FREDERICIAS KIRKEHISTORIE
Artikler om kirkerne i Fredericia kommune.
Samlet af Erik F. Rønnebech
Hovedsagelig optegnet af Jørgen P. Clausager
(1674-1678)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen de pågældende år. Død november 1678 i Marstrand.
2. HERMANN MÜLLER
1678-1680
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen de pågældende år. Død 1680.
3 P. GERHARD WEININCK
(1680-1682)
På besøg fra Frederiksstad.
4. STANISLAUS FÖLCKERS
1682-1694
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1686.
5 FRANCISCUS AQUILANUS
(....-1685)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1686.
6. LAURENTIUS BAER
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen.
7. ARNOLDUS LOISMANN
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen.
8. CONRADUS WEISZ
(1691-1712)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1696. Maleri fra 1711 i præstegården. Død 1712 i København af pest.
9. CORNELIUS BARRING
(1694-1701)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1700. Død 8. april 1701 (eller 1705), begravet i kirken.
10. JACOBUS DE BONT (PATER BONNA)
(1700-1706)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1702. Død 1706
11. IGNATIUS WEDICH
(1705-1719)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1706 og 1710. Død 24. juli 1719 i LÜbeck.
12. ANDREAS FALCKENBERG
(1710-1760)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen. Død 5. juli 1760; død af smitte ved sygebesøg.
13. ANDREAS SCHALLENBERG
(1711-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1712-1714.
14. JOHANNES HELLING
(1712-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1712.
15. NICOLAUS SIMONIS
(1713-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1713-1714.
16. HERMANUS HEERDE
(1715-1718)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1715-1718. Landsforvist 1718, da han i sine prædikener havde spottet den evangeliske tro (Hugo Matthiessen 1911, s. 155).
17. FRANCISCUS BREUGEL
((1716-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1718-1719.
18. JOHANNES WEDDEMANN
(1719-1726)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1720. Efterfulgt af Henricus Bruns.
19. MARTINUS PURISELLI
(1720-1721)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1720. 1721-1726 i København. Efterfulgtes i Fredericia af Josephus Geisberg.
20. JOSEPHUS GEISBERG
(1722-1730)
21. HENRICUS BRUNS
(1726-1729)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1726. Kom hertil efter Weddemann, og blev efterfulgt af Adolphus Wienandt.
22. ADOLPHUS WIENANDT
(1729-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1729. Kom hertil efter Bruns.
23. ADAMUS STOLTENS
(1730-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1730. Kom hertil efter Geisberg.
24. FRANCISCUS MANSTEDEN
(1732-1735)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1732. Var i GlÜckstadt 1728-1732.
25. WERNER SCHELWER
(1735-....)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1735-1737.
26. JOHANNES ELTZER
(1735-1740)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1735. Født 1704 i Trier Stift, død 1740 (Hugo Matthiessen, 1911. s. 289).
27. AUGUSTINUS BREMENDAHL
(1740-1743)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1740-1743. Født i Korsenbroick 1707, død 1743 (Hugo Matthiessen 1911, s. 289).
28. IGNATIUS RYMSDYCK
(1743-1749)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1743-1749. Blev sammen med Theodorus Haackmann i 1744 anklaget i forbindelse med Maren Boyesdatters konversion og forsvinden. Dommen, som faldt 8. marts 1749, lød på landsforvisning af paterne foruden store pengebeløb i bøde og sagsomkostninger. Dommen blev imidlertid ikke fuldbyrdet, og 18. februar 1752 hævedes dommen (Hugo Matthiessen 1911, s. 157-162).
29. THEODORUS HAACKMANN
(1743-1750)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1743-1749. Om anklagen mod ham og Ignatius Rymsdyck, se under nr. 28. Død 19. oktober 1750.
30. FRANCISCUS RÖHRICH
(1752-1757)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1753-1755. Død 2. september 1757.
31. MEINOLPHUS STETTEN
(1753-1755)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1753-1755.
32. MATHIAS GROOS
(1757-1760)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1757-1760.
33. JOACHIM FRANCISCUS WEWER
(1758-1759)
Var fra Halberstadt. 1759-1760 i Glückstadt, hvor han døde i 1760. Plejede sammen med kollegaen Johs. Hooch selskabelig omgang med J. N. Wilse. Han skal have været "melankolsk", og levede mest med sine bøger (Hugo Matthiessen 1950, s. 125).
34. JOHANNES HOOCH
(1760-1766)
Var fra Mainz. Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1760-1766. Han skal have været "jovialsk" og selskabelig, og "så ikke surt til et godt glas vin" (Hugo Matthiessen 1950, s. 125).
35. JOHANNES HÖLSCHER
(1760-1766)
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1767.
36. WERNER DAMEN
-1773-
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1773.
37. JOHANNES WEICH
-1795-
Anført som præst i Fredericia i kirkebogen 1795. Han var den sidste i den ubrudte række af jesuiterpatere.
38. JAC NÜLLE
39. FRANCISCUS HEERDING
40. J. TWIELING
41. HÖPPING
42. WILDBRENNING
43. B. WEIKING
44. ENGELBERT SCHÜSSEL
(....-1800)
Død ung i 1800. Ved hans død af brystsyge offentliggjorde sognepræsten ved Trinitatis Kirke, Peter Olivarius Bugge, et latinsk mindedigt, der tydede på varmt venskab mellem de to.
45. JOHANNES BRACHTESENDE
Var jesuiterpater. Var 1801-1815 i København.
46. A. ALBACHTEN
1806-1808
Død 1808.
47. C. I. MASSEN
1808-1820
Var kapucinerpater. I hans periode opstod der rivninger mellem præst og menighed, og kirkens formue gik i den grad tilbage, at selv præstegården i Gothersgade i 1812 måtte sælges til toldinspektør C.W. Hornemann for 12.000 rigsdaler (tre år før havde den været at få til købs for 1/3 af dette beløb, et talende udtryk for pengenes synkende værdi i tiden forud for statsbankerotten (Hugo Matthiessen 1950, s. 129). Massen kom senere til Frederiksstad, hvor han døde af en forgiftning.
48. HAAS
1820-1843
Da prins Frederik i årene 1834-1840 havde ophold i Fredericia, plejede han venskab med den joviale og selskabelige pater Haas. Hans moder, den forviste prinsesse Charlotte Frederikke, havde omkring 1830 taget ophold i Rom og konverteret til den katolske tro; selv udtalte han sig ved flere lejligheder om muligheden af at konvertere.
49. MEYER
1843-1860
Søgte at redde mest muligt af kirkens formue. Fik opført præsteboligen i Sjællandsgade. Vendte 1860 tilbage til hjembyen Oldenburg.
50. DR. COPPENRATH
1860-1864
Meget from og trosivrig. Søgte at indføre dansk prædiken og salmesang i den katolske kirke, i hvilken anledning F.L.B. Zeuthen, der var sognepræst ved Michaelis Kirke 1860-1870, polemiserede offentligt mod ham.
51. JOHANNES THEODOR JOSEPH VON EUCH
(1864-1884)
Født 21. januar 1834 i Meppen, Hannover. Forældre: Købmand Theodor Daricus Amandus Peter Euch (1806-1858) og hustru Josephine Engeline Antoinette Trexler (1807-1881). Student Meppen 1852. Studerede i MÜnster og Mainz, sidste sted hos den berømte biskop Kettler. Vielse til subdiakon i Hildesheim 1855, til diakon i Paderborn 1857. 1855-59 huslærer hos den navnkundige stifter af Bonifaciusforeningen, grev Joseph Theodor von Stolberg i Westheim. Præstevielse i OsnabrÜck 1860. Vikar ved Sct. Ansgars Kirke i København 1860. Kapellan samme sted. 1861. Sognepræst ved Sct. Knuds Kirke i Fredericia 1864. Udnævntes til domkapitular i OsnabrÜck i 1883 (men tiltrådte ikke dette embede). Apostolsk præfekt i Danmark 1883. Apostolsk vikar 1892, med titel "Biskop af Anastasiopolis"; bispeviet i OsnabrÜck. Død 17. marts 1922 i København, begravet på Katolsk Vestre Kirkegaard i København.
Johs. v. Euch fortsatte forgængeren Coppenraths bestræbelser, selvom udgangspunktet efter krigen 1864 var vanskeligt. Menigheden udgjorde ved hans tiltrædelse 70 indenbys og 150 udenbys medlemmer. Som et ydre symbol på menighedens nye vitalitet fik v. Euch i 1865 bygget et tårn med to klokker på Sct. Knuds Kirke; det var først ved grundloven 1849 blevet de fremmede trossamfund tilladt at have kirkeklokker. Og i 1872 blev kirken forlænget med 6 alen mod vest, hvorved smøgen mellem kirken og skolen forsvandt, og kirke fik en ny indgang fra Sjællandsgade, samtidig med, at kirken fik en grundig indvendig istandsættelse.
Pastor v. Euch indførte også ceremonielle processioner til Kristi Legemsfest og til Bededag.
Også for skolen var pastor v. Euch aktiv: 1865-67 fik han opført en ny skolebygning for drengene i Gothersgade. og han fik to Sct. Josefssøstre fra København flyttet til Fredericia som lærerinder for de store piger og for de mindre børn i pogeskolen.
Michael Neiiendam skriver i Dansk Biografisk Leksikon: "Som sognepræst i Fredericia udøvede han en udholdende missionsvirksomhed i Jylland og på Fyn for at samle og styrke katolikkerne ved at oprette missionsstationer i de større byer. ... von Euch kom til Danmark forholdsvis få år efter grundlovens indførelse af religionsfrihed, og de danske katolikker var næppe alle klar over rækkevidden af dette magna charta. Den fremmede så derimod straks hvilke arbejdsmuligheder den nyvundne frihed indebar. Gennem personlige bekendtskaber og sin vindende optræden lykkedes det von Euch at få en væsentlig støtte til det katolske missionsarbejde i Danmark gennem den tyske Bonifaciusforening. Han viste et utrætteligt initiativ på alle felter hvor han så mulighed for nye fremstød, og han havde et klart blik og en fast hånd til at lede en fortsat propaganda, som
enten det drejede sig om festprocessioner og valfarter eller om oprettelsen af skoler og hospitaler
skulle vise at den katolske kirke var i aktivitet og repræsenterede en magt. Desuden ejede von Euch en udmærket evne til at forhandle med ikke-katolske autoriteter.
Maleri af Bertha Wiegmann 1910. Relief af Windfeld-Schmidt. Silhouetklip af Kirsten Wivel (Kgl. Bibl.). Foto.
Litt.: Michael Neiiendam i Dansk Biografisk Leksikon3, bd. 4 (1980), s. 274. Joh. Bapt. Metzler: Biskop Johannes von Euch (1910). Johannes Jørgensen: Mit Livs Legende IV (1918), 40, 108f. J. Olrik m.fl. i Nordisk Ugeblad for Katolske Kristne LXX (1922), s. 193-210. P.G. Lindhardt og J. Swane (udg.): To Højkirkemænd (1958)
52. FERDINAND HEIDEN
(1883-1906)
Født 17. november 1851. Sognepræst i Fredericia 8. december 1883. Død 19. maj 1906, begravet på katolsk Assistens Kirkegaard, Fredericia.
Sct. Josefssøstrene slog rod i Fredericia og grundede i 1879 et lille hospital med 16 senge i en bygning mod Gothersgade. Dette første hospital afløstes 1885-1886 af en ny bygning, tegnet af arkitekt Smidt, hvortil Sct. Josefssøstrene erhvervede en grund i Sjællandsgade vest for den gamle skolebygning. Hospitalet, der blev drevet af Sct. Josefsordenen og ikke af Fredericia-menigheden som sådan, havde fra begyndelsen 28 sengepladser, men kunne uden besvær udvides til 40. Ved århundredskiftet var der plads til 36 patienter, og hospitalets personale bestod af en priorinde i spidsen for 13 søstre.
1888 blev den katolske menigheds fattigvæsen afløst, og forsørgelsen af de fattige katolikker overgik til kommunens almindelige fattigvæsen. Men i 1898 lejede Sct. Josefssøstrene en del af ejendommen Sjællandsgade 46 vest for hospitalet og indrettede den til et alderdomshjem for alle gamle i Fredericia uden hensyn til kirkeligt tilhørsforhold; og året efter købte de hele hjørneejendommen Sjællandsgade/Vendersgade.
Den næsten hektiske aktivitet som prægede den katolske menighed efter 1864 fortsatte i det 20. århundrede. 1905-06 fjernedes den skolebygning, som pastor v. Euch havde fået bygget i Gothersgade 40 år forinden, og her opførtes den monumentale forretnings- og beboelsesejendom Sct. Knudsborg, en af de mange imposante "borge" som opførtes i Fredericia i det 20. århundredes første årti. Bagved Knudsborg opførtes en ny skolebygning. Arkitekten bag det store projekt var Jesper Jespersen. Efter 1. verdenskrig afhændede den katolske menighed Knudsborg til en privatmand.
52b. GAMÉL
(1897-1899)
Var kapellan og lærer ved skolen fra august 1897 til september 1899, da han blev udnævnt til biskoppens sekretær.
53. PETER SCHREIBER
1906-1924
Født 17. september 1858 i København. Kapellan 5. januar 1891
10. august 1894. Forflyttedes til Horsens. Tilflyttet Fredericia i 1906 fra Kolding.
Kirken blev restaureret 1907 og 1923; sidstnævnte år fik den et nyt orgel.
54. JOHANNES FREDERIKSEN
1924-1932
Født 18. marts 1860. Præst på Island. Sognepræst i Silkeborg 1905-1924. Kapellan i Fredericia fra august til oktober 1924, derefter sognepræst samme sted. Død 26. december 1932, begravet på katolsk Assistens Kirkegaard, Fredericia.
Johs. Frederiksen havde poetisk begavelse og gav sig også af med malerkunst.
Fyldig omtale med billede i Fredericia Avis mandag den 17. marts 1930 i anledning af hans 70-års fødselsdag. Heraf fremgår, at avisen ved Johs. Frederiksens 40-års præstejubilæum "sidste år" (altså 1929) bragte en fyldig omtale af ham (omtalen endnu ikke fundet).
31/12 1932, mindeord i Fredericia Dagblad.
54b. JOHANNES JOSEPHUS MARIA CORNELIS VAN RIJCKEVORSELL
(1931-32)
Kapellan 1931-1932. Forflyttet til Assens.
55. JACOB BADEN OLRIK
(1932-1935)
Forflyttet til Sct. Josefs kirke i Horsens.
56. BERNHARD JENSEN
(1935-1940)
Født i København 30. juli 1892. Faderen var lærer ved Sct. Ansgar Skole. Kapellan ved Sct. Josefs Kirke i Horsens. Sognepræst ved Rosenkranskirken på Frederiksberg 1926-1935. Sognepræst ved Sct. Knuds Kirke i Fredericia 1935-1940. Død 10. september 1940 i Kolding, begravet på katolsk Assistens Kirkegaard, Fredericia.
Pastor Jensen døde af de kvæstelser han pådrog sig ved en cykelulykke om eftermiddagen, mandag den 9. september 1940, da han undervejs fra Kolding til Fredericia kørte ned ad Gudsø Bakke med høj fart, fløj en høne ind i cyklens forhjul, hvorved Bernhard Jensen blev slynget over cykelstyret og ramte vejen med så stor kraft, at han pådrog sig et kraniebrud.
Bernhard Jensen var i en årrække redaktør af "Nordisk Ugeblad for katolske Kristne" og medarbejder ved Salmonsens Konversationsleksikon.
Mindeord i Fredericia Dagblad tirsdag den 10. september 1940.
57. JACOB CHRISTIAN FREDERIK HJORTH
(1940-1944)
58. CASIMIR DIONYSIUS JAWORSKI
(1944-1947)
Kom til Fredericia fra Haderslev i februar 1944. Forflyttet til København i september 1947.
Pastor Jaworski forestod den kirkelige betjening af katolikkerne blandt de tyske flygtninge i Fredericia efter befrielsen, herunder begravelsen af de døde på Nordre Kirkegård (Anders Engelbrecht i Fredericiabogen 2000, s. 33-34).
59. FRIDOLIN GROBETZ REINHELD
1947-1951
Født 6. marts 1906 i Essen-Dellwig. Død 9. juli 1951 i København, begravet på katolsk Assistens Kirkegaard i Fredericia.
60. PETRUS WILHELMUS DIEKMANN
(1951-1971)
Født 1908. Ansat 2. september 1951.
61. PALLE MAURITZIUS PHILIPP BURLA
1971-1984
Født 14. februar 1919 i København-Valby, døbt 6. juni s.å. i Rosenkranskirken (Skt. Marie Kirke). Forældre (adoptiv-): Manufakturkommis, senere afdelingschef Philipp Burla (død 1940) og hustru Mauritzia Eleonore Kristine Eilertsen (død 1937). Student (klassisk-sproglig) fra Østre Borgerdydsskole 1938. Filosofiske og teologiske studier ved Københavns Universitet 1938-39, ved det katolske universitet i Louvain, Belgien, 1939-1945. Indviet til subdiakon 25. marts 1945, til diakon i Sct. Ansgars Kirke, København, 14. september 1945. Præsteviet 8. september 1946 i Sct. Ansgars Kirke, København. Kapellan ved Sakramentskirken på Nørrebro i København 1946. Kapellan i Kongens Lyngby 1949. Sognepræst på Færøerne september 1953. Sognepræstevikar i Sønderborg 1. januar
1. maj 1970. Sognepræst i Fredericia 1. september 1971. Præst ved Dalum Kloster i Odense 1. oktober 1984. Pensioneret fra 1. december 1996. Fortsat bosat i Dalum Kloster.
Udg.: Betydelige fund fra den første Skt. Knuds Kirke i Fredericia (I Vejle Amts Årbog 1982, s. 137-146). Kardinal Bonaventura: Itinerarium mentis in Deum / Tankens Vej til Gud. Oversat og kommenteret af Palle Burla (Odense Universitetsforlag, 1990, 123 sider). En dansk katolsk præsts Livskrønike. Løse notater om mit eget liv, præster og andet godtfolk og om den katolske kirke
skrevet i uudformet, uformel snakkende stil (Reitzel, 213 sider, 1997). Avisart.: "Hos den økumeniske patriark" (i Konstantinopel), i Kr. Dagbl. 17. oktober 1968. "Hurra for Pavens Brev om "I alle må være eet", i Kr. Dagbl. 21. juli 1995.
I pastor Burlas tid i Fredericia blev messen dansksproget. ligesom der normalt ved altergangen uddeles både vin og brød.
Pastor Burla var meget interesseret i Sct. Knuds Kirkes historie, og sammen med arkitekt I. Arthur Nielsen lykkedes det ham at fremdrage en række betydelige fund fra den første Sct. Knuds Kirke, som han beskrev i Vejle Amts Årbog 1982.
62. HENRI KERCKHOFS
(1984-....)
Præst ved Sct. Norberts Kirke i Vejle, som Sct. Knud blev annekteret ved pastor Burlas afgang.
63. THANH DUC TRAN
....-1989(19..-2000)
64. RAYMOND MINNAERT
(19..-2000)
Forflyttet til Horsens.
65. MICHAL BIENKOWSKI
2000-2003
(2003-....)
Født 1960 i Bonn, Tyskland. Diplomteolog (svarer til dansk cand.theol.) fra universitetet i Bonn 1987. Senere uddannet som Edb-programmør og har i en årrække arbejdet som sådan. Kom til Danmark i 1997 p.g.a. danske venner. Diakonviet i Sct. Pauls Kirke i Taastrup 4. september 1999, derefter praktikant og diakon der. Præsteviet i Sct. Ansgars Domkirke i København 17. juni 2000. Derefter andenpræst ved Sct. Pauls Kirke i Taastrup. Konstitueret som sognepræst for Sct. Knuds Menighed i Fredericia august 2003.
Thomas Birkheuser er medlem af Montfortkommunitetet i Slagelse, som er et ordenslignende fællesskab med tilknytning til montfortanernes tyske viceprovins. Kommunitetets formål er primært af virke for kontinuitet i tilbudet om montfortansk spiritualitet i bispedømmet København og sekundært for betjeningen af menigheder på Sjælland, som er grundlagt og opbygget af montfortanerne i det sidste århundrede.
Desuden fejrer Pater Thomas ca. hver 3. søndag om eftermiddagen søndagsmesse i Hellig Kors Kapel i Tønder. Sognepræst for den lille menighed der er Pater Henri Kerkhofs fra Kolding, som også får hjælp af Pater Benny Blumensaat fra Esbjerg.
I Fredericias privilegier af 9. september 1674 handlede §24 om trosfrihed for andre kristne end lutheranere samt for jøder, såfremt portugisiske jøder sig der vil nedsætte. I de genudstedte privilegier af 11. marts 1682 havde den tilsvarende paragraf (§21) følgende ordlyd: "Religionens frj Øfvelse tilladis en hver som er af christen Tro, om hand endsckiønt ey er saa lige af dend Augsburgische Confession. Disligeste maa oc een Synagoge bevilges for Jøder, som sig der vil nedersette."
Spiren til en katolsk menighed fandtes allerede i Fredericia inden den privilegiefæstede religionsfrihed, idet en del af de hvervede soldater var katolikker, og deres jesuitiske feltpræster blev tolereret, i begyndelsen stiltiende, fra 1674 officielt i henhold til privilegierne, så at der fra dette år fast var en jesuiterpater i byen. I 1682, samme år privilegierne blev genudstedt, blev Fredericia indordnet under den nordiske propaganda som en missionsstation med to jesuiterpatere, underlagt biskoppen i MÜnster, og 1686 udstedte Christian V specifikke privilegier til den katolske menighed, der bl.a. gav dem lov til at indrette kirke og skole. I privilegierne indgik også retten til for de katolske præster i Fredericia at betjene alle katolikker i Jylland og Slesvig-Holsten samt på Fyn med sakramenterne.
I 1687 opførtes et kapel, i Sjællandsgade, indviet til den danske kongehelgen Knud. Derimod fik man ikke tilladelse til at anlægge kirkegård, så i 100 år var menigheden henvist til at benytte Sct. Michaelis kirkegård.
I 1767 byggedes på samme sted som kapellet den nuværende Sct. Knuds Kirke, da menigheden arvede en stor sum penge efter Susanna Lucia Bianco, der var født i Fredericia. Det var dog en betingelse for byggetilladelsen, at kirken i det ydre ikke måtte adskille sig fra et almindeligt borgerhus.
1799 tog man haven bag kirken i brug som begravelsesplads; og omkring 1800 afløstes jesuiterpaterne af verdenspræster.
Ved grundloven af 5. juni 1849 indførtes trosfrihed i Danmark
kultusminister D.G. Monrad havde allerede ved sin amnestiresolution af 21. juni 1848 administrativt foregrebet junigrundlovens §82, og de bindinger, der havde ligget på de danske katolikkers religiøse frihed, blev hermed ophævet.
Det benyttede Fredericias katolikker sig af, da de den 9. august 1865 lagde grundstenen til et tårn til Sct. Knuds Kirke
det første rigtige kirketårn i Fredericia; allerede 10. december kunne tårnet med sine to klokker indvies
et symbol på den nyvundne frihed, for indtil 1849 var det kun de lutherske kirker der havde tilladelse til at ringe med kirkeklokker.
Hovedkilder:
Hugo Matthiessen: Fredericia 1650-1760.. Studier og Omrids (1911/1981), spec. s. 145-162; præsterække s. 289.
Hugo Matthiessen: Fæstning og Fristed. Fredericia-Interieurer med Figurer 1760-1820 (1950), spec. s. 120-130.
A. Pontoppidan Thyssen (udg.): Dansk Præste- og Sognehistorie bind X: Haderslev Stift (1977-1991), især hefte 11: Fredericia Provsti (1986), s. 938-940.
Eduard A. Nissen: Den katolske menighed i Fredericia 1674-1962, i Vejle Amts Aarbog 1962, s. 34-86.
Palle Burla: Betydelige fund fra den første Skt. Knuds Kirke i Fredericia, i Vejle Amts Årbog 1982, s. 137-146.
Præsterækken gengives her efter Pontoppidan Thyssen, s. 939-940.
© Erik F. Rønnebech Landlystvej 5B Erritsø 7000 Fredericia Tlf: 2099 3286