TRANSPORT AF MENNESKER OG GODS
Indtil jernbanen kom til byen i 1866 havde al transport af personer og gods på hjul foregået i vogne med hesteforspand. Enkeltpersoner brugte desuden heste til at ride på.
Ellers måtte man bevæge sig rundt til fods.
Allerede kort efter år 1800 havde man opfundet en metode til at bevæge sig hurtigt frem på ghjul ved hjælp af benene. En slags løbemaskine af træ og med træhjul man kunne bevæge sig fem med når man sparkede bagud med benene. Midt i 1800 tallet fandt man på at bruge stål og sætte pedaler på forhjulet så man opfandt velocipeden, hvormed man kunne komme fremad uden at røre jorden. Den blev senere videreudviklet til en maskine med et meget stort forhjul med pedaler og et meget lille baghjul. Den kaldte man en bicycle, men i Danmark kaldtes den væltepeter. Den var meget svær både at komme op på og at cykle på. Hen mod 1900 tallet fik man den cykeltype vi kender i dag som kaldtes sikkerhedscyklen. Dens hjul var lige store og pedalerne sad i en krank under sædet og drev baghjulet frem med kædetræk. Senere kom frihjulet til så pedalerne ikke fulgte med hjulet rundt, og senere også kunne bremse ved at træde baglæns på pedalerne, hvor man før bremsede med en plade der trykkede ned på forhjulet. Med tandhjulene kunne man lave forskellig udveksling mellem pedaler og hjul (gearing). Man fik også varecykler til gavn for de mange bydrenge man havde dengang og specielle cykler til damer, der ikke kunne svinge benet over saddelen på grund af skørterne.
Efter krigen i 1864, der havde forsinket jernbanen, bredte skinner og stationer sig nu hurtigt ud over hele landet med dobeltsporede hovedbaner drevet af staten og mange sidebaner der hovedsageligt var privatdrevne.
Til søs betød dampmaskinen, at sejlskibenes tid ebbede ud og siden blev dampmaskinerne så afløst af petroleums og dieselmotorer.
Biler og motorcykler.
Engang var nafta eller benzin et spilprodukt man brændte af, men da man opfandt forbrændingsmotoren blev der større og større efterspørgsel efter den.
Her er lidt af bilens historie:
Den første "bil".
I 1886 tog den tyske ingeniør Karl Benz patent på et trehjulet køretøj, et automobil, der blev drevet frem af en encylindret firetakts forbrændingmotor på 3/4 hk, men opfindelsen blev først kendt 2 år efter, hvor han med held prøvekørte den over en strækning på 100 km.
Benz blev grundlægger af det kendte bilmærke Mercedes Benz.
I starten blev bilerne mest brugt til bilsport af velhavende personer, der konkurrerede mod hinanden i væddeløb, men senere fik de også en mere praktisk anvendelse, på trods af at mange ikke spåede opfindelsen en fremtid. Det største problem ved indførelsen af bilkørsel på de offentlige veje var at de højt brummende maskiner med forlygter der lignede gloende øjne, skræmte heste fra vid og sans så de løb løbsk.
Også i Danmark eksperimenteredes der med at lave biler og motorcykler og i 1903 kom den første bil fremstillet i Fredericia af cykelfabrikant Mortensen på gaden, men da var der allerede begyndt at dukke automobilfabrikker op i udlandet så konkurrencen blev meget hård.
I efterfølgende kan læses referater fra artikler, hovedsagelig bragt Fredericia Dagblad i bilismens barndom:
5. oktober 1900
Automobilernes ofre.
For nylig afholdtes en stor automobil-væddekørsel på strækningen Berlin-Aachen. I henhold til de krav på skadeserstatning som hidtil er stillede, har de konkurrerende vogne overkørt og dræbt: 1 ko, 2 svin, 3 får, 16 hunde og 23 høns. Desuden har de væltet et hølæs og en mur. Ejendommeligt at autoriteterne tillader slig kørsel på alfar vej.
18. juni 1901
En rask automobilfart
Prins Christian har i lørdags fået sig en rask køretur sammen med sin svoger, storhertugen af Mecklenburg-Schwerin.
De to højheder har nemlig kørt fra Lybæk til Hamborg i automobilvogn og det gik i hujende fart, thi de tilbagelagde vejen på godt 4 timer.
19/6 1901
Alkohol som motorer
Teknikken har løst det problem, at forvandle den varme, spritten indeholder til bevægkraft, der er billigere end den som udvikles af benzin, petroleum og damp.
Det er endnu, så vidt vides, kun tyske spritfabrikker, der leverer spritten eller alkoholen, til denne anvendelse. Efter en pris af 18 øre pr. liter koster kraftudviklingen ved denne sprit 12½ øre pr. time og hestekraft, medens den med benzin kommer på 16 øre og med damp 14½ øre.
Der er hidtil konstrueret spritmotorer til lokomobiler og automobiler. Nu er der også kommet spirituslokomotiver til. De kan konstrueres for forskellige sporvidder og anvendes til togføring ved mindre baner og rangering ved større.
I denne tid er der vist forsøg med et sådant lokomotiv i Ieschkendorf ved Leipzig. Beretningerne derom roser denne maskines fuldstændige brugssikkerhed og dens forbavsende ydeevne, samtidig med, at den hverken udsender generende røg eller brandfarlige gnister og ikke kræver tidsspilde med vandforsyning eller anvendelse af kostbart tilsyn.
13/8 1901
Forskelligt
Det 19. århundrede
Det 19. århundrede arvede hesten efter sin forgænger, og det efterlod sin efterfølger lokomotivet, cyklen og automobilet.
Det forefandt leen og efterlod mejemaskinen.
Det forefandt håndtrykpressen - efterlod rotationspressen.
Det arvede gåsefjerene, efterlod skrivemaskinen, forefandt maleriet, efterlod litografiet og fotografiet, forefandt håndvæven, efterlod maskinvæven, forefandt talglyset, efterlod det elektriske lys, forefandt Voltas søjle, efterlod dynamomaskinen, forefandt den optiske telegraf, efterlod den elektriske telegraf, telefonen og telegrafi uden tråd, forefandt almindelige lysstråler, efterlod røntgenstråler.
3/9 1901
Ingen automobiler i London.
Den fremmede, der nu kommer til London, finder det påfaldende, at der ikke mere kører automobiler på gaderne i City.
Borgerrepræsentanterne har længe haft et horn i siden på disse moderne køretøjer, og nu har de været så heldige, i et ældgammelt reskript, at finde en bestemmelse om, at mekaniske befordringsmidler ikke må køre hurtigere end tre fjerdingvej (3/4 mil = 5,6 km) i timen. Desuden skal en mand gå 100 skridt i forvejen og vifte med en lille rød fane, for at advare spadserende. Denne bestemmelse fra sytten hundrede hvidkål, blev straks proklameret, og nu er som sagt alle automobiler forsvundne fra citys gader.
9/9 1901
En dyr fragt
Kongen af Englands automobil passerede i går med iltoget Fredericia på vej til Fredensborg.
Da fragten for forsendelsen med iltogene er dobbelt så stor som med almindelige tog, vil kongen, efter hvad der blev sagt os, komme til at betale 300 kr. i fragt for befordringen fra Calais til Fredensborg.
Automobilet stod på en åben godsvogn, og da det rygtedes, at det tilhørte kongen af England, tiltrak det sig naturligt opmærksomhed blandt de sportsinteresserede rejsende.
Vognen, der havde halvkalesche, var af en solid, noget klodset konstruktion og med jævn, tarvelig udstyrelse. Alle fire hjul havde faste gummiringe, ikke luftringe.
(Edward Albert Christian Georg Andrew Patrich David (1894-1972) er den eneste engelske regent (og Indisk kejser), der har valgt at fraskrive sig tronen. Han ville hellere gifte sig borgerligt med den fraskilte Wallis Simpson.
23/9 1901
Kong Edvards automobil
Politikken skriver:
Når kong Edvard i dag forlader Danmark, vil han efterlade det bedste indtryk. Man vil huske, med hvor stor munterhed kongen færdedes i og om Fredensborg, som om han havde sat sig den opgave, at nedslå den gamle fabel, at han ikke befandt sig godt her i landet. Men man vil især huske den mægtige automobil, hvormed han i væddeløbsfart gennemturede hele Nordsjælland. Det er ikke usandsynligt, at denne automobil vil sætte skel i vor indre udvikling. For dens skyld har justitsminister Alberti ladet loven sove ikke én dag men 14 dage, idet det er blevet indskærpet de påældende øvrigheder, at der ikke måtte lægges kong Edvard hindringer i vejen. Når vi i den forbindelse nævner hr. Alberti som justitsminister, er det vist ikke ganske korrekt. Formentlig er det i sin egenskab af fungerende indenrigsminister, at hr. Alberti har truffet den antydede foranstaltning.
Ære være kong Edvards automobil! Dens tilstedekomst har tydelig vist, at de forskellige bestemmelser rundt om i landet, hvis latterlighed ofte har været påtalt, dog ikke lader sig opretholde i visse tilfælde, men ville gøre os til genstand for hele Europas smil.
Men ville det ikke så være det bedste at gøre springet resolut og afskaffe disse tåbelige forordninger, idet man kun stillede den fordring, at den der kørte, også kunne køre, idet man ved, efter omstændighederne betydelige mulkter sørgede for, at dette påbud blev respekteret og måske tillige satte grænser for maksimalhastigheden?
Ville det ikke klæde et demokratisk land, at der var lige ret for alle.
Automobil-Klub
København d. 1. oktober 1901 (R. B.)
På et privat møde i aftes i Koncertpalæet dannedes en dansk automobilklub med det formål, at fremme automobilkørslen ved at søge indført ensartede kørselsbestemmelser til lettelse for kørslen.
22/10 1901
Finanslovens 1ste behandling i folketinget.
19/10 1901
5te dag - Ministerdag.
Busk: Jeg skal nærmere overveje spørgsmålet om automobilerne og eventuelt forelægge et lovforslag derom. Selvfølgelig bør de almindelige vogne have fortrinet. Helst bør der anvises automobilerne særlige veje at køre på. Når bladene har omtalt kongen af Englands automobilkørsel, skal jeg sige, at der ikke blev gjort nogen undtagelse for hans vedkommende. Han benyttede simpelthen den ham tilkommende exterritorialitetsret.
23/10 1901
Tietgen og kong Edward
I eftersommeren ville Tietgen gerne have hilst på kong Edvard, men hans helbred tillod ikke at søge audiens. Han fik dog hilst på kongen, idet denne en dag på sin automobil indhentede Tietgens køretøj. Tietgens heste blev vilde og den syge, nervøse mand fik en alvorlig forskrækkelse. Kongens ledsagere hjalp med at få hestene standsede, og kongen stod af og hilste meget forekommende på vor gamle børskonge, der var helt glad ved denne noget uregelmæssige "audiens".
28/10 1901
Finanslovens førstebehandling i folketinget 24/10 1901
Benzon:
Til automobilerne burde man stille sig velvillige, thi det er fremtidens befordringsmiddel. Som Sponneck engang sagde: Hestene må følge med tiden! Det er vist snarere kuskene end hestene, der er bange for automobilerne, men kommer de først rigtig i brug, vil hestene nok vænne sig til dem uden småligt hensyn til, om automobilstyreren har Exterritorialret eller ikke.
3/5 1902
Grev Friis's bil.
I forgårs ankom lensgreve Mogens Friis's automobil (motorvogn) med damperen fra København til Aarhus. Denne bil er den største der hidtil er solgt her i landet og har kostet 5.200 kr.
10/5 1902
Miliardæren Wanderbilt jun.
Har ved Chartres i Frankrig slået den bestående automobilrekord med 32½ sekunder, hvilket vil sige så meget som en hurtighed af 110 km./timen.
Samme dag:
Der bygges stadig store sejlskibe.
Verdens største sejlskib, en femmaster der hedder "Preussen", og måler 8.000 registertons, er løbet af stabelen i Wesermünde.
12/5 1902
Møde i landstinget om husdyrloven og støtte til hesteavl.
Til Breinholt bemærkede landbrugsministeren, at han ikke ville nægte, at automobilerne kunne komme til at skade hestene. De ville rimeligvis jage en del af dem i vejgrøfterne, så at de brækkede benene. Men selv om der ved automobilerne og de elektriske sporvogne blev gjort mange heste overflødige, så kunne disse moderne indberetninger dog ingenlunde gøre væsentlig indskrænkning i den anvendelse, landbruget fremdeles havde for hestene, og der var derfor vedvarende god grund til at støtte hesteavlen.
31/5 1902
Edison opfinder den første elbil.
Edison har opfundet et nyt elektrisk automobil, der kan køre over uhyre strækninger, uden at de elektriske batterier lades på ny.
En prøvetur på 5.000 engelske mil skal med det første finde sted.
2/7 1902
Mistede synet ved automobilkørsel.
En forhenværende københavnsk bankassistent ved navn Johannes Hansen har fristet den tunge skæbne, at miste synet på det ene øje under ret mærkelige omstændigheder.
For et par måneders tid siden deltog han sammen med et par andre unge mennesker i en udflugt til Sydsjælland pr. automobil, men medens de to andre bar tætsluttende briller, havde han slet ingen sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte øjnene, og denne ubetænksomhed hævnede sig ved en stærk betændelse i begge øjnene, fremkaldt ved det stærke lufttryk. En uges tid efter, at udflugten havde fundet sted, måtte han lade sig indlægge på Kommunehospitalet, hvor han blev underkastet en operation, men trods af anvendt omhu, lykkedes det dog ikke lægerne at bevare sekraften i det venstre øje, og dette er nu fuldstændigt blindt. Denne begivenhed turde tjene som eksempel på. At man bør være forsigtig, når man benytter de moderne køretøjer.
28/11 1902
Lovforslag om kørsel med automobiler.
Første taler var R. Hansen, som antog, at alle landboere havde det tilfælles, at de nødig ville møde automobiler, når de kom kørende på landevejene med heste og vogn. I tidligere tid blev landevejene befarede af tre slags mennesker: Kørende, ridende og gående. Dem alle tre har lovgivningen altid beskyttet. For nogle år siden kom så cyklisterne til, og hestene har efterhånden vænnet sig til dem, men nu kommer også automobilerne og vil have plads, og de er langt værre end cyklisterne, lang farligere.
Derfor bør der tages bestemte foranstaltninger imod, at de ikke kører med større hast end højst nødvendigt. Det forekom ham, at ministerens forslag var udmærket godt. Det ramte netop lige i sagens kerne. Han kunne stemme for forslaget selv om det ikke blev forandret, men der var dog punkter, på hvilke han nok kunne ønske det ændret.
Det bør således bestemmes, at automobilisternes kørebeviser skal fremvises for alle vejfarende, som forlanger at se dem. I lovens erstatningsparagraffer var der alt for mange undtagelsesbestemmelser, så at automobilførerne næsten altid vil kunne frigøre sig for ansvar. Dette bør også ændres. Lovforslaget indskrænker for en del de kommunale myndigheders selvstyre, men dette måtte man se bort fra i betragtning af, hvor betydningsfuldt det var at få ensartede regler for hele landet om automobilkørsel.
Jensen-Breinholt ville ikke lægge dette fremtidens befordringsmiddel hindringer i vejen. Han ønskede dog, at der blev taget de bedste sikringsforanstaltninger indtil man blev vant til automobilerne ude på landet.
Hestene havde ikke nær så let ved at vænne sig til de nye befordringsmidler ude på landet som inde i byen. Han ville anse det for rigtigt, at automobilkørsel blev forbudt fra solnedgang til solopgang. I det hele taget kom det an på at forhindre, at automobilerne voldte flere ulykker end højst nødvendigt.
J. Jensen (Københavns 10.), havde ved læsningen af dette lovforslag fået et levende indtryk af, hvilken hjertesorg, det måtte have været for justitsministeren, at suspendere vejbestemmelserne for at kongen af England kunne køre rundt på landevejene med sit automobil. Hvis kong Edvard skulle have rette sig til reglerne i dette lovforslag, ville han sikkert ikke have fået nogen fornøjelse af sit automobil.
Det forekom taleren, at på brede og lidet befærdede landeveje kunne man godt tillade en større kørehastighed end de 2 mil i timen som der foreslås. (15 km/t)
En sådan hastighed havde Københavns kommunalbestyrelse intet imod at tillade inde i selve byen. Folk må lige så godt kunne vænne sig til at køre fornuftigt med heste og vogn ude på landevejen, som inde i byen. At alle vejfarende skulle have lov til at stoppe automobilerne og forlange at se deres kørebrev, fandt han ganske urimeligt. Overhovedet fandt taleren, at lovforslaget på alt for mange punkter indskrænkede borgernes ret til at benytte et nyt og praktisk befordringsmiddel. Også landbruget kunne få gavn af automobilerne i fremtiden. Han håbede at forslaget måtte undergå betydelige forandringer i udvalget, så at man ikke helt ødelagde automobilernes fremtid.
H. L. Jørgensen fandt det absolut nødvendigt at tage meget skarpe forholdsregler mod automobiler for at forebygge ulykker, selv om man derved skulle spolere fornøjelsen for automobilejerne. Navnlig i de første par år bør man have endnu strengere forholdsregler end her foreslået. Hvis man da ikke an få lydløse automobiler. Det signalhorn, de skal være forsynede med, er særlig uheldigt. En dampfløjte ville være at foretrække. Man bør også kunne forlange, at automobilerne skal være forsynede med store tal for og bag.
Med hensyn til kørehastigheden fandt han, at de skulle have lov at køre med 1 mils fart, når de møder vogne på vejen (7,5 km/t). Han fandt det ganske rimeligt, at de vejfarende kunne overbevise sig om, hvorvidt automobilisterne havde kørebevis eller ej.
Jensen-Bælum betragtede lovforslaget som et nødvendigt onde, og han fandt, at bestemmelserne burde skærpes ikke så lidt. Det ville være ganske rimeligt, om det forlangtes, at en mand skulle gå foran automobilet og vifte med et flag (munterhed). Ja det er ikke noget at le af. Erfaringen har vist, at når en mand går foran og vifter, bliver hestene ikke bange. Der er ingen grund til at være nænsom, thi automobilerne får aldrig nogen betydning. Det er og bliver et sportskøretøj.
Alfred Benzon fremhævede at der allerede eksisterede en hel automobilindustri, og at mange forretninger anvendte automobilet til varetransport. Det var kun et tidsspørgsmål, når automobilet blev et ganske almindeligt befordringsmiddel. De tyske landmænd anvender i stor udstrækning automobilet til varetransport. Der var også en tid, da landboerne klagede over, at deres heste blev bange for de almindelige hestesporvogne, men hestene har fulgt med tiden. De har vænnet sig både til cykler og elektriske sporvogne, og de vil meget hurtigt vænne sig også til automobilerne. Taleren fandt, at lovforslagets bestemmelser var unødig strenge. En dygtig automobilfører klarer sig langt bedre på en landevej end en mindre dygtig karl, som kører med heste og vogn. 2 miles fart var en overmåde moderat hastighed på almindelig vej. De københavnske drosker skal køre med halvanden miles fart. På den anden side kan det være farligt, at tillade automobiler at køre med 1 mils fart på steder, hvor der er stærk trafik. Forslagene om at lade en mand gå foran automobilet og vifte, om at forbyde natkørsel o.s.v. var lutter foranstaltninger som kun ville hindre, at hestene kunne vænne sig til automobilet.
Jensen-Bælum spurgte Benzon, om han turde køre med heste en mørk aften ud ad Roskilde landevej og møde et automobil med to gloende haler.
Benzon svarede, at det var han ikke bange for.
Svendsen troede, at automobilerne kunne blive til megen nytte, hvorfor man heller ikke bør lægge dem for store hindringer i vejen. Det vigtigste er, at de, som styrer disse køretøjer, er i besiddelse af den fornødne dygtighed og færdighed. Der var næppe fare for, at sportsautomobilerne ville køre på de smalle biveje og på de mere end 12 alen (5,5 m.) brede veje, var faren ikke så stor. Han kunne i det hele taget kun anbefale, at der blev givet bestemte regler både for automobilernes og hestevognenes kørsel, men han var imod at vedtage regler, som kunne hæmme automobilernes sunde og naturlige udvikling.
J. Christensen-Grønholt mente, at der kunne være heste, som aldrig ville vænne sig til automobilerne. En sammenligning med jernbaner og cykler var for øvrigt ikke på sin plads, thi disse befordringsmidler var ganske anderledes samfundsnyttige end automobilerne. Hidtil har automobilerne i hvert fald overvejende været en rigmandssport. Skulle også automobilerne engang få almindelig samfundsbetydning, så kan man jo altid ophæve loven igen, hvis man ikke holdt fast ved, at der kun måtte køres på 12 alen brede veje, var loven uden betydning. Formanden afbrød her forhandlingen som fortsætter i morgen.
Fredericia Dagblad Tirsdag den 23. juni 1903.
Motorvogne fabrikeres i Fredericia.
Motorvogne eller automobiler, populært kaldet "tøf-tøf", er endnu ikke blevet almindelige, navnlig ikke herude i provinserne, men den tid er sikkert ikke fjern, da motorvogne i stor udstrækning vil finde anvendelse ikke alene til lystkørsel, men også som transportmiddel.
Under disse omstændigheder er det glædeligt, at vor by er med på det, som ligger i luften.
Hr. cykelfabrikant Mortensen, Vesterbro, har udvidet sin forretning til også at omfatte fabrikation af motorvogne, og han synes med held at have løst den opgave at bygge en vogn, der fuldt ud tilfredsstiller de fordringer, som stilles til et moderne befordringsmiddel.
Vi har haft lejlighed til at foretage en prøvekørsel med en af hr. Mortensens motorvogne, der er forsynet med en 6 hestes motor. Vognen bevæger sig, selv med en fart af ca. 4 mil i timen (30 km/t.), jævnt, sikkert og næsten lydløs.
7/3 1903
Kørsel med automobiler.
Folketingets udvalg herom har afgivet betænkning.
Udvalget er enigt i, at da kørsel med automobiler er bleven mere almindelig, er der for lovgivningsmagten grund til at søge tilvejebragt ensartede, regulerende bestemmelser til sikring af færdselen på de offentlige veje.
I begyndelsen benyttedes automobilerne væsentlig af sportsmænd, men allerede nu er dette befordringsmiddel taget i brug i det praktiske liv, og udvalget anser det for sandsynligt, at den tid ikke vil være fjern, da automobilet bliver almindelig benyttet i forretningslivet og befordringsvæsenets tjeneste.
Udvalget har derfor under sit arbejde med lovforslaget bestræbt sig for, samtidig med, at man så vidt muligt har villet sikre befolkningen mod ulykkestilfælde, forårsaget ved automobilkørsel. At undgå at træffe sådanne bestemmelser, som i nogen væsentlig grad kunne hindre en naturlig og samfundsnyttig udvikling af automobilet som befordringsmiddel.
Flertallet i udvalget har dog ment, at kørsel med automobiler på landet som regel bør begrænses til dagkørsel på landeveje. Dog kan justitsministeren med amtsrådets samtykke, give tilladelse til kørsel med automobiler på biveje og efter amtsrådets indstilling hæve forbudet mod natkørsel.
Mindretallet forbeholder sig at motivere deres stilling mundtlig under forhandlingerne i salen.
4/9 1903
Rutekørsel pr. automobil.
Fra midten af september vil der ifgl. "Nakskov Tidende", af løjtnant Fuglsang fra Fredericia, blive etableret en flere gange daglig forbindelse pr. automobil, mellem Nykøbing Falster og Nysted på Lolland.
Forbindelsen vil foreløbig kun gælde persontransport, men det er meningen, at den senere skal udvides til også at gælde fragtbefordring.
24/9 1903
Et råd til automobilførere.
Nu, da automobilerne suser af sted til angst for mange heste og kuske, er der grund til at give automobilkuskene et godt råd, som "Lolland Falsters Folketidende" har set anbefalet i et tysk blad.
Rådet er i hvert fald simpelt og uskadeligt. Det består kun deri, at når manden der fører automobilet, møder heste, der er bange for hans køretøj, og han af den grund må køre småt eller standse, skal han ikke forholde sig tavs, men ved tiråb give til kende, at det mærkelige væsen han befinder sig i, ikke er værre, end at det kan rumme mennesker.
Det skal have en forbavsende heldig indvirkning på hestene, så snart de gør denne opdagelse. De får da åbenbart følelsen af, at er uhyret ikke farlig for mennesker, er det heller ikke for heste. Vi råder i alle tilfælde "automobilisterne" til at forsøge midlet. Altså ikke tavshed, men et passende tilråb som f.eks. "ho - hå" når de møder køretøjer med ængstelige heste.
23/11 1903
Automobilet i landbrugets tjeneste.
Mange mener, at den tid desværre ikke er langt borte, da hesten kun vil blive anvendt til luksuskørsel. Automobilen gør den overflødig.
I forrige uge prøvedes ved en landmandsforsamling i Kent i England et par motorplove, drevne med petroleum. Resultatet var meget lovende, idet den ene motorplov udførte seks gange så meget arbejde som en almindelig plov med forspand kan overkomme på én dag. Automobilen skal kunne anvendes, hvordan så føret end er. Kan spændes for alle markredskaber, som nu trækkes af heste og tillige bruges til at sætte maskiner i gang.
Den koster tillige ingen ting når den hviler. Den eneste mindre behagelige egenskab ved den er, at den pludselig kan komme i uorden og nægte at gøre tjeneste. Så sidder ejermanden nydeligt i det, hvis han har solgt sine heste bemærker Agrard.
Automobilkørsel på Fyn.
Assens den 23. marts (R.B.)
I aftes afholdtes der her i byen et møde angående oprettelse af et automobil-aktieselskab. Det er hensigten at anskaffe 4 automobiler. Tre store og én mindre, der skal befare hovedvejene til Assens 2 eller 3 gange daglig. Aktiekapitalen er sat til 50.000 kr. hvoraf 8.500 kr. på forhånd er tegnet. På mødet nedsattes et foreløbigt udvalg på 5 medlemmer til at arbejde videre på sagens realisation.
15/6 1905
Den store automobiltur.
I dagene fra den 27. til og med den 30. ds. Påtænkes der, som tidligere meddelt. Afholdt en automobil-køretur fra Frederikshavn over Fredericia, Korsør til København.
Skandinaviske motorvogne og motorcykler skal ved denne rejse, der foretår i så langsomt tempo som 2-3 mil i timen (15-22½ km/t), agiterer for motorbefordringen i almindelighed, således at alle og enhver kan få at se, hvor nyttig og fornøjelig automobilbefordring kan være.
Torsdag den 29. juni 1905
Automobilturen.
Den første vogn væltet. 4 mand tilskadekomne.
I formiddags kl. 9 ¼ startede det store automobiltog bestående af 14 automobiler og nogle motorcykler fra Vejle, og kl. 10 ankom den første vogn hertil, hurtigt efterfulgt af flere andre.
Samtidig rygtedes det, at en vogn var væltet og passagererne mere eller mindre hårdt kvæstede. Heldigvis viste det sig at være stærkt overdrevne rygter.
Uheldet indtraf, idet en af de største automobiler, en "Adler", tilhørende skibsreder Johnsen, kom ned at bakken ovenfor Pjedsted Spang. I svinget skred hjulene på den venstre side af vognen. Denne fik overbalance, akslerne bøjedes og vognen væltede om på siden over automobilisterne, der fik adskillige skrammer, hovedsagelig af de knuste glasruder i vognens tag.
På forreste sæde sad ejeren, skibsreder Johnsen og mekaniker Christiansen. På det bagerste sæde sad praktiserende læge og medarbejder ved "Nationaltidende" dr. Meincke, redaktør af "Autocyklen", telegrafist K. C. Nielsen og Christiansen. Den første fik en flænge i venstre side af hovedet og skade i venstre hånd. Den sidste fik skade i hoften. D'herrer Illum og Meincke slap med nogle hudafskrabninger og Johnsen kom slet ikke til skade.
Vognen, der, som før nævnt, var en "Adler" vogn med 16-20 hestes kraft, vejede ca. 3.000 pund og har kostet henimod 15.000 kr., fik hjulene bøjede, men led ikke uoprettelig skade.
Da vognen var væltet, sprang grosserer Illum straks op og fik maskinen standset, ligesom han advarede de efterfølgende vogne, blandt hvilke grev Knuths var den forreste.
Straks efter at ulykken var sket, hentede en af de andre automobiler korpslæge Skot-Hansen, der imidlertid først ankom efter at dr. Meincke havde anlagt en foreløbig forbinding, hvorpå de tilskadekomne pr. automobil førtes her til sygehuset (en tilkaldt drosche returneredes), hvor de blev nærmere undersøgt af dr. Langgaard, hvorefter de tre herrer tog videre, medens redaktør K. C. Nielsen og mekaniker Christiansen ´forblev på sygehuset.
På Sygehuset.
Så snart vi erfarede, at redaktør K. C. Nielsen var indlagt på sygehuset og ikke var dårligere, end at han kunne tage imod, aflagde vi ham et besøg.
Vi fandt hr. Nielsen, der er født i Erritsø, og hvis forældre bor her i byen, i sygehusets have, med hovedet skjult af et stort bind, gennem hvilket blodet endnu sivede ud, visende hvor flængerne, der var gået helt ind til hjerneskallen, fandtes. Ved siden af spadserede mekaniker Christiansen omkring, øjensynlig med stærke smerter i hoften.
Vi bad hr. Nielsen fortælle, hvorledes ulykken passerede.
"Ja", siger han," hvorledes det gik til ved jeg snart ikke rigtig. Vi kom ned ad en temmelig stejl bakke og væltede i svinget. Jeg kom ind under vognen, og hvorledes jeg kom ud, ved jeg ikke. Da jeg kom til mig selv, lå jeg med hånden under hovedet i en stor blodpøl, medens blodet ustandseligt løb mig ned ad ansigtet. Mærkværdig var det, at vi kom derfra med livet og ikke blev knust af det tunge automobil. Så blev jeg kørt til sygehuset og er kun ked af, at jeg ikke kan komme videre. Det er en prægtig fonøjelse at køre med et automobil, vel at mærke, når man kører hurtigt. Turen er jo ellers forløben udmærket, og nå jeg ikke skulle være bleven her, ville jeg slet ikke have været ked af den væltetur.
De kan godt fortælle Deres læsere, at det er "en ren fornøjelse" (!) at vælte med et automobil, når blot man kører hurtigt. Hvis vi havde kørt langsomt, var vi ganske sikkert bleven slået ihjel alle sammen.
Da vi endnu havde nogle spørgsmål på læben, afbryder hr. Nielsen os, idet han forsikrer, at vi ikke behøver nogen nekrolog over ham. Han er spillevende endnu, og ønsker kun snarest at komme op på en bil igen.
Med tak for oplysningerne, og idet vi gratulerer "Auto-Cyclen" til at have fået en så energisk redaktør, tager vi afsked med hr. Nielsen, hvis indbundne hoved og hånd dog næppe for det første vil tillade ham hans yndlingsfornøjelse.
Idet vi passerer hr. mekaniker Christiansen, spørger vi, om der ikke var nogle af de andre automobiler så tæt efter det væltede, at der kunne have været fare for, at flere var gået samme vej.
"Nej", siger den adspurgte, idet hans forpinte ansigt stråler af stolthed, "den vogn er der ingen af de andre der kan følge tæt efter".
Wisir.
Samme dag!
(Normalbidraget til "uægte" børn er for Vejle amt for de næste 5 år sat til 60 kr. årligt i barnets to første leveår og derefter 50 kr.)
Mandag den 3. juli 1905
Motorcykler.
Motorcyklerne tegner stærkt til at skulle blive en landeplage. Under alle omstændigheder er de en utilbørlighed i en stor by med stærk færdsel.
Når man ved automobilløbets afslutning fredag aften så denne vrimmel af motorcykler fare frem med iltogsfart gennem den af tusinder af mennesker opfyldte Vesterbrogade, forekom det som et mirakel, at der ikke blev kørt en mængde mennesker ihjel, og det var sikkert også lidt af et mirakel, et held eller træf, hvad man nu vil kalde det.
Motorcyklisterne vil frem med iltogsfart, ellers er deres sport uden interesse for dem. De optræder over alt med den uforsvarligste hensynsløshed og bliver dag for dag mere utålelig fare for færdselen i København.
Galt var det i forvejen med de almindelige cyklers vrimlen, på alle stærkt befærdede strøg, men efter at motorcyklerne har begyndt at grassere, er det næsten blevet livsfarligt at vandre til fods over en gade. Der vil derfor næppe gå ret mange uger, inden den offentlige mening med bestemthed, kræver forbud mod kørsel med motorcykler i den indre by.
23/11 1905
Automobilloven til debat i folketinget, uddrag.
Kørsel med automobiler.
Holt ønskede ikke, at der skulle gives større frihed med hensyn til automobilkørsel. Han ville finde det meget heldigt, om man kunne få et godt apparat til kontrollering af kørehastigheden. Han fandt det praktisk, at motorcykler forpligtedes til at bære nummer ligesom automobiler.
Ahlefeldt-Laurvigen var fuldstændig uenig. Han fandt absolut ingen grund til at lægge automobilkørslen hindringer i vejen. I begyndelsen, da cyklerne kom frem, forbød man også cykelkørsel på vejene. Nu cykler enhver tjenestepige. Automobilerne forskrækker folk, siger man. Der er så meget der forskrækker folk, men forskrækkelsen går hurtigt over. I gamle dage havde man skræk for spøgelser. Nu er der ingen der tror på spøbelser. Man brændte også hellere en heks, end man udsatte sig for, at nogle gamle koner skulle gå fra sans og samling af skæk. Man siger vel, at folk let kommer til skade, brækker arme og ben ved automobilkørsel, men folk brækker også arme og ben på andre måder.
Man må også huske på, at automobilindustrien spiller en stor rolle her i landet og giver mange mennesker arbejde. Taleren troede ikke at hans bemærkninger ville få nogen indflydelse på sagen. Han sendte sagen i udvalg og henstillede, om man da ikke kunne f¨å indført en bestemmelse om en revision af loven. Desude ønskede han et par mindre, rent redaktionelle ændringer og indskrænkningerne af natkørsel hævet.
Mogens Frijs troede ikke, at automobilfabrikationen havde nogen videre betydning her i landet. De større foretagender af denne art, er gået i stykker, og i øvrigt har vi ingen automobilfabrikation, da det hele indskrænker sig til, at man indfører automobilerne i stumper og stykker fra udenlandske fabrikker, og så samler dem her.
6/6 1906
Dyrt autobil i Fredericia.
Et elegant automobil passerede 1. og 2. pinsedag Fredericia. Automobilet, der har kostet 10.000 mark, ejes af en cykelfabrikant Friis fra Rendsborg.
4. juni 1908.
Auto-Cyclen
Den nyes Automobillov.
31/5 1908
Det blev atter kun en foreløbig lov, heldigvis. Det var oprindelig meningen, at loven først skulle revideres i 1911, men denne bestemmelse blev forandret dertil, at forslag til revision af loven skulle fremsættes senest i 1909. Det betyder dog noget. Der kan være sket store forskydninger i de herskende kredse inden den tid, ligesom også i landboernes nu så fjendske syn på automobilkørslen. De, der havde ventet store lempelser i den nye lov, er desværre bleven skuffet. Med en ubegribelig uvilje betragter justitsministeren, som dog ellers på så mange andre punkter har lagt en vis „smartness" for dagen, dette moderne befordringsmiddel. Eller lader han sig måske diktere sit syn på sagen af enkelte inkarnerede landborepræsentanter, som i motorkøretøjer ser en farlig konkurrent til hestebefordringen. Hvorom alting er, vi har nu fået loven, hvorefter alle haver sig at rette. Enkelte lettelser er der blevet indrømmet motorkøretøjerne. Dette er således tilfældet med natkørslen, som er bleven forlænget over 24 nætter mere end hidtil, idet kørslen om natten nu er tilladt fra 17. maj til 8. august. Det er dog et fremskridt, og det er en indrømmelse, selv om det langt fra er tilfredsstillende. Men samtidig er bestemmelsen om kørehastigheden bleven skærpet, idet de to mils fart (15 km/t.) er udstrakt til også at gælde de landevejsgader, som går gennem sammenbyggede landsbyer. At der er gjort indrømmelser til militærvæsenet glæder os. Det har altid sin betydning, at en stor administration knæsætter fremskridtene - I dette tilfælde motorkøretøjerne. Det beviser til at begynde med disses brugbarhed, men det vil efterhånden gå over til at fastslå deres nødvendighed. I dette tilfælde er der indsat en bestemmelse om, at justisministeren kan indrømme militærvæsenet fritagelser fra lovens bestemmelser ved benyttelse af automobiler ved større samlede øvelser. Vi øjner her et lille hul i loven, idet forhåbentlig militærvæsenet vil gøre brug af tilladelsen og derved føre et direkte bevis for, at lovens strenge bestemmelser er ganske unødvendige.
En ny paragraf bestemmer herefter, at der i alle motorkøretøjer skal anbringes en plade, som indeholder oplysning om fabrikationsmærke, motorens styrke og vognens vægt. Denne bestemmelse rammer særlig motorcyklerne, idet automobilerne alt tidligere har været forsynet dermed, medens dette ikke er tilfældet med motorcykler. Dernæst forbyder det at anvende lygter, som er stærkt blændende, altså må i acetylenlyglerne herefter enten spejlreflektorerne fjernes, eller de må forsynes med matslebne glas. For fremtiden skal man være fyldt 21 år for at kunne få chaufførkort, og man skal aflægge en prøve efter justitsministeriets nærmere anordning. Nummerpladernes dimensioner er forøget, og prøve- og øvelseskørsel må kun finde sted på de af politiet nærmere anviste steder. Hvad bødebestemmelserne angår, da er de bleven betydeligt skærpede, idet mindste bøde for overtrædelse af lovens bestemmelser er fastsat til 50 kr. mod 10 kr. før og højeste til 400 kr. Heldigvis forkastedes et forslag fra justitsministeren, som gik ud på, at chaufførkortet skulle fratages den, som to gange i løbet af et år overtrådte reglerne. Det rettedes til, at det kan fratages.
For motorcykler gælder det herefter, at de skal overholde samme hastighedsregler som automobilerne.
DANSK MOTORUNIONS JYLLANDSLØB.
31.maj 1908 i Auto-Cyclen.
Man skal have været i en by, hvorfra et motorløb udgår aftenen og natten før starten, for at forstå den egenartede stemning, der er over forberedelserne dertil, en stemning, de inkarnerede automobilister er ved at værdsætte højere end selve den, løbet skaber hos dem. Fra alle verdenshjørner suser deltagerne ind foran bureauet, hvor der allerede er travlhed. Man hilser på bekendte, iagttager fremmede deltagere, vejer chancerne, diskuterer vejret. Der er særdeles indhold i tiden, der løber hurtigt, der er over alle den forventning og spænding, der summer sig op foran en fornøjelig ny oplevelse, og først sent kommer man endelig til ro. men selv om man ellers sover som en kampesten, bliver det kun småt bevendt med roen. Man hører i halvsøvne en ny deltager ankomme, andre arbejder endnu, prøver maskiner, motorerne suser udenfor, der tales og forhandles, og falder man et øjeblik hen i døsen, arbejder hjernen dog endnu under påvirkningen. Man er fuldt optaget af at tage skarpe sving, man suser hen ad lange stræk på landevejen.
Bum, bum, bum. Der bankes hårdt på døren. Man sunder sig et sekund. Hov javel, det er jo Fredericia, man er i, og det må være hen ad morgen, og man er med det samme lysvågen, nu skal det være. Klæderne på, bagagen ned, vognen klar. Det er endnu halvmørkt. Den lyse nat ligger endnu ude over landet og sender sit svage skær ind over provinsbyens huse, men medens de sidste forberedelser træffes, lister dagslyset sig umærkeligt nærmere. Det bliver en strålende sommermorgen. Kontroluret vises, tiden noteres, 3,55. Vi holder „sejlklar" midt i menneskesværmen, der har ofret morgensøvnen. Motoren er allerede i gang og spiller svagt. Sekundviseren lister det sidste minut rundt og nærmer sig hel. Nu! Gearet sættes til, koblingen slippes, los! Det giver det lille stød i vognen. Den ruller, tager fart, andet gear ind, tredje. et par stød i hornet, i sving om hjørnet, forbi nye rækker mennesker, der vinker. Så slår vi som første deltager ud af Prinsens Port for at begynde den 42 mil lange tur. Vi passerer hundreder af fredericiaboere, der er på vej udefter for at se deltagerne passere i fart. Snart når vi de første klumper af landboere, der trods den tidlige morgenstund er ude for at se forbifarten. Et vink igen i forbifarten, og det går rask bakke op og bakke ned til Vejle. Uret viser, at vi er lidt for tidlig på færde, og vi sakker af, stopper til sidst helt op et øjeblik, da vi har kontrollen i sigte. Det minder om fjendtlige magter, der har listet sig ind på hinanden og nu forbereder sammenstødet, men det er forøvrigt fredeligt nok. Vi får påtegnet kontrolkortet og kan nu igen. Næste kontrol er Nørre Snede, og vi kører videre derimod, stadig hilst af de tusinder af tilskuere, der snart nogle få stykker, snart flere hundrede sammen har samlet sig langs vejen.
I Silkeborg er der naturligvis sort af mennesker omkring hotellet. Her er jo ophold, og der er da den ekstrafornøjelse for tilskuerne, som benzinpåfyldning og andet arbejde med maskinerne giver, og det tager naturligvis lidt tid, der bliver lige akkurat tid til en hastig kop kakao, så må vi afsted igen mod Viborg. Det er jo nu allerede op ad formiddagen, og varmen bliver følelig, desværre ikke alene for os, men også for ringene. Vi har allerede kontrollen i Viborg i sigte, da et knald som et pistolskud melder katastrofen. En ring punkteret. Hurtig dækket løst og en ny slange i, men ligesom den er oppumpet, melder en hvæsen af sammenpresset luft, der udfries, at arbejdet var forgæves. Dæksprængning, lærredet er revnet og slangen naturligvis slået ud. Så er der ikke andet at gøre end at lægge nyt dæk og slange på, og da vi nu alligevel er ,solgte", bestemmer vi os til at lægge nye dæk på begge baghjul for at være så trygge som muligt resten af vejen. En rask tilskuer lager en hånd med og slider troligt, så sveden perler, og arbejdet går sikkert og støt til megen underholdning for de hundreder af tilskuere, der trænges tæt om os. De andre deltagere når nu rask op, en efter en flyver forbi ind til kontrollen og videre. Endelig ankommer den sidst startede direktør Axel Hansen, Glostrup, i sin Bayard, men nu er vi også klar igen, og selv om vi er sat ud af præmiespillet, har vi naturligvis ikke opgivet at gennemføre og nå ruten igennem ind til målet. Vi kiler trøstigt løs på de 8 - 9 mil til Løgstør, passerer den med udsigt til en velvoksen tordenbyge, der driver truende afsted ude over Lifjordsbredningerne, men vi holder os klar af den, og forsvinder stadig længere østerpå mod Aalborg, hvor frokosten venter,og vi når den velbeholdne, medens udenfor tusinder af interesserede ålborgensere ser sig mæt på maskinerne. Da begge parter må siges at være tilfredsstillede, og benzin- og oliebeholder også har fået deres part, går det rask sydpå over Hobro til Randers, hvor en kolossal menneskemængde fra byen og hele det omliggende land helt ned til Aarhus bød os velkommen. Det volder det lokale politi, der er mødt mandstærkt op, adskilligt besvær at holde passagen fri, men et par små, venligt anmodende grynt af hornet skaffer dog en rende fri, og vi glider ind foran kontrollen. Turen er endt! Hilsener udveksles, spørgsmål besvares, så er vi atter fri og forsvinder ned til hotel Randers for at dyrke privatlivets fred, det vil sige stå på hovedet i et vandfad og foretage sig forskellige lignende nyttige og behagelige ting inden middagen klokken 8. Ved denne præsiderede dommeren oberst Stockflelh, og desuden deltog som indbudte gæster de to andre dommere direktør Rand og byfoged Holdsøe, der holdtes naturligvis taler, men de var forøvrigt både forholdsvis få og af en priselig korthed. efter at arbejdet med kontrolkortene var sluttet, oplæste obersten resultatet og overrakte vinderne deres præmier. En række enkle, smukke sølvbægere, og derefter samledes man til endnu nogle timers fornøjeligt samvær hvor dagens begivenheder diskuteredes.
Resultatet.
Der startede 21 motorcykler og 3 motorvogne. Af motorcykler indkom inden de i propositionerne fastsatte 15 timer for at fuldføre løbet. ialt 15.
(For motorcykler over 2 HK.)
1. præmie (uden pointstab) tilfalder (ved Lodtrækning).
2. - d'Hrr. Westi, København., 3 HK. Peugeot, og Berner Nielsen, Aalborg, 3 HK. Adler.
3. - C. F. August Jensen, Slagelse, 2½ HK. Wanderer.*)
4. - (3 points tabt) Hr. C. Sørensen, Slagelse, 3 HK. Fortuna.
5. - (18 points tabt) Hr. C. Jørgensen, København., 2 3/4 HK. Ellehammer.
(For Motorcykler under 2 HK.)
1. præmie (21 points tabt) Hr. Hersleb Christiansen, København., 1½, HK. Wanderer.
(For Automobiler)
1. Præmie Hr. Direktør Axel Hansen, Glostrup, 18 HK. Bayard.
Desuden vil følgende deltagere erholde unionens sølvmedalje:
Hr. premierløjtnant Rosencrone von Benzon, København. 249 points.
Hr. Kaptajn A. Valentiner, København., 162 points.
Hr. Th. Feldthausen, Vordingborg, 171 points.
Hr. Aage Eskesen, København., 366 points.
Hr. Agent Hansen, København., 98 points.
Hr. Grosserer Demant. Odense, 36 points.
Hr. C. Borch, Odder, 105 points.
Hr. Joh. Gathe Christensen, Vanløse, 152 points.
Hr. C. F. August Jensen, Slagelse, 30 points.
Hr. Chr. Schohr, Vordingborg, 23 points.
Efter Kontrolkortene udregnet og godkendt. Randers, den 31. Maj 1908.
Stockfleth.
Peter Rand. Emil Holdsøe.
I klassen for lette motorcycler indkom Grosserer Carl Johan Janssen som nr. 1. Der blev imidlertid nedlagt protest mod hr. Janssen for at have skiftet maskine under løbet, og protesten toges til følge, så hr. Janssen diskvalificeredes, hvorefter præmien tilkendtes hr. Hersleb Christiansen.
*) Hr. Jensen, der fik 3. præmie i klassen for svære motorcykler, indkom ligeledes uden pointstab, men på grund af en fejlnotering af en kontrol deltog han ikke i lodtrækningen om 1, præmie, idet han forst gjorde opmærksom på fejlen, efter at lodtrækningen havde fundet sted.
6/2 1909
Benzin som brændstof til biler.
Man kan næsten sige, at der for tiden er benzinen der sætter verden i bevægelse. Alene til drivkraft for automobilerne bruger man nu 1.500 mio. liter om året, deraf halvdelen i den gamle verden og lige så meget i den ny. Denne drivkraft koster hen ved 250 mio. kroner om året, for hvilken sum man kunne købe 15 krigsskibe af samme størrelse som det engelske slagskib "Dreadnought". Uden benzin ville automobilerne næppe have udviklet sig så hurtigt, som de har gjort i de senere år.
Dreadnought klassen
Og dog var der en tid, da man ganske miskendte dette værdifulde brændingsmateriales værdi, idet man væsentligt kun fandt anvendelse for det, når man skulle have sine gamle hvide handsker rensede. I petroleumsindustriens tidligste dage, tillagde man ikke naftaen, ved hvis raffinering benzinen udvindes, den ringeste værdi. Lige så hurtigt petroleum'en erobrede verdensmarkedet, lige så længe varede det, inden man blev klar over hvilke uhyre summer der gik tabt ved, at man tilintetgjorde naftaen, idet man enten lod den fordampe eller brændte den i store tanks. I ganske små kvantiteter benyttede man den til ophedning af ganske små dampkedler, men i almindelighed var man mest bekymret for, hvorledes man hurtigst muligt skulle blive den kvig uden at drage nogen som helst nytte af den.
Nu til dags er benzinen bleven hovedproduktet, som automobilen kan forsyne sig med i hver landsby, medens petroleummen er bleven et biprodukt i gassens og elektricitetens tidsalder.
7/7 1908
Et dumdristigt vovestykke
Væddeløb med et eksprestog.
Et meget dumdristigt vovestykke udførte forleden en Frk. Marjorie Bourne, datter af en amerikansk marineofficer, idet hun i sin automobil kørte om kap med et eksprestog, og derved ikke alene satte sit eget og automobilførerens liv på spil, men også jernbanepassagerernes.
Eksprestoget, der på grund af sin overordentlige hurtighed, har fået tilnavnet "Kanonkugleekspressen" fo'r af sted med en fart af 90 km./t , da passagererne på vejen, der løber neden for banelinjen, opdagede en automobil, i hvilken der stod en ung pige og stadig opildnede føreren til at sætte farten højere og højere op.
Hvert øjeblik tiltog eksprestogets fart, men trods alle lokomotivførerens anstrengelser kørte automobilen dog uden om toget. Efter at have kørt langs med banelinjen på en strækning af 7 kilometer, krydser vejen den, og under passagerernes høje bifaldsråb, skød automobilen frem og krydsede skinnerne, medens alle holdt vejret af spænding, et hårsbred foran det frembrusende tog.
Ved en bøjning af vejen tabte frøken Bourne imidlertid terræn, men ved næste sving passerede automobilet, knapt en fodsbred fra den sidste vogn i toget. Ved indkørslen til næste station var eksprestoget dog sejrherre med en halv toglængde. Bourne har svoret, at hun agter at gentage forsøget om nogle dage, og at hun ved denne lejlighed nok skal vide at slå eksprestoget. Heldigvis har politiet dog i sinde at lægge sig imellem og sætte en stopper for denne vanvittige kapkørsel.
Samlet af Erik F. Rønnebech
Juli 2021
Endnu en Rekord
paa
DUNLOP
CYCLE RINGE
Det fineste lange Løb, der nogensinde er kørt i Australien.
Mr. E. A. Pearson prøvede at slaa den tidligere Rekord
fra Sidney-Melbourne paa en Rover Cycle forsynet med
DUNLOP RINGE med følgende Resultat: Han tilbagelagde
577 miles i 57 Timer og 24 Minutter og slog derved den
gamle Rekord med ikke mindre end 32 Timer. Gennemsnits-
hastigheden var 10 miles i Timen, men man maa huske paa
de daarlige Veje. Ringene blev ikke rørt under hele Turen.
The Dunlap Pneumalic Tyre Co. (Continental) Ltd.
Dansk Filial ved W. GUNN.
„Antonihus", Citygade, København K.
TELEFON 50,08. -
|