Hun blev født på Vestervold 130 i København den 24. marts 1856 og døbt 27/5 i Holmens kirke. Hun var datter af topograf, geheimekonferenceraad og kabinetssekretær (1856-1884) hos kong Christian IX, dr. jur. Jens Peter Trap (1810-1885) og hans anden kone Malvina Louise Hoskiær f. 24/1 1826 i København, Garnisons s., død 28/10 1906 og begr. 2/11 på Holmens kirkegård.
Hendes far blev især kendt for hans udgivelser af "Statistisk-Topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark" 1-5 (1858-60) samt to bind om Sønderjylland (1861-64) (Trap Danmark) og "Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig (1864)" samt hof og statskalenderen.
Faderen giftede sig første gang i 1841 med Christiane Marie Feddersen (1/5 1820- 7/3 1849), der var en kusine til hendes onkel, kammerherre Thyge de Thygesons kone. Da hun døde giftede han sig året efter med Malvina, der 24/3 1856 blev mor til Charlotte.
Faderen døde 21/1 1885 i Holmens sogn.
Charlotte var helsøster til Frits Christian Frederik Hoskiær Trap f. 13/2 1851, Harald Gotfred Cort Trap f. 21/11 1852, Cordt Ejner Trap f. 31/8 1859 og Aage Valdemar Trap f. 21/11865 og halvsøster til Caroline Margrethe Birgitte Trap f. 21/10 1842, Josepha Vilhelmina Trap f. 16/12 1846, Regine Margrethe Frederikke Petrea Trap f.25/6 1847 og Vilhelm Trap f. 28/1 1849.
Hendes onkel og tante, kammerherre og klitplantør Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson til Mattrup, Vaabensholm, Damgaard & Henneberg Ladegaard (1806-1905) og Regine Vilhelmine Margrethe Feddersen (1817-1875) var barnløse og ville gerne have en livsarving. Det blev så arrangeret således, at de kunne adoptere Charlotte, som derefter flyttede ind på Damgaard i 1880'erne.
Thyge de Thygeson havde købt Damgaard i 1854 og 1850 købte han Henneberg Ladegård. Han ejede desuden Ring skov og et lille pengefideikommis.
Landbruget på Damgaard og Henneberg Ladegård blev fra 1869, da han blev udnævnt til kammerherre, drevet af forpagter Hans Frederik Hansen.
I 1905 døde Thyge Georg Carl Frederik de Thygeson, 99 år gammel, og hans ejendomme blev overtaget af Charlotte.
Frøken Charlotte blev boende på Damgaard, hvor hun blev kendt for at samle forskellige kunstnere omkring sig. Bl.a. boede komponisten Carl Nielsen ofte i kortere eller længere tid hos hende, og mange af hans kompositioner er lavet her. Han satte bl.a. musik til et af hendes digte kaldet "Min fædrendearv".
BESØG PÅ DAMGÅRD - CARL NILSEN BAGERST I MIDTEN OG CHARLOTTE TH. FOR HAM
| CARL NIELSEN, CHARLOTTE, MARGRETE ROSENBERG |
Hans kone, billedhuggeren Anne Marie har bl.a. modelleret og malet kalkunerne på Damgaard.
Af de andre kunstnere der nød godt af hendes gæstfrihed var bl.a. malerparret Agnes og Harald Slott Møller, der første gang kom som nygifte i 1888 og mange gange senere. Agnes malede mange af sine kendte folkevisebilleder her, bl.a. det første "Munken går i enge". Dyremaleren N. P. Mols malede bl.a. sine kalkunbilleder her. Kalkunerne skulle holde rent i nøddeplantagen. Forfatterinden Clara Bergsøe kom på Damgaard og var på rejse med Charlotte.
Charlotte gik meget op i landbruget og fik patent på en rugemaskine, samt oprettede en nøddeplantage.
21/2 1900
Når kyllingerne udruges kunstigt, går instinktet tabt.
Charlotte Trap de Thygeson fortæller i en artikel i "Kvinden og Samfundet", om hønseavl:
I 20 år er her årligt udruget 1.600 kyllinger ved maskinudrugning. Maskinerne, som jeg selv har konstrueret, giver 65 % kraftige, levedygtige kyllinger. På den vis er maskinerne ikke at forkaste.
Derimod viser det sig, at det påvirker dyrenes instinkter, når æggene gennem 6-8 generationer udruges på maskine og kyllingerne opdrættes ved kunstig moder (en varmtvandsbeholder).
Ved rugeinstinktet hos hønsene følger en drift til at bevare æggene, men når flere generationer høns ikke har ruget og rugeinstinktet derved bliver slappet, så kommer der tilfælde, hvor hønsene selv æder æggene, og selvfølgelige er ubrugelige i et hønseri.
Ligeså har hønen et farekluk, hvormed hun advarer kyllingerne for rovfugle og andre fjender. Når nu 8 'a 10 generationer kyllinger ikke er opdraget i dette modersmål, så styrter de lige i kløerne på høgene og kragerne. Jeg har på den vis mistet tusinder af maskinkyllinger og er derfor gradvist gået tilbage til den naturlige udrugning, særlig for tillægsdyrenes vedkommende.
6/12 1900 købte hun ejendommen "Kragereden", matr. 7b, af Jens Pedersen på Henneberg Ladegaard for 6.000 kr.
1926
Charlotte fejrer 70 års fødselsdag på Damgaard.
Onsdag den 24. marts kan frk. Charlotte de Thygesen fejre sin 70 års fødselsdag.
Navnet "Damgaard" er kendt af mange.
Kommer man en blid sommeraften nedad det blanke bælt, hvor hvidtjørneklædte brinker og grønne syngende skove veksler med bløde enge og frodige marker, titter Damgaards mure frem.
Det ligger lunt derinde mellem de høje bøgetræer, så idyllisk og venligt, at blikket først vendes bort, når man er kommet så langt ned ad bæltet, at skoven lukker sig om slottet.
Der er mange der glæder sig over den skønne natur. Her er intet skilt der forkynder, at stedet er privat eller "Adgang Forbydes". Jo, oppe ved landevejen hvor alléen drejer fra til Damgaard er der et, der forbyder bilkørsel. Heldigvis, kan man fristes til at udbryde, thi derfor er naturen ved Damgaard så frisk og uberørt af verdens larmende færd. herligt er det at vandre i den store have, der bliver holdt pillen og ren af den gamle 80-årige Jørgen og en huldsvalelse for sind og tanke er det at gå en tur i en af skovens mange dunkle gange, at sidde stille i skovbrynet og lytte til bølgebruset.
Mange har fået dette sted kært, og ikke mindst frk. Thygeson.
Hun elsker naturen og har et åbent øje for dens højtidsfulde skønhed.
Daglig vandrer hun sine ture rundt i skoven eller rundt i egnen omkring Damgaard. Enten ene eller med sine gæster.
Mange kendte navne har nydt eller nyder godt af gæstfriheden på Damgaard.
Kunstmaler Slott Møller og hustru, afdøde dyremaler S. P. Mols, komponist Carl Nielsen og hustru, billedhuggerinden Anna Marie Nielsen for at nævne nogle. På disse ture taler hun gerne med egnens beboere der alle er kommet til at agte hendes fine personlighed.
Mange har mellem år og dag nydt godt af hendes gavmildhed. F.eks. afholder hun hvert år juletræ for sognets børn, hvor der vanker både mad og gaver i overmål. Hun giver af et godt hjerte, men vil helst, at den venstre hånd ikke ved hvad den højre gør, men derfor kan hun alligevel ikke forhindre, at mange i deres stille sind sender hende en taknemlig tanke.
Hendes godhed fornægter sig heller ikke over for hendes undergivne. Det kan både Henrik Land, Jørgen, Stine og Per bevidne. De har tjent hende både i manddommen og alderdommen og frk. Thygeson har ikke mindst del i, at det er bleven til lang og tro tjeneste for dem. De, og mange med dem, vil sende frk. Thygeson en venlig tanke på 70års fødselsdagen, og det er at håbe, at hun endnu i mange år må færdes i skovene ved Damgaard, der nu snart fletter den vårgrønne krans om Damgaards røde mure.
n.
Hun oprettede et rejselegat til fordel for lærere på Århus universitet der stadig uddeles og i dag er slået sammen med en lignende fond stiftet af adoptivfaderen.
Støttede i 1931 Carl Nielsens mindefond.
Hun støttede også en forening der skulle hjælpe døvstumme børn, der var oplært efter talemetoden, ud i samfundet.
Charlotte giftede sig aldrig og døde barnløs som frøken 17/4 1934 på Damgaard og begravedes på Sct. Michaelis kirkegård 78 år gammel.
Hendes broder kontorchef Einar Cordt Trap, København, solgte Damgaard med tilhørende jord syd for Kolding Landevej samt Vintmøllegården, ialt ca. 150 tdl. til frk. Anna Liebe, København, hvis bror var læge i Fredericia.
DEN ÆLDRE CHARLOTTE
Efter hendes død satte hendes venner et mindesmærke i et lille anlæg tæt ved Kolding Landevej.
MINDESTENEN
|