VEJLBY SOGNS HISTORIE

Samlet og tilrettelagt for internet af
Erik F. Rønnebech © 2002

RANDS FJORD



Rands fjord i Egum ved Fugletårnet
FJORDEN VED EGUM
© Erik F. Rønnebech 2005

Rands fjord var engang, som navnet siger, en rigtig fjord med saltvand der havde sin udmunding i Vejle fjord ved Høllsminde. Den gang kaldtes Vejlbysiden af fjorden for Lillestrand i modsætning til Vejle fjord der kaldtes Storestrand.
I dag hedder fjorden Rands fjord opkaldt efter landsbyen Rands i Gårslev sogn. Fjorden danner kommunegrænse mellem Fredericia og Børkop kommuner.
Spang å leder sit vand ind i søens vestende, og i østenden er gravet en kanal med sluse til den oprindelige fjordmunding.

Nogle gamle dokumenter:
I præsteindberetningen fra 1766 skrev vejlbypræsten:
"Vejlby har en fjord, som går ind til den såkaldte Lillestrand, hvoraf den uden tvivl har sit navn." (Vejlby har sit navn efter vejle betyder et fladvandet område).

Fredericias fhv. præsident, amtmand Hans de Hoffmann skrev i 1786 om Vejlby sogn:
"Sognet ligger ved Vejle fjord og Lillestrand, hvor der falder med ål, torsk, markrel, flyndere (fladfisk) og østers, men det bruges kun lidt af bønderne. Ved Egeskov kan man ved lavvande køre over stranden til Nebbegård, Gårslev og Gaverslund sogne, hvorved kan spares en omvej på nogle mil. Ved enden af Lille Strand kunne dæmmes og blive god eng."

Udtørringsforsøget:
Under devisen: "Hvad udad tabes skal indad vindes", et citat af H.P. Holst (1811-1893), der bl.a. skrev teksten til "Slumrer sødt i Slesvigs jord", begyndte man efter tabet af Sønderjylland i 1864 at sætte gang i opdyrkningen af hederne og afvanding af vådområder, med det formål, at skabe mere landbrugsjord. Et af de projekter der blev sat i værk havde til formål at udtørre Rands fjord.
Premierløjtnant Halvor Christian Bagge, fik den 12/1 1866 bevilling til at inddæmme og udtørre fjorden, men det blev kun til 15 ha. før projektet måtte opgives.
Bagge var tilsyneladende god til at skaffe investore med løfte om store gevinster, men ikke så god til at gennemføre projekterne.
Man startede med at indsnævre fjordmundingen og gravede derpå en lige kanal ind til fjorden, så udløbet til Vejle fjord kunne aflukkes med en sluse og havvandet forhindredes i at løbe ind i fjorden ved højvande. Det betød, at fjordens vand langsomt blev fersk.
Senere forsøgte Bagge sig med at inddæmme Saltbækvig v. Kalundborg fjord med samme resultat. Også denne fjord blev omdannet til ferskvandssø.
Søen der opstod efter fjorden, dækker i dag et areal på 140 ha. og er dermed en af de største i området. Omgivelserne er i stor udstrækning fredet.
Spang Å, der løber gennem Elbodalen, udmunder i søens vestende.

Vadestedet:
Tidligere var der et vadested nedenfor Egeskov ved Lillestrand. Det var markeret med riskoste stukket i fjordbunden.
Midt i vadestedet kunne der ved højvande være så dybt, at det nåede en velvoksen mand til livet. Mændene måtte så tage tøjet af og bære det på hovedet. Kvinderne, der dengang ikke havde underbukser under skørterne, kiltede op i skørtet så det holdtes få cm. over vandet. Derved kunne de komme over i al ærbarhed, men i den kolde tid var det en klam fornøjelse at vade over.
I krigstider fjernede man markeringen af vadestedet. Under udfaldet fra Fredericia 6/6 1849 forsøgte mange af oprørerne at flygte fra de danske forfølgere gennem sumpene langs fjorden eller forsøgte at komme over denne, og mange druknede under forsøget.

Færgestedet:
Man kunne dog også blive sejlet over lidt længere inde i fjorden ved Vejlby, hvor en fisker drev færgefart over til færgestestedet "Bi Lidt".
I dag fører 2 vejbroer over den gravede kanal.
Huset Egeskovvej 334, der ligger oven for bakken, der førte ned til det gamle vadested, havde navnet Strandbo, hvilket mange har undret sig over, men indtil 1864, før fjorden nedenfor blev inddæmmet og var åben ud til Vejle fjord, lå badestranden Lillestrand ikke ret langt fra huset.

Kiselguren:
Omkring fjorden var store forekomster af kiselgur, der en årrække blev udnyttet industrielt. Kisegur er søaflejringer af kiselalger fra næstsidste mellemistid d.v.s. de er ca. 240.000 år gamle. De mikroskopiske skaller af kiselalger danner her lag i op til 20 meters tykkelse. Kiselgur kan formes når det blandes op i vand og brugtes bl.a. til isolering og pudring af kunstgødning for at forhindre sammenklumpning.
I dag vidner store vandfyldte huller om de gamle kiselgurværker som nedlagdes i 1960'erne.
Mange trækfugle benytter fjorden til rast og der er et stort udbud af standfugle. I gamle dage blev der drevet erhvervsfiskeri på fjorden, men det er der ikke længere basis for.
Amtet har anlagt afmærkede naturvandrestier langs fjorden, der fører til steder man normalt ikke ville komme.

Tilbage Forsiden Hovedsiden