SOGNE- OG HJÆLPEPRÆSTER I BREDSTRUP SOGN
Hovedsagelig optegnet af Jørgen P. Clausager
1. PEDER CHRISTENSEN (1536-)
Sognepræst i Bredstrup-Kongsted i 1536. Sognepræst i Øster Starup-Vester Nebel, Brusk Herred, 1543 (anføres som sådan i Pontoppidan-Thyssen, s. 1066).
Børn:
Mads Pedersen, oplyses at være sognepræst i Bredstrup-Kongsted i 1584.
2) Jens Pedersen, sognepræst i Øster Starup-Vester Nebel, død som sådan omkr. 1591.
2. MADS PEDERSEN (1584-....)
Født i Bredstrup (?), søn af nr. 1.
3. POUL IBSEN (1610-1624)
Oplyses at være sognepræst i Bredstrup-Kongsted 1610. Død 1624 i Bredstrup.
4. NIELS NIELSEN ALSLEF (1624-1635)
Student 1615. Sognepræst Bredstrup-Kongsted 1624. Død 4. august 1635 i Bredstrup.
Blev efter sigende dræbt (skudt) af sognepræsten i Verst-Bække, Mads Stephansen Buch.
5. IVER NIELSEN BÆKBØLLING (1635-1659)
Født i Bækbølling, Føvling Sogn, Ribe Amt. Fader: Sognepræst i Føvling-Holsted Niels Lauritsen. Student Ribe 1624. Sognepræst Bredstrup-Kongsted 1635. Død 1659 i Bjerre Herred (under svenskekrigene). Gift 1o .... Gift 2o 2. november 1656 i Kolding med Anna Christensdatter.
I Præsteindberetningen til Ole Worm 1638 omtales Bredstrup og Kongsted Sogne som følger:
"5. Bredstrup sogen haffuer byer 2. Bredstrup haffuer gorde 10, deriblant prestens risidentz. Stalderup haffuer gorde 4. Der i sognet er en forneme enlige gord Østed, megit beleilig med skoff och marck och fiskevand. Paa Bredstrup marck er en høie, kaldis Løghøie. Oc et stort berig ved Bredstrup spong kaldis Høneberig.
6. Kongsted sogen haffuer 2 byer. Kongsted haffuer 9 gorde. Torp haffuer 3 gorde. Paa den vester side neden for Kongsted er en stor aae, kaldis Kongsted huand." (Frank Jørgensen (udg.), Præsteindberetninger til Ole Worm, I: Indberetninger fra Aalborg og Ribe Stifter 1625-42 (1970), s. 204).
Bredstrup led meget under svenskekrigene, især 1657-1660. Svenskerne slog lejr i Bredstrup 1657 og nedbrød mange gårde og Kongsted Kirke for at skaffe materiale til skanser (Fredericia Dagblad 24.01.1933 og 07.06.1940; FA 06.12.1941).
6. NIELS CHRISTENSEN TOFT (WARDE) (1660-1685)
Født i Varde (?). Student Roskilde 1654. Sognepræst i Bredstrup-Kongsted 2. september 1660. Sognepræst i Bredstrup 6. september 1661 (ved Kongsted Sogns inddragelse). Død 12. juni 1685. Gift med Karen Madsdatter.
Børn:
1) Lene Kirstine Nielsdatter Toft, gift 1687 med faderens eftermand Jens (Theus Stephansen Meyer (død 1701).
2) Christen Nielsen Bredstrup, hører i Kolding 1658 og sognepræst i Sønder Gørding-Vejrup, Ribe Amt 1660-1675, anføres af Wiberg som søn af Niels Christensen Toft, hvilket kronologien dog næppe tillader.
3) Mads Nielsen Toft, degn i Bredstrup, nævnt 1690 og 1724; indberettede i herredsbogen 1690 om degnekaldet.
I 1660 fandt Niels Toft sin præstegård og omtrent hele sognet øde. Han måtte med stor bekostning selv bygge sin præstegård op og i sin armod søge "Kongelig Majestæt om nogen ringe hjælp og understøttelse". Den således genopbyggede præstegård blev allerede fornyet i 1700-tallet - enten i 1716 eller i 1761 (VAÅ 1972, s. 222).
På Kerteminde Museum opbevares følgende beretning af Niels Christensen Toft:
"En sandfærdig Beretning om et Syn som er set ude i Luften over Bredstrup By udi Elherrit d. 14de Juni indeværende Aar 1678. Og det var paa en Fredag om Morgenen tidlig Kl. 5 slet.
"Først siøntest Solen med en tyk Sky eller Taage omringet saa som et Hjul, og var i sig selv helt rødagtig; Der Solen nu længe havde arbejdet med denne store Rygning, udkom fra den paa tre Steder nemlig fra den Nordøst, fra den Nordvest, og af den Sydøst Kant 3 lange Straaler, nemlig en Straal fra hver Kant, saa gav hver Straale fra sig tre rødagtige Kugler, som siden der de vare kommen lidet fra Solen sort blaa; Straks der paa nedfaldt fra Solen et forfærdelig stor Stykke Ild, som suefvede sig ned ad den Nordøst Kant. Der efter udfoer fra Solen mange blaa Kugler, hvor iblant Fürmytzer, Handary, store Stykker med Hjul, efter Standaren følgende rød Kors. Dette skete alt i Synden og i Nordvest; hvorpaa følgende mange blaa Kugler, som bredede sig vidt ud over Himmelen af hvilke nogle faldt ned iblandt os i vor Bye paa vor Mark og paa vor Kierkegaard, ellers siøntes Himmelen i Synden og Sydvest ligesom med Ild at være antænd og fuld af rødagtig Kugler i Vesten, hvorhos jeg ogsaa saa mangfoldige blaa Kugler, hvoriblandt saaes mange lange blaalige Skyer, ligesom hin lange Kaaber Slanger, af vhilke de fleste skreed Synder paa, nogle gik lige Vesten udfra Solen, vendte sig dog paa Sikasten [Slutningen] om ad Sydvest igien, gik lige Noer paa i nogle rødagtige Kugler, siønligt ligesom at komme fra Fredericia og falt paa vores Mark ved en Høj, som kaldes Andros Höy, blant hvilke var et Stykke Ild, saa stoer som et gemen Hjul, denne Syn varede vel en stiv Time i mange Menneskers Paasyn, thi foruden mig saae min Hustru Karen Madsdatter det, mine smaa Børns Præceptor Anders Jensen i Bredstrup, Anders Lauridsen, Peder Nielsen ibidem, Klaus Rasmussen tømmer Mand, som Arbeidede paa vores Kirke, min Aulskarl Jørgen Jensen og min Tienestepige Dorothea Jensdatter, Karen Hansdatter af Bredstrup og Kirsten Hansdatter af Halderup [Haldrup], af Fridericia Diderich bødkers Pige etc. Om Aftenen tilforne saae Mand 3 Sole i Vesten noget kort Tid før Solen gik under, som var den 13de Juni, og om Morgenen tidlig der efter som var den 15de Juni saae vi igien 3 Sole paa Himmelen, en ved den Norre og en ved den Sønder Side af den rette Soel, hvilke begge u-naturlige Sole havde en halv rødagtige Kors ud fra sig i denne form den halve kors vende sig i Sønder.
"At dette er saa ald Sandhed, bekræfted herved Hr. Niels Christensen Toft Sogne Præst i Bredstrup og Kongsted Sogner med sin egen Haand. Soli deo Gloria."
(Trykt i Fyns Tidendes Tillæg Fynsk Søndag, 3. august 1941, s. VI; en ufuldstændig afskrift i Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn, under Småtryk "UFO'er over Bredstrup 1678?")
- Det turde dog næppe have været en UFO, men derimod et af de "himmelsyn", hvorom der foreligger talrige beretninger fra 15- og 1600-tallet. De var særlig almindelige i krigstider, og florerede således i propagandalitteraturen under Christian IV's deltagelse i kejserkrigen 1625-1629, og tolkedes som varsler om Guds vrede (Paul Douglas Lockhart, Dansk propaganda under Kejserkrigen 1625-29, i Historie 1998:2, s. 235; jfr. N.M. Petersen, Bidrag til den danske Literaturs Historie2, III (1868), s. 139-148. Et eksempel, som N.M. Petersen ikke kender, er optegnet af Sindalpræsten Erik Christensen Bistrup i "Kristen Staphensens Årbog" under 1624: "Den 2 syndagh epter Trinitatis, som var den 6 junij, der afftensang var endt, saa vj i Sæby offer byen i Øster i Himmelen, ligesom Christus hengde paa korsitt, oc varitt thet vel j 2 klockstunder" (meddelt af V. A. Secher i Samlinger til jydsk Historie og Topografi V, 1874-1875, s. 84).
7. JENS (THEUS) STEPHANSEN MEYER (1685-1701)
Født i Middelfart. Sognepræst i Bredstrup 25. juni 1685. Død sammesteds 1701. Gift 1687 med Lene Kristine Nielsdatter Toft (formandens datter).
I herredsbogen 1690 skriver Jens Stephansen Mejer således:
"I Sognet er 2 hele og 15 halve Gaarde, naar Præstens Annexgaard medregnes [hermed sigter han formentlig til Kongsted Sogn], Korntienden er: Af Bredstrup 2 Ørte Rug, 3 Ørte Byg og 3 Ørte Havre. Af Kongsted: 2 Ørte Rug, 3 Ørte Byg og 1 Ørte Havre.
"I Kvægtiende ydes: 2 Lam, 1 Gris og 1 Gæsling. Offeret paa hver af de 3 Højtider er 8 Slettedaler. I St. Hansrente faas intet uden Mælk til 3 smaa Oste. Præstegaarden er ringe og bestaar af 4 Huse, af hvilke de 2 er satte paa Stolper, af det ene er en Del nedfalden, og det andet staar paa Fald. De tvende andre behøver ogsaa at repareres, men der mangler mig Tømmer til Bygning".
Herefter nævner præsten navnene på 38 agre på bymarken, der hører til præstegården, og skriver derefter, at "al den Jord, som ligger til Præstegaarden, deles i 8 Indtægter lige med de andre Naboers, og hvert Aar bruges 4 Indtægter, og de andre udlægges til Ryttertøjring og Fædrift, og nogle Stykker deraf for sin Udygtigheds Skyld ligger ubrugelig udi 10 à 12 Aar. Præstegaardens Hartkorn er 3 Tdr 3 Fdk. Der ligger paa Præstegaardens grund et lidet Hus, i hvilket en fattig Mand bor, han har ganske intet at give, da der ingen Jord hører til Huset, men han gør en Dags Gerning i Stedet for Grundskat.
"Annexpræstegaarden i Kongsted By bestaar paa Bygninger af 3 smaa Huse. Landgilden af Gaarden er 1 Ørte Rug, 1 Ørte Byg, 1 Ørte Havre og 1 Pund Smør. Til Gaarden hører 44 Agre paa Kongsted Bymark [navnene på disse agre nævnes]. I de sidste 4 Aar har der ikke været svaret Skat af Gaarden. Præsten nyder Tiende af Husby og Rerslev Marker, 2 Parter Tiende som kan beløbe sig til 5 Trave Rug, 4 Trave Byg og 6 Trave Havre. Af disse Marker bruges en Del af mine egne Sognefolk, en Del af fremmede, og en Del af Stovstrup By, som ligger næst ved mit Sogns Marker og nu gaard til Fredericia danske Kirke.
"Af Ødsted, som Jægermester Brockdorf paabor, er efter gjort Akkord for Offer og Tiende aarlig betalt 12 Rdl., efter som han siger sig at have kongelig Tilladelse til at maatte lade sig betjene af den tyske Præst i Fredericia, hvorhen han ogsaa søger med sin Frue og Børn, baade de, som fødes og begraves, saavel som med sin Frues Moder og en Del Betjente, som Akkorden ikke ommelder.
"Af Ildebrændsel og Olden er der intet, thi Skoven er bleven afhugget, da de svenske laa her med deres Lejr.
"Der er 3 Halvgaards-Mænd her i Sognet, der er saa forarmede, at de intet kan svare. De giver kun lidet i Tiende. For dette Kalds Ringheds Skyld, har Præsten udi Bredstrup Kald af høj kongelig Naade været tillagt 7 Ørte Korn, nemlig 3 Ørte Rug og 4 Ørte Byg; thi det er det mindste af alle Præstekald her omkring; men siden Rytteriets Indrettelse er aldeles intet bekommet. Paa Præstegaardens Grund kan avles 4 smaa Bønderlæs Hø, men Føden til mit Kvæg kan jeg faa, fordi jeg haver kun lidet"
Indberetningen er trykt i J.J. Ravn, s. 367-368; efterfølgende trykkes degnen Mads Nielsen Tofts indberetning om degnekaldet; degnen var søn af den forrige sognepræst Niels Christensen Toft (og dermed den nuværende præsts svoger); af indberetningen fremgår, at der ikke er nogen degnebolig i Bredstrup; men af 1688-matriklen fremgår, at "Mads Nielsen Toft er bruger af den gård i Bredstrup, som hans fader før har haft i fæste".
8. JUST HANSEN MAJONER (1701-1712)
Født 25. juli 1658 i Viborg. Student Aarhus 1678; baccalaureus 17. maj 1696. Samme år (?) rektor i Middelfart. Sognepræst i Bredstrup 12. februar 1701. Død sammesteds 1712. Gift 1o ... Gift 2o med Anna Hansdatter Bang, født 18. januar 1654 i Bogense, død 1728 i Fredericia. Forældre: Sognepræst i Bogense-Skovby Hans Clausen Bang (1620-1658 og hustru Maren Hansdatter (ca. 1622-1686).
Anna Hansdatter Bangs broder, Hans Hansen Bang, var residerende kapellan i Fredericia Trinitatis og Vejlby Sogne 1689-1709.
9. MORTEN THOMSEN (BREDSDORFF) (1712-1736)
Født 9. november 1688 i Fredericia. Forældre: Købmand Thomas Mortensen og hustru Mette Hansdatter Marcussen. Student fra Fredericia Skole 1708; cand.theol. 16. september 1710 (laud). Sognepræst i Bredstrup 31. december 1712. Sognepræst i Lunde-Outrup, Ribe Amt, 6. april 1736. Provst over Vester Horne Herred 1747. Magister 1750. Død 28. september 1756. Gift 6. juli 1714 med Johanne Christensdatter Borch, født 29. september 1696, død 15. januar 1756. Forældre: Sognepræst i Fredericia Trinitatis-Vejlby Sogne, provst Christen Sørensen Borch (1654/55-1717) og 2o hustru Ane Margrethe Anchersdatter (1677-1744/46).
Børn: 4 sønner og 2 døtre hvoraf kendes:
1) Christen Mortensen Bredsdorff, født 27. august 1716 i Bredstrup, død 27. november 1775; 1747-1775 sognepræst i Vridsted-Fly, Viborg Amt
2) Thomas Mortensen Bredsdorff, født 29. oktober 1720 i Bredstrup, død 14. juli 1790; 1753- 1773 sognepræst i Ollerup-Kirkeby, Svendborg Amt, 1773-1790 i Vester Skerninge-Ulbølle, Svendborg Amt.
3) Mette Mortensdatter Bredsdorff, født 1. august 1718 i Bredstrup, død 26. maj 1783 i Vester Skerninge, gift med faderens eftermand
Anker Mortensen Bredsdorff, født 23. februar 1724 i Bredstrup, død 18. februar 1796; 1763- 1796 sognepræst i Haslund-Ølst, Randers Amt.
Morten Thomsen Bredsdorff blev stamfader til den senere meget udbredte Bredsdorff-slægt.
Biskop Hans Adolph Brorson visiterede 1748 hos Bredsdorff i Lunde-Outrup og skrev i visitatsbogen, at han "katekiserede skikkeligt og ungdommen svarede upåklageligt". 1752 hedder det, også ganske kort, at han katekiserede om skabelsen, syndefaldet og oprejsningen; de få unge, som var tilstede, svarede til dels godt, til dels kun mådeligt. Ellers var deres tal såvel som de gamles kun liden, og allesammen ikke over 30 (Vis. 44,76).
Wiberg skriver om Bredsdorff, at han besad en grundig lærdom, og citerer hans epitafium: "Mange rare og gode egenskaber; grundig og opbyggelig i lærdom; tro og årvågen i embeder; gudsfrygtig og ustraffelig i levnet; tålmodig og trøstig i lidelser og er bleven salig ved døden"
Bredsdorff skal have ombygget præstegården i Bredstrup, der i Dansk Kirketidende 1904, sp. 487, dateres til 1716 (jfr. dog nedenfor under nr. 11, David Rasmussen Fog).
I Bredsdorffs embedsperiode opførtes i årene 1725-1727 rytterskolen i Bredstrup (VAÅ 1972, s. 43).
Slægtslitt.: H.V. Købke: Stamtavle over Familien Bredsdorff (1888). Slægtstavlesamlingen (1932). C. Hahn-Thomsen: Optegnelser om Morten Thomsen og Descendenter (Riserup/Stubbekøbing, 1941), s. 50ff (Fotokopi i LAFO, A1554/1).
10. CHRISTIAN JOHAN ANDERSEN LUNDE (1736-1759)
Født 27. juni 1706 i Kolding. Forældre: Rektor i Kolding, magister Anders Nielsen Lunde og hustru Barbara Maria Winding. Student Odense 1725; baccalaureus 1726; cand.theol. 8. marts 1729 (laud). Hører i Sorø 1730. Sognepræst i Bredstrup 21. juli 1736, ordineret 6. oktober s.å. Død 27. marts 1759 i Bredstrup. Gift 2. maj 1737 med Mette Mortensdatter Bredsdorff, født 1. august 1718 i Bredstrup, død 26. maj 1783 i Vester Skerninge, Svendborg Amt. Forældre: Ægtefællens formand (nr. 9) og hustru.
Barn:
1) Barbara Margrethe Christiansdatter Lunde, født 1738, død 1760. Gift 1758 med faderens eftermand, David Rasmussen Fog (som den 1o af dennes 4 hustruer).
Wiberg giver ham følgende karakteristik: Han "var lærd og hans levned svarede dertil".
11. DAVID RASMUSSEN FOG ** (1759-1764)
Født 30. december 1731 i Stenstrup, Svendborg Amt. Forældre: Sognepræst i Stenstrup-Lunde Rasmus Davidsen Fog (1704-1777) og hustru Maren Bjørn Hansdatter Allerup. Student privat Odense. cand.theol. 18. marts 1752. Personel kapellan i Bredstrup 21. oktober 1757, ordineret 4. marts 1758. Sognepræst ssts. 20. juli 1759. Sognepræst i Ribe Sct. Catharinæ Kirke 13. januar 1764. Sognepræst i Faaborg-Diernæs, Svendborg Amt, 2. november 1787. Død 30. oktober 1805. Gift 1o 1758 i Bredstrup med Barbara Margrethe Christiansdatter Lunde, født 1738, død 1760; datter af formanden i Bredstrup. Gift 2o med N.N. Luja; datter af en mønsterskriver. Gift 3o med Maria Poulsdatter Fenger; datter af købmand i Fredericia Poul Fenger og hustru f. Lobedantz. Gift 4o med Johanne Elisabeth Stokkemarche, født 21. august 1743, død 15. marts 1805.
Barn af 1. ægteskab:
1 datter
Barn af 3. ægteskab:
1) Christian Johan Davidsen Fog, født 2. november 1762 i Bredstrup, død 22. maj 1792; 1789- 1792 sognepræst i Vinding-Vind, Ringkøbing Amt.
Børn af 4. ægteskab:
1) Rasmus Fog, født 26. juni 1764 i Ribe, død 18. januar 1831 i Viborg, 1812-1827 sognepræst i Viborg Domsogn-Asmild-Tapdrup.
2) Anna Lucie Fog, født (døbt) 8. oktober 1769 i Ribe, død 20. marts 1852 i Næstved. Gift 1794 med dr. theol. Johannes Clausen (1767-1821, sognepræst, 1815-1821 i Øster Egesborg, Præstø Amt, 1821 i Assens-Kærum, Odense Amt).
(i de fire ægteskaber i alt 3 sønner og 3 døtre)
Søster: Ermegaard Margrethe Rasmusdatter Fog, gift med forpagter Hans Bendixen i Fjellebro; deres datter Maren Bjørn Bendixen (1770-1799) blev 1787 gift med sognepræst i Søllested-Vedtofte, Odense Amt, Carl Frederik Rieffestahl (1761-1791-1837-1844).
På en bjælke i det nordvestlige hjørne af Bredstrup gamle præstegård stod tidligere årstallet 1761, som derfor måske er præstegårdens opførelsesår. Den afløste en præstegård, som blev opført efter svenskekrigene 1660 (VAÅ 1972, s. 222; jfr. dog ovenfor under nr. 9, Morten Thomsen Bredsdorff).
12. HANS RASMUSSEN SCHOUSBOE (1764-1765)
Født 16. januar 1724 i Skovsbo på Fyn (fmtl. enten Verninge Sogn, Odense Amt, eller Egense Sogn, Svendborg Amt). Forældre: Rasmus Knudsen til Skovsbo og hustru Maren Henningsdatter. Student Odense 1748; cand.theol. 19. november 1750 (non contemnendus). Kapellan på Sct. Croix 17. august 1755. Kompastor ssts. 1757. Sognepræst i Bredstrup 13. januar 1764. Sognepræst i Gauerslund 7. juni 1765. Død juli 1785 i Gauerslund, begravet 16. juli. Gift 24. september 1755 i Ørsted, Odense Amt, med Ida Sophie Clausdatter Borgen, født 7. oktober 1729 i Dalum Sogn, Odense Amt, død 1, maj 1812 i Vejle. Forældre: Sognepræst i Dalum-Sanderum Claus Pedersen Borgen (1681-1750) og hustru Anna Margrethe Marcusdatter Monrad (1695-1777).
Barn:
1) Anna Margrethe Hansdatter Schousboe, født 17. juli 1756, død 14. maj 1788. Gift 16. juli 1773 med Hans Allerup Steenberg (1745-1820, sognepræst i Gauerslund 1785-1817).
Hans Rasmussen Schousboe begyndte i Gauerslund at føre Liber Daticus. Hans skriver selv heri, at den befalede bog ikke fandtes ved hans ankomst, så at hans første indførelser alene hidrører fra, hvad overleveringer eller traditioner har meddelt ham (herfra stammer vel årstalsdivergenserne vedr. Gauerslunds præsterække i 1600-tallet).
Under sit ophold på Sct. Croix pådrog pastor Schousboe sig en øjensygdom, der gjorde ham næsten blind; derfor beder han i dybeste underdanighed 4. maj 1772 biskoppen om at fremme ansættelsen af kandidat Hans Allerup Steenberg som medhjælper. Og i et senere brev af 23. maj samme år skriver han igen til biskoppen, at synet nu er så dårligt, at han må bede sine embedsbrødre om at være ham behjælpelige med skriftlige arbejder. Han tilføjer, at de i reglen undslår sig, fordi de har nok i deres eget (J.S. Fruergaard, Gauerslund Kirke. Præster ved Kirken og Gauerslund Præstegaard. Fra Reformationen til 1960 (1964), s. 67).
13. JENS PEDERSEN JUUL (1765-1779)
Født 10. juli 1725 i Assens. Forældre: Residerende kapellan i Assens-Kærum, Odense Amt, Peder Juul (1685-1748) og hustru Birthe (ell. Birgitte) Jacobsdatter Fugl (død 1759). Student Odense 1746; cand.theol. 18. oktober 1749. Personel kapellan og kateket ved København Trinitatis Kirke 26. oktober 1759. Sognepræst Bredstrup 7. juni 1765. Død 21. september 1779 i Bredstrup. Gift 14. december 1760 i København, Sct. Nikolaj Kirke, med Dorothea P. Friederica Wilhelmine Lange, født 8. december 1725 i Ulkebøl, Sønderborg Amt. Forældre: Sognepræst til Ulkebøl Johan Frederik Lange (1680-1756) og 2o hustru Christine Lovise Nielsdatter Harboe (1692-1752) [NB: disse data på hustruen fra Pontoppidan Thyssen afviger fra Wibergs!].
Barn: 1 datter
Ifølge Aage Dahls oplysninger blev Juul efter sigende præst i Bredstrup mod sin vilje.
14. FREDERIK JENSEN TRELLUND (1779-1798)
Født 1727 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Frederiksborg Amt. Forældre: Gæstgiver i Fredensborg Jens Jørgensen Trellund og hustru Sophie Byssing. Student Frederiksborg 1745; cand.theol. 1751. Informator. Sognepræst i Bredstrup 17. november 1779. Død 6. december 1798 i Bredstrup. Ugift (?).
14a. HANS THOMSEN* (1783-1785)
Født 29. oktober 1738 i Fredericia. Forældre: Borgmester og rådmand i Fredericia Thomas Thomsen og hustru Cathrine Dorothea Fenger. Student Fredericia 1776; cand.theol. 1. marts 1780 (non contemnendus). Kaldet til Bredstrup på succession 13. august 1783, men aldrig tiltrådt. Sognepræst i Allerup-Davinde, Odense Amt, 6. maj 1785, ordineret 27. maj s.å. Sognepræst i Vejlby, Odense Amt, 22. august 1788. Provst over Vends Herred 10. juli 1793. Død 6. februar 1818. Gift 23. september 1785 med Sara Hvalsøe, født i Fredericia, død 11. juni 1839. Forældre: Tolder i Fredericia, kancelliråd Hans Jørgen Hvalsøe og hustru Marie Boldt Godske.
Barn:
1) Thomas Hvalsøe Thomsen, født 31. marts 1786 i Allerup, død 12. februar 1857. Sognepræst, 1836-1857 i Gamtofte, Odense Amt.
Hans Thomsen fik 26. maj 1786 oprejsning under en mulkt af 20 rdl. (Wiberg) - monstro fordi sønnen fødtes 6 måneder efter hans bryllup?
15. MARCUS ANDREAS THOMSEN (1799-1802)
Født 1773 i Fredericia. Forældre: Købmand og borgmester i Fredericia Thomas Thomsen og hustru Elisabeth Christiane Clod. Student Fredericia 1791; cand.theol. 26. januar 1797 (laud). Hører i Fredericia 1797. Sognepræst i Bredstrup 25. januar 1799, ordineret 14. maj s.å. Sognepræst i Herslev-Viuf 26. november 1802. Afsked 13. september 1815. Død 16. juli 1825 i Fredericia. Gift 7. oktober 1803 med Anna Kathrine Bruun, født 5. marts 1774 i Herslev. Forældre: Sognepræst til Herslev-Viuf Mikkel Pedersen Bruun (1725-1802) og hustru Ellen Regine Møller.
Børn: 1 søn, 1 datter
Marcus Andreas Thomsen var ifølge Wiberg forfalden og til dels afsindig, og blev formentlig afskediget af denne grund.
16. POUL FENGER (1802-1827)
Født 1775 i Fredericia. Forældre: Residerende kapellan til Fredericia Sct. Michaelis-Erritsø Sogne Jochum Reimer Fenger (1743-1802) og hustru Anna Scholastica Pagh (1749-1817). Student Fredericia 1792; cand.theol. 4. maj 1797 (haud). Sognepræst i Bredstrup 31. december 1802, ordineret 26. april 1803. Død 27. februar 1827 i Bredstrup, begravet i familiegravhøjen på Bredstrup Kirkegård.. Gift med Cathrine Dorthea Buhl, født 1782, død 18. september 1846 i Fredericia Trinitatis Sogn, begravet på Bredstrup Kirkegård.. Forældre: Borgmester i Fredericia, justitsråd Frederik Hans Hansen Buhl (ca. 1750-1814)og hustru Meta Dorothea Thomsen (1755-1806).
Børn (kendte): 2 sønner, 3 døtre:
1) Jochum Reimer Fenger, døbt 26. juni 1810 i Bredstrup, konf. ssts. 2. april 1826, død 10. juli 1846 i Fredericia Trinitatis Sogn, begravet på Bredstrup Kirkegård. Skriver på toldkontoret i Fredericia. Ugift.
2) Mette Dorthea Fenger, født 29. (kirkebogen; gravstenen har 28.) september 1812 i Bredstrup, konfirmeret ssts. 1828, død 29. marts 1884 i Fredericia Trinitatis Sogn, begravet på Bredstrup Kirkegård. Gift 28. september 1849 i Fredericia Trinitatis Sogn med skræddermester Ebbe Madsen Ebbesen, født 4.(eller 16.) oktober 1813 i Fredericia, død 28. september 1889, begravet på Bredstrup Kirkegård. Ved folketællingen den 1. februar 1860 i Prinsessegade 247 (husstand nr. F266); da ingen hjemmeværende børn.
3) Hansine Scholastica Fenger, født 26. januar 1815 i Bredstrup. Gift 12. september 1844 i Fredericia Trinitatis Sogn med skolelærer i Ørridslev, Aarhus Stift, Johannes Møller, født 3. februar 1819 i Egebjerg Mølle, Hansted Sogn, Skanderborg Amt.
4) Peter Emil Fenger, født 6. august 1817 i Bredstrup (og indført i kontraministerialbogen som kvindekøn under navnet Petrine Fenger. I anmærkningsrubrikken står: "Ifølge kancelliskrivelse af 18. juni 1844 bliver Petrine Fenger et mandfolk, og må bære navnet Peder Emil Fenger!). Borgerskab som sæbesyder i Fredericia den 9. september 1847. Død 3. september 1877 i Fredericia Trinitatis Sogn, begravet på Bredstrup Kirkegård (på gravstenen står kun anført fødselsåret!). Ved dødsfaldet benævnt sæbefabrikant samt kirkeejer af Bredstrup Kirke. Ved folketællingen den 1. februar 1860 i Prinsessegade 240, husstand nr. F272. Gift med Silcke Helene Møller, født 13. februar 1825 i Egebjerg Mølle, Hansted Sogn, Skanderborg Amt, død 8. juni 1914 i Silkeborg, begravet på Bredstrup Kirkegård. Ved 1860-folketællingen ingen hjemmeværende børn.
5) Ane Scholastica Fenger, født 23. februar 1821 i Bredstrup, død 29. marts 1821 sammesteds.
- der er altså dobbelt svogerskab mellem nr. 3 og 4.
Poul Fengers svigerfar, borgmester Frederik Hans Hansen Buhl ejede Bredstrup Kirke, og den er tilsyneladende gået i arv til Poul Fenger, idet sidstnævntes søn, Peter Emil Fenger, ved sin død i 1877 nævnes som ejer af kirken.
17. CHRISTEN MØLLER-HOLST (1827-1829)
Født 25. april 1798 i Sorø. Forældre: (Senere) sognepræst i Randers, professor Christen Mortensen Møller Holst (1750-1803) og hustru Sophie Amalie Marie Trojel (1758-1822). Skolegang i Randers Skole fra han var 12 til han var 15 år gammel, derefter i Horsens skole, hvor han boede hos sin broder Otto Ludvig, som var adjunkt dér. Student Horsens 1818; filosofisk eksamen 1819 (laud). Lærer ved Horsens Skole i to år; cand.theol. januar 1823 (laud). Adjunkt i Nyborg 1823. Aflagde 1826 homiletisk og kateketisk prøve for Fyns biskop (laud). Sognepræst i Bredstrup 13. juli 1827, ordineret 14. september s.å. i Odense af Fyns biskop Frederik Plum. Sognepræst i Majbølle, Maribo Amt, 30. december 1829. Sognepræst i Errindlev-Olstrup, Maribo Amt, 15. juni 1832. Konsistorialråd 28. juni 1847. Sognepræst i Magleby-Holtug, Præstø Amt, 30. juni 1848. Død 2. maj 1862. Gift 24. september 1823 i Vejle med Elisa Maria Borch, født 16. april 1800 på Frijsenborg, Hammel Sogn, Skanderborg Amt, død 15. september 1866 på Frederiksberg. Forældre: Godsforvalter Erhard Borch (død 1810, 33 år gl.) og hustru Martha Nielsdatter Gylding.
Børn: 10 sønner, 6 døtre:
1) Christen Møller-Holst, født 11. juni 1824 i Nyborg, død 21. juli 1849 i Odense. Blev efter naturvidenskabelige og polytekniske studier lærer ved agerdyrkningsinstituttet Hofmansgave på Fyn; 1848 indtrådt som frivillig i hæren, hvor han avancerede til sekondløjtnant ved 1. lette infanteribataljon; deltog i slaget ved Fredericia 6. juli 1849, hvor han blev dødeligt såret (Erslew, Suppl. I, s. 833). Ugift. Hans breve fra krigen 1848-49 er bevaret, i privateje.
Litt.: Selmers nekrologiske Samling 1849, s. 250-54.
2) Erhard Møller-Holst, født 22. juli 1825 i Nyborg, død 22. december 1889 på Frederiksberg. Landmåler og landøkonom med speciale i engvanding (Erslew, Suppl. I, s. 833-835); senere udgiver af "Ugeskrift for Landmænd" og direktør for "Dansk Frøkontrol". Gift 2o, 1 barn.
Litt.: Dansk biografisk Leksikon, alle tre udgaver.
3) Otto Ludvig Møller-Holst, født 6. januar 1827 i Nyborg, død 10. august 1890 i Århus. Handelsagent og købmand i Århus. Gift, 6 børn. Omtalt i Helen Borch: "Gamle Dage"
(1990.
4) Sophie Amalie Møller-Holst, født 11. marts 1828 i Bredstrup, død 22. september 1865 på Frederiksberg. Ugift.
5) Peder Møller-Holst, født 25. juni 1829 i Bredstrup, død 31. juli 1899 på Holtet, Dronninglund Sogn. Proprietær, "Store Ravnholt", Ørsø, Dronninglund Sogn, senere husmand i Hasselager. Gift, 2 børn.
6) Theodor Møller-Holst, født 28. juni 1830 i Majbølle, død 29. juli 1831 ssts.
7) Christiane Henriette Møller-Holst, født 26. august 1831 i Majbølle, død 15. november 1893 i Randlev Præstegaard. Ugift.
8) Martha Thomelly Møller-Holst, født 18. september 1832 i Majbølle, død 25. april 1919 i København. Gift 16. august 1854 med sin fætter Marcus Thomas Wøldike (1826-1900, provst og sognepræst, 1877-1900 i Brahetrolleborg-Krarup, Svendborg Amt. Litt.(om MTW):
Erslew, suppl. III, s. 696-697. Han deltog i treårskrigen, bl.a. også i slaget ved Fredericia
1849.
9) Elise Marie Møller-Holst, født 23. september 1833 i Errindlev, død 14. marts 1908 i Kippinge. Gift med sin fætter Jeremias Wøldike, der fra sit 1. ægtskab med en anden kusine,
Georgine Cathrine Holst (1824-1859), havde tre børn; ægteskabet med Elise Marie var
barnløst. JW var en landskendt pomolog [frugtkyndig], som er omtalt i talrige fagtidsskrifter
og bøger. Om ham, såvelsom nr. 8's ægtefælle, se Gurli Wøldike (udg.): "Erindringer fra
Præstegårde fra Himmerland til Fyn" (1999).
10) Henrik Christian Møller-Holst, født 8. september 1834 i Errindlev, død 6. september 1855 i Magleby, Stevns. cand.phil. Ugift.
11) Anna Cathrine Møller-Holst, født 8. september 1835 i Errindlev, død 12. august 1906 i Randlev. Gift 1865 med sin fætter Christen Frausing Borch (1836-1912), sognepræst i Randlev og Bjerager. 5 børn, hvoraf én var Gunnar Borch (1874-1938), sognepræst i
Vejerslev.
12) Ole Theodor Møller-Holst, født 9. september 1836 i Errindlev, død 23. februar 1883 i København (Trinitatis). Grosserer i København. Gift, ægteskabet barnløst.
13) Lauritz Johannes Møller-Holst, født 23. november 1837 i Errindlev, død 4. oktober 1863 i Odder. cand.phil. og stud.mag., privatlærer i Odder. Ugift.
14) Peter William Møller-Holst, født 20. marts 1839 i Errindlev, død 8. december 1929 i Nørre Alslev Kirke. Sognepræst, 1890-1911 i Kippinge-Brarup, Maribo Amt. Gift med Cecilie
Marie Vadum, datter af sognepræst i Galten Ivar Hansen Vadum, 6 børn, hvoraf en datter
blev gift med Harald Monrad Frantzen, sognepræst i Øster Egesborg, Præstø Amt..
15) Niels Sophus Møller-Holst, født 29. juli 1840 i Errindlev, død 28. marts 1864 på lazarettet på Gottorp Slot, Slesvig (efter at være blevet såret i slaget ved Sankelmark 6. februar s.å.). Maskintekniker, løjtnant. Ugift. Hans breve fra krigen 1864 er bevaret, i privateje. Se
"Mindeskrift over i 1864 faldne Officerer" (Høst, 1909), s. 96-97).
16) Dorthea Hele Møller-Holst, født 2. juli 1845 i Errindlev, død 11. juni 1861 i Magleby, Stevns. Ugift.
Øvrig familie: Søsteren Dorothea Elisabeth Holst (1783-1856) var gift med sognepræst i Taarnby 1839-1850 Peter Rosenstand Wøldike (1781-1850). Broderen Peter Nicolai Møller-Holst (1784-1861) var 1819-1861 sognepræst i Elmelunde, Præstø Amt; han var i sin ungdom lærer for prins Frederik, senere Frederik VII. Broderen Otto Ludvig Holst (1786-1833) var 1826-1833 sognepræst i Nørbæk-Sønderbæk-Læsten, Viborg Amt.
Som adjunkt i Nyborg havde Møller-Holst eleven Vincens Steensen-Leth fra Egeløkke på Langeland boende, mens en kammerat, Frederik Graae, præstesøn fra Bøstrup, var indlogeret hos skolens syngelærer, organist Jørgensen. Frederik Graae fortæller om latinskolens og dens lærere, heriblandt den da 26-årige Møller-Holst:
"Skolen sang i Grunden paa sit sidste Vers ..., men hævede sig dog en kort Tid, navnlig ved Holst, der var en udmærket Philolog og en ualmindelig dygtig Lærer. ... Det var en Fornøjelse at høre ham gjennemgaa en Ode af Horats og baade lærerigt og interessant ved den latinske Stil at høre hans rationelle Forklaring, som gav dem, der kunde forstaa det, Indsigt i Sprogets Ejendommeligheder . Holst var ogsaa fra Horsens Skole og en af Professor Ole Worms bedste Disciple. ... Holst var en lille, lidt hjulbenet, mager Mand, med mørkt, krøllet Haar, et blegt Ansigt, skarpe Træk og en stor krum Næse. Hertil et Par smaa livlige og kloge Øjne. Og det var nok værd at se ham paa Kathedret. Der var baade Liv og Alvor i ham, og en Klarhed og Kraft i Foredraget, som var i høj Grad vækkende, men krævede ogsaa en vis Opmærksomhed hos Disciplene, der alle havde stor Respekt for "den Lille", for hvem jeg nærede en ubetinget Højagtelse, som han i enhver Henseende fortjente. Han var, maa jeg tilstaa, den eneste af Lærerne, som jeg lærte noget af" (G.Fr.A. Graae, "Gamle Minder", i Personalhistorisk Tidsskrift 4. rk., bd. I (1898), s. 95-123, spec. s. 97-98, jfr. tillige s. 102f og s. 110. Jeg er Berna og Jørgen Møller-Holst taknemmelig for at have gjort mig opmærksom på denne kilde).
Da Møller-Holst blev præst i Bredstrup, fulgte Vincens Steensen-Leth og en anden elev, Anton Jacobæus, med, og boede i præstegården, hvor Møller-Holst forberedte dem til studentereksamen som privatister. 1828 står de fadder ved Sophie Amalie's dåb i Bredstrup Kirke, samme år rejser Anton Jacobæus til København og tager sin studentereksamen på universitetet. Vincens flyttede med præstefamilien til Majbølle og stod dér fadder ved Theodors dåb i 1830. Om han fik sin studentereksamen vides ikke, men han endte som godsejer på Steensgaard, hvor han døde i 1893. - Christen Møller-Holst forberedte også alle sine egne sønner til studentereksamen.
Møller-Holst var blandt de første medlemmer af Den danske historiske Forening i 1839 (medlemslisten i Historisk Tidsskrift bd. 1, 1840, s. 585).
Fra Magleby berettes hos Paul Nedergaard: Konsistorialråd Møller-Holst førte stort hus, han havde 16 børn, deraf 10 sønner, og den megen ungdom prægede præstegårdslivet. Møller-Holst var nærmest rationalist. Han var en ret lærd mand, der selv dimitterede flere af sine sønner til artium. Udgav enkelte skrifter.
Den dåbskjole, som Christen Møller-Holst's børn blev døbt i, er syet mellem 1776 og -78 af hans hustrus farmor Else Marie Borch, født Friborg, og har været benyttet i slægten indtil 1973; den er nu af Berna og Jørgen Møller-Holst overdraget til Nyborg Museum.
Udg.: Ved P.R. Wøldikes Grav paa Taarnby Kirkegaard den 21. Maj 1850 (Manuskript for Venner).
Litt.: Erslew, Suppl. I, s. 832-833. Berna & Jørgen Møller-Holst: Slægten efter Christen Mortensen Møller Holst og Sophie Amalie Marie Trojel (Viborg, 1989), s. 129-131. Johannes Borch: Den jydske Slægt Borch (Vinderup, 1940). Gurli Wøldike: Erindringer fra Præstegaard fra Himmerland til Fyn (1999). Helene Tønder Lunds Ungdomserindringer. Skrevet i Hjertebjerg på Møen 1856 til hendes ældste søn. Udg. som privattryk 19…. (u/ tr. sted og -år) af Ellen Mølholm Hansen; 44 s., ill.
Ikonografi: Christen Møller-Holst og hustru Elisa Maria Borch blev i efteråret 1861 - et halvt år før Christen Møller-Holsts's død - fotograferet hos E. Lange på Østergade i København. Fotografierne blev senere forlæg for et par litografiske portrætter, udført i "Tegner og Kittendorffs Litografiske Institut". Sønnen Erhard benyttede desuden faderens (og moderens?) foto som forlæg for tre forskellige træsnit. De originale fotos findes i 2000 hos en efterkommer, Inge Madsen i Ørslev; litografierne findes i adskillige eksemplarer. litografier og træsnit omtalt i P.B.C. Vestergaard, Danske Portrætter (1930); jfr. "Slægten efter Christen Mortensen Møller Holst og Sophie Amalie Marie Trojel, 9. årgang (1998), s. 33-34.
18. HANS AGERBEK (1830-1834)
Født 1. februar 1798 i Skydebjerg, Odense Amt. Forældre: Sognepræst til Skydebjerg-Orte Hans Adolph Pedersen Agerbek (Agerbech)(1755-1799) og hustru Helene Birthe Marie Bachmann (1773-1805). Student privat 1816; huslærer i Gamtofte Præstegård; cand.theol. juli 1822 (laud). Hjælpepræst i Vemmelev-Hemmeshøj, Sorø Amt, 19. marts 1823, ordineret 16. april s.å. Residerende kapellan i Thisted-Tilsted samt sognepræst i Skinnerup 23. februar 1827. Sognepræst i Bredstrup 5. marts 1830. Sognepræst i Espe-Vantinge, Svendborg Amt, 12. februar 1834. Sognepræst i Øster Hæsinge-Hillerslev, Svendborg Amt 30. september 1841. Ridder af Dannebrog 1867. Død 13. september 1869. Gift 20. april 1827 med Marie Frisenborg, født 6. februar 1795 i Gislingegaard, Gislinge Sogn, Holbæk Amt, død 1. marts 1854. Forældre: Proprietær Johannes Frisenborg og hustru Rigborg Suzanne Svitzer.
Børn: 3 sønner, 1 datter
Wiberg skriver: "En mand ret efter Guds hjerte. Salmedigter ("Uforsagt staa paa Vagt" [DDS546]). Øster Hæsinge Præstegaard brændte 9.-10. december 1843."
Agerbek var såvel salmedigter som central indenfor den grundtvigske vækkelse på Fyn, og optager derfor også næsten tre sider i Nedergaard under Øster Hæsinge-Hillerslev (III, s. 460-462). Under Bredstrup skrives imidlertid: ".. i Bredstrup efterlod han sig tilsyneladende intet spor. Han fik besøg af rokkedrejer Jens Andersen, Raarup, og af Peter Larsen Skræppenborg, men deres mål var alene præstegården, og deres besøg ophørte efter HA's bortrejse (APT V, s. 108). Hverken herrnhutismen eller forsamlingsbevægelsen vandt genklang i Bredstrup og nabosognene (jfr. dog L. Schrøder, Ole Peter Holm Larsen, 1875, s. 55f)."
Nogle mener, at salmen "Uforsagt vær på vagt" blev skrevet i 1836 i Bredstrup; andre mener, at den er blevet til i Øster Hæsinge omkr. 1850 (VAÅ 1972, s. 224).
Litt.: Erslew I, s. 9; Erslew Suppl. I, s. 8.
19. JOHAN ARENT ADOLPH (1834-1839)
Født 4. februar 1782 i Adslev, Skanderborg Amt. Forældre: Sognepræst til Adslev-Mesing, senere (1782-1820) Glenstrup, Randers Amt, Hans Christian Adolph (1741-1820) og 1o hustru Jacobine Lagesen (1751-1795). Student Randers 1802; cand.theol. 25. april 1809 (haud). Personel kapellan hos faderen i Glenstrup 21. september 1809; ordineret . Sognepræst i Øster Nykirke-Give 11. april 1820. Sognepræst i Bredstrup 7. juni 1834. Sognepræst i Hesselager, Svendborg Amt, 5. november 1839. Død 11. december 1842. Gift 1820 med Kirstine Terkildsen, født 28. november 1788 i Randers, død efter 1868. Forældre: Købmand Anders Terkildsen og hustru Agnete Bay.
Barn:
1) Hans Andreas Adolph, født 13. marts 1823 i Øster Nykirke, konfirmeret 22. april 1838 i
Bredstrup; han var da elev i "Fredericia lærde Institut" og forberedt af pastor Gude ved Sct. Michaelis Kirke (Hans Andreas ses ikke blandt dimittenderne fra Fredericia lærde Institut).
20. ANDREAS JØRGEN NIELSEN (1840-1849)
Født 5. december 1800 i Ubberud, Odense Amt. Forældre: Lærer Peter Nielsen og hustru Maren Cathrine Andersdatter. Seminarist Skaarup 1822; student privat 1824; cand.theol. oktober 1829 (haud). Ordineret kateket Svendborg 17. august 1831; ordineret 29. november s.å. Sognepræst Bredstrup 24. januar 1840. Sognepræst Gloslunde-Græshave, Maribo Amt, 1. april 1849. Afsked 13. december 1867. Død 4. december 1882. Gift 28. januar 1832 med Maren Perette Augusta Wedel, født 22. februar 1802 i Skaarup, Svendborg Amt, død 27. februar 1869. Forældre: Amtsprovst, sognepræst i Skaarup-Tved, dr.phil. Peter August Wedel (1768-1842) og hustru Marie Sophie Wett (1769-1844).
Børn: 4 sønner, 3 døtre.
21. NISSENIUS CLAUS WEDEL (1849-1860)
Født 27. april 1809 i Torup, Frederiksborg Amt. Forældre: Provst og sognepræst, senere i Helsinge-Valdby, Frederiksborg Amt Johan Peter Wedel (1767-1840) og hustru Marie Cathrine Plum (1775-1856). Student Frederiksborg 1828; cand.theol. 30. april 1835 (haud). Institutbestyrer i Hillerød. Sognepræst i Bredstrup 4. juli 1849. Sognepræst i Himmelev-Roskilde Kloster, Københavns Amt, 6. januar 1860. Afsked 30. juni 1886. Død 3. maj 1887. Gift 20. november 1841 med Doris Margrethe Jensen, født 4. juni 1809, død 15. februar 1897. Forældre: Skolelærer i Gentofte Frederik Jensen og hustru Anna Margrethe Timm.
Børn: 5 sønner:
1) Johan Frederik Wedel, født 18. oktober 1842 i Hillerød-Frederiksborg, konfirmeret 1858 i
Bredstrup Sogn.
2) Christian Wedel, født 2. august 1844 i Hillerød-Frederiksborg, konfirmeret 1859 i Bredstrup
Sogn, død 27. maj 1905. cand.theol. 1869; lærer ved Fredericia Latin- og Realskole 1873-
1876, derefter sognepræst, 1895-1905 i Korup-Ubberud, Odense Amt (fkt60/F440).
3) Johan Peter Bernt Wedel, født 24. februar 1847 i Hillerød-Frederiksborg (fkt60/F440).
4) Jacob Wedel, født 20. juli 1852 i Bredstrup Sogn (fkt60/B1).
5) Johan Laurentz Wedel, født 17. januar 1855 i Bredstrup Sogn (fkt60/B1).
Øvrig familie: Broderen Georg Tønnes Wedel (1811-1849) var 1840-1849 ordineret kateket i Svendborg. Broderen Johan Frederik Wedel (1813-1887) var sognepræst, 1863-1884 i Bringstrup-Sigersted, Sorø Amt.
Nissenius Claus Wedel nedstammede i lige linje fra Anders Sørensen Vedel (Nedergaard: 100 danske Præsteslægter, nr. 94).
Pastor Wedel var landmand med liv og sjæl, og drev i Himmelev det store landbrug med megen interesse. Han havde fine heste, og kørte rundt i sin landauer, et eventyr for landsbyens børn. Han var en venlig mand, afholdt af beboerne, men som præst gjorde han ikke meget ud over det nødvendige (F.J. Smith).
22. FREDERIK SIEGFRED FRIIS (1860-1877)
Født 23. maj 1813 i Øster Assels, Thisted Amt. Forældre: Sognepræst, senere i Østbirk-Yding Peder Friis (1770-1836) og hustru Charlotte Amalie Bagger (1776-18..). Student Aarhus 1833; cand.theol. 8. juli 1839 (haud). Institutbestyrer i Hobro i 5 år. Gårdejer i Lime 1845-1850. Personel kapellan Voldum-Rud, Randers Amt, 20. december 1850; ordineret 8. marts 1851. Sognepræst Hvornum-Snæbum, Randers Amt, 23. september 1854. Sognepræst i Bredstrup 9. marts 1860. Afsked 15. maj 1877. Død 9. august 1879. Gift 1o 5. februar 1837 med Mette Johanne Faurschou, født 16. april 1811 i Brendstrup, Tilst Sogn, Århus Amt, død 16. januar 1868 i Bredstrup. Forældre: Gårdejer Rasmus Faurschou og hustru Johanne Cathrine Bache. Gift 2o 3. februar 1869 med Sophie Ludovica Dau, født 10. april 1811 i København, død 19. oktober 1894. Forældre: Kaptajn i Kongens Regiment Niels Ludvig von Dau og hustru Sophie Hermiche Platou.
Børn af 1. ægteskab: 3 døtre.
Øvrig familie: Søsteren Hansine Friis (1798-1860) var gift med Severin Ahlmann Mossin (1783-1862), sognepræst, 1832-1853 i Øster Snede. Broderen Christian Friis (1803-1875) var 1851-1869 sognepræst i Asferg-Faarup, Randers Amt.
Hos Sofus Elvius berettes: "Friis havde været institutbestyrer i Hobro i 5 år; da indtraf det sørgelige tilfælde, at han efter at skulle have været ansat som personel kapellan i Simested, ved sognepræst Niels Drejers uventede død 27. september 1844 blev udrevet af hele sin livsstilling og efter forgæves at have søgt ansættelse på flere forskellige steder, uden at være så heldig at opnå nogen, nødsagedes til at købe en lille gård i Lime, hvor han dog stedse under sin landlige virksomhed øvede sig i at prædike, ligesom han også daglig var beskæftiget med religionsundervisning. - Han skænkede 1871 et orgel til den ombyggede kirke i Bredstrup".
Hos Pontoppidan-Thyssen berettes: "Friis interesserede sig meget for præstegårdsavlingen og ombyggede præstegården (1861-1862). Det fremgår af historiske optegnelser, som han begyndte straks efter sin tiltræden (VAF, 8. juli 1961; JyTi, 11. november 1962). Ifølge traditionen havde han overhovedet et "verdsligt" præg: bandede fra prædikestolen, prædikede om kreaturfodring og lign., stærkt engageret af landbrugsspørgsmål, bl.a. som formand for en hesteforsikring. - Det fremkaldte en reaktion med tilknytning til Indre Mission. I spidsen stod gårdejer Jens Jensen, Bredstrup, og husmand Thomas Bertelsen, Hejse, der omgikkes med tanker om at få rejst et missionshus (JyTi, 11. november 1962, der gengiver traditionen inden for Indre Mission-samfundet).
I en artikel i Fredericia Avis nr. 8, tirsdag den 20. januar 1863, s. 3-4, "Noget om Mormonismen", undertegnet af "J. B. B.", refereres spottende fra et mormonmøde i Hvilested Kro, og artiklen slutter med en beklagelse af, at folkekirkens præster er alt for ligegyldige overfor truslen fra mormonerne: "Hvad specielt Egnen her angaaer, da er det mig ikke bekjendt, at nogen anden gejstlig Mand end Hr. Pastor Friis i Bredstrup med Kraft og Dygtighed er traadt imod Mormonvæsenet."
At pastor Friis faktisk "med kraft og dygtighed" trådte op mod Mormonvæsenet er dokumenteret i Mads Jepsens bog "Hjemstavn" (1912), s. 61-62, hvor beskrivelsen næppe kan gå på andre end Frederik Siegfred Friis: "Præsten var en myndig mand og en fremragende landmand, og han værgede sit sogn med næb og kløer. - Det var i de dage, mormonerne strejfede rundt som glubende ulve efter stærke arbejdsnæver og smukke, unge kvinder til Utah. Til vort sogn arriverede der også to. Skolerne måtte de naturligvis ikke komme i, forsamlingshuset var ikke bygget, og de fik da mod gode ord og betaling lov til at holde møde hos en fattig og ikke altfor højt estimeret arbejderfamilie. Der gik rygter om, at præsten ville deltage i mødet, og de små stuer var stoppende fulde. Nogle var kommet for at høre, andre for at gøre løjer, og spændingen var stor. Man begyndte med at synge en salme af kirkesalmebogen, - og da man nærmede sig slutningen, sås præstens svære, robuste proprietærskikkelse i døren mellem de to småstuer. Den ene mormon begyndte at prædike, - men han havde ikke sagt ret meget, før man hørte præstens mægtige brøl: "Det er løgn i din hals, din tyveknægt!" Denne ligefremme tiltale syntes at gøre indtryk på mormonen, men han fortsatte dog: "Ordene er ikke mine! Det er Paulus, der skriver i Romerne det ..." Hvilket kapitel det var, fik menigheden imidlertid aldrig at vide. Præsten fo'r, ildrød i hovedet, ind på mormonen, tog ham i nakken som en hundehvalp, hævede sin tunge kæp og råbte: "Jeg er sat i dette sogn af min konge for at værne mine lam. Og jeg skal vise, at jeg er en nidkær hyrde i min Herres tjeneste og ikke en lejesvend, der lader ulvene bryde ind i hjorden." Derefter lod han stokkeslagene suse ned over den ulykkelige, mens han førte ham hen mod døren. Og da han havde sluppet ham, vendte han sig mod husets ejer og spurgte med tordenstemme: "Hvor har han så den anden?" "Den anden," råbte de unge karle glædestrålende, "han krøb ud af vinduet!" ... - Og hermed var alle de mormonistiske angreb tilbageslåede. Utah fik ingen tilgang fra vort sogn ..."
I Mads Jepsens bog er der flere træk om præsten, der sandsynligvis er identisk med pastor Friis.
23. ALBERT SCHACK (1877-1887)
Født 3. marts 1849 i Ring, Skanderborg Amt. Forældre: Sognepræst til Ring-Føvling, senere (1859-1862) til Hersted-Øster og -Vester, Københavns Amt, dr.phil. Marcus Andreas Tage Schack (1810-1862) og hustru Hilleborg Marie Bruun (1819-....). Student Borgerdydsskolen i København 1866; cand.theol. 22. juni 1872 (laud). Lærer ved Roskilde Borger- og Realskole 2. september 1873. Kaldskapellan i Raklev, Holbæk Amt, 13. maj 1874; ordineret i Odense 17. juli s.å. Sognepræst i Bredstrup 23. juli 1877. Sognepræst i Gudum-Fabjerg, Ringkøbing Amt, 9. marts 1887. Sognepræst ved Helligaandskirken i København 2. maj 1895; tillige præst ved det Harboeske Enkefruekloster i København 2. november 1896. Sognepræst i Vonsild-Dalby 3. juli 1908. Afsked 1. september 1923. Død 22. juni 1925 i Marslev, Odense Amt. Gift 7. juni 1876 i Aagerup, Københavns Amt, med Laura Augusta Olivarius, født 17. august 1854 i Roskilde, død 18. januar 1922 i Vonsild. Forældre: Sognepræst til Aagerup-Kirkerup Carl August Olivarius (1813-1892) og hustru Anna Margrethe Rømer (1824-1906).
Børn: Følgende kendes:
1) Therese Schack, født 4. maj 1882 i Nørre Lyndelse, død 26. oktober 1937. Gift 31. marts 1914 med Johannes Nicolai With (1883-1954), 1930-1953 residerende kapellan ved Sct. Pauls Kirke i København.
2) Peter Tage Schack, født 13. maj 1892 i Gudum, død (dræbt af tyskerhåndlangere) 9. april 1945. Sognepræst, 1838-1945 ved Simon Peters Kirke i København.
3) Egede Schack, født 28. juli 1895 i Gudum, død 22. marts 1957. Sognepræst ved Vor Frelsers Kirke i København 1944-1957, provst over Københavns Søndre Provsti 1947-1957. Gift 21. april 1921 med Ebba Gøtzsche, født 12. oktober 1899 i Fredericia, datter af Johannes Gøtzsche, ord. kat. ved Fredericia Michaelis Kirke 1894-1901 (nr. 9), siden biskop i Viborg.
Udg.: Underets forhold til det normale Trosliv (1888, mod F.C. Krarup). Bjørnstjerne Bjørnson og den Søren-Pedersenske Teologi (1890, optrykt i Angreb og Forsvar 1920). Om Udviklingsgangen i Henrik Ibsens Digtning (1896). Sociale Spørgsmaal i kristelig Belysning (1897). Prædikener i Indre Missions Tidende.
Under Bredstrup skrives hos Pontoppidan Thyssen: "Med Albert Schack, der var en fremragende prædikant og sjælden ihærdig med husbesøg, kom der vækst i Indre Mission som en vekselvirkning mellem hans forkyndelse og lægmandsvidnesbyrdet. En vis påvirkning sporedes også fra nabosognet Taulov. Der kom nu liv i tanken om opførelse af missionshuset, der kom til at hedde "Nebo" og blev indviet 17. december 1887. Da var pastor Schack imidlertid rejst til Gudum-Fabjerg."
Under Vonsild-Dalby skrives hos Pontoppidan Thyssen: "Som præst i Nørrejylland og København havde Schack fået tilknytning til Indre Mission, i København (1895-1908) især til Kirkefonds-kredse. Men han indtog et selvstændigt standpunkt, som han i sine tidligere år gjorde gældende i talrige bidrag til den kirkelige, sociale og litterære debat. Kirkeligt tog han især afstand fra liberalteologiske tendenser. Socialt viste han en dengang usædvanlig forståelse for arbejdernes krav, og i litterære kredse vakte han opmærksomhed - og modsigelse - ved kritik af den overfladiske tankegang og moral, som han fandt i litteraturen, således et angreb på Bjørnstjerne Bjørnson 1890. Hans centrale stilling i præstekredse fremgår af, at han 1897 blev den første redaktør af Præsteforeningens Blad (til 1903). - Ligesom sine to forgængere [i V-D] havde Schack altså en skarp pen, men det gjaldt dog mindre i Vonsildtiden. Hans kapellan i det sidste halve år, Anker Vestergaard (1923) lærte ham at kende som en stilfærdig, elskelig gammel præst (A. Vestergaards ms.). - Sønnen Tage Schack skrev om ham (1942-44), at årene i Vonsild ikke blev lette. "Trods ret god kirkegang og velvilje fra befolkningens side overfor kirke og præst må det vistnok siges, at det er et temmelig vanskeligt sted at være præst". Tage Schack finder - i en i øvrigt meget positiv karakteristik af sin far - at han havde "en vis svaghed for den kirkelige succes", det at en præst kunne "samle". Og han forstod ikke, "i hvilken grad man fra den kristelige retnings side, som han stod nærmest (Indre Mission), svigtede kulturens og samfundets sag; han var altfor optaget af at se på den fare, grundtvigianerne havde løbet ved at gå op i det folkelige". - En anden karakteristik, skrevet af Tage Schacks bror Egede Schack 1954, gør gældende, at AS slet ikke "af hjertet" var indremissionsk. Det var alene Guds barmhjertighed, som i de år blev forkyndt i Vonsild præstegård, ikke "menneskers personlige oplevelser med Gud - ikke fordi man ikke troede på dem, men fordi det ikke var det, som man havde til formål at leve på. Nej, man talte om, hvad Guds ord gik ud på, og man blev mere og mere overbevist om, at Guds ord ikke var grundet i, om man havde oplevet mere eller mindre, men på, at Gud havde sat orden ind i verden i dåben, at han havde gjort det så enkelt og ligetil, som det var. Derfor var det mærkeligt, at selv om han med vilje ønskede at tilhøre Indre Mission, så blev han ikke omgivet af en mindre kreds, som gjorde ham til deres mand alene". Præstegården var åben for alle, og hans bedste venner var dem, der var forankret i Grundtvigs forkyndelse om Guds levende ord i dåben. Sognets grundtvigske lærer hævdede, at pastor Schack var sognets eneste virkelige grundtvigianer. - Så vidt Egede Schack 1954 (Præsteforeningens Blad, s. 196f).
24. LUDVIG CHRISTIAN PETERSEN(= nr. 27) (1887-1904)
Født 4. april 1859 i Aarup, Snedsted Sogn, Thisted Amt. Forældre: Lærer i Sjørring Hans Peter Petersen og hustru Christine Christensen. Student Aalborg 1879; cand.theol. 29. januar 1885 (laud). Sognepræst i Nørre Felding-Tvis, Ringkøbing Amt, 22. oktober 1885. Sognepræst i Bredstrup 26. maj 1887. Sognepræst i Hedensted-Store Dalby 22. juni 1904. Sognepræst i Frederikshavn 23. oktober 1916. Atter sognepræst i Bredstrup 22. februar 1922. Død 8. juni 1924 i Bredstrup. Gift 4. december 1885 i Snedsted med Mariane Jacobsen, født 4. maj 1859 i Aarup, Snedsted Sogn, død 30. oktober 1908 i Hedensted. Forældre: Møller og gårdejer i Aarup Jacob Christian Jacobsen og hustru Else Nielsen Korsgaard.
Børn: Iflg. folketællingen 1. februar 1901 var der 5 levende og 4 døde børn (B67). I 1901 levede nr. 1, 3, 5, 6 og 7, mens nr. 2 og 4 må være døde. Der mangler således to døde børn. Flg. kendes:
1) Christine Petersen, født 27. marts 1890 i Bredstrup, død 17. marts 1929 i Mjolden, Tønder Amt. Gift 12. september 1917 med Hans Jacob Helms (1889- ), sognepræst i Mjolden-Randerup 1921-1958 (hans 1o hustru).
2) Johannes Petersen, født 25. august 1891 i Bredstrup, død 28. august 1891.
3) Else Petersen, født 23. august 1892 i Bredstrup.
4 Aage Valdemar Petersen, født 24. juni 1894 i Bredstrup.
5) Henriette Marie Petersen, født 16. oktober 1895 i Bredstrup.
6) Sigurd Jorsal Petersen, født 22. september 1897 i Bredstrup, død 21. august 1958. Sognepræst i Nørup 1926-1958.
7) Rigmor Elisabeth Petersen, født 1. september 1900 i Bredstrup Sogn.
Udg.: Erindringer fra en Præstegerning blandt "De Stærke Jyder" (1923).
Da L.C. Petersen første gang blev sognepræst i Bredstrup greb vækkelsen videre om sig og kulminerede i årene 1890-1895. "Der var en enestående hørelyst, og i denne vækkelse, som var over hele egnen, var Bredstrup Kirke arnestedet. I den følgende periode bevaredes livet i mere rolige baner sundt og stærkt - og gav sig udslag i socialt og kristeligt arbejde af forskellig art (Sigurd Granild, 1944). I 1889 stiftedes en kristelig ynglingeforening, hvori lærer Jepsen, Kongsted Skole, lagde et stort arbejde, en Kristelig Forening for Unge Piger, samt en søndagsskole. Der kom derimod intet forsamlingshus.
Under Hedensted-Store Dalby skrives hos Pontoppidan Thyssen: Efter pastor Petersens ankomst bredte en indre-missionsk præget vækkelse sig som en rolig, stille strøm, især blandt de unge. I november 1907 stiftedes en lokal KFUM - i 1908 KFUK. Der blev udtalt behov for lokaler, og ved økonomiske ofre rejstes bygningen De unges Hjem, indviet 20. juli 1909 af stiftsprovst Zeuthen, landsformand for KFUM og -K samt for Indre Mission. I 1908 oplyses i præsteindberetningen, at der er holdt både bibellæsninger og gudelige forsamlinger. Også søndagsskolevirksomheden gik stærkt frem i hele pastoratet... Med sine grundtvigsk prægede sognebørn fik pastor Petersen næppe nøjere kontakt. Men han lagde stor vægt på forholdet til "De stærke Jyder", og det lykkedes ham at vinde deres tillid. De fik indtryk af, at "han var en god Lutheraner"... En meget stor forsamling hyldede pastor Petersen, da han i 1916 blev forflyttet til Frederikshavn, og han fik "gaver i sølv og penge i guld". - Hans hustru døde i Hedensted, og han blev derfor også selv begravet dér.
Under Frederikshavn skrives hos Nedergaard: Med pastor L.C: Petersen fik Frederikshavn 1916 sin første sognepræst af Indre Mission, en flittig præst, hvis tekstvejledninger viser hans evne til at inddele søndagsteksterne, luthersk og af den gamle Indre Mission-skole, solid og samvittighedsfuld. Arbejdet blev ham dog for omfattende [hvorfor han søgte tilbage til det mindre kald i Bredstrup].
Under sønnen Sigurd Petersen i Nørup skrives hos Nedergaard: Pastor Sigurd Petersens far var den kendte pastor L. C. Petersen (i Hedensted, Frederikshavn og 2 gange i Bredstrup), hvis bøger (Kirkeaarets Evangelietekster i udførlige Dispositioner; Den kristne Troslære i kort Begreb: Hvad er Kristendom?; og Erindringer fra en Præstegerning blandt "De stærke Jyder") var meget grundige og blev læst af mange. L.C.P. var en flittig og begavet præst, tilhørende Indre Mission, med stærkt luthersk præg og tydeligt elev af P. Madsen [Peder Madsen, professor i dogmatik og NT 1875-1909]...
25. JENS ANDREAS HANSEN (1904-1916)
Født 9, juli 1869 i Onsbjerg, Samsø, Holbæk Amt. Forældre: Købmand Jens Johan Hansen og hustru Ankersine Botilde Ebbesen. Student Haderslev Læreres Skole [i København] 1888; cand.theol. 18942 (laud). Lærer i København. Sognepræst Vinding-Bryrup-Vrads, Skanderborg Amt, 22. juni 1896. Sognepræst Bredstrup 15. september 1904. Residerende kapellan Odense Sct. Hans Kirke 25. september 1916. Sognepræst ved Fredens Kirke i Odense Sct. Hans Landsogn 24. september 1920. Fortjenstmedaljen2 1931. Afsked 27. januar 1939. Død 16. januar 1949. Gift 4. maj 1897 med Signe Lemche, født 7. april 1877 i Onsgaard, Hellerup. Forældre: Gårdejer Peter Søren Lemche og hustru Karen Magdalene Jacobsen.
Medl. af Blaa Kors' hovedbestyrelse 1904-1934, og formand for Blaa Kors' redningshjem siden 1906. Formand for Afholdsforbundet i Odense siden 1922. Formand for Redningshjemmet Kærshovedgaard 1900-1934. Medlem af Bredstrup Sogneråd 1911-1916, og formand for Socialdemokratisk Vælgerforening i Bredstrup. Medlem af Odense Byråd som repræsentant for Sct. Hans Landdistrikt 1921-1925. Formand for skolekommissionen og værgerådet i landdistriktet. MF (Soc.-Dem., opstillet af Middelfartkredsen), 11. april-9. december 1924; var opstillet i Odense Amtskreds ved de tre valg i 1920; nedlagde sit folketingsmandat p.g.a. sygdom. Formand for Præsteforeningen i Odense Amt 1929-1940.
Under Bredstrup Sogn skrives hos Pontoppidan Thyssen: Særlig initiativtager til det sociale arbejde var .. sognepræst Jens Andreas Hansen. Han forenede ivrigt socialt virke med idealistisk kristendom og gjorde en stor indsats for småkårsfolk og afholdssagen (Blaa Kors). Som overbevist socialdemokrat fik han stiftet en socialdemokratisk forening, og han kom selv i sognerådet sammen med to husmænd. Efter hans bortrejse til Sct. Hans Landsogn i Odense gik antallet af socialdemokratiske sognerådsmedlemmer dog ned til én. - Pastor Hansen kaldes lokalt stadig "socialistpræsten", og flere forældre tog så stærkt anstød af hans socialdemokratiske virksomhed, at de lod deres børn gå til præst i Fredericia og konfirmere dér (iflg. Ole Engberg).
Pastor Hansen blev indvalgt i sognerådet ved valget den 13. marts 1909 (det første valg efter den ny kommunale valglov af 1908); foruden ham selv fik listen (liste B) indvalgt endnu et medlem. Ved valget 11. marts 1913 indvalgtes foruden pastor Hansen to medlemmer på listen (nu liste C) - ud af Bredstrup Sogneråds 7 medlemmer. Ved næste sognerådsvalg, 7. marts 1917, var pastor Hansen flyttet.
Under Odense Fredens Kirke skrives hos Nedergaard: Sognepræst J. A. Hansen var i sin tankegang og i sin færd en særdeles særpræget mand, idet de synspunkter, som havde grebet ham, trængte igennem hele hans arbejdsmåde og bedømmelse af folk og opgaver. Han var fra de unge år blevet grebet af det samfundssyn, som finder sit udtryk i Socialdemokratiet, og ikke mindre var han fuld af iver for afholdssagen, to arbejdsidéer, som ikke altid kunne forliges uden brydninger mellem hans meningsfæller i et sogn, der i det væsentligste var præget af arbejdere. Når han så samtidig stod som en varmhjertet kristen præst, der var grebet af den idealistiske overbevisning, at Kristendom nødvendigvis må føre alle sande kristne til at blive afholdsfolk og socialdemokrater, kan man nok forstå, at der ofte beredtes ham både misforståelse og smertelige skuffelser, som kunne tynge hans ellers lyse sind. - I sin præstegerning var han uhyre flittig, især utrættelig til at gå på husbesøg, og da han samtidig var formand for skolekommissionen, havde han anledning til at komme i forbindelse med en stor kreds, både lærere, forældre og unge, ligesom hans øvrige interesser også knyttede ham til store kredse. En kort tid var han af sit parti valgt ind i Folketinget, men den usvigelige trofasthed, som han følte overfor konfirmander og gudstjenester, tillod ham ikke at forsømme nogen pligt i disse tjenesteforhold, så det varede kun kort, før det stadige og slidende dobbeltliv med sit evige rejseri førte til et alvorligt nervesammenbrud, der fik ham til atter at nedlægge sit rigsdagsmandat. - Med stor interesse for praktiske sager og med sin store kærlighed til kirken satte han sig dybe spor i nyordningen af sognet og indretningen af den nye kirke, som han til minde om afslutningen af den første verdenskrig fik givet navnet Fredens Kirke, ligesom også kirkegård og præstegård nød godt deraf (L.P. Fabricius, res.kap. 1924-1927). - Pastor J.A. Hansen var tro til at besøge gamle og syge. Var han blevet varm for en sag, ophørte han ikke med at virke for den. Indenfor Blaa Kors gjorde han et nidkært arbejde for drikfældiges redning, ikke mindst som formand for redningshjemmet Kærshovedgaard. For dette arbejde fik han fortjenstmedaljen i sølv. Han ledede en Blaa Kors ungdomsforening i sognet. Han ivrede stedse for en sammenføjning af kristendom, afholdssag og socialdemokrati. Som prædikant virkede han frisk og overtalende (T. Ingerslev, res.kap. 1930-.... ).
26. JENS HENRY SØNNE EHRHARDT (1917-1921)
Født 17. januar 1888 i København. Forældre: Grosserer Peter Emil Ehrhardt og hustru Karen Marie Pedersen. Student Vestre Borgerdydsskole 1906; cand.theol. 19141 (h1). Hjælpepræst i Borris-Faster, Ringkøbing Amt, 1. oktober 1915. Sognepræst i Bredstrup 2. februar 1917. Hjælpepræst i Jesus Kirke, Valby, 4. november 1921. Kaldskapellan sammesteds 31. maj 1922. Residerende kapellan sammesteds 1. januar 1928. Sognepræst ved Johannes Døbers Kirke, Valby, 3. april 1941 (sognet udskilt fra Jesus Kirkes sogn). Afsked 1953. Død 23. september 1958. Gift 19. september 1923 med Ruth Hjerl Hansen, født 18. december 1898 i København. Forældre: Fhv. minister, direktør Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946) og hustru Karen Margrethe Müller (1873-1946).
Formand for Valby KFUM 1923-1926.
J.H.S. Ehrhardt kom til Bredstrup med friske impulser fra KFUM-bevægelsen og fik stiftet en lokal KFUM i sit tiltrædelsesår.
27. LUDVIG CHRISTIAN PETERSEN(=nr. 24) (1922-1924)
Efter at L.C. Petersen var død 8. juni 1924 begyndte en langvarig strid om sammenlægning af Bredstrup og Pjedsted. Begge sogne talte kun henved 600 indbyggere (Bredstrup 1925: 584; Pjedsted 1925: 589). Kirkeminister P. Dahl, der førte sparepolitik, undlod genopslag af embedet i Bredstrup og forhandlede personlig med begge menighedsråd om sammenlægning. Bredstrup menighedsråd indvilgede modstræbende og accepterede også provst E. Ankjær, Pjedsted, som sognepræst under forudsætning af, at den næste sognepræst fik bolig i Bredstrup Præstegård (Ankjær nærmede sig afgangsalder). Dette blev protokolleret 24. juli og 25. august 1924 og underskrevet både af menighedsrådet og P. Dahl. - P. Dahl tog imidlertid ikke hensyn til denne forudsætning, formodentlig fordi Pjedsted Præstegård var langt nyere end Bredstrups. Ved kgl. resolution af 21. februar 1925 blev Bredstrup uden videre underlagt Pjedsted som anneks. Dette vakte så stor modstand i Bredstrup, at det foreløbig standsede sagen. Ankjær blev ikke udnævnt til sognepræst for Bredstrup, der blev betjent ved konstitution. Iflg. Kirkelig Haandbog 1927 var sognepræst H.R. Hansen, Taulov, konstitueret fra maj 1924.
27a. HANS RASMUS HANSEN, konstitueret (1924-1927)
Født 17. august 1873 i Smidstrup. Forældre: Sognepræst, sidst i Øster Nykirke, Vejle Amt, Hans Christian Hansen (1839-1873) og 2o hustru Caroline Debell (1845-1915). Student Vejle 1893; cand.theol. 18992 (haud2). Højskolelærer i Børkop 1899. Sekretær i dansk KFUM, Berlin, 1901. Tillige præst for den danske menighed dér fra 1. maj 1901. Hjælpepræst ved Sct. Hans Kirke, Odense, 12. september 1902. Residerende kapellan ssts. 22. september 1904. Sognepræst i Smidstrup 15. januar 1916. Sognepræst i Taulov 20. august 1921. Sognepræst ved Odense Sct. Hans Kirke 4. juni 1927. Ridder af Dannebrog 1937. Afsked 16. december 1941. Død 24. august 1946. Gift 22. april 1902 med Margrethe Vilhelmine Krag. Forældre: Distriktslæge i Assens Mouritz Gothold Ivar Vilhelm Krag (1841-1920) og 2o hustru Magdalene Bruun (1850-19 ).
Bestyrelsesmedlem i Ungdommens Vel og "Derude". Kredsformand i DMS. Formand for Odense Sømandshjem.
Har udgivet: Om og af sognepræst A. C. L. Grove Rasmussen (1905). Bethania i Odense gennem 50 Aar (1934). Talrige artikler, biografier etc.
Øvrig slægt:
Hustrus søstre: Inger Sophie Julie Krag (1880-1947), gift med Ove Valdemar Krarup, sognepræst i Sæby og siden Ikast; Louise Mathilde Krag (1884-1942), gift med Peter Marcher Dam, sognepræst i Tersløse-Skellebjerg, Holbæk Amt. Hustrus søsterdatter: Ellen Magdalene Dam (1911- ), gift med Johan Peder Michael Svarre, sognepræst ved Kristkirken i Kolding. Hustrus farbroder: Christian Peter Seidelin Krag (1839-1912), sognepræst, sidst i Søborg-Gilleleje, Frederiksborg Amt.
Hans Rasmus Hansen var ikke blot i modsætning til sine forgængere i Taulov indremissionsk, han var desuden en mand med bestemte meninger og en myndig optræden. Jens Holt var nu blevet ældre - døde i 1926, 83 år gammel - og mange tænkte: mon det nu også går med de to? Men der udviklede sig et varmt venskab mellem dem. Da Holt rejste til audiens hos Kong Christian X for at takke for udnævnelsen til Dannebrogsmand, udvirkede han samtidig, at pastor Hansen blev udnævnt til Ridder af Dannebrog [det har dog i givet fald været med nogle års forsinkelse, da der gik 11 år mellem Jens Holts død og pastor Hansens udnævnelse til Ridder; red. anm.] (Anton Bruun, 1962, s. 71f; Lebech 1970, s. 458).
Om pastor Hans Rasmus Hansen blev der skrevet ved hans død:
"Med pastor H. R. Hansen er én af Indre Missions's fuldtro venner blandt Danmarks præster gået bort. I 40 år fik han lov at virke og altid i hjertelig forståelse med Indre Mission.
"Han var født til det. Hans fader, der var kapellan i Smidstrup og derefter sognepræst i Øster Nykirke, men døde, da sønnen var ganske lille, var en nær ven af Vilh. Beck. Og moderen var en af IM's støtter i Vejle i de mange år, hun levede der som enke. Så blev han kapellan ved Sct. Hans Kirke i Odense, hvor der den gang var et stort Indre Mission samfund, ledet af pastor Busch og missionær Hans Chr. Beck. Her fik den unge præst sin plads, han samlede en stor menighed under sin prædikestol. Imidlertid var han nået op i fyrrerne, og det føltes utilfredsstillende stadig at være kapellan. Da nu embedet som sognepræst i hans fødesogn, Smidstrup, blev ledigt, søgte han det og fik det i 1916. Her var der et stort samfund, som tog kærligt imod ham, og som han stod i det hjerteligste forhold til i de år, han var der. I sin Smidstruptid rejste han meget ud for at holde møder, men det var meget besværligt, da der var 1 mil til den nærmeste jernbanestation. Dette var vist grunden til, at han i 1921 flyttede til Taulov, hvor præstegården lå lige overfor stationen. Her havde han et udmærket samarbejde med gamle missionær Jens Holt, der var leder af det store samfund. Da pastor Hansen havde været i Taulov i 6 år blev sognepræsteembedet ved hans gamle kirke i Odense ledigt. Han følte sig stærkt draget dertil og blev kaldet 1927. Man siger jo, at det er farligt at vende tilbage til sine gamle egne. Men det gik godt, og han samlede igen en stor tilhørerskare under Sct. Hans Kirkes gamle prædikestol og fik i det hele en påskønnet gerning, indtil sygdom i 1941 tvang ham til at nedlægge sit embede. Når han, skønt afgjort missionsmand og med en stærk personlig forkyndelse, selv var præget af de gamle, stærke toner, alligevel havde så stor yndest langt udenfor IM's kreds, havde det flere grunde. Han var en venlig og imødekommende mand, hvis smil nåede ind til hjerterne og varmede dem. Han var en flittig mand, der vandrede trappe op og trappe ned og ikke sparede sig selv. Hans forkyndelse var så letfattelig, fordi den var fyldt af oplevelser og småtræk, og det kunne kendes på hans prædikener, at han var grebet af det budskab, han bragte. Denne inderlighed og grebethed var ofte betagende. Og så havde han kærlighed til mennesker. De fattige søgte gerne til ham og fik altid en håndsrækning og et venligt ord. Foruden sin præstegerning havde han stor interesse for mange sider af Guds riges arbejde. Således var han en årrække formand for KFUK i Odense og var ligeledes en virksom formand for sømandshjemmet i Odense, hvor han ved et stort arbejde fik bygget et nyt hjem for søens folk i stedet for det gamle, der var blevet altfor lille. Desuden var han meget med i arbejdet for DMS og meget andet. Men hans kæreste sted, næstefter Sct. Hans Kirke, var missionshuset Bethania. Der følte han sig hjemme. Det lå endda i hans sogn, og i årenes løb stod han i et udmærket samarbejde med de skiftende missionærer" (Vilh. Buch i Indre Mission Tidende 1946, s. 467).
Nekrologer i dagspressen. Slægtslitt. (om hustrus slægt): J. Swane, Bertel Bruun og Magdalene Barbara Brøchners samlede Descendens (1948).
28. PETER SAMUEL PETERSEN RIIS(= Pjedsted nr. 16) (1929-1933)
Født 11. august 1887 i Herning. Forældre: Landmand og murermester Henning Søren Peter Petersen Riis og hustru Kirstine Rasmussen. Læreruddannet. Student 1915; cand.theol. 1918 (haud2). Andenpræst i Klinte-Grindløse, Odense Amt, 13. september 1918. Sognepræst i Vandborg-Ferring, Ringkøbing Amt, 28. marts 1922. Sognepræst i Pjedsted-Bredstrup 17. august 1929. Folketingskandidat for Venstre 1929. Død 29. marts 1933 i Vejle. Gift 5. december 1909 med Nicoline Sophie Amalie Merrild, født 13. februar 1887 i Assing Sogn, Ringkøbing Amt. Forældre: Møller og købmand i Kibæk Vilhelm Nielsen Merrild og hustru Kristiane Amalie Foss Sørensen.
Ved kgl. resolution af 21. februar 1925 var Bredstrup Sogn trods stærk lokal modstand blevet henlagt som annekssogn til Pjedsted; men provst Ankjær blev ikke udnævnt til præst i Bredstrup, der i resten af hans funktionstid blev betjent ved konstituering - i 1927 af sognepræsten i Taulov. Pastor Riis var derfor den første præst, som blev udnævnt til og kom til at fungere i begge sogne - og han synes at være blevet accepteret i Bredstrup. Men ved hans død indgav Bredstrup Menighedsråd andragende om at blive selvstændigt pastorat eller hovedsogn i tosognspastoratet. Se videre under efterfølgeren samt under Bredstrup Sogn.
Pastor Riis' fætter Axel Oliver Riis-Olesen (sognepræst i Taulov 1932-1965) skriver om ham
til Nedergaard: "Han havde været lærer på Herningegnen, var gift og havde et barn - og man ventede ét til. Dristig, fuld af vovemod, og først og sidst af kald til præstegerningen, var han med familie flyttet til København, hvor han tog studentereksamen på 1½ år og begyndte det teologiske studium, oprettede et studenterpensionat, lejede fire værelser ud, og benyttede selv de to, og hvor han sled i det".
I Pjedsted-Bredstrup fik han ikke mere end fire år, da han døde 1933, 45 år gammel. Men han fik stor indflydelse. Politisk var han venstremand og nåede at blive folketingskandidat. Hans betydning som præst blev stærkt fremhævet i en nekrolog af pastor Carl Hornbech, Fredericia (Michaelis):
"Med Pastor Riis er en af de betydeligste Præster i vort Stift gaaet bort. Han var, hvad Englænderne kalder en "allround" Mand, hjemme i mange forskellige Dele og vel hjemme i det, han satte sig ind i. Praktisk dygtig var han, ypperlig Foredragsholder, men især en varmhjertet Prædikant og Præst. Som Prædikant var han noget for sig selv, hans smukke ydre Fremtræden, hans ejendommelig klangfulde Røst, som bøjede sig smidigt efter hans Ord, hans klare Tanke og især hans Kærlighed til Jesus og Menneskesjælene - alt dette gav, at han ikke vil glemmes.
"Igennem mange Aar har jeg haft med ham at gøre, bl.a. udgav vi i nogle Aar "en lille Julegave" sammen - , et finere og ædlere Menneske har jeg sjældent mødt - , og hans Ægthed lagde sig klart for Dagen under hans lange Sygeleje" (Fredericia Dagblad 30. marts 1933).
Der var stor deltagelse og mange taler ved begravelsen i Pjedsted; referatet fylder tre spalter i Fredericia Dagblad 4. april 1933.
Pastor Riis' tid synes virkelig at have været et højdepunkt i det kirkelige liv. I Kirkelig Haandbog 1927 havde provst Ankjær anslået kirkegangen i Pjedsted-Bredstrup til 12-15%, men i 1931-udgaven opgav Riis den til 20% (for begge sogne), omtalte en række kirkelige aktiviteter og skrev om pastoratet: "Megen kirkelig Interesse, stærkt arbejdende og offervillig Menighed, Hørelyst ... offervillig og velvillig Befolkning".
29. MAGNUS PEDERSEN RAVN(= Pjedsted nr. 17) (1933-1942)
Født 17. april 1888 i Gøl Sogn, Hjørring Amt. Forældre: Gårdejer på Gøl Anthon Pedersen og hustru Johanne Cecilie Simonsen (navneforandring). Student fra Døckers Kursus i København 1918; cand.theol. 1923 (haud). Sognepræst i Vorde-Fiskbæk-Romlund, Viborg Amt, 26. november 1923. Sognepræst i Pjedsted-Bredstrup 27. august 1933. Sognepræst i Pjedsted alene 1942. Afsked 12. september 1957. Død 4. december 1974. Gift 6. januar 1924 med Ellen Jensen, født 28. november 1895 i København, død 31. august 1958. Forældre: Maskinhandler i København Jensen og hustru.
Børn:
1) Arne Ravn, født 13. juni 1925, konf. efterår 1939, død af kræft i 16-års alderen
2) Birgit Ravn, født 30. august 1927, konf. forår 1942, gift med forstander Bent Holm (født 25. juni 1920, død 4. september 1997); bosat i Fredericia, har afleveret en del materialer fra sin far til Lokalhistorisk Arkiv: Prædikenmanuskripter, konfirmandbilleder
Pastor Ravn hældede som sin forgænger nærmest til Indre Mission, men havde kun svagt retningspræg. Han blev særlig kendt for sine store "præstegårdsstævner" for unge. Stævnerne sluttede om aftenen med folkedans og dilettant, hvori flere af egnens præster medvirkede; i 1953 opførtes således Hostrups Eventyr på fodrejsen med medvirken af præstene Spangsberg, Gauerslund, Fonsbøll, Gaarslev og Granild, Bredstrup, foruden Ravn selv; pastor Friis fra Gauerslund afsluttede stævnet.
Pastor Ravn var også stærkt engageret i folkelige og nationale spørgsmål, ikke mindst vedrørende Sydslesvig. Han blev afholdt både i Pjedsted og Bredstrup, og hans forkyndelse var værdsat af alle (Fredericia Dagblad, 14.09.1957, 16.04.1973 og 05.12.1974).
- o O o -
Da pastor Riis døde 29. marts 1933 indgav Bredstrup menighedsråd et nyt andragende med henvisning til protokollatet af 1924. Det blev afvist af kirkeministeriet 18. maj 1933, og Riis' efterfølger M. P. Ravn blev også sognepræst for Pjedsted-Bredstrup. Men nu anlagde Bredstrup menighedsråd sag mod ministeriet, og den blev ført helt til Højesteret (11. februar 1936). At sagen tabtes - da ministerens underskrift i 1924 ikke blev anset for bindende - bragte ikke ro. Agitationen fortsatte, anført af lokalhistorikeren, gårdejer Ude Sørensen Lassen, Bredstup (1874-1955) og især en kreds i Kongsted. Først i 1942 nåede den sit mål, da Bredstrup på ny blev selvstændigt (resolution af 28. oktober 1942). Det skyldtes en ny kirkeminister, V. Fibiger (konservativ og tilknyttet Indre Mission), der ikke videreførte P. Dahls politik (Ugeskrift for Retsvæsen 1936A, s. 330ff; pakke i Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn med breve og udklip 1929-1942).
30. SIGURD JOHANNES GRANILD (1942-1959)
Født 29. september 1914 i Næsbyhoved-Broby, Odense Amt. Forældre: Sognepræst, 1931-1946 i Viby, Aarhus Amt, Niels Jeppesen Richard Granild (1887-1954) og hustru Anna Martha Rasmussen (1884- ). Student Aarhus 1933; cand.theol. 1940 (laud); dr.theol. 1949. Hjælpepræst i Hellerup 1. oktober 1940. Sognepræst Bredstrup 28. oktober 1942. Sognepræst Søllerød, Københavns Amt, 22. december 1959. Provst over Kongens Lyngby Provsti 1971-1974. Afsked 1984. Død 12. januar 1998. Gift 21. juni 1941 i Aarhus Domkirke med Esther Ingeborg Jørgensen, født 15. september 1918 i Aarhus. Forældre: Kgl. translatør og tolk Christian Jørgensen og hustru Sigrid Marie Kristensen.
Medlem af Præsteforeningens bestyrelse 1949-1952. Medlems af Israelsmissionens bestyrelse 1953. Rejsepræst for Buddhistmissionen 1948-1954. Medlem af bestyrelsen for Den Nordiske Kristne Østasienmission 1960. Medlem af bestyrelsen for Helsingør Stiftsfond 1971. Repræsentant i Bibelselskabet 1972.
Udg.: Ezrabogens litterære Genesis undersøgt med særligt Henblik på et efterkronistisk Indgreb (disp., 1949). Fortolkning til Gl. Test.: Krønikebøgerne (1959). Artikler bl.a. i Studia Theologica 16, s. 2-63.
Sigurd Granild blev den første sognepræst i Bredstrup efter "pausen" 1924-1942; han fik et godt samarbejde med Indre Mission. Granild giver i en artikel i Jydske Tidende 6. maj 1949 ("Vi præsenterer en by") en karakteristik af Bredstrup Sogn på det tidspunkt. Det hedder heri: "Det kulturelle liv bestemmes væsentligst fra Fredericia. Mange i Bredstrup er medlemmer af foreninger dér. De grundtvigske, hvoraf kun få er aktive (en udtalelse andre måske vil betvivle), holder sig til Pjedsted Forsamlingshus (foredragsaftenerne). - Bøndernes tilværelse koncentrerer sig om arbejdet og religionen, mens det kulturelle glider lidt i baggrunden ... Indre Mission-folkene er meget ihærdige og inderlige og har fra gammel tid præget sognet. Sognepræsten er formand for den lokale afdeling af Nordisk Ungdomsforbund, der holder et par velbesøgte møder omåret. Hver måned er der åbent hus i præstegården, ligesom der i vinterhalvåret er møde for unge sammesteds en gang månedligt ... Der er stærk interesse for Ydre Mission; gudstjenesten er velbesøgt, men der er ingen åndelig uro. Ingen sekter og ingen skilsmisser i mands minde". - Pastor Granild gav sig også af med videnskabeligt arbejde og skrev sin doktorafhandling i sin Bredstruptid. Han blev desuden rejsepræst for Buddhistmissionen. - Ved afskedsprædikenen 14. februar 1960 for en kirke, der var fyldt til bristepunktet, udtalte pastor Granild bl.a.: "I har båret over med os. Der var mange, der kom i kirken, og vi har altid følt os velkomne i jeres hjem. Det er tungt at forlade kære venner, vi har grædt og let med dem. Måske har jeg ikke sagt stærke ting af angst for at støde - måske ikke fået sagt, hvor alvorligt og vidunderligt det er at leve under ansvar for Gud (Fredericia Dagblad, 15. februar 1960).
31. MARIUS STORGAARD (1960-1963)
Født 10. april 1925 i Karby på Mors, Thisted Amt. Forældre: Murermester Niels Christensen Storgaard og hustru Eline Kirstine Gosvig. Landmand og brunkulsarbejder. Student København 1950; cand.theol. 1956(1). Kaldskapellan i Frederikssund-Oppe Sundby, Frederiksborg Amt, 26. juni 1956. Sognepræst Bredstrup 23. april 1960. Tillige konstitueret sognepræst ved Fredericia Sct. Michaelis Kirke 1962-1963. Studieophold i USA 1961. Sognepræst i Dybbøl, Sønderborg Amt, 17. august 1963. Gift 19. juli 1950 med Nikoline Kvols, født 8. januar 1929. Forældre: Gårdejer i Øster Hvidbjerg på Mors, Thisted Amt, Andreas Kvols og hustru Petra Gade.
Udg.: Vikingeprædikener (1959). Potteskår (1963). Litteraturanmelder og kirkelig medarbejder ved Jydske Tidende 1964-1975. Medforfatter og udgiver af Dybbøl Sogns Historie (1976). Digte i "Hvedekorn", Kirke og Kultur m.fl. Noveller og artikler i forskellige tidsskrifter. Radioforedrag.
Pastor Storgaard har i Dybbøl forsøgt at skabe større interesse for kirke- og åndsliv gennem en række præstegårdsaftener med forskellige kirkeligt-kulturelle emner på programmet og gennem børne- og ungdomsgudstjenester m.m.
32. FILIP TIMOTHEUS ROSAGER (1964-1973)
Født 2. juni 1906 i Horne, Hjørring Amt. Forældre: Førstelærer Hans Christian Hansen og hustru Karen Kristine Rosager. Student Hjørring 1925; cand.theol. Aarhus 1931 (haud). Kaldskapellan Øster og Vester Hassing, Aalborg Amt, 28. september 1931. Sognepræst Rødding-Løvel-Pederstrup, Viborg Amt, 18. maj 1936. Sognepræst Oksenvad, Haderslev Amt, 2. juni 1947. Sognepræst Hasle-Rutsker, Bornholms Amt, 22. april 1961. Sognepræst Bredstrup 21. marts 1963. Afsked 30. juni 1973. Gift 11. november 1931 i Horne med Mathilde Marie Andersen, født 12. juni 1910 i Horne. Forældre: Gårdejer, sognerådsformand A.K. Andersen og hustru Anna Bæk.
Filip Timotheus Rosager fik sin slutstilling i Bredstrup Sogn. I hans tid, i 1966-1967, blev den over 200 år gamle præstegård solgt og erstattet af en moderne (Dagny Slumstrup, Bredstrup gamle præstegård, i VAÅ 1972, s. 221-224).
33 ARNE CHRISTIAN KLOSTERGAARD ANDERSEN (= Herslev nr. 24) (1975-1979)
Født 15. september 1917 i Randers. Forældre: Skotøjshandler Severin Andersen og hustru Anine Nielsen. Student Randers 1940; cand.theol. 1947 (laud). Sekretær i FDF 1947. Sognepræst i Storvorde-Sejlflod, Aalborg Amt, 22. april 1952. Sognepræst i Augustenborg, Sønderborg Amt, 30. marts 1960. Sognepræst i Skodborg, Haderslev Amt, 1. marts 1972. Sognepræst i Herslev-Bredstrup 1. juni 1975. Sognepræst i Herslev alene november 1979. Afsked 31. oktober 1984. Gift 12. maj 1948 i Randers med Esther Margrethe Arendt, født 29. september 1918 i Aalborg. Forældre: Kirkegårdsinspektør Anton Sørensen Arendt og hustru Dagmar Trane.
Efter pastor Rosagers afgang skulle Bredstrup endnu engang lide den skæbne at blive annekssogn, denne gang til Herslev. Det skete ved kgl. resolution af 16. juli 1974 fra 1. januar 1975 at regne. Arne Christian Klostergaard Andersen blev den første sognepræst for Herslev-Bredstrup, men han flyttede (iflg. Ole Engberg) til præsteboligen i Bredstrup. Denne gang blev annekstiden ikke så lang. Allerede ved resolution af 26. oktober 1979 blev Bredstrup igen udskilt fra Herslev og nu gjort til hovedsogn for Pjedsted fra den dag, det nye embede kunne besættes. Pjedstedboerne var helt indforståede med denne afgørelse. Valget faldt på sognepræst Ole Engberg.
32 OLE ENGBERG (1980-2018)
Født 30. marts 1953 i Vildbjerg, Ringkøbing Amt. Forældre: Dyrlæge Erik Engberg og hustru Anna Marie Engberg. Student (mn) Birkerød Statskostskole 1972; cand.theol. Århus 1980. Sognepræst i Bredstrup-Pjedsted fra 1. juni 1980, ordineret 12. marts 1980 i Haderslev Domkirke, indsat 2. påskedag, mandag den 7. april 1980 af provst H.G. Clemmensen, i Pjedsted Kirke kl. 10 og Bredstrup Kirke kl. 14. Gift 29. marts 1980 i Jelling med adjunkt, cand.mag. Laila Margrethe Læsøe, født i Tolstrup Sogn, Skanderborg Amt, 1. september 1946. Forældre: Tømrermester Øjvind Læsøe og hustru Esther Læsøe. Blev emeritus og holdt sin sidste prædiken pinsedag den 20. maj 2018 efter 38 år som sognepræst i Bredstrup Pjedsted.
Børn:
1) Kathrine Læsøe Engberg, født 13. november 1981
2) Sophie Læsøe Engberg, født 30. oktober 1984
Formand for foreningen Fredericia Museums Venner 1994-; for Kirkeligt Samfund for Fredericia og Omegn. Formand for skolebestyrelsen for Bredstrup-Pjedsted Fællesskole.
26. oktober 1979 blev Pjedsted Sogn henlagt som anneks til Bredstrup Sogn.
Fredericia Dagblad., 10.03.1980; 02.04.1980; 08.04.1980. Fødselsdags-interview v/ Morten Kiilerich 27. marts 2003.
19.05.2018; Afskeds-interview v/ Klaus Madsen i Fredericia Dagblad, 29. maj 2018.
33 Lise Rind (2018-2018)
Lise Rind konstitueres som sognepræst til en ny er ansat.
34 MICHAEL HVISTEBDAHL MUNCH (2018-....)
Michael H. Munch blev indsat som sognepræst i Bredstrup-Pjedsted den 2. december 2018.
Han er 32 år. Første stilling var som vikarpræst 9 mdr. på Anholdt. siden har han i kort tid fungeret som vikar i Trinitatis kirke i Fredericia. Han stammer fra Sjælland og er, indtil han og kæresten Daina, der læser til lærer i Haderslev kan flytte ind i præstegården først i 2019, bosat i Haderslev.
HISTORIE
Præstekaldenes embedsindtægter i 1771:
Taulov 499 rdl.
Bredstrup(-Kongsted) 242 rdl.
Pjedsted-Gaarslev 396 rdl.
Herslev-Viuf 527 rdl.
Kilde: Jens Holmgaard i Kirkehistoriske Samlinger, 7. rk., V (1963), s. 120; kilden er en fortegnelse over præsternes embedsindtægter på landet i 1771 i Landstutterikommissionens arkiv under Rentekammeret (VA XII, s. 246, nr. 443.1). Da fortegnelsen kun omfatter præstekald på landet, og Ullerup og Vejlby Sogne var annekser til Fredericia Trinitatis Kirke, mens Erritsø var anneks til Fredericia Michaelis Kirke, mangler disse tre landsogne i fortegnelsen.
-1661: BREDSTRUP-KONGSTED PASTORAT
1661-1925: BREDSTRUP PASTORAT
1925-1942: PJEDSTED-BREDSTRUP PASTORAT
1942-1975: BREDSTRUP PASTORAT
1975-1979: HERSLEV-BREDSTRUP PASTORAT
1979- : BREDSTRUP-PJEDSTED PASTORAT
Hovedkilder:
S.V. Wiberg: En almindelig dansk Præstehistorie I-IV (1870-1873, genoptrykt 1959-1960).
A. Pontoppidan-Thyssen (red.): Dansk Præste- og Sognehistorie X: Haderslev Stift, hefte 11 (Århus, 1986), s. 961-966.
J.J. Ravn: En historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder (1918, genoptrykt 1974), s. 392-393.
Haderslev Stifts Aarbog 1946-1950/51, & Haderslev Stiftsbog, 1966ff.
Teologisk Stat/Kirkelig Håndbog 2000 samt tidligere udgaver.
Kongsted Sogn var anneks til Bredstrup Sogn indtil 6. september 1661, da Kongsted Kirke ødelagdes, og sognet blev indlemmet som en del af Bredstrup Sogn. 21. februar 1925 - 28. oktober 1942 var Bredstrup Sogn annekssogn til Pjedsted, og 1975-1979 til Herslev Sogn. - 26. oktober 1979 blev Pjedsted Sogn til gengæld anneks til Bredstrup Sogn; se Ole Engberg: “En fortælling om ægteskab, skilsmisse og en lykkelig genforening ... Bredstrup og Pjedsted Sognes fællesskab gennem 80 år”, i Fredericiabogen 2005, s. 57-67.
|