DANSKE MONARKER

Frederik V

(1723-1766)

Enevældig konge af Danmark-Norge 1746 - 1766.
Tronbestigelse 6. august 1746.
Valgsprog: Klogskab og fasthed. (Prudentia et Constantia)

Født på Christiansborg den 31. marts 1723 som søn af kong Christian VI og dronning Sofie Magdalene af Brandenburg.
På grund af både faderen og moderens forkærlighed for det udlandske, valgtes flere tyskere til den hans lærere. De kunne dog ikke hindre prinsen i fortsat at tale dansk og for at fortrække danske sæder og skikke, hvilket fik moderen til lidt nedladende at kalde ham for: "Der dänishe Prinz".
Den 10. april 1740 konfirmeredes han i Frederiksborg slotskirke
Hans ungdomsven Adam Gottlob Moltke, udnævnte han efter tronbestigelsen til til greve af Bregentved.
I 1743 var han på tale som svensk tronfølger. De svenske bønder og de gejstelige havde fået øje på den danske kronprins. Da et modstanderparti ønskede en tronfølger fra det gottorpske hus, drog omkring 7000 dalarkarle bevæbnede til Stockholm og forlangte, at prins Frederik af Danmark skulle vælges. En blodig kamp opstod derpå i Stockholms gader og Dalekarlene måtte vige for overmagten. I stedet valgtes så den af Rusland foreslåede hertug Adolph Frederik til svensk tronfølger.
Episoden havde nær udviklet sig til en dansk-svensk krig for der oprustedes på begge sider. Kronprinsen selv var rejst til Norge for at påtage sig kommandoen over de derværende tropper.

Louise
Louise
(1724-1751)

20 år gammel, blev han i Hannover den 10. nov 1743, gift ved stedfortræder med Louise af England, datter af Georg II af England og Caroline Vilhelmine af Brandenburg-Ansbach. Stedfortræder var var brudens bror Hertugen af Cumberland. Den 11. december 1743 skete den rigtige vielse i København. Hun døde pludselig på København slot og gravlagdes i Roskilde.

Juliane Marie
Juliane Marie
(1729-1796)

Gift 2. i 1752 med Juliane Marie, datter af hertug Ferdinand Albert II af Braunschweig-Wolfenbüttel og Antonie Amalie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Hun døde på Fredensborg slot og gravlagdes i Roskilde.

Kongen, der var vokset op i et strengt pietistisk hjem, var mere livsnyder, især efter dronningens pludselige død i 1751, nød han såvel vin som kvinder i overflod. Ærlig, godhjertet, mild og forstående i sin kongelige enevælde. Overlod i vid usatrækning regeringen til greverne Moltke og Bernstoff, hvem det lykkedes at holde landet uden for de store europæiske krige.
Mens syvårskrigen mellem Tyskland og Østrig rasede og næsten hele Europa deltog, havde han i flere år en hær på 24.000 mand stående i Holsten for at beskytte dansk neutralitet og da franske og engelske kaperskibe bordede bådel danske og svenske handelskibe, sluttede han forbund med Sverige om, at hvert land holdt en flåde på 8 orlogsskibe i søen, for at beskytte de neutrale flag. Senere tiltrådte Rusland ogsaa dette forbund og deltog med 12 orlogsskibe sammen med de 16 svenske og danske skibe.
Det venskabelige forhold med Rusland blev brat afbrudt i 1762 da kejserinde Elisabeth døde. Peter Ulrik, Hertug af Holsten-Kiel, som nu besteg den russiske trone under navnet Peter III, brændte efter at hævne sig på Danmark for de forurettelser, hans forfædre, Hertugerne af Holsten-Gottorp, havde lidt. Han sluttede straks fred med Frederik den Anden af Preussien, som havde været i krig med Rusland, og gav ham alle erobrede lande tilbage og truede med, da han forlangte Slesvig tilbage og det blev afslået, ikke alene at erobre Slesvig og Holsten, men endog et jage det danske kongehus ud af Europa, og forvise det til kolonien Trankebar i Indien. En russisk hær på 40.000 mand som stod i Pommern under Romazov, fik ordre at marschere mod Holsten.
Frederik V havde længe været forberedt herpå og rustede sig nu for alvor til kamp mod det mægtige Rusland. En flåde på 36 orlogsskibe krydsede rundt i Østersøen og hæren forøgedes til 71.000 mand, hvoraf en afdeling på 40.000 mand, anført af den indkaldte franske general Grev Saint Gerniain, rykkede ind i Meklenborg for at møde russerne. Begge hære stod klar til kamp kun få mil fra hinanden, da en for Danmark uventet lykkelig begivenhed reddede det fra en krig, der kunde have blevet meget farlig. En revolution styrtede nemlig Peter III fra tronen og han selv dræbtes. Hans efterfulgtes af Catharina den Anden, der kort efter sluttede fred med Danmark efter at nogle uoverensstemmelser om regeringen af den hertugelige del af hertugdømmet Holsten, så længe Peter den Tredies søn, Poul Petrowitschs var mindreårig, var ryddet af vejen.
Den evindelig kilde til fremtidige stridigheder i hertugdømmerne var dog ikke løst så længe det kielske hus ejede det halve af Holsten og fortsat gjorde krav på den tidligere hertugelige del af Slesvig.
Danmarks forhold til Sverige, der i Christian den sjettes sidste regeringsår havde været meget spændt, blev nu normaliseret. Ved en traktat af 23. april 1750 fornyede den svenske tronfølger Adolph Frederik, som overhoved for den yngre holsten-kielske linie, ikke alene sin afståelse af alle fordringer på Slesvig, men forpligtede sig endog til, når engang den hertugelige del af Holsten tilfaldt hans linie, at ombytte den med grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst.
Året efter sluttedes en anden traktat der fastlagde grænsen mellem Norge og Sverige, hvilket bevirkede, at tidligere stridigheder ophørte.
For at knytte Sverige tættere til Danmark, arangeredes, ved grev Bernstorfs mellemkomst, et giftermål mellem Adolph Frederiks søn, den senere konge Gustav III og Frederik V's datter, Sophia Magdalene. Ægtekskabet blev imidlertid først indgået efter Frederik V's død og på trods af modstand både i Danmark og Sverige.
Christian VII efterfølger ham på tronen.


Begivenheder i hans regeringstid:
  • Der blev indgået handelstraktater med Algier, Marokko Tunis, Tripolis, den tyrkiske Sultan Genua og Neapel og danske handelsskibe sås ofte i Middelhavet.
  • 1748 Det Kgl. Teater på Kgs Nytorv åbner.
  • 1749 Tre hundrede år med det oldenborgske kongehus.
  • 1750 Økonomisk fremgang begynder, handel med de krigsførende lande giver gode penge.
  • 1756 Højrekørsel indføres i København.
  • 1759 Slaveopstand på de Vestindiske Øer.
  • 1764 Stavnsbåndet skærpes yderligere gældende fra det fyldte 4. år til det 35. år. Skal sikre at herremændene kan udskrive soldater.
  • 1765 Et dansk handelsfirma med speciale i slavehandel grundlægges.


 ©  Erik F. Rønnebech, Landlystvej 5B, DK - 7000 Fredericia, Tlf:+45 2099 3286,
Dokumentet er sidst opdateret den: 02-11-2017 23:53:31