter ind i badeanstalten.
4/9 1976
Dan Transport flytter fra Romersk Badeanstalt til Ocekabygningen.
Man købte speditionsfirmaet Knud Eriksen & Co. i 1965 og rykkede med 5 medarbejdere ind i badeanstalten.

14/9 1976
Dødsdom over særpræget hus.
Den romerske badeanstalt i Prinsessegade nedrives for at give plads til et nyt Superfos gødningslager.
Den romerske badeanstalts dage er talte, den 101 år gamle bygning i Prinsessegade er dømt til nedrivning af Superfos der fra 1. oktober overtager lejemålet af den.
Fabriksbestyrer K. R. Eriksen vil søge ejeren, Fredericia Havn, om tilladelse til at fjerne bygningen med henblik på at indrette et gødningslager til PK- sække på stedet.
Bygningen er bygget i en blanding af romansk og gotisk stil og er nok en af de mest særprægede bygninger i Fredericia.

Bevaringsudvalget så, ligesom havnen, ingen grundt til at bevare bygningen for eftertiden.

2/1 1958
Kurbadeanstalt i smukke omgivelser.
I morgen åbner Fredericia Kurbadeanstalt i den nye forretningsejendom, Danmarksgade 17B. Det er indehaverne af Romersk Badeanstalt, fysioterapeuterne Else og Erik Thortzen, der har flyttet deres virksomhed. Gamle kunder vil glæde sig over den forskel der er sket, ligesom også nye kunder vil finde behag i at blive behandlet i de smukke omgivelser.
Kurbadeanstalten lægger beslag på hele den store ejendoms øverste etage. Der er badeværelse hvor der gives medicinske bade, og der findes apparater til kortbølgebehandling, højfjeldssol og kulbuelys, ligesom der er indrettet en lyskasse. Desuden gives der massage o.s.v. Vægge og lofter er holdt i smukke lyse farver, og i det hele taget er der lagt vægt på farver, som virker beroligende.
Pladsforholdene er gode, og så at sige alt apparatur er det nyeste nye.
Forandringen fra den næsten 100 år gamle Romersk Badeanstalt og til Fredericia Kurbadeanstalt er kolossal. Den gamle badeanstalt ved havnen har længe trængt til at få en afløser, og den kunne ikke have fået nogen bedre.
Samtidig med at Fredericia Kurbadeanstalt åbnede det nye sted, lukkede Romersk Badeanstalt.

1/11 1976
Badeanstalten nedrives.
Som tidligere omtalt skal ejendommen på hjørnet af Prinsessegade og Oldenborggade nedrives. Ejendommen har for mange år siden huset den tidligere Romersk Badeanstalt, senere speditørfirmaet Dan Transport. Nedrivningen sker i forbindelse med udvidelse hos Superfos
Bygningen blev fjernet i november 1976

ROMERSK BADEANSTALT OVERTAGET AF DAN TRANSPORT 1973

ROMERSK BADEANSTALT UNDER NEDBRYDNING 1976